Kærlighed er et spil for 2

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 mar. 2013
  • Opdateret: 22 mar. 2013
  • Status: Igang
Jeg er i gang med at skrive en Jongkey fanfiction til min veninde, og så tænkte jeg jeg ville dele den her også .___. Det er min første fanfiction nogensinde, så er ikke så erfaret endnu xDD
Og jeg vil løbende opdatere med nye kapitler ^^

Der er 13+ inhold, men varsler ikke inde i historien xD sorry.. :3 (regner ikke med at gøre den m-rated._. og hvis den bliver det bliver det først senere i historien~~)

cr. til Katrine (og Line) for titlen~~<3

7Likes
42Kommentarer
1030Visninger
AA

2. Kap 2

 

KEY POV

Hvad er der galt med ham? Tænkte jeg. Han har opført sig underligt siden i går aftes. Han svarede heller ikke på mine sms’er eller opkald. Kunne han have set noget? Det var jo ikke meningen. Det skete bare. Vi var fulde. Jeg vidste godt hvordan Jonghyun havde det med mig. Men jeg havde ikke turdet konfrontere ham med det endnu. Jeg vidste ikke hvordan jeg skulle sige det. Og jeg vidste heller ikke hvad jeg skulle sige. For følte jeg det samme for ham som han gjorde for mig? Jeg anede det ikke. Jeg overvejede at gå efter ham ud på toilettet. Men hvad skulle jeg gøre? Det var jo ikke fordi jeg ville konfrontere ham derude. Hellere i klassen efter skole.
”Hvad er der galt med jer to?” kunne jeg høre Taemin spørge. ”Hva’? ø-øh ikk noget. D-det er lige meget” sagde jeg undvigende og rejste mig og tog mine ting og gik. Jeg kunne høre Onew sige et eller andet, men jeg var ligeglad. Jeg skulle finde Jonghyun.

Jjong POV

Jeg gik ikke på toilettet som jeg havde sagt, for jeg vidste at enten Taemin eller Onew ville gå ud til mig. I stedet gik jeg direkte ind i klasselokalet, pakkede mine ting og gik.

Key POV

Jeg startede med at kigge på toilettet, men der var han selvfølgelig ikke. Han lavede altid det trick. Jeg stod først og tænkte over om jeg overhoved skulle prøve at konfrontere ham. Jeg var ved at fortryde da jeg stod og tænkte over det, men jeg synes at det skulle gøres. Jeg gik ind i klassen og så hans ting var væk. ”Damn” sagde jeg. Jeg skyndte mig ud af klasselokalet og løb ned af gangen og ud til udgangen, men blev stoppet på vejen. ”HEY! Man må ikke løbe på gangene!” Det var rektor. Damn. Jeg kiggede ned ad gangen og kunne se noget dreje om hjørnet. Det var Jonghyun. Jeg skulle til at løbe efter ham da rektor tog fat i min arm.
”Du ved godt man ikke må løbe på gangene Kim Kibum. Ikke?" Sagde han med et løftet øjenbryn. Jeg nikkede og bukkede for ham og han sendte mig tilbage til klassen. De andre var allerede begyndt, og jeg satte mig stille ned på min plads. Nogle piger bag ved begyndte at hviske. Jeg ignorerede dem bare. Jeg vendte mig mod Onew og spurgte om han vidste hvor Jonghyun var blevet af. Han svarede at han jo havde det dårligt og nok var taget hjem. 

JJONG POV

 

Jeg lagde mig til at sove med det samme jeg kom hjem. Jeg skulle bare hen i ingenting og ikke tænke på noget. Og der gik ikke lang tid før jeg var væk. 

                                                      

Jeg stod igen foran døren til Key's værelse. Jeg havde ondt i hovedet og ville bare ligge ned i en blød seng. Væk fra den kraftige musik og de dansende mennesker. Bare sove. Jeg kunne høre noget derinde, men tænkte det bare det var tv'et eller sådan noget, så jeg åbnede døren. Da jeg så op stivnede jeg. Det jeg så var et syn jeg aldrig havde troet jeg skulle se. Det var Minho. Ovenpå en anden. Heldigvis med tøj på. Jeg kunne ikke se ansigtet på den anden men jeg kunne genkende bukserne. Det var de spraglede blomsterbukser som Kibum elsker. Det var som om en kniv stak i mit hjerte og jeg ønskede mig allermest af alt bare at kigge væk. Men jeg kunne ikke. Jeg blev fænget af det på en underlig måde jeg kunne ikke se præcist hvad de lavede, men jeg kunne høre det. De kyssede. Eller. Ret og sagt snavede de. Mine tær krummedes ved lydene og jeg kunne ikke mere. Jeg lukkede døren og lænte mig med ryggen op af den. Hvad var det her?

 

Jeg vågnede med et sæt. ”Shit. Glem det nu Jonghyun!!! Du kan aldrig få Key. Han er for diva til dig!”
Men der var bare noget over Key der tiltrak mig utroligt meget. Jeg kunne ikke sige præcist hvad det var. Måske var det han aura? Hans øjne? Jeg vidste det ikke…


A/N: Ved godt mine kapitler er ret korte, men synes bare det er svært at lave dem lange og stadig gode :o Men skal nok gøre dem længere~~ 
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...