Proper Punctuation Needed - One Direction | Heart Beats Harder 2

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 mar. 2013
  • Opdateret: 11 aug. 2014
  • Status: Igang
Punktummer er noget, Kendall Burnwin har sat en masse af, men det største er nok det sidste. Dette punktum var, som de fleste andre punktummer, et punktum, og det skulle det meget gerne blive ved med at være. Til evig tid, mange tak. Der er bare et enkelt lille problem: Ting forandrer sig og lige pludselig bliver punktummer til kommaer, og ud af det blå ender en gammel idiot af en ven på sygehuset, fordi han har brækket benet. Hvad gør man så? Jo, man finder sin blyant frem og laver et nyt punktum. Hvad Kendall bare har glemt, er, at der for enden af en blyant også findes et viskelæder.

387Likes
386Kommentarer
31651Visninger
AA

10. Hungover and (very much not) Happy

 

Mit hoved gjorde ondt.

Mine lår gjorde ondt.

Mine fødder gjorde ondt

Alt gjorde ondt.

Ualmindeligt langsomt åbnede jeg øjnene, et af gangen.

Hvordan var jeg kommet hjem?

For jeg var hjemme. Jeg lå i min seng med min dyne over mig og kiggede ud af mit vindue. Det var min hovedpude jeg hvilede hovedet på, mit tæppe der lå nede i fodenden, min telefon der lå på mit natbord, min trøje der hang over mit sengegærde og min arm der lå over min skulder.

Eller.

Crap.

Det var ikke min arm der lå over min skulder. Det var i allerhøjeste grad ikke min arm der lå over min skulder, fordi jeg har til alle tider kun haft to, ikke tre, men da det gik op for mig, at der befandt sig en anden person i min seng, ville jeg inderligt ønske at der i nattens mulm og mørke var vokset en tredje arm frem fra min brystkasse, for synet der mødte mig da jeg drejede hovedet skræmte mig mere end en mutant arm nogensinde ville gøre.

”Dig,” hvinede jeg og blev pludselig meget opmærksom på hvor tæt vi egentlig lå og hvor lidt (læs: intet) tøj jeg havde på.

Hvis ikke det var fordi jeg var forskrækket, forarget, en smule forurettet og havde en virkelig slem hovedpine, ville det forvirrede udtryk på Louis’ ansigt da han åbnede øjnene have været sødt, men siden jeg var forskrækket, forarget, en smule forurettet og havde en virkelig slem hovedpine, var det ikke.

”Kendall,” sagde han sløvt, stemmen hæs efter at have sovet.

”Op,” skændte jeg, ”op, op, op.”

”Hvad? Hvorfor?” mumlede han forvirret uden at flytte sig det mindste.

Hvorfor sker det her også altid? Hvorfor? Det er typisk! Så voldsomt typisk.

”Åh fuck. Pis. Pisse pisse pis.” Jeg kunne sagtens lægge to og to sammen, Louis, derimod, lod ikke til at fatte en meter.

Hans øjne hvilede dovent på mig, som om han ikke var rigtigt vågen. De var sammenknebne og kun en smal stribe gråblå strålede igennem. ”Hvad?”

”Det er mig, Louis. M. I. G.”

Jeg kunne slet ikke fatte, at jeg havde gjort det her. Jeg havde haft sex med Louis – igen igen – selvom vi ikke havde set hinanden i et år. Det var det første jeg gjorde ved synet af ham. Tror jeg i hvert fald, for jeg kan ikke huske hvad der skete efter jeg var gået hen til ham. Resten af natten var sort for mig, hvilket næsten bare gjorde det hele værre.

Hvad fanden havde jeg gang i?

”Dig, Kendall?” spurgte han fjoget og gned sig i øjnene.

Idioten var bagstiv.

Hvor herligt.

