My Kind of Love ♥ One Direction

Har du nogensinde hørt om Melody Tomlinson? Nej det tænkte jeg nok. Melody er Louis Tomlinsons 17-årige søster, men hendes forældre skammer sig over hende. Hun har derfor strenge regler fordi det ikke skal opdages hvem hun er.
Ikke nok med det bliver hun konstant ydmyget i skolen, både af elever og lærere. Så det korte af det lange er at Melody har et forfærdeligt liv.
Men vil det blive ændret da hun en dag bliver inviteret på besøg hos sin bror i 2 måneder og resten af hans band kommer? Vil de ændre hende? Og hvad hvis hun pludselig får uventede følelser for en af hendes brors venner? Er det overhovedet okay med Louis? Find ud af det i: My Kind of Love ♥ One Direction. (Harry og Louis bor sammen stadigvæk)

Min første Movella, håber i kan lide den! xx

32Likes
18Kommentarer
1724Visninger
AA

2. Great news.. NOT!

Melody's synsvinkel

 

Jeg traskede langsomt ned ad trappen og trådte så ind i stuen.

Mine forældre sad overfor en person som jeg ikke kunne se herfra. Da jeg trådte længere frem kunne jeg dog se ham, men jeg vendte straks ryggen til og skulle til at løbe op ad trappen igen.

"Melody, vent nu", sukkede Louis og jeg vendte mig igen om mod ham med et koldt blik i øjnene. "Sæt dig ned skat", sagde min mor og hentydede til pladsen ved siden af Louis. Jeg sukkede irriteret og smed mig så i sofaen ved siden af ham.

"Hej Mel", han smilede falskt til mig, men jeg ignorerede ham bare. Min mor sukkede tungt.

"Melody, du bliver sendt over til Louis i 2 måneder", sagde min far lidt ligeglad og jeg spærrede øjnene op, det kunne de ikke gøre mod mig! Jeg ville dø efter 2 dage!

"Hv..hvornår", stammede jeg og glemte et øjeblik alt om min facade. "Om 2 uger", svarede min mor. "Det er for dit eget bedste", mumlede hun derefter. Jeg tog en dyb indånding, det kunne de ikke gøre mod mig.

"Det bliver da hyggeligt!", sagde Louis og smilede sit meget berømte falske smil til mig igen. Han tog fat i min arm, men det var simpelthen der min grænse gik. "Du skal ikke røre ved mig!", skreg jeg og han kiggede lidt overrasket på mig, men slap mig så og jeg fik chancen for at styrte op ad trappen igen.

Fuck. My. Life.   

 

 

2 uger senere

 

Jeg kiggede mig en ekstra gang i spejlet, før jeg tog fat om min kuffert.

Jeg havde sat mit gyldne hår op i en hestehale og mine gråblå øjne kiggede tilbage på mig i spejlet (link i kommentaren til hendes tøj).

Jeg traskede ned ad trappen, ligesom jeg havde gjordt for 2 uger siden. Jeg gik lige forbi mine forældre uden at kigge på dem. Tænk at de gjorde det her mod mig!

Jeg satte mig vredt ind i Louis bil og smækkede hårdt bildøren, de skulle fandme vide jeg var sur!!

"Slap lige af!", sagde Louis og grinte lidt af mig. Jeg kiggede bare et øjeblik ondt på ham, før jeg rettede mit blik mod min mobil.

"Hvis blik kunne dræbe..", mumlede en eller anden og jeg kiggede forvirret til siden, hvem fanden gad side i bil sammen med Louis Tomlinson og hans ukendte nedern lillesøster?

Et par krystalblå, et par nærmest sorte og et par varme brune øjne mødte mine. De sidste jeg fik øje på var et par grønne øjne og hvis jeg ikke tog meget fejl var det ham der havde sagt det der før. Om.. ja du ved nok hvad jeg mener.

Jeg blev et øjeblik fanget af de grønne øjne der forvirret kiggede på mig da min facade sprang fra. Fuck i fanden jeg var svag lige nu!

Jeg skyndte mig hurtigt at kigge ned i min mobil igen selvom jeg stadig kunne mærke hans blik . Jeg opdaterede min twitter. 246 følgere.. tzz der var nok nogle flere der havde fulgt mig hvis de vidste hvem jeg var. Eller nej, jeg retter lige mig selv.. hvem min bror var.

"Jorden kalder Melody??", lød en velkendt og alt for irriterende stemme i mit øre. Jeg kiggede trodsigt op på Louis, "Hvad?!".

"Det her er Niall, Zayn, Liam og Harry", fortalte Louis som om intet var sket. Desværre du, det er sgu forsent. Der er sket alt for meget på alt for kort tid! Han pegede til sidst på krøltoppen som så ikke hed krøltop mere, men Harry.

"Nå", svarede jeg bare og gloede ned i min mobil på trods af alle blikkene. "Øh, kører vi snart eller hvad!?", spurgte jeg og sukkede irriteret. Det var som om det først gik op for Louis der at vi stadig holdt foran.. ikke mit hus.. mit fængsel! Som jeg nu er blevet løsladt fra for at tage til et endnu værre et. Jeg lænede hovedet op ad vinduet. 

Det her skulle nok blive en fantastisk tur! Mærk ironien.

 

 

 

 

♥♥♥

 

Heej <33

Undskyld jeg publicerer det her kapitel så sent..

Jeg er overhovedet ikke tilfreds med det!!

Undskylder meget (første movella)

Smid gerne et like eller en kommentar så er i søde! <3

Ses i næste kapitel! Xx

Johanne

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...