A boyfriend for christmas (Justin Bieber) 13+ år

Ved godt vi nærmer os foråret! Men havde lyst til at skrive en lille jule-romance og så må vi se hvordan den bliver? ;) - Michelle Brennan på 18 år har mistet sin kæreste gennem 3 år til en dramatisk bil-ulykke. Nu et år efter, har hun haft svært ved at komme ovenpå og som sædvanligt har hendes mor planer om den store julefest igen igen efter mange års traditioner. Michelle's forældre insisterer at hun skal komme, men hun er ikke meget for det, da hun stadigt er i sorg. Den 28 November 2012 bliver en uforglemmelig dag for Michelle, da hun og hendes mor er ude og jule-shoppe i storcentret, da Michelle ved et skæbne-tilfælde bumper ind i verdens-stjernen Justin Bieber. Denne dag er altafgørende for Michelle, da den med ét vender op og ned på hendes liv! Følg med og læs hvad der sker! ;)

101Likes
137Kommentarer
38782Visninger
AA

40. At Somers!

Michelles synsvinkel:

Jeg følte at folk gloede underligt, da jeg ankom til Canada med Justin. Justins sikkerhedsvagter omkring os vakte bare opsigt med det samme. Jeg måtte pænt indrømme, at jeg havde det lidt underligt med situationen, trods jeg havde taget et par udvalgte Wayfares i ansigtet. Jeg havde en sød strikhue på, som faktisk var én af Justins, da jeg slet ikke rigtigt ejede vamsede accessories. Ja, jeg var en meget vant "California Girl". Hæh! Lidt ligesom Katy Perrys hit.

Jeg gik lige bag Justin, da han ikke ville tiltuske sig for meget opmærksomhed omkring os endnu. Ja, vores forhold var jo ret nyt endnu, men til trods for det, så skulle det vise sig, at vi blev temmelig overraskede, da paparazzi's pludseligt så Justin og hans livvagter og noget kom helt bag på mig. Helt sikkert også bag på Justin og hans livvagter for den sags skyld.

"Jelena, er I endelig sammen igen?", kom det fra én af paparazzoerne. Jeg måbede straks.

"Say what!", kunne jeg ikke lade være med at udbryde højt.

Nok vidste jeg godt, at jeg lignede Selena lidt, men lignede jeg hende virkelig så meget med Justins hue og mine røde Wayfares for øjnene?

Justin brød ud i et stort sarkastisk grin. Ja, jeg tror ligefrem, at han morede sig for et godt ord? Pludselig brød hans sikkerhedsvagter også ud i latteranfald og jeg måtte indrømme, at det smittede ret meget af, så jeg endte selv med at skraldgrine. Så her gik Justin, jeg og hans sikkerhedsvagter omkring os i lufthavnen og skraldgrinede uden at mægle et svar til den skide paparazzo, der gik tæt ved os og stadigt filmede som besat sammen med de andre paparazzi's.

Midt i tumulten mærkede jeg pludseligt Justins hånd flette sig ind i min. Jeg som troede, at han ikke ville tiltuske sig for meget opmærksomhed og nu tog han mig ligefrem i hånden og oven i købet flettede fingre med mig? Jeg måbede lettere. Mente han pludseligt, at vi godt kunne tillade os det, fordi de skide paparazzi's gik og troede at jeg var Selena Gomez? Justin smilte kærligt til mig imens vi gik i rask tempo gennem lufthavnen frem mod udgangen, eller indgangen om man ville kalde det?

Han grinte smørret. "Hvad så Sel?", grinte han smørret. Jeg kunne selvfølgelig kun komme med sarkastisk og indestængt grin. Ja, han morede sig sgu. Med paparazzi's i hælene trods vores gode forhastede tempo, så nåede vi endeligt ud til en stor sort holdende bil. Kunne meget vel ligne en privat-chauffør af en art.

Én af sikkerhedsvagterne åbnede døren for os og Justin lod mig stige ind før ham. Han var jo også så pokkers galant. Sekunder efter jeg havde sat mig til rette og var ved at tage sele på, kom Justin ind og satte sig ved siden ad mig. Han gav mig et kys på kinden, så varmen straks bredte sig der. Jeg rødmede stadigt over ham. Utroligt ikke?

"Du behøver altså ikke, at tage sele på babe.. Det gør jeg heller ikke selv!", grinte han. Jeg så måbende på ham.

"Altså Justin, jeg er vant til at tage sele på..", svarede jeg med et skævt smil og klikkede selen i låsen. Justin grinte smørret mens han lagde armen om min nakke.

"Bestemmer du selv, smukke...", svarede han med et smørret smil.

"Første stop Justin?", spurgte én af hans sikkerhedsvagter pludseligt. Han var afroamerikaner. Han virkede flink nok.

"Første stop er hos Chaz Somers, Kenny!", svarede Justin med et smil. Så han hed Kenny? Okay, så blev jeg det klogere. Jeg havde jo ikke ligefrem studeret alt om Justin Bieber og hans crew og liv. Som sagt, jeg var jo ikke Belieber. Var da også spændt på denne Chaz Somers. Ud fra Justins synspunkt, så var han vidst en rigtig god ven?.....