”Louis, ud af min seng!” skændte jeg og skubbede til hans skulder. Klodset fik han sat sig op og svang benene ud over sengekanten. Hvad jeg bare ikke lige havde taget højde for, var, at han også var nøgen, så da han rejste sig op havde jeg direkte øjenkontakt med Louis’ numse.

Og sikke en numse!

Hurtigt tog jeg mig sammen og kastede en pude efter ham. Han vendte sig forurettet om og jeg slog hænderne for mine øjne, fordi nu var det ikke hans numse jeg kunne se…

”Få noget tøj på,” hvinede jeg og skulle lige til at gemme mig under dynen, da Louis spilede øjnene op og kiggede forfærdet ned på mig.

”Kendall?” spurgte han og for første gang lød det til, at han rent faktisk genkendte mig.

”Det er jo det jeg hele tiden har sagt!”

Louis kiggede på mig, så på min seng, ned af sig selv og over på mig igen. ”Har vi?”

Jeg stønnede af utilfredshed og viklede dynen om min krop og rejste mig op. ”Ja, vi har. Få nu noget tøj på.”

”Har vi haft sex?!”

”Ja!”

”Fuck!”

”Ja tak!”

”Hvorfor stoppede du det ikke?” råbte han bebrejdende. Hurtigt holdt jeg en hånd op som tegn på, at han skulle holde sin mund, fordi hvis Posh stadig var her, skulle hun bestemt ikke vide, at Louis også var. Hun ville blive rasende.

”Dæmp dig, for helvede,” hviske-råbte jeg, ”og hvorfor stoppede du det ikke selv?”

”Hvorfor jeg ikke stoppede det? Jeg var fuld?!”

”Det var jeg også,” hvinede jeg og slog opgivende ud med armene så dynen nær faldt ned.

Louis kiggede olmt på mig, hans øjne sammenknebne og læberne smalle. Jeg gengældte hans blik, om end med en knivspids mere bitch end ham. Det endte med at vi bare stod og stirrede på hinanden indtil mine øjne var lige ved at forvandle sig til rosiner (eller dadler, fordi de har en mere øje-agtig størrelse) og jeg blev nødt til at blinke. Jeg nåede bare ikke at blinke før jeg hørte hoveddøren gå op og Samanthas velkendte stemme gav genklag i lejeligheden.

Denne gang tog jeg mig selv i inderligt at ønske at Posh var hjemme, så hun kunne tage imod Samantha og jeg kunne nå at udtænke en plan. Uheldigvis viste det sig at Posh ikke var hjemme, og ud fra den stadig højere lyd af sko mod trægulv at dømme, gik jeg ud fra, at Sam var på vej mod mit værelse.

Så fuck.

Shit.

”Du bliver her,” hvislede jeg og sendte Louis et alvorligt blik, inden jeg, lettere panisk, spurtede hen til døren og nærmest smed mig selv ud af den. Foran mig stod Samantha, hendes hår perfekt sat og make-uppen fejlfri. Og foran hende stod jeg, min dyne viklet om min nøgne krop, mit krøllede hår viltert og den smule make-up jeg havde haft på i går helt sikkert smurt ud i hele mit ansigt.

Kontrasten ville have været komisk hvis ikke det var fordi Louis stod omtrent to meter fra Samantha, og hvis hun så ham, ville hun højest sandsynligt få et hjerteslag. Så I kan nok godt forstå, at jeg ikke rigtig synes det var sjovt.

Samantha betragtede mig tilbageholdene med armene krydset foran sin brystkasse.

”Jeg kan sagtens forklare,” begyndte jeg og hævede forklarende en finger. Hvis man ellers kan hæve sin finger på en forklarende måde?

”Sikkert?”

Jeg nikkede lidt for ivrigt og blev smertefuldt mindet om min voldsomme hovedpine. ”Jeg var meget fuld.”

Samantha rynkede øjenbrynene. ”Og?” spurgte hun, da jeg ikke rigtig kom med mere forklaring.

