Kærlighed er et spil for 2

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 mar. 2013
  • Opdateret: 22 mar. 2013
  • Status: Igang
Jeg er i gang med at skrive en Jongkey fanfiction til min veninde, og så tænkte jeg jeg ville dele den her også .___. Det er min første fanfiction nogensinde, så er ikke så erfaret endnu xDD
Og jeg vil løbende opdatere med nye kapitler ^^

Der er 13+ inhold, men varsler ikke inde i historien xD sorry.. :3 (regner ikke med at gøre den m-rated._. og hvis den bliver det bliver det først senere i historien~~)

cr. til Katrine (og Line) for titlen~~<3

7Likes
42Kommentarer
1108Visninger
AA

1. Kap 1

 

Jjong POV

Vi sad og spiste frokost i kantinen. Taemin, Jinki og jeg. Jeg havde egentlig ikke særlig meget appetit, så jeg sad bare og stak til maden med mine spisepinde. Jeg skulle fremlægge om europæisk syn på asien i samfundsfag i næste time, men jeg kunne ikke koncentrere mig om at gennemgå det jeg skulle sige. Jeg kunne kun tænke på det jeg havde set aftenen før.

Vi havde været til fest hos Kibum og næsten alle var blevet fulde. Jeg var ikke, men Minho og Kibum var i hvert fald. Taemin og Jinki havde kun drukket lidt og var bare blevet sjove.
Jeg prøvede virkelig at fortrænge det jeg havde set, men scenariet blev ved med at gentage sig i mit hovede. Kibum og Minho. Kibum og Minho. Kibum og Minho.

Jeg rystede kraftig på hovedet og ville ikke minde mig selv om det, så jeg lukkede øjnene kraftigt i. Faktisk så kraftigt at jeg blev lidt svimmel. Da jeg åbnede mine øjne igen kunne jeg se dem gå ind af skydedøren. Lidt for tæt på hinanden synes jeg. Jeg begyndte at føle ubehag og kiggede væk. Jeg vidste egentlig ikke hvorfor jeg følte sådan. Jeg havde aldrig haft de følelser overfor en dreng, som dem jeg havde over for Kibum. Jeg vidste ikke hvad det betød, men hver gang jeg så på ham begyndte mit hjerte at slå hurtigere.
Key og Minho kom hen og satte sig ned ved os. Key skråt over for mig og Minho ved siden af mig. Jeg rykkede mig instinktivt lidt væk fra Minho, og han spurgte hvad der var galt og kiggede underligt på mig. Det ved du godt, tænkte jeg inde i mit hoved, men sagde det ikke højt. Jeg kom bare med den lamme undskyldning, at jeg sad dårligt.
”Er du okay Jonghyun?” spurgte den altid så omsorgsfulde Taemin. ”Ja, undskyld jeg er bare lidt træt i dag. De lektier dræber mig” sagde jeg og grinte akavet. Jeg kiggede ned i bordet og skævede op til de andre. Jeg kunne se de kiggede bekymret på hinanden. Ugh, jeg orkede ikke rigtig mere. ”Undskyld, jeg har det lidt skidt. Jeg går lige på toilettet” sagde jeg og rejste mig og gik. De kaldte efter mig, men jeg ignorerede dem. 



A/N:
Det her er så det første kapitel :o håber i kan lide det :3 Oploader til og med kapitel 4 nu, og så kaptel 5 kommer i løbet af weekenden~~ 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...