A boyfriend for christmas (Justin Bieber) 13+ år

Ved godt vi nærmer os foråret! Men havde lyst til at skrive en lille jule-romance og så må vi se hvordan den bliver? ;) - Michelle Brennan på 18 år har mistet sin kæreste gennem 3 år til en dramatisk bil-ulykke. Nu et år efter, har hun haft svært ved at komme ovenpå og som sædvanligt har hendes mor planer om den store julefest igen igen efter mange års traditioner. Michelle's forældre insisterer at hun skal komme, men hun er ikke meget for det, da hun stadigt er i sorg. Den 28 November 2012 bliver en uforglemmelig dag for Michelle, da hun og hendes mor er ude og jule-shoppe i storcentret, da Michelle ved et skæbne-tilfælde bumper ind i verdens-stjernen Justin Bieber. Denne dag er altafgørende for Michelle, da den med ét vender op og ned på hendes liv! Følg med og læs hvad der sker! ;)

102Likes
137Kommentarer
40729Visninger
AA

7. Nattemesse!

Michelles synsvinkel:

Jeg forstod det ikke? Hvorfor havde han ikke svaret mig siden jeg sendte den sidste besked? Havde jeg åbnet mig for meget for ham? Jeg blev helt fortvivlet, eftersom kl var ved at være elleve om aftenen. Vi snakker om cirka seks timer, hvor jeg ikke havde fået et eneste svar fra ham. Jeg vidste godt, at det var vel noget dramatisk af mig at gøre, når vi jo dårligt kendte hinanden, men jeg besluttede mig dog alligevel at sende ham en sms. Jeg greb efter min iPhone på sofabordet.

"Michelle, skal du ikke se filmen?", spurgte min far undrende. Jeg rystede på hovedet.

"Jeg følger ikke rigtigt med! Tag Jer ikke af mig!", svarede jeg min far med et lille skævt smil.

Min mor kom ind i stuen med æggesnaps.

"Ej mor! Er det ikke lige lovligt tidligt med æggesnaps? Det er jo ikke engang jul endnu.", spurgte jeg undrende. Min mor smilte.

"Syntes bare lige vi skulle hygge os lidt! Vil du ikke have noget skat?", spurgte min mor.

Jeg rynkede på næsen.

"Nej tak! Jeg tror bare jeg går i seng.", svarede jeg og rejste mig fra sofaen.

Den sms til Justin, kunne vente til jeg lå i sengen.

"Allerede skat? Jamen klokken er jo kun elleve.", svarede min mor.

Jeg vendte mig om i døråbningen.

"Jeg er træt og jeg er ikke natteravn, som visse andre er idag!", svarede jeg med et skævt smil.

"Jamen så godnat min pige.", sagde min far.

"Godnat!", svarede jeg og gik op ad trappen og ind i badeværelset for at børste tænder.

Efter at have børstet tænder og at have klædt mig af, hoppede jeg under min tynde dyne. Det var helt rart at komme ned og ligge efter den lange dag.

"Nå det var den sms til Justin jeg kom til", tænkte jeg og gik ind i beskederne i min iPhone.

"Hej Justin! Håber ikke jeg skriver for sent? Der er vel ikke noget galt vel? - Michelle."

Jeg sendte den af sted. Puha, bare jeg egentlig ikke kom til at lyde alt for påtrængende? Jeg skulle jo nødig skræmme ham væk. Det havde været helt rart, at jeg for en god gang skyld ikke havde grædt siden da jeg og min mor var på vej hjem fra centret. Mine tanker blev afbrudt ved en brummen fra min iPhone. Til min store glæde var det ham.

"Sorry søde.. Har bare så meget at tænke på for tiden! Bare rolig, det har ikke noget med dig at gøre.. Det er bare mig der ikke rigtigt kan finde ud af noget for tiden og undskyld jeg ikke svarede dig i eftermiddags. Jeg havde bare brug for en tænkepause over mange ting. Håber ikke du har grædt yderligere i dag på grund af mit fravær? Synes det er vildt fantastisk, at du har turde åbne dig så meget for mig og jeg er dybt beæret over, at du takker mig for så enkle ting. Du virker til at have hjertet på rette sted.. Har jeg ret? :) Btw. Jeg var ikke gået i seng endnu, så nej, det var ikke for sent! ;) - Justin."

Jeg følte en skøn varme i kroppen. Mit trætte smil blev bare større i mørket og havde nogen kigget på mig nu, så havde de set en blændende tandrække lyse op i mørket. Hvor var han bare sød. Jeg måtte erkende, at han gav mig sommerfugle i maven.

"Det gør ikke noget Justin! Vi er vel alle bare mennesker, der render rundt med hver vores problemer mere eller mindre! ;) Jeg er bare en åben pige! Har svært ved holde ting for mig selv, som jeg ved i sidste ende er bedre at komme ud med, ellers føler jeg at jeg eksploderer indvendigt. Dermed ikke ment at jeg går og spreder ondsindede rygter og røber hemmeligheder, der ikke skal røbes, for sådan en pige er jeg ikke! :)

Jeg er én man altid kan stole på og ser jeg noget godt i folk, ja så tøver jeg aldrig med at lade dem vide det! :) Jeg kan mærke og føle, at du er et godt menneske Justin, derfor siger jeg det osse lige ud til dig.. Man kan aldrig sige sådan noget for meget! Hihi.. Jeg håber da for dig, at du må komme igennem de problemer du må kæmpe med, lige så vel at jeg kommer helt over min sorg over Jamie, ja det var så min kærestes navn. Endnu en lille hemmelighed åbnet fra min side af :) Sorry den lange besked her! LOL! Knus Michelle - Michelle."

Jeg sendte den med et stort smil på læben. Følte mig ikke det mindste skrækslagen over for hans reaktion, for han måtte tage mig som jeg var eller lade være, for sådan var jeg bare. Der gik ikke længe, så svarede han igen.

"Det var da helt vildt! Du bliver ved med at overraske mig søde.. Gang på gang! Sådanne piger som dig vokser ikke på træerne. Du har en god grund til at være stolt af dig selv som du er! Er faktisk glad for jeg mødte dig i dag, for jeg føler seriøst, at vi har et vildt godt venskab i møde her.. Har jeg ikke ret? :) Nu er det min tur til at afsløre, at jeg faktisk føler mig vildt godt tilpas med at skrive sammen med dig.

Jeg har af den opfattelse, at jeg kan tillade mig at fortælle dig alt uden at du ville røbe det for andre. Det betyder virkelig meget for mig! Du er helt klart ikke som de fleste andre piger.. Du er unik søde Michelle! Jeg håber at vi vil komme til at ses noget mere, for ellers ville jeg seriøst blive ked af det, hvis du bare smuttede ud af mit liv igen! Det siger jeg til trods for jeg dårligt har snakket med dig, men jeg føler virkelig, at jeg kender dig mere end som så. Du er sgu fantastisk! Du gør mig så glad indeni! Wee! :) - Justin."

Jeg rødmede helt. For pokker han var jo vildt skøn og for første gang følte jeg at jeg kunne tænke på Jamie uden at græde, for Justin havde erstattet den tomhed og det ar jeg havde haft i hjertet så længe efter Jamies død. Jeg følte endeligt at jeg levede igen og det at fortælle lidt om mig selv og min baggrund lidt efter lidt over for Justin, gjorde mig bare mere tryg og glad. Han ville virkelig lytte til mig. Han var bare fantastisk!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...