A boyfriend for christmas (Justin Bieber) 13+ år

Ved godt vi nærmer os foråret! Men havde lyst til at skrive en lille jule-romance og så må vi se hvordan den bliver? ;) - Michelle Brennan på 18 år har mistet sin kæreste gennem 3 år til en dramatisk bil-ulykke. Nu et år efter, har hun haft svært ved at komme ovenpå og som sædvanligt har hendes mor planer om den store julefest igen igen efter mange års traditioner. Michelle's forældre insisterer at hun skal komme, men hun er ikke meget for det, da hun stadigt er i sorg. Den 28 November 2012 bliver en uforglemmelig dag for Michelle, da hun og hendes mor er ude og jule-shoppe i storcentret, da Michelle ved et skæbne-tilfælde bumper ind i verdens-stjernen Justin Bieber. Denne dag er altafgørende for Michelle, da den med ét vender op og ned på hendes liv! Følg med og læs hvad der sker! ;)

102Likes
137Kommentarer
41114Visninger
AA

11. Lortekærlighed!

Michelles synsvinkel:

"Fed start på dagen!", vrissede jeg surt, mens jeg traskede med hastige skridt mod min bil der holdte et længere stykke ned ad gaden.

Et par nye lyseblå stramme jeans og to nye bh-sæt var min korte shoppetur blevet til. Dødssygt, at hele dagen skulle blive ødelagt i et dumt trekantsdrama på åben gade. Hvad måtte folk ikke have tænkt om os? Jeg havde osse fået mange øjne på noget af min vej mod min bil.

"Så glo dog den anden vej!", havde jeg forsvaret surt over for mig selv.

Så spændende havde vi vel heller ikke været? Tror de havde gloet mindre, hvis ikke det havde været Justin Bieber og Selena Gomez jeg havde været i drama med, men uheldigt for mig, det var dét! Kunne snildt forestille mig, at der garanteret havde været nogle der havde taget billeder med deres mobiler for at score kassen på sådan noget plat som det optrin der havde været mellem os.

For fanden! Kunne Justin ikke bare lære og finde ud af hvad han ville, i stedet for at spilde tiden på at gøre mig forblændet i ham. Det irriterede mig, at han havde så godt fat i mig nu, at jeg ikke vidste om jeg skulle være gal på ham eller om det var Selenas skyld, at jeg var gal? Eller om jeg skulle græde snot over ham, når jeg kun havde mødt ham to gange over meget kort tids bekendtskab, selv om jeg følte at jeg kendte ham pænt godt efterhånden efter en masse sms'er i nat. Jeg stampede irriteret i fliserne, da jeg nåede min bil.

"For fanden sgu osse!", udbrød jeg arrigt, så en ældre dame der gik forbi mig måbede.

"Rolig nu kære barn! Det er jo snart jul!", udbrød hun forbavset.

Jeg gloede bare med et sarkastisk smil!

"Ja ja, glædelig jul!", svarede jeg sarkastisk og smed mine to shoppeposer ind på bagsædet og smed min sorte nittetaske på passagérsædet ved min side og smækkede døren, så det gav et ordenlig ryk i min bil!

"Aaaaaaaarrgghh!!", skreg jeg og hamrede mine hænder et par gange på rettet af ren frustration.

"Fedt Michelle, FEDT! Du har forelsket dig i én der IKKE er ledig på markedet! Du modtager hermed førsteprisen for at være jordens mest godtroende tåbe!", udbrød jeg sarkastisk til mig selv og drejede bilnøglen i tændingen.

Jeg drejede ud mod vejen og fik et hurtigt chok.

"Dyyyyyyyyyyyyyyyyyyyyyyyyyyyyyttttttt!!!" , kom det fra en anden bil, jeg nær havde kørt ind i.

"Så se dig dog for kælling!", råbte en middelaldrende mand med kasket og overskæg fra en rød landrover og stak mig fingeren.

Gal, jeg kogte af raseri. Sikke med kærlige øgenavne jeg var blevet overøst med i dag.

"Klam klon, bitch og kælling! Hu hej, hvad bliver det næste?", sagde jeg sarkastisk til mig selv og kiggede mig en ekstra gang i sidespejlet for ikke at gentage fejltagelsen fra før.

Jeg nåede sikkert ud på vejen og nu ville jeg bare hjem. Jeg mærkede endelig frustrationen komme over mig og mine tårer fik frit løb. Det var ikke engang tårer over sorg til Jamie, men tårer over, at jeg var blevet ydmyget på åben gade. Tårer over, at jeg endelig troede at jeg havde fundet kærligheden på ny. Tårer over at Justin havde flirtet så voldsomt med mig, at jeg havde troet at han var "single and ready to mingle".

