Larry Stylinson {One-Shots}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 feb. 2013
  • Opdateret: 21 sep. 2014
  • Status: Igang
Larry Stylinson? Godt, læs med her og føl kærligheden vokse sig større om de to mest enestående drenge der bliver nød til at skjule deres kærlighed, kan det have konsekvenser? Tusindevis af Larry one-shots, så man er tæt på at tude.

52Likes
24Kommentarer
4942Visninger
AA

4. Teenage dream - Larry

Inspiration og perfekt sang; Glee - Teenage dream acoustic lyt gerne til den (:

Harry

Endnu engang var jeg forsent på den, mest fordi at min lærer, Louis, igen havde holdt mig vågen til klokken lort om natten. Altså jeg tror altid at det ikke er så hårdt at stå op om morgen, men når jeg så endelig vågner, dør jeg. Oh god, det er så fucking hårdt at skolerne skal åbne så tidligt. Ingen orker det jo, men vi bliver jo alle sammen smidt ud af huset senest 8, og det er altså lige lovlig tidligt. Louis burde vide bedre når han holder mig oppe! 

Jeg løb rundt om hjørnet med min skole taske og skulderen, og var nær løbet ind i en mur, den står bare på det forkerte sted! Jeg hev i dørhåndtaget, og rev døren op. Jeg var ved at vælte over gulvtæppet, men fik mig dog hurtigt rettet mig op. Uret viste 9:22 hvilket bestemt ikke kunne sige noget positivt. Jeg sukkede, og gik så resten af vejen ned til klassen, eller... det ville jeg have gjort hvis det ikke var for de billeder på væggene der fik min opmærksomhed. Faktisk kunne jeg græde. Det var min fremtid der var i de billeder, og jeg vidste med ét at Louis lige nu ikke var nede i klasse og undervise os, men en anden. Jeg tabte min taske på gulvet, og løb hen til det første billede. Jeg rev det ned, og mærkede hvordan mine øjne blev blanke. Vreden steg i mig, og jeg begyndte at skrige. Ikke høje skrig, mere som en brummen. Jeg satte mig ned på gulvet med ryggen imod væggen. Jeg kiggede rundt og så hvor mange billeder der var af det samme billede. Flere 100 tror jeg, og ALLE har set det. Jeg hørte trin fra gangen lige ved siden af mig, og en grædefærdig Louis viste sig. Hans ansigt ødelagde ligesom lidt indeni mig, og jeg skulle til at sige noget men han kom mig i forkøbet. 

"Så du har set billederne?" Sagde han, og knækkede over ved det sidste ord. Jeg havde sådan en trang til at tage ham ind i mine arme og trøste ham, for jeg ved udmærket godt at jeg er og vil være den stærke i denne her situation. Jeg bemærkede at han stod med favnen fuld af bøger, og sin taske på ryggen. Tårerene væltede ned af hans kinder, og fik mit hjerte til at briste endnu mere. Jeg nikkede bare som svar til hans spørgsmål. Han sukkede, og lukkede øjnene i lige lidt for lang tid.

"Jeg vidste..." Han kiggede på mig, og hans lyse blå øjne viste sig sorte og triste. Jeg rejste mig fra gulvet, og stod nu over for ham.

"Jeg vidste det ville være en dårlig idé, at det ville ødelægge vores fremtid, men jeg var villig til at gøre alt for dig Harry, selvom jeg vidste at før eller siden--"

"Ville de finde ud af det" Jeg afsluttede hans sætning. Han nikkede, og så ned i jorden. Efter få sekunder kiggede han på mig, også trak han på skulderen som om han ikke rigtig vidste hvad han foretog sig. Han smilede falsk igennem tårerene mens han så væk fra mig.

"Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre" Hans stemme var trist, hæs og lav. Han så stadig væk fra mig, og knugede sine bøger ind i favnen på ham selv. Jeg strakte min hånd, og lagde den forsigtig på hans kind. Jeg var så bange for at han ville fjerne den, eller fortælle mig om at stoppe, bare et eller andet der vil gøre mig ked af det, men han forblev stille. Hans øjne mødte mine og jeg så hvordan lyset i dem voksede. Denne gang kom der et falsk smil, lige i tide til frikvarteret da det ringede. Vi fór begge to sammen af skræk.