”Og,” begyndte jeg, ”jeg… der er faktisk ikke rigtig noget 'og'. Jeg var fuld og gad ikke tage mit tøj eller min make-up af.”

”Hvordan i al verden blev du fuld?”

”Jeg ved ikke om du har hørt om det, men der findes noget der hedder alkohol, som har den effekt, at –”
”Kendall…” afbrød hun tålmodigt og undlod at sige mere, hvilket var ret irriterende, fordi det med bare at sige folks navn efterfulgt af absolut stilhed er noget af det mest nervepirrende.

”Samantha…” efterabede jeg, fordi det er nemlig sådan noget jeg gør.

Hendes grønne øjne hvilede tålmodigt på mig indtil jeg knækkede og fortalte sandheden.

Eller løgnen, men det skulle i hvert fald gerne fremstå som sandheden.

”Daniel syntes vi skulle holde whisky-aften, så det gjorde vi og du ved jo hvor hårdt whisky rent faktisk slår. Jeg kan ikke engang huske hvordan jeg kom hjem, faktisk,” forklarede jeg alt imens jeg prøvede at lade som om jeg havde øjenkontakt med hende, fordi faktisk øjenkontakt var jeg for stor en kryster til at have.

Efter at have gentaget mig selv et par gange rystede hun misbilligende på hovedet og bad mig om at tage noget tøj på, så jeg trippede ind på badeværelset, tog mine joggingbukser og en nattrøje på og børstede mine tænder. På min vej til køkkenet stak jeg hovedet ind på mit værelse, beordrede Louis til at blive hvor han var og ikke sige et ord. Det lod han ikke til at være specielt glad for, men han lod til at være endnu mindre glad for tanken om Samantha der opdagede ham her, så han indvilligede i at blive så længe jeg hentede noget mad til ham. Derfor gav jeg mig til at lave mad til mig selv (og Louis) imens Samantha sad på køkkenbordet og snakkede om en eller anden psykolog der specialiserede sig i intelligensudvikling som hun havde været til foredrag med. Jeg prøvede virkelig at være opmærksom på hvad hun sagde, men jeg kunne simpelthen ikke koncentrer mig om hendes beretning om den ih og åh så fantastiske professor. Det lykkedes mig at lave en stor portion scrambled egg og syv stykker bacon uden hun spurgte hvorfor jeg skulle have så meget mad. Da Samantha efter 20 minutter skulle på toilettet spurtede jeg hen til mit værelse og nærmest smed tallerkenen ind til Louis. Jeg nåede kun lige at lukke døren før Samantha igen stod ude på gangen. Hun sendte mig et underligt blik men lod det ligge og trippede ind i stuen for at se fjernsyn.

Da der var gået to timer gav min telefon lyd fra sig. Louis’ navn lyste op på skærmen, så jeg skyndte mig at tage den inden Samantha kunne se det.

har pr møde om 30??

pis

Hvor var det dog bare så voldsomt typisk!

__________________________________________________________

A/N: et kort kapitel efter lang ventetid - alt er som det plejer. Hvis I kan huske det, hvilket er helt forståeligt hvis I ikke kan, så sagde jeg i sidste kapitel, at det var i kapitel 10, at historien rigtig ville tage fat. Det har den hermed gjort, og i det næste kapitel (som er en direkte fortsættelse af det her) vil I blive sporet endnu mere ind på hvor historien er på vej hen.

Et enkelt spørgsmål har jeg til jer på denne mandag: hvordan får Kendall Louis ud? Og så lige endnu et spørgsmål selvom jeg godt nok sagde der kun ville være et... begrænsning er ikke noget jeg gør i. Hvad tror I historiens omdrejningspunkt bliver fra nu af? Hvis I altså skal tage udgangspunkt i dette kapitel.

Masser af kram fra Johanne!! Og vi ses forhåbentligt snart igen.

(ingen links)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...