Det var han så åbenbart ikke! Jeg sukkede dybt mens jeg tørrede tårerne væk med min hånd. I dag sad min makeup hvor den skulle sidde, eftersom det var vandfast i dag. Men jeg kunne i princippet bare være ligeglad med det hele, men det var jeg ikke. Jeg var ulykkelig forelsket og følte mig bare fastklemt i det hele nu. Hvor fedt var det lige? Jeg hulkede mere og mere og blev nød til at køre bilen ud i rabatten, for jeg kunne seriøst ikke se min kørsel for bar' tårer.

Ved ikke hvor længe jeg sad og hulkede og lod tårerne få frit løb. Det gjorde så ufatteligt ondt. Tænk at så kort bekendtskab skulle gøre mig så ulykkelig nu. Det mest åndssvage ved det hele var, at jeg og Justin kun havde flirtet og ikke mere end det! Vi havde ikke engang kysset endnu og alligevel havde jeg det som alletiders kærestesorger.

Hold kæft! Hvor dybt kunne jeg lige synke? Jeg græd bare hele tiden. Blev ved med at fremkalde de gyldne minutter vi havde sammen ved tøjstativerne inden helvede brød løs. Fuck hvor var han dejlig! Han havde formået at give mig hjertebanken for fuld drøn. Sommerfuglene havde svirret rundt i min krop og havde Selena ikke været dukket op, så havde jeg været ret så sikker på at jeg havde slynget mine arme om ham og kysset ham til den store guldmedalje, men takket være Selena, skete det ikke. Godt det samme!

Så fandt jeg da ud af, at han bare prøvede at bedrage hende med mig! Sikke en torskedum tåbe jeg havde været! Tror det gav mig en lærestreg og at jeg nu skulle følge lidt mere med i hvad medierne siger omkring ham og Selena. Mine hulk stoppede, da jeg pludseligt hørte min iPhone ringe fra min taske af. Jeg greb efter tasken og fandt min ringende iPhone frem. Jeg gloede måbende på displayet. Det var Justin der ringede. Jeg lagde min iPhone ned i tasken igen og smed irriteret min taske på passagérsædet igen. Lod min iPhone ringe ud. Jeg var så pisseligeglad og allermest rasende lige nu.

Jeg kørte endelig hjemad, nu mine tårer var forduftet. Tror jeg hørte min iPhone ringe fire gange mere lige efter hinanden. Vidste jo godt hvem der kimede mig ned og det var i alt fald ikke Julemanden! LOL. Tænk, at han kunne tillade sig at kime mig ned efter det vanvittige optrin i byen. Han fortjente at lide for en tid, så han kunne indse hvor dumdristig han havde været. Ingen og jeg mener ingen skulle messe rundt med mig! Jeg nåede endelig hjem og jeg sad et øjeblik i bilen, et øjeblik der fik mine tårer til at finde vej ned ad mine kinder på ny.

Havde jeg været for hård ved Justin? Hvad hvis han havde en forklaring bag sig? Jeg fiskede grædende efter min iPhone og jeg havde ret. Alle opkaldende havde været fra ham. Der var yderligere kommet en besked jeg ikke havde hørt komme. Jeg åbnede beskedindbakken og det var Justin der havde skrevet.

"Søde, lad nu være med at ignorere mig! Jeg kan seriøst ikke klare det her. :( Jeg ved det var et pinligt og dumt optrin vi havde, men jeg bliver nød til at give dig ret i at jeg og Selena har haft et ret turbulent on and off forhold hele tiden. Jeg havde givet hende en sidste chance i går for vores forhold, men hun gjorde det klart for mig ved en frokostdate i dag, at hende og jeg IKKE skal være sammen mere! Please søde, vil du ikke nok høre på mig? :( Er ked af, at det hele er gået så skævt! Lad der ikke gå for længe med din respons... Knus Justin - Justin."

Jeg græd bare endnu mere. Hvordan skulle jeg kunne tro og stole på, at han ikke ville gå tilbage til hende?

"Jeg har svært ved at stole på dig Justin! Se nu bare at finde ud af selv hvad du vil? Okay! :( - Michelle."

Jeg sendte den af sted med tårerne ned ad mine kinder og steg ud af bilen med mine shoppeposer og begav mig mod døren. Min far var i fuld vigør med at sætte lyskæder op i lange baner på taget. Hørte han råbte:

"Hej skat!" Men jeg ignorerede bare og gik med det det samme op på mit værelse.

Mit værelse, mit fristed!

"Lortekærlighed!", udstødte jeg surt og smækkede min dør efter mig..

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...