A boyfriend for christmas (Justin Bieber) 13+ år

Ved godt vi nærmer os foråret! Men havde lyst til at skrive en lille jule-romance og så må vi se hvordan den bliver? ;) - Michelle Brennan på 18 år har mistet sin kæreste gennem 3 år til en dramatisk bil-ulykke. Nu et år efter, har hun haft svært ved at komme ovenpå og som sædvanligt har hendes mor planer om den store julefest igen igen efter mange års traditioner. Michelle's forældre insisterer at hun skal komme, men hun er ikke meget for det, da hun stadigt er i sorg. Den 28 November 2012 bliver en uforglemmelig dag for Michelle, da hun og hendes mor er ude og jule-shoppe i storcentret, da Michelle ved et skæbne-tilfælde bumper ind i verdens-stjernen Justin Bieber. Denne dag er altafgørende for Michelle, da den med ét vender op og ned på hendes liv! Følg med og læs hvad der sker! ;)

101Likes
137Kommentarer
39138Visninger
AA

32. "Californian idyll"

Justins synsvinkel:

Intet svar. Jeg følte alt efterhånden var forgæves og jeg vidste ikke om jeg skulle køre ud til hende og snakke med hende der? Ville det nytte noget? Hvad hvis hun allerede havde bestemt sig for ikke at se mig mere? Så mange dumme spørgsmål roterede rundt i mit hoved. Det var sgu mere end bare hårdt. Men jeg gav ikke op! Jeg var fast besluttet.

Med tanken om, at det kunne gå galt på én eller anden måde, så hoppede jeg i et par almindelige sorte Supras, en sort hættetrøje, da det åbenbart blæste ret køligt i dag. Jeg greb efter mine bilnøgler og smuttede ud af hoveddøren. Blev hurtigt bekræftet i at vejret var skidt i dag. Faretruende vinde og en ret mørk himmel varslede om et muligt uvejr, men det standsede mig ikke.

Jeg tog den sorte landrover i dag og hoppede hurtigt ind. Greb efter mine ray-ban's i handskerummet. Hurra. Ingen sol, men solbriller alligevel. Ikke at de hjalp meget, men de gjorde mig blot en anelse anonym i offentligheden. Jeg startede bilen og kørte ned mod indkørslen hvor jernlågerne automatisk åbnede sig, ligesom altid. En sort varevogn holdte på den anden side. Hvis ikke jeg vidste bedre så var jeg næsten sikker på, at det var én eller flere paparazzier vi havde her. For den virkede for mig noget mistænkelig.

Jeg kørte ud mod den store vej og ganske rigtigt så jeg, at den sorte varevogn kørte lige bag mig. Et tilfælde? Næppe! Jeg drejede mod en vej jeg ikke skulle, men ville blot se om varevognen fulgte efter mig. Jeg skød en kort og skæv latter op. Den kørte sgu samme vej.

Jeg stoppede et lille stykke fra en kiosk. Sad og kiggede i bakspejlet for at se om varevognen osse standsede. Kæft de var sgu da dumme. Den kørte ind og holdte godt og vel 20 meter bag mig. Holdte stille, uden nogen steg ud. Ja ja, de var sgu opdaget.

Jeg hoppede ud af min bil og gik mod kiosken. Kunne lige så vel gå ind og købe et par sodavand og en lille buket blomster til Michelle. Håbede inderligt hun ville snakke med mig, når jeg før eller siden nåede hjem til hende. Jeg så ud af øjenkrogen en mand komme små-løbende mod mig fra siden og til ingens overraskelse, med et kamera ved sit fjæs.

"My god! jeg er sgu god til at spotte en paparazzo, når han er i nærheden..", mumlede jeg irriteret og ignorerede så godt jeg kunne.

Jeg gik mod kioskens dør og blev overrasket på vejen ind ad indgangen af to mindre drenge på omkring de 10-12 år gamle med hænderne fulde af slik. "Hey, er du ikke?", spurgte én af drengene, mens jeg gik med hastige skridt forbi dem og ind i kiosken.

Jeg spottede hurtigt to damer på min mors alder, hvis ikke lidt ældre stå og sludre løs som et par høns. Sladder efter sladder. Jeg stilte mig foran det store køleskab med alle de kolde drikkevarer og kom lige til at overhøre en lille del af damernes sladder. "Altså hvad gør du, når han ikke slår til Elena?", sagde den ene.

"Chanel, hvad tror du vi har frækt undertøj og alverdens lækre dildoer til?", svarede den anden.

"Hrrhh!", udstødte jeg, da jeg var ved at få mit tyggegummi i den gale hals.

"Damn.. Sådan noget kan man sgu da ikke stå og snakke om i en kiosk?", tænkte jeg og kunne ikke lade være med at grine indestængt, da jeg åbnede køleskabet for at tage to Cola Zero ud.

Jeg vendte mig om og gloede et par sekunder på damerne, der hurtigt gav mig elevatorblikket. Gal, jeg følte de overbegloede mig. Jeg gik hen til blomsterspandene, der stod ved et hjørne på gulvet. Satte mig på hug og rodede rundt efter de pæneste blomster. Der var ærligt talt mange blomster der havde stået her for længe. Sig mig anede kioskejeren ikke hvordan en forretning skal drives for at lokke flere kunder til.