"Harry?" Sagde Louis, jeg så op på ham og mine øjne blev nu også blanke. "Vi bliver nød til at stoppe her. Jeg er blevet fyret, og det er vidst bedst at vi ikke ser hinanden mere..." Ordene passede bare ikke ind i min verden. Jeg så hvordan flere elever omringede os, alle nysgerrige på hvad vi snakkede om. Jeg så hvordan Louis skubbede sig igennem mængden med tårer i øjnene. Jeg mærkede dog selv en enkel falde til gulvet. Jeg så ham forlade skolen, og det var sidste gang jeg så ham...

1 år senere

"Det er bare så fedt!" Sagde Christian, og svingede armen om mig. Han bed sine tænder sammen af glæde, og gav et lille hop op i luften. Jeg grinede af hans udtryk, for hvorfor tag det så alvorligt? At skolens lækreste pige lige har inviteret ham ud, men hvem ville ikke gerne under dynen med hende? Kayla. Altså jeg ku' sgu godt. 

"Godt gået!" Råbte John, og gav Christians skulder et klem. Christian havde stadig sin arm rundt om skulderen på mig, og jeg mærkede hvordan mine kinder blev hede. Bare en drengs berøring kan få mig til at blusse helt vildt, og blive så utrolig genert. Skolen ved vel på en måde at jeg er til drenge, efter .. ja ulykken som jeg kalder det, men jeg tror faktisk folk er ved at glemme det, selvom nogen mennesker godt kan være en smule respektløse og komme med lamme kommentar til noget personligt eventuelt, og klassen ved med det samme hvem det er de hentyder til. Louis Tomlinson. 

Jeg havde åbenbart ikke opdaget at John og Christian stod og ventede på et svar fra mig, da jeg stod lidt i min egen verden.

"HARRY!" Skreg de i kor, selvom jeg stod lige ved siden af dem. Jeg lagde mine hænder til mine ører, og klemte mine øjne sammen.

"Slap dog af, jeg står lige her" Sagde jeg irriteret, da jeg bare hader høje lyde. Først skræmmer de mig, og for det andet ødelægger det min hørelse.

"Hvis du ikke har opdaget det søde skat, så er de fleste på vej hen til salen" Det var hverken John eller Christian der sagde det, men Melissa som var kommet op på siden af John og havde taget ham under armen. Hun smilede sukkersød til ham, og blinkede. Han kiggede ned på hende, og gav hende et blidt kys på munden. Jeg smilede lidt af dem. Jeg har altid godt kunne lide Melissa. Hun er sådan en dejlig positiv glad pige, og kan hjælpe hver en person. Hun er dog lidt drenget, men pæn er hun fandme. Jeg forstår på en måde godt hvorfor de elsker hinanden, de er som skabt for hinanden. De har næsten de samme interesser og hvem vil ikke gerne have det med den man vil være sammen med resten af livet? Jeg rækkede tunge til hende, virkelig barnligt, men vi elsker bare at være barnlige sammen, og desuden er vi bedste venner. 

"Kom nu!" Sagde Christian, da han var blevet utålmodig af os. Han hev fat i mig, og Melissa tog armen under min. Jeg kildede hende i siden til hun skreg af grin og hoppede op i armene på John. Jeg grinte af deres reaktion, og så hvordan John holdte hans hænder beskyttende rundt om hende. 

"Slap af, jeg gør hende ikke noget" Jeg holdte mine hænder op foran mig, og han sendte mig et blik der fortalte at han ikke rigtig troede på mig. Melissa og jeg grinede begge af ham, men jeg kunne nu godt se at hun elskede at han var så overbeskyttende omkring hende. Heldige pige. Vi sagde ikke noget mere, før vi blev stoppet af vores klasselærer. Han kom gående hen imod mig, og jeg gik helt i chok. Har jeg mon gjort noget?

