First heartbeat

Pigen Elisabeth (Kaldet Beth) har levet alene sammen med hendes far i næsten 400 år, og de er begge to levende døde, men de har altid været gode til at skjule deres hemmelighed for mennesker. Beth går på en helt normal high school i en hel normal by og har helt normale venner. Men hele hendes verden og rutine får en ny drejning, da den nye dreng Mason starter i deres klasse, og han får hendes hjerte til at slå for en gang skyld, og for første gang føler Beth sig levende. Men deres kærlighed har store konsekvenser eftersom, at det er forbudt for en død pige som Beth, at have et forhold til et normalt menneske som Mason, og hendes far forbyder det.
Snart laver Beth en kæmpe forandring i den udødelige verden, og intet bliver nogensinde som det var før.

2Likes
4Kommentarer
432Visninger
AA

2. The weird dream

Kære dagbog! I nat havde jeg en underlig drøm...

"Jeg sad helt alene i en skov med blomster og solskin, da jeg pludselig hørte en helt ukendt lyd. Dunk.. dunk.. dunk, dunk.. dunk... dunk, dunk, dunk. Hvad var det for en underlig lyd? Skulle jeg være bange? Noget hoppede i mit bryst. Hvad var det der skete? Hvad var det for en underlig følelse jeg havde? Jeg lagde hånden på brystet, og jeg kunne høre det hoppe og banke. I starten føltes det ubehageligt, men så begyndte det at boble i maven, som om jeg havde en sommerfugle farm dernede. Så var det, at jeg pludselig så ham.. Ham som skulle ændre mit liv, de dødeliges og ikke mindst de udødeliges liv for altid. Ham som jeg havde ventet på i snart 400 år. Hvem var det? Jeg kunne ikke se hans ansigt, fordi det hele var lidt sløret, men han så ikke ydeligere bekendt ud. Jeg kneb øjnene sammen, og jeg fik øje på hans flotte blå øjne der kiggede direkte ind i mine sølle grønlige øjne. Jeg kunne mærke, at mine kinder blev varme. Rødmede jeg? Sikke en fantastisk og ubeeskrivelig følelse. Et øjeblik føltes det som om, at jeg havde kendt ham for evigt.."

"GODMORGEN MIN LILLE ZOMBIE DATTER!" råbte min far muntert og hjerteligt. Jeg smilede til ham, og så gik han ned i køkkenet for at lave morgenmad. Ligeså snart han var gået, skyndte jeg mig at ligge hånden på brystet. Øv! Mit hjerte bankede ikke, det var bare en dum drøm. Jeg sukkede, og jeg havde mest lyst til at putte mig under dynen igen. Fristende. Så hørte jeg en sang spillede. Haha. R.I.P med Rita Ora - Min ringetone. Lorte sang, jeg burde skifte den, jeg var så træt af den. Jeg tog telefonen op til øret og sagde træt: "Hallo?" og personen svarede ivrigt: "Beth! Beth! Du må undskylde jeg ikke har svaret, men min telefon var blevet væk! Typisk mig. Men altså jeg har været syg, men jeg kommer i skole i dag." Jeg blev glad ved tanken. Jeg havde savnet Kathy hele weekenden, og jeg var nødt til at fortælle hende om min sære drøm, hun ville være den eneste til at forstå mig uden at tro, at jeg var syg i bolden. "Kathy daaaarling jeg har noget vigtigt at fortælle dig! Vi snakkes i skolen okay? Glæder mig til at se dig din lille numse, du må aldrig være syg igen." Jeg kunne høre hende grine. "Okay vi ses bare du!" hørte jeg hende sige og selvom, at jeg ikke kunne se hende, så vidste jeg at hun smilede. "Ses!" sagde jeg og lagde på.

Jeg styrtede over til Kathy som et varmesøgende missil. "KATHY!" skreg jeg og gav hende et kram bagfra. "BETH!" skreg hun tilbage og vendte sig om. Vi gav hinanden et ordentligt kram, og så trak jeg hende med ud på gangen for at fortælle hende om drømmen. Vi havde ikke så lang tid, før det ringede, så jeg skyndte mig: "Okay okay! Jeg havde en mega underlig drøm om at jeg var ude i denne her skov og så lige pludselig kom der en dreng, men mit syn var lidt, du ved drømme sløret, så jeg kunne ikke se hans ansigt så tydeligt men altså for første gang nogensinde, bankede mit..." Jeg stoppede mig selv.. Shit! Jeg kunne jo ikke fortælle Kathy om det med hjertebanken, hun ville ikke forstå hvorfor det var noget særligt for mig, at mit hjerte bankede i drømmen og hvilken fantastisk følelse det var. Hun kiggede undrende på mit pludselige tomme blik og spurgte: "Hvad bankede for første gang nogensinde?" spurgte hun forvirret. "Øhm.. Jo altså, eh.. Ehehe.. Mit, eh.. Mit ansigt bankede for første gang ind i et træ, og det begyndte at bløde! Meget dramatisk." Hun stirrede på mig som om jeg var vanvittig, hvilket jeg nok også var. 

Var jeg vanvittig? Hvorfor betød den drøm så meget for mig? Hvorfor virkede drømmen så ægte? Drømte døde folk overhovedet? Jeg plejede bare at sove og derefter vågne med det samme igen. Det var sjældent, at jeg havde sådan en rigtig drøm.. Ellers glemte jeg dem ihvertfald med det samme. Hmm måske skulle jeg spørge far.

Da min far kom hjem, spurgte jeg: "Faaar?.. Kan døde folk drømme?" Han kiggede længe på mig, og det var lang tid siden, at jeg havde set ham så alvorlig. "Når vi sover, kan vi godt se glimt af ting, men vi drømmer ikke som sådan. Hvorfor spørger du?" svarede han lidt bekymret. "Jeg havde altså en drøm i nat, og den var temmelig lang og temmelig virkelig." Nu stirrede han endnu mere alvorligt på mig. Jeg sank en klump. "Hvis døde folk drømmer, hvilket de meget sjældent gør, så er det fordi at vores sjæl prøver at fortælle os noget vigtigt som vil betyde meget for vores fremtid.. Fortæl mig hvad du drømte." Jeg ved ikke hvorfor, men jeg valgte at lyve overfor ham. "Jeg drømte bare at Kathy fik en kæreste, og så begyndte hun at blive mere ligeglad med mig." Min far smilede lettet. "Bare rolig det skal nok gå, I bliver sikkert venner igen. Og nu er du forberedt" svarede han. 

Da jeg lå i min seng, tænkte jeg længe over det. Ville jeg blive forelsket? Men døde folks hjerter kunne da ikke slå? Skulle jeg være glad eller bekymret? Hmmm.. Godnat dagbog, vi ses imorgen.

XOXO.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...