~

Et stykke tid senere, nærmede vi os et halvstort hus. Det så nærmest idyllisk ud med vinterlandskabet omkring og de tilpas lyskæder i træerne. Her så det ikke ud som mit og mine forældres hjem i Atlanta. Her var det tilpas hyggeligt og det kunne jeg virkelig godt lide. Justin og Kenny og et par andre af hans livvagter gik ud først og jeg kom ud til sidst og endte med, at stå ved siden af Justin. En fyr med brunt hår kom ud med et stort smil på læben. Justin gik med hurtige skridt over til ham og gav ham et ordenligt kram og håndklask.

"Hva' så Chaz? Går det godt?!", udbrød Justin med et stort helhjertet grin. Okay, så det var Chaz? Jeg fulgte i hælene på et par af Justins livvagter. Jeg rødmede svagt, da Chaz så mig. Han stod med små-åben mund og smilte skævt.

"Hah, jeg troede lige først, at det var Selena?", udbrød han. Jeg gik helt hen til ham og Justin og rakte hånden frem for at hilse på Chaz.

"Chaz, hils på Michelle Brennan. Min nye kæreste.", præsenterede Justin mig. Chaz smilte akavet.

"Heh, undskyld Michelle, men du ligner virkelig meget Selena!", grinte han. Jeg nikkede.

"Ja, det er jeg klar over, men jeg er altså ikke hende.", grinte jeg. Chaz nikkede bestemt, mens han slap min hånd igen.

"Nå men, kom indenfor alle sammen og tag venligst jeres fodtøj af.", sagde Chaz fast.

Jeg smilte og tog glædeligt mine lysebrune knælange ruskindsstøvler af. Jeg tog min hue af, eller rettere Justins, men det siger vi ikke til nogen og så tog jeg min vinterfrakke af, som jeg havde brugt temmelig sjældent. Den havde kun været brugt, når jeg havde været med min familie rundt i de koldere stater. Justin tog også hans temmelig smarte vintertøj af. Den knægt kørte seriøst stilen hele vejen igennem. Jeg følte det som om, at Chaz kiggede ret meget på mig. Eller også var det bare mig?

Justin tog mig i hånden og trak mig ind mod stuen kunne jeg se. Jeg måtte indrømme, at denne Chaz Somers boede virkeligt flot og stort, når man tænkte på, at der kun var ham. Var han rig eller noget? Måske nok ikke ligesom Justin, men man vidste jo aldrig.

Justin satte sig i en stor og afslappende flot sofa og jeg fulgte trop ved at sætte mig ved siden af. Kenny og Justins to andre livvagter, som jeg ikke kendte navnene på endnu, satte dem også tilpas rundt om os i de to lænestole og én i den anden ende af sofaen. Chaz stod blot op og betragtede os alle.

"Kunne I tænke jer noget kaffe eller skal jeg diske op med noget varm chokolade?", spurgte han pludseligt. Jeg livede lettere op.

"Uhm, varm chokolade lyder lækkert!", udbrød jeg hurtigt og tænkte slet ikke på de andres meninger. Justin, Chaz og de andre grinte. Jeg flovede mig let og kiggede rundt på de andre.

"Sorry, I vil måske hellere have kaffe?", spurgte jeg med rødmende kinder. Justin gav mig et blidt kys på min kind.

"Du hørte hvad frøkenen sagde? Lad os få varm chokolade, Chaz!", grinte Justin. Chaz nikkede med et grin.

"Det laver jeg lige så! Be right back!", svarede Chaz med et stort smil og han gik vidst i retning mod køkkenet.

Jeg kiggede rundt i stuen og mine øjne fangede en masse billeder på en væg, der kunne ligne familiebilleder. Jeg opdagede også et stort bredt billede på kaminhylden og jeg kunne straks se en meget yngre Justin med langt brunt hår sammen med Chaz i vandet i en pool sammen med to andre drenge. Jeg grinte og pegede over mod billedet.

"Det er jo dig og Chaz på billedet der. Hvem er de to andre drenge?", spurgte jeg nysgerrigt. Justin smilte stort.

"Den mellemblonde er Ryan Butler og den anden er Christian Beadles. De er alle sammen mine venner, der har fulgt mig gennem min karriere!", svarede Justin med et stort smil.

Jeg nikkede og smilte kærligt. "Det er da ikke ligefrem et billede fra Canada?", grinte jeg. Justin rystede på hovedet med et grin.

"Nej babe, det er taget i Bahamas..", grinte han. Jeg nikkede.

"Bor Chaz helt alene her, eller bor han sammen med en kæreste?", spurgte jeg med et stort smil. Justin grinte lidt.

"Nej babe, han bor her sammen med sin mor. Han er ikke flyttet hjemmefra endnu..", grinte Justin. Jeg rødmede svagt.

"Fuck, hvor flovt!", tænkte jeg og bed mig let i underlæben. Her troede jeg, at Chaz havde mange penge og boede fint og så er det fordi, at han stadigt boede hjemme. Ligesom jeg selv gjorde. Jeg nikkede.