Døren gik op og klokken ovenover ringede let og jeg lagde mærke til ud af øjenkrogen at manden med kameraet var kommet ind.

"Fedt! Det skal sgu nok blive interessant det her...", mumlede jeg sarkastisk. Jeg fandt endelig en pæn buket hvor der endda var knopper på, der ikke var sprunget ud endnu. Det blev til en omgang hvide liljer. Min mor kunne vidst også godt lide liljer, nu jeg tænkte over det.

Jeg skulle til at rejse mig da en finger prikkede mig på skulderen og jeg vendte mig om. Så straks den ene af damerne foran mig. En affarvet blondine klædt i en stram sort læderkjole og de mest knaldrøde læber jeg længe havde set. Fik mig til at tænke på om hun var luder eller noget?

"Hva så frække? Kunne du tænke dig de her? Du skal få lov gratis, nu du er så nuttet..", sagde hun mens hun stod og pressede sit brystparti fremad. Jeg begyndte at grine akavet og jeg følte mig pænt malplaceret.

"Øøøh nej! Det tilbud kan jeg ikke tage imod mrs!", svarede jeg og havde med det samme opdaget, at jeg var kommet til at sluge mit tyggegummi i det ironiske øjeblik.

"Er jeg for meget milf for dig knægt?", fortsatte hun. At jeg fattede det! Hootchie-momma ville have mig.

"Dream on momma!", udbrød jeg sarkastisk og gik hen til kassen.

"Var der andet knægt?", spurgte ekspedienten mig indgående. Jeg rystede på hovedet.

"Nej tak, det var det hele...", svarede jeg lavt. Ekspedienten stod og slog det hele ind på et ældgammelt kasseapparat.

"Skal det kasseapparat ikke snart pensioneres?", tænkte jeg med et lille fnis.

"Så bliver det 12,99 dollars knægt!", svarede han.

"Tager du kort?", spurgte jeg yderligere.

"Ser det ud til at jeg tager kort knægt?", svarede han småvrissende og kiggede mod disken. Ingen kortlæser at se. Nej det gjorde han så ikke. Jeg rodede i min pung. Skulle jeg være helt ærlig, så rendte jeg sjældent med for mange penge i min pung. Jeg gav ham en 100 dollar seddel. Han foldede den strakt ud mellem hans hænder.

"Hmf... Har du ikke mindre knægt?", spurgte han målløst. Jeg rystede på hovedet.

"Javel! Så må jeg jo lige veksle!", svarede han opgivende og bukkede sig ned bag disken. Han havde sikkert en aflåst pengeboks stående.

"Du har da vidst lidt for mange penge i pungen knægt! Var det ikke på tide at bruge dem lidt fornuftigt?", kom det fra selvamme kvindes stemme fra før. Jeg sukkede dybt. Hun gav fandeme ikke op den krage. Jeg værdigede hende ikke et eneste blik.

"Nå?", spurgte hun yderligere og manden kom til syne igen med en stak sedler. Han talte. Jeg lænede mig mod manden.

"Burde du ikke smide den luder på gaden?", hviskede jeg ved hans øre. Han slog en kort latter op.

"Hah! Elena er sgu ikke så let at slippe af med her...", svarede han lavt og talte sedlerne. Jeg følte mig dybt malplaceret og jeg kunne både mærke, høre og se at paparazzoen stod et stykke bag nogle slikhylder og knipsede løs af billeder.

"Hey! Du fotograf-mand!", råbte luderen til ham. "Hvorfor tager du billeder?", spurgte hun yderligere. Paparazzoen svarede selvfølgelig ikke. Vidste sgu godt hvorfor.

Ekspedienten gav mig byttepengene. Jeg rykkede mine ray-ban's ned på næsen så ekspedienten så mine øjne. "Mellem os sagt!.. Evan..", sagde jeg og stirrede på hans medarbejder-skilt han havde på skjortelommen.

"Ya?", svarede han med løftet øjenbryn.

"Du burde rydde lidt op herinde! Hvis du forstår hvad jeg mener?", sagde jeg yderligere og gav et ryk med hovedet mod luderen. Han nikkede forstående.

"Bye!", sagde jeg og vendte hælen om og styrtede hurtigt ud af kiosken med paparazzoen i hælene på mig.

"Hey Justin! Vent lige!", hørte jeg fra ryggen af.

Jeg åbnede hurtigt min bildør og paparazzoen indhentede mig. Gal, han knipsede som en besat på det skide kamera. Jeg puffede til ham.

"Altså, gider du lige at fjerne dig?!", sagde jeg vildt irriteret.

"Justin, hvad sker der med dig og Selena?!", blev han ved.

"Rager ikke dig eller nogen anden!", svarede jeg irriteret og satte mig ind bag rattet og smækkede døren efter mig. Han hoppede et par skridt tilbage, da jeg kørte væk fra kantstenen.

Jeg lavede et u-sving, så jeg kunne komme ud på den rigtige vej der førte mod Michelles hjem. Så hurtigt at paparazzoen hoppede ind i varevognen på passagerens side. Fedt! Så var de mindst to i den vogn...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...