Dating in the Dark - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 feb. 2013
  • Opdateret: 19 apr. 2013
  • Status: Igang
Den 19-årige Perrie Edwards har været youtuber i godt og vel et år, hvor hun ligger covers og sange, hun selv har skrevet, ud. Perrie har efterhånden op mod 1 million subscribers, og hun har lovet sine fans, at hun vil melde sig til Dating in the Dark, når hun når det til de mange subscribers - så det gør hun, da tiden er inde. Hun regner med, at det blot vil gå ud på at deltage, og så er hun hjemme på hendes værelse igen, men sådan viser det sig hurtigt ikke at gå. Det management, der har fået øjnene op for hende, insisterer på, at hun skal gøre ting mod sin vilje, og hvad vil det føre til? *Little Mix er ikke sammen eller noget i denne movella*

345Likes
694Kommentarer
23040Visninger
AA

3. We Are Who We Are

”Kære Perrie Edwards.

Du er hermed blevet optaget til vores program Dating in the Dark. Vi vil glæde os til, at du møder op på nedestående adresse d. 8 marts…” jeg læste hurtigt brevet færdigt, som jeg lige havde fået. En underlig knude samlede sig i min mave. Der var en uge til, og jeg vidste ærligt ikke, om jeg skulle glæde mig eller ej.

Mit blik skimmede hurtigt adressen, og jeg stirrede lidt på den, før jeg gik ned til min mor.

”Jeg har fået svar,” mumlede jeg til min mor og skubbede brevet hen til hende. Hun kiggede nysgerrigt op på mig, før hun tog fat i brevet. ”D. 8? Det er jo lige om lidt!” udbrød hun så, og jeg nikkede.

”Ja, det er det. Er du ikke bare stolt over, at du skal se din datter date en eller anden tilfældig fyr i et program?” jokede jeg, og hun grinede. ”Jeg kunne ikke være mere stolt,” sagde hun så og aede mig over håret.

Smilet, der var på mine læber, kunne ikke holdes væk. Faktisk glædede jeg mig til at skulle vise mine fans, at jeg ville gøre det – gøre det for dem. Jeg var rimelig sikker på, at det var sådan noget, der kunne betyde meget for dem – at jeg holdte det, jeg lovede.

Pludselig fik jeg øje på min mobil, der havde ligget nede i stuen natten over.

”Nu har jeg fundet ud af, hvorfor jeg ikke kunne finde min mobil,” mumlede jeg for mig selv og rejste mig lykkeligt for at tage den. Min mor grinede af mig. ”Har du nogensinde overvejet, om du burde anskaffe dig et eller andet, hvor den bare sidder på dig fast? Du mister den overalt alligevel,” drillede hun, og jeg himlede med øjnene.

”Jo tak mor, jeg tror, det fungerer fint, sådan som det er nu. Det er jo ikke helt uden grund, at jeg har Jade med mig overalt, vel? Uden hende ville jeg have mistet den mobil mindst hundrede gange,” grinede jeg, og min mor erklærede sig hurtigt enig. ”Det tror jeg, du har ret i. Hvordan kommer det dog til at gå, når du ikke er sammen med hende i den næste uge?” fortsatte hun så, og jeg trak på skuldrene.

”Måske ender det med, at du bliver nødt til at give mig en helt ny mobil. Så kan det være en iPhone 5 og ikke en 4s!” udbrød jeg, før jeg fortsatte: ”ej det er okay. Jeg er faktisk lidt ligeglad, for så meget forskel er der heller ikke, er der?” jeg følte lidt, at jeg snakkede med mig selv, for jeg vidste godt, at min mor ikke havde en skid forstand på iPhones. Hun købte bare det, hun blev anbefalet at købe, og det var ligesom det. Udover det, havde det taget hende 1 måned, før hun havde lært sig selv at sende en sms, og jeg havde været så sød, at jeg da ikke ville sige noget til hende.

”Nå, jeg ringer lige til Jade. Jeg tror, vi har brug for noget tøj,” mumlede jeg, og min mor rynkede på panden. ”Men I skal jo date i mørket? Det er jo ikke, fordi du behøver se godt ud hver gang