A boyfriend for christmas (Justin Bieber) 13+ år

Ved godt vi nærmer os foråret! Men havde lyst til at skrive en lille jule-romance og så må vi se hvordan den bliver? ;) - Michelle Brennan på 18 år har mistet sin kæreste gennem 3 år til en dramatisk bil-ulykke. Nu et år efter, har hun haft svært ved at komme ovenpå og som sædvanligt har hendes mor planer om den store julefest igen igen efter mange års traditioner. Michelle's forældre insisterer at hun skal komme, men hun er ikke meget for det, da hun stadigt er i sorg. Den 28 November 2012 bliver en uforglemmelig dag for Michelle, da hun og hendes mor er ude og jule-shoppe i storcentret, da Michelle ved et skæbne-tilfælde bumper ind i verdens-stjernen Justin Bieber. Denne dag er altafgørende for Michelle, da den med ét vender op og ned på hendes liv! Følg med og læs hvad der sker! ;)

101Likes
137Kommentarer
38795Visninger
AA

13. Endnu en tudeaften...

Michelles synsvinkel:

Jeg sad bare og stak til maden. Selv om jeg ikke havde spist særligt meget i dag, så syntes jeg bare at jeg ikke kunne få en bid ned.

"Altså skat, hvad er der galt? Er det nu Jamie igen, der går dig på?", spurgte min mor bekymrende.

Hun fik straks min opmærksomhed. Min far sad bare og skovlede ind af maden. Tror kun han lyttede halvt efter. Det kunne kun betyde én ting, der var en basketball-kamp i fjernsynet han skulle nå at se. Jeg rystede let på hovedet. Kunne jeg se mig selv i et spejl, så havde mit blik helt sikkert set tomt ud.

"Jamen hvad er det så?", spurgte min mor yderligere.

Jeg sukkede dybt og stak bare videre til maden.

"Michelle?", spurgte min mor endnu en gang. Jeg stirrede bare ud i luften. 

"Craig! Kan du ikke være lidt med her? Vores datter har brug for at snakke!", puffede min mor til min far.

"Mmh..", mumlede min far, mens han stadigt skovlede ind.

"Jeg har en kamp jeg skal se i tv lige om lidt..", svarede min far yderligere.

Jeg sukkede. Jeg vidste det! Fuck hvor jeg kendte mine forældre godt.

"Craig altså! Kan du ikke se, at Michelle har brug for os lige nu?", svarede min mor med et dybt suk.

"Altså hun sidder og siger, at der ikke er noget! Så hvad kan der være galt?", svarede min far irritabelt.

"Du skal da ikke vrisse ad mig!", svarede min mor benovet.

"Altså Karen!", sukkede min far irritabelt.

Fedt! Så sad mine forældre og diskuterede.

"What ever!", svarede jeg og rejste mig opgivende og tog min tallerken og glas med ud i køkkenet og skrabede en overflod af mad ud i skraldespanden og stilte min tallerken i blød i vasken.

"Tak for mad, jeg går i seng!", sagde jeg opgivende, mens jeg lige et kort øjeblik så min mor måbe over mig, mens min far bare skovlede videre.

Jeg løb op ad trapperne og smed bare tøjet lige så snart jeg kom ind på værelset. Jeg gik direkte ud på badeværelset og børstede mine tænder i en ruf og så ind under dynen igen. Jeg langede ud efter mine shorts på gulvet ved siden af min seng og fiskede min iPhone frem.

Jeg havde fortrudt at jeg havde været så kold over for Justin. Hvad nu hvis han talte sandt? Jeg sukkede og lagde mig helt under dynen og gik ind i hans og min samtale.

"Måske jeg burde give dig en chance Justin? Kan vi tale om det i morgen? Håber det! Knus Michelle - Michelle."

Jeg sendte den afsted og fortrød ikke det mindste. Jeg lå og stirrede længe på min iPhone, men der kom intet svar. Han var garanteret gal på mig. Jeg mærkede frustrationen tage overhånd igen. Et par tårer begyndte deres vandring fra mine øjenkroge ned mod min pude. Hvorfor skulle kærligheden være så svær?

"Duk duk duk"

Jeg hørte godt der blev banket på min dør, men jeg orkede ikke at svare. Lidt efter hørte jeg døren blive åbnet. Jeg hulkede bare videre. Min dyne blev fjernet fra mit hoved og jeg så min mors ben. Jeg orkede ikke at flytte mit blik. Hun satte sig ved siden ad mig og jeg mærkede pludseligt en hånd ae mig i håret.

"Skat, hvad er der galt? Jeg er ret så bekymret for dig..", spurgte min mor stille.

Jeg græd bare videre. Vidste ikke om jeg kunne fortælle om Justin, for hvem siger, at hun overhovedet ville tro mig? Sådan en helt almindelig pige som jeg, der har gang i en superstjerne! Hvad ville hun ikke tro om mig? Hun ville sikkert tro at nu rablede det for hendes datter efter et års dyb sorg.

"Det ikke noget mor...", græd jeg ned i puden.

Hun stoppede ikke med at nusse mit hår.

"Ej, det tror jeg nu ikke skat! Du bliver nød til at fortælle mig hvad der er galt? Du siger det ikke er Jamie, ergo må det være noget andet der går dig på?", svarede hun med et dybt suk.

Okay, jeg slap simpelthen ikke udenom. Jeg løg aldrig, så jeg måtte bare forenkle det hele til bare én jeg havde tabt mit hjerte til. Jeg snøftede og rejste mig op i sengen.

"Hvad er det skat?", spurgte min mor yderligere og fjernede et lok hår fra mit ansigt.

"Jeg er faldet for en fyr og jeg er bange for, at jeg har fucket up i det..", svarede jeg med et snøft.

Min mor kom med en lidt håbløs mine.

"Skat, du ved godt jeg ikke bryder mig om at du bander.", svarede min mor med et suk.

What the fuck? Var det det eneste hun kunne svare mig? Jeg var målløs.

"Lige meget mor! Bare gå!", svarede jeg irriteret og lagde mig ned på den anden side.

"Ej Michelle, undskyld! Jeg tænkte mig ikke lige om! Hvad er det med den fyr?", svarede min mor og nussede mig på ryggen. Jeg græd bare videre.

"Det er lige meget mor! Bare gå!", halvråbte jeg hulkende. Min mor sukkede.

"Så du har altså endelig fundet dig en ny kærlighed, men du vil ikke snakke om det?", spurgte min mor sukkende.

Jeg græd bare. Jeg gad ikke snakke med hende, når hun åbenbart syntes det var vigtigere at rette på mit sprogforbrug. Herre gud, jeg var jo ikke perfekt og i bar frustration, sagde jeg bare nogle grimme ord. Hvem ville ikke gøre det? Jeg hulkede videre og ignorerede hende, til jeg kunne mærke at hun rejste sig fra min seng og gik stille ud og lukkede døren forsigtigt. Der gik ikke længe før jeg faldt i dyb søvn...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...