First heartbeat

Pigen Elisabeth (Kaldet Beth) har levet alene sammen med hendes far i næsten 400 år, og de er begge to levende døde, men de har altid været gode til at skjule deres hemmelighed for mennesker. Beth går på en helt normal high school i en hel normal by og har helt normale venner. Men hele hendes verden og rutine får en ny drejning, da den nye dreng Mason starter i deres klasse, og han får hendes hjerte til at slå for en gang skyld, og for første gang føler Beth sig levende. Men deres kærlighed har store konsekvenser eftersom, at det er forbudt for en død pige som Beth, at have et forhold til et normalt menneske som Mason, og hendes far forbyder det.
Snart laver Beth en kæmpe forandring i den udødelige verden, og intet bliver nogensinde som det var før.

2Likes
4Kommentarer
402Visninger
AA

5. You and me

Kære dagbog! Jeg er blevet forelsket.

Nu vidste alle på skolen, at vi var sammen, fordi vi holdt det ikke ligefrem hemmeligt. Vi gik rundt hånd i hånd, og vi var sammen hele tiden, vi kunne ikke holde os fra hinanden. Vi var som magneter. Og det var en lettelse, at nogen udover min far vidste, hvem jeg var. Jeg behøvede ikke skjule noget overfor ham, jeg følte mig så hel og lykkelig. Men hver en rose har sin torn, og jeg vidste, at jeg var nødt til at fortælle det til min far, inden at han selv fandt ud af det. Min far gik meget op i lovene for de døde, og han var stolt over at jeg adlød dem, jeg var så bange for at han ikke ville acceptere vores kærlighed. Og hvad ville han sige til, at mit hjerte bankede. Jeg havde aldrig hørt om, at en død persons hjerte kunne slå, og jeg var også selv blevet lidt bekymret for konsekvenserne over denne lykke, jeg vidste at jeg ville miste ham på et tidspunkt. Han var et menneske, så han døde jo på et tidspunkt, og hvad skulle jeg så gøre? Han ville også blive gammel på et tidspunkt, og jeg vidste godt at det var ligemeget, men det var ikke sikkert han ville date en 17-årig, når han var 92 og gerne ville gifte sig med en anden på 92, der kunne bage småkager til ham. Og vi kunne jo heller ikke få nogle børn sammen.

"Far?" sagde jeg stille, da vi spiste aftensmad sammen. "Ja skat?" svarede han smaskende. "Døde folk kan da godt forelske sig.. ikke?" spurgte jeg nervøst. "Jo. Men det er lidt sjældent, fordi vi ikke har ligeså mange følelser, som mennesker har." svarede han. "Hvad hvis en død forelsker sig i en levende?" spurgte jeg. "Det er ulovligt fordi så risikere vi at han udnytter den døde og fortæller alle om vores hemmelighed." svarede han. "Hvordan bliver man straffet, hvis man bryder den regel eller fortæller nogen om ens hemmelighed?". Nu så min far bekymret ud. "Hvorfor spørger du om alt det her?" spurgte han, og jeg vidste ikke helt, hvad jeg skulle svare. "Bare af nysgerrighed." svarede jeg. "Man bliver henrettet af Kleopatra, hvis man ikke overholder de to regler." sagde han. Jeg fik kuldegysninger ved tanken. Kleopatra var nærmest dronning eller statsminister af de døde. Hun er den ældste af os alle, og hun kommer fra det gamle Egypten. I har nok hørt om hende i skolen, hun er en lille smule dominerende. Men altså hun blev levende død, fordi hun ligesom var mumie, og så blev hun vækket op af lidt Egyptisk magi og vupti. Hej zombie Kleopatra. Hun har skrevet alle de dødes love, og hun holder øje med, at ingen opdager vores hemmelighed. Fordi at hvis alle vidste at man kunne blive udødelig, ville det ikke være en særlig god verden længere, når alle var levende døde. Jeg tror ikke ligefrem, at en verden uden mennesker var Guds ønske, og vi vil jo ikke have Noahs ark igen, vil vi vel? "Far jeg tror at mit hjerte banker." hørte jeg pludselig mig selv sige. Han tabte alt hvad han havde i hænderne og stirrede på mig. "Det er umuligt.." sagde han målløst og lagde hånden på mit bryst. Da han også kunne mærke det, lignede han en der var forstenet. "Far.. Er det alvorligt?" spurgte jeg bekymret. "Hvem er det du er forelsket i?" spurgte han, "Et menneske?" Ud med det Beth, tænkte jeg. "Ja far. Den nye dreng der hedder Mason, han har fået mit hjerte til at slå igen." Jeg havde aldrig i min lange levetid set min far så chokeret.. Ikke engang dengang, hvor han selv blev til en zombie. "Far?" spurgte jeg utålmodigt efter at vi havde været tavse i alt for lang tid, til at jeg kunne holde det ud. "Far sig nu noget.." blev jeg ved. Min fars mund åbnede sig langsomt og sagde: "Det her får alvorlige konsekvenser.."

XOXO.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...