"Harry?" Sagde han, og så surt på mig. Jeg så på ham. "Hvor er din engelsk aflevering? Der er gået 4 dage siden deadline, det er altså for dårligt, og lad os så slet ikke snakke om at det faktisk ikke er første gang, Harry! Hvis det her bliver ved med at ske må jeg have en snak med din mor!" Sagde han. Jeg noget ikke at få et ord indført før han var gået. Vi kiggede alle sammen på hinanden, og brød så alle sammen ud i grin. 

Kenneth, lorten, kom gående hen imod os med sit slæng, han sendte de vildeste dræberblikke, og gav min skulder et ordentlig puf med hans.

"Nå, Styles, har man gang i en ny lærer? Kan du måske ikke holde dig til nogen på vores egen alder, måske endda en pige?" De grinte, og jeg mærkede hvordan Melissa drejede mit hoved og bad mig om at se hende i øjnene. Hun har altid været der for mig når nogen har irriteret mig med det, og jeg kan ikke være mere taknemmelig for det. Det betyder sgu meget, da jeg et eller andet sted stadig savner Louis. Melissa nussede om min arm, og jeg puttede et falsk smil på læberne. Jeg mærkede hvordan Christian tog sin arm væk fra min skulder. Jeg blev en smule irriteret, efter jeg mærkede at han tog mig i hånden som han aldrig havde gjort før, og det virker bare helt vildt mærkeligt da han klart er til piger, og hvad ville folk ikke tro hvis to fyrer gå hånd i hånd? Jeg så chokeret på ham, indtil han hev mig ud af mængden på vej til salen, og hen i et hjørne. Han slap ikke min hånd, men så mig bare ind i øjnene.

"Harry, jeg er bange for dig. Du virker så udsat fordi alt det der er sket med Louis og sådan, på en måde forstår jeg det vel godt, men jeg vil bare ikke rigtig ha der sker dig noget da du klart er min bedste ven her. Hvis der nogensinde er nogen der gør dig noget eller siger noget dumt eller fuldkommen latterligt, vil du så ikke godt komme til mig? Istedet for det der skete med Jake. Pas på, okay? Jeg ved det måske er svært, men jeg skal nok gøre noget ved det" Jeg forstod godt hvad han mente, og jeg nikkede til hans svar. Han så tvivlende på mig, men hvad skulle jeg ellers svare? Han havde stadig roligt fat i min hånd, og tog nu vores begge hænder op til mit hjerte.

"Sig: Jeg lover jeg ikke starter en kamp, jeg kommer til Christian når jeg har brug for ham, og... Så forguder jeg Christian så meget at jeg gør alt hvad han siger!" Vi brød begge to ud i grin da han var færdig med hans lille tale. Jeg rettede mig op, og smilede til ham.

"Jeg lover jeg ikke starter en kamp, og jeg kommer til Christian når jeg har brug for ham" Jeg sagde ikke mere bare for at irriterer ham. Han så ondskabsfuldt på mig, men det blev efterfulgt af et smil. Han trak mig ind i et kram, og klappede mig på skulderen. 

"Fint fint" Sagde han, og vi gik sammen hen imod salen. Jeg elsker bare når Christian er så barnlig, han får mig altid til at føle mig godt tilpas og jeg ved bare ikke hvorfor... Jeg har ingen følelser for Christian, jeg synes bare han er en okay fyr, og en super ven jeg holder utrolig meget af. Hans løfter stinker dog, han kan ikke finde ud af at holde dem, så jeg holder ikke mine. Bare for at irriterer ham så jeg måske kan få ham på andre tanker. 