"Okay, ligesom jeg gør..", grinte jeg med små-røde kinder. Justin nikkede.

"Ja, det gør du jo babe..", svarede han med et hårdt suk og lille smil og han trak mig op at sidde mellem hans ben i sofaen.

Hvad mente han med at svare på den måde? Var han flov over, at jeg ikke var flyttet hjemmefra endnu? Jeg mærkede nogle varme små kys på min hals og Justin holdte rigtigt ømt om min mave. Jeg lukkede øjnene et øjeblik og nød bare, at han var så kærlig hele tiden. Han var seriøst den bedste kæreste i hele verden. Jeg havde aldrig troet, at der fandtes en dejligere og mere perfekt fyr end Jamie, men jeg havde taget så meget fejl. Justin var helt igennem perfekt og jeg var slet ikke bange for at erkende, at jeg elskede ham højt. Han var den dejligste af alle og takket være ham, havde han reddet mig fra endnu en grusom juletid.

Jeg mindedes stadigt Jamie, men sorgerne var nærmest væk og de fleste minder var kun gode minder jeg kunne se tilbage på. Jeg vidste i mit hjerte, at Jamie ville unde mig al den lykke jeg havde med Justin nu. Justin var vel hvad man kunne kalde min livredder!

"Velkommen Justin!", åbnede jeg lettere forskrækket mine øjne og så en dame stående et stykke fra os. Justin grinte.

"Tak Lee, godt at være her igen. Stratford har ikke ændret sig meget!", grinte Justin. Damen, der åbenbart hed Lee, kunne jeg sagtens se var Chaz' mor. Hun smilte stort og kom hen og satte sig ved mine og Justins fødder for enden af sofaen. Hun rakte hånden frem mod mig.

"Velkommen til, og du er?", spurgte hun med et stort smil. Jeg gav hende hånden.

"Jeg er Michelle Brennan..", præsenterede jeg mig selv.

Hun nikkede med et lille grin. "Ja, jeg ville også have undret mig meget, hvis du hed Selena Gomez, for du ligner hende ret meget..", grinte hun. Jeg smilte svagt og nikkede.

Oh ja, det var jeg efterhånden godt klar over. Jeg skulle til at svare mit sædvanlige svar.

"Men du er jo selvfølgelig ikke hende..", tilføjede Lee hurtigt og hun lukkede derved kæften på mig. Jeg grinte og rystede på hovedet.

"Nej, det er jeg ikke. Heldigvis for det da..", svarede jeg hurtigt. Lee så undrende på mig.

"Hvorfor siger du heldigvis? Ville du da ikke gerne være hende? Hun er jo berømt og synger godt..", spurgte Lee undrende. Jeg var flad af grin.

"Haha, ej jeg vil altså helst være mig selv og ikke prøve på at være nogen jeg ikke er!", svarede jeg fast. Justin sad selv og grinte kunne jeg høre.

Han strammede blidt hans arme omkring mig, vel blot for at understrege over for mig på en måde, at mit svar var helt perfekt. Lee nikkede med et smil.

"Selvfølgelig! Godt at møde dig Michelle. Så skal du vel med Justin og Chaz med til juleballet på skolen?", spurgte hun yderligere.

Jeg nikkede med et stort smil. "Ja, Justin inviterede mig med i går, sådan lige i sidste øjeblik..!", grinte jeg. Lee nikkede.

"Har du så fået en fin kjole med til ballet?", spurgte hun yderligere. Jeg rystede på hovedet.

"Jeg ejer ikke rigtigt nogen kjoler, så det bliver vel et par pæne bukser og en fin bluse går jeg stærkt ud fra?", grinte jeg. Lee så undrende på mig.

"Du ser jo ellers meget feminin ud og så siger du, at du ingen kjoler har? Du kan da ikke gå til skolebal i bukser!", svarede Lee. Jeg grinte.

"Det kan jeg jo alligevel blive nød til.. Sidst jeg havde kjole på, var dengang jeg var 10 år vil jeg tro?", grinte jeg. Lee kiggede på Justin.

"Justin, du kan da ikke byde din date at komme i bukser til et skolebal?", sagde Lee eftertrykkeligt til Justin. Justin grinte.

"Nej, selvfølgelig ikke! Jeg havde lovet at tage Michelle ud at shoppe, så det gør vi i morgen, så ser vi om vi ikke kan finde hende en fin kjole til ballet..", svarede Justin med et kært grin. Jeg så lettere måbende tilbage på ham.

"Jeg skal nok selv betale, Justin.", svarede jeg fast. Han grinte blot og lagde sine læber oven på mine i et dejligt lille tungekys.

"Så er der varm chokolade!", afbrød Chaz pludseligt mit og Justins tungekys. Justin smilte til mig.

"Det ser vi på i morgen, babe.. Der plejer at være julemarked i byen hvert år, så der kan vi helt sikkert finde det rette til dig, inden ballet i morgen aften..", smilte Justin kærligt. Jeg sank en lille klump og nikkede. Damn, hvor kunne han bare fortrylle mig...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...