My Kind of Love ♥ One Direction

Har du nogensinde hørt om Melody Tomlinson? Nej det tænkte jeg nok. Melody er Louis Tomlinsons 17-årige søster, men hendes forældre skammer sig over hende. Hun har derfor strenge regler fordi det ikke skal opdages hvem hun er.
Ikke nok med det bliver hun konstant ydmyget i skolen, både af elever og lærere. Så det korte af det lange er at Melody har et forfærdeligt liv.
Men vil det blive ændret da hun en dag bliver inviteret på besøg hos sin bror i 2 måneder og resten af hans band kommer? Vil de ændre hende? Og hvad hvis hun pludselig får uventede følelser for en af hendes brors venner? Er det overhovedet okay med Louis? Find ud af det i: My Kind of Love ♥ One Direction. (Harry og Louis bor sammen stadigvæk)

Min første Movella, håber i kan lide den! xx

33Likes
18Kommentarer
1795Visninger
AA

5. It's all your fault!

Jeg sad op ad væggen med mit ansigt begravet i mine hænder og bare.. græd. Mit liv er simpelthen forfærdeligt. F O R F Æ R D E L I G T.

Jeg rejste mig for endnu en gang at hive i døren. Og den gik op. Vent lidt.. vent lige lidt mere.. to sekunder mere.. 

Den gjorde hvaaad?! Jeg havde fucking stået og revet i den dør i flere timer og så.. går den op?

Jeg trådte udenfor og trak min jakke tættere omkring mig. Jeg hev min taske længere op på skulderen. Nu skulle jeg bare hjem.

Fuck.

Klokken var fanme 1 om natten og ingen vidste seriøst hvor jeg var. Jo Victoria og.. ja.. ligemeget.

Louis og de andre drenge vidste ikke hvor jeg var.

Jeg ville seriøst få en gigantisk skideballe. 

Jeg trak min telefon op ad lommen. Jeg kunne ikke gå hjem. Ikke på denne tid.

 

 

Louis´ synsvinkel

 

"Jeg går i seng", mumlede Niall og rejste sig for derefter at træde ind på badeværelset.

Drengene var blevet her i dag. Vi havde tænkt os at holde filmaften med Melody, men det blev lidt ødelagt da hun aldrig kom hjem efter skole.

Jeg havde prøvet at ringe til hende, men hun tog den ikke. Og her sad Harry og jeg (de andre var gået i seng) og ventede på hende. Jeg var syg af bekymring, det kunne godt være jeg næsten aldrig så Melody, men jeg elskede hende da forhelvede stadig!

"Slap nu af Louis!", mumlede Harry træt og jeg kunne se han anstrengte sig for ikke at falde i søvn. Han skulle til at fortsætte da min telefon ringede. 

Jeg nærmest sprang op af chok og tog den hurtigt op til øret uden at kigge på nummeret.

"Det´ Louis", sagde jeg. "Louis?", lød Melody's stemme. 

Jeg åndede lettet op, men svarede hende hurtigt (måske lidt for hårdt), "Hvor fanden er du henne?! Er du klar over hvor..", hun afbrød mig, "Kan du ikke hente mig på skolen", hun lød så lille og svag.

Hun lagde på uden jeg nåede at svare og jeg sprang op ad sofaen og ud i gangen.

"Hvor er hun?", spurgte Harry og havde vist regnet ud det var hende jeg snakkede med.

"På skolen", sagde jeg og skyndte mig ud ad døren og efterlod dermed Harry alene i gangen.

 

 

Melody's  synsvinkel 

 

Jeg havde sat mig på trappen op til skolen for at vente på Louis. Jeg havde igen ladet tårerne få frit løb.

En bil kørte ind i gården og jeg løb hen og satte mig ind. Louis sad derinde og så virkelig vred ud, jeg drejede hovedet væk fra ham da han ikke skulle se mig græde og lænede mig i stedet op ad vinduet.

 

 

 

 

Vi var kommet hjem, men havde ikke sagt et ord til hindanden på hele turen.

Louis gik ind i stuen og jeg var sikker på han ventede på mig.

Jeg trådte ind og han rettede straks sit blik mod mig. 

"Hvad helvede er der sket?!", startede han ud med og bare det fik tårerne til at prikke i øjnene. 

"Det er ligemeget", svarede jeg bare og skulle til at gå ind på gæsteværelset for at få en god omgang søvn.

"Det er sgu da ikke ligemeget!", nærmest råbte Louis. "Fortæl. Mig. Hvad. Fanden. Der. Er. Sket!", fortsatte han så.

Jeg svarede ham ikke.

"Svar mig Melody!!", råbte han nu.

Jeg spjættede forskrækket, men råbte så også: "Hold nu kæft, det kan fanme være ligemeget, det er alligevel alt sammen DIN skyld!", tårerne løb ned ad mine kinder og jeg nåede kun lige at se Louis´ forvirrede, bekymrede og slevbebrejdende blik før jeg løb ind på gæsteværelset og smækkede døren. 

 

 

 

 

♥♥♥

 

Jep, kapitlet kom allerede idag, men det skylder jeg jer!

Tusind tak fordi i læser med det betyder VIRKELIG meget!! <3

Publicerer nok næste kapitel på tirsdag tror jeg..

Vi seees! Xx ;D

PS Husk at LIKE, det tager kun et sekund af jeres liv! :) <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...