Da vi kom ind i salen var den prop fyldt, så vi valgte at sætte os ned bagerst i salen og op på boden. Melissa og John sad hånd i hånd på bordet, og smilede da de fik øje på os. Jeg gengældte deres smil, og satte mig hen ved siden af Melissa som tog mig i hånden og gav den et klem. Der gik ikke særlig lang tid før inspektøren kom ind og gav en lille besked, faktisk mest om fysisk lokalet som lignede lort på grund af folk der skrev på væggene og bordene, og i den situation er vist alle en smule skyldige, selv nørderne der sidder på biblioteket i hver frikvarter. Han sagde ikke mere, så fælles samlingen gik igang. Det var røv kedeligt. 2 Piger var blevet sendt op på scenen og stod og sagde noget om Grækenlands økonomi og hvad vi kan gøre for den, og at de ville blive smidt ud af EU, ærligtalt hørte jeg ikke særlig meget efter, jeg havde mere øje på 2 stærke mænd der bar et klaver ind igennem døren, og gud hvor så det komisk ud fordi Else, min matematik lærer, sad i klemme da hun uheldigvis skulle ud da mændene skulle ind så ja, det gik sgu elegant. Min opmærksom kom tilbage på pigerne og deres økonomi da folk begyndte at klappe, og de forsvandt om bag scenen. Yes. Klaveret blev hevet op på scenen, og der blev uro i salen. Lærerne begyndte endda at hviske, og jeg lagde ekstra mærke til at folk begyndte at kigge i retningen af mig. Jeg blev svedig i hænderne, for hvis det nu var sådan noget en elev blev udvalgt til et eller andet og jeg så gjorde mig selv til grin. Inspektøren bad om ro, og det blev der næsten med det samme. 

Mit hjerte stoppede da jeg så skikkelsen træde ind på scenen. Han havde ikke ændret sig, og mine øjne sved. Louis stod lige midt på scenen med et usikkert smil på læberne. Han søgte rundt i lokalet, og holdte hans mikrofon op til munden før han tog en dyb indånding og talte.

"Hej" Hviskede han næsten lydløst og smilede kært. Jeg kunne næsten ikke holde mine øjne åbne, jeg havde sådan en lyst til at tude uden rigtig at vide hvorfor. Eller jeg vidste vel hvorfor. Fordi den person der betyder allermest for mig som efterlod mig knust nu står her denne dag idag. Jeg kan bare ikke forstå hvorfor de overhovedet lukkede ham ind når de ved jeg er her? Kan ens hjerte godt bløde, for jeg tror mit hjerte gjorde det. Det gør fandme satans ondt selvom jeg troede jeg var ovre ham. Det viser bare at det er jeg slet ikke, men hvad laver han så her? Har han sagt at han vil være ordenlig og ikke snakke med mig? Lærerne må da sige et eller andet til det her. 

"Altså som i nok er klar over, så har jeg været væk i et stykke tid, men jeg er altså kommet tilbage da jeg bare havde brug for at komme lidt væk" Han smilede sit charmerende smil der kunne få en hver pige til at dåne. "Og jeg har faktisk tænkt mig at synge et lille nummer for jer" Han gik et skridt tilbage og pegede på klaveret smilende. "Jeg har altid godt kunne tænke mig at synge sådan rigtig, så ja jeg vil gerne spille et lille stykke for jer, og jeg håber at i kan lide det" Han smilede, og satte mikrofonen i stativet foran klaveret. Elever og lærer klappede men de så dog stadig en smule usikre ud. Melissa tog mig i hånden, og jeg kiggede tøvende op på hende. Hun smilede og gav mig et lille blink. Jeg slap ikke hendes hånd men så bare på scenen. Louis satte sig ned ved klaveret og satte sine fingre på tangenterne. Han sendte et smil afsted før han startede. 

"You think I'm pretty without any make-up on. You think I'm funny when I tell the punch line wrong. I know you get me, so I let my walls come down, down. Before you met me, I was alright, but things were kinda heavy, you brought me to life, now every February you'll be my Valentine, ValentineSang han, han smilede ud i rummet, og kiggede rundt på alle elever, jeg havde dog stadig ikke haft øjenkontakt med ham i nu, og jeg var ret sikker på at han ikke havde fundet mig. Jeg kunne godt mærke hvordan mit hjerte bristede da han sang de ord, på en måde beskriver det os, men på en måde ikke. Jeg må dog indrømme at han har en fantastisk stemme, og det har jeg ellers aldrig lagt sådan rigtig mærke til før.

"Let's go all the way tonight, no regrets, just love. We can dance until we die. You and I, we'll be young forever" Han fik øje på mig, og jeg kunne mærke hvordan mit hjerte sukkede, hvor meget jeg egentlig længtes efter ham, bare holde ham engang i mine arme, bare kysse ham en gang på de læber, men jeg vidste jeg ikke kunne. Det her var forbi, jeg har ikke tænkt mig at ødelægge Louis karriere engang mere på grund af en dum forelskelse. 

Han smilede dog til mig, og jeg kunne mærke hvordan alle mulige øje brændte sig fast på mig. Selv nogen af de unge lærer sendte mig dræberblikke, jeg var egentlig ret ligeglad for det var første gang i et år jeg endelig fik lov til at se ham igen.

"You make me feel like I'm living a teenage dream, the way you turn me on, I can't sleep. Let's runaway and don't ever look back, don't ever look back. My heart stops when you look at me. Just one touch, now baby I believe. This is real, so take a chance, and don't ever look back, don't ever look back" Vi kiggede på hinanden hele tiden, og smilede. Jeg kunne ikke tro mine egne øjne. Han smilede til mig, og var rent faktisk glad. Jeg afbrød vores øjenkontakt, og så rundt i rummet. Flere af eleverne så ikke specielt glade ud, faktisk vil jeg mere kalde det jalousi, jalousi over at jeg ren faktisk har en der holder af mig nu hvor jeg er gået rundt og blevet mobbet det sidste år på grund af det med Louis, og desuden har jeg også Christian, Melissa og John som har været der hele tiden for mig. De var de eneste af mine venner der rent faktisk blev hos mig da min hemmelighed kom ud. De har gjort en forskel selvom de bare kunne forlade mig, som de ikke gjorde.  

"We drove to Cali and got drunk on the beach. Got a motel and built a fort out of sheets. I finally found you, my missing puzzle piece. I'm complete. Let's go all the way tonight. No regrets, just love. We can dance until we die. You and I, we'll be young forever. You make me feel like I'm living a teenage dream, the way you turn me on, I can't sleep. Let's runaway and don't ever look back, don't ever look back. My heart stops when you look at me. Just one touch, now baby I believe. This is real, so take a chance, and don't ever look back, don't ever look backHan blinkede til mig, og de fleste lod vist mærke til det. Hans stemme var bare så fantastisk og jeg var sikker på at inden han overhovedet når at spille sangen færdig ville jeg være håbløst forelsket i ham igen. Jeg sukkede dybt, men tog mig så sammen og smilede, alligevel kunne jeg mærke tårerne fremme i øjenkrogene. Hvad han dog gør ved mig.

"I'ma get your heart racing in my skin-tight jeans, be your teenage dream tonight. Let you put your hands on me in my skin-tight jeans, be your teenage dream tonight. You make me feel like I'm living a teenage dream, the way you turn me on. I can't sleep Let's runaway and don't ever look back, don't ever look back" Folk begyndte at rejse sig op og klappe i takt med musikken. Jeg blev siddende med John, Melissa og Christian og bare klappede. Jeg så hvordan hans smil blev større af publikum der nu stod op og klappede. Han smilede så stort at det så ud som om han var ved at grine. Alle så så glade ud, nok mest fordi at de får en rigtig god lærer tilbage der klart fortjener hans job tilbage.

"My heart stops when you look at me. Just one touch, now baby I believe. This is real, so take a chance, and don't ever look back, don't ever look back" Han pegede på mig i pausen efter 'My heart stops' og holdte sig til hjertet efter, hvor han så skyndte sig at få fingrene ned på tangenterne igen og spille videre, nogen begyndte at pifte, andre grinte, men ikke et hånligt grin. Alle var vist en smule overrasket over hvor godt Louis egentlig synger, selv ikke engang jeg vidste det. Nogen drenge oppe forrest begyndte at danse med nogle små piger, og lærerne stod lidt og bevægede sig for sig selv, selvom de ikke ville have at folk lod mærke til at de faktisk nød Louis' musik. 

"I'ma get your heart racing in my skin-tight jeans. Be your teenage dream tonight. Let you put your hands on me in my skin-tight jeans. Be your teenage dream tonightHan sluttede sangen, og folk begyndte at juble og skrige, mest pifte. Alle klappede selv lærerne endda skoleinspektøren. Louis rejste sig fra klaveret, og kig hen midt på scenen. Inspektøren kom gående op til ham, og gav ham et kram, før han tog mikrofonen fra klaveret, og begyndte at snakke ind i den.

"Jeg håber at i alle sammen vil tage godt imod jeres nye lærer. Louis" Igen kom der en overvældende jublen, og få elever begyndte at vende tilbage til deres klasse. Louis nikkede taknemmeligt til Inspektøren, før han forsvandt op på sit kontor. Jeg valgte at blive stående til alle elever var gået, Melissa var dog lidt skeptisk med det, men hun forstod mig og forsvandt med John og Christian. Da næsten alle var gået, og få af lærerne havde sendt mig et skeptisk blik, fik Louis øje på mig og gik så hen imod mig. Han smilede, og jeg så at han rødmede svagt. Han er bare sød den dreng. 

"Kunne du lide det?" Spurgte han da han var kommet helt hen til mig. Jeg nikkede, og smilede stort til ham. Hvor har jeg bare savnet ham. Han klørede sig i nakken, og så usikkert ned i gulvet som om han ville sige noget til mig. 

"Du ved godt... Du ved godt at jeg faktisk sang til dig" Han kiggede op fra gulvet og smilede usikkert til ham. Jeg kunne ikke lade vær med at give ham et drillende smil.

"Selvfølgelig vidste jeg det" Han smilede til mig, og trådte til skridt frem imod mig. Næsten lige foran mig. Han smilede, og jeg mærkede en varm hånd rundt om min. Jeg kiggede bare ind i hans utrolig smukke blå øjne som jeg har savnet så meget. Jeg mumlede et stille 'Jeg har savnet dig' og det så vist også til at han opfattede det, for i det næste øjeblik så jeg ham læne sig ind imod mig. Jeg lukkede mine øjne, og nød hans åndedræt imod mine læber. Jeg lagde mine arme om nakken på ham, og lod ham stille plante hans læber på mine. Den effekt han altid havde på mig hver gang han kyssede mig kom nu tilbage. Jeg mærkede hvordan mit hjerte hoppede et slag over, og jeg blev nød til at trække vejret igennem næsen, fordi han allerede havde taget luften væk fra mig. Jeg tog en dyb indånding igennem næsen, og knurrede ham ind til mig. Jeg mærkede hvordan tårerene løsrev sig fra min øjenkrog, og sneg sig ned af min kind af glæde for endelig at have ham her igen hos mig. Han pressede vores kroppe sammen for at endelig at kunne mærke alt af hinanden igen. Jeg kendte hver en muskel i hans krop, og jeg mærkede hvordan vi passede perfekt sammen. Vi trak os stille væk fra hinanden, og så hinanden ind i øjnene. Et smil dansede hen over vores læber, og en glæde voksede indeni mig.

"Jeg elsker dig" Hviskede han, de 3 ord jeg har længtes efter så længe at høre fra ham igen. Igen blev jeg nød  til at tage en dyb indånding. Jeg græd af glæde endelig at have ham her, og at det hele kunne blive godt igen, for hvorfor ellers havde de fået ham tilbage? 

"Jeg elsker også dig" Hviskede jeg, før jeg igen mærkede hans læber på mine. Varmen bredte sig i begge vores kroppe, og fik os begge to til at længtes efter mere.

Hvad kærlighed dog gør ved én.

______

Gips :D Håber i kan lide den ;3 

~Kritik? - Like?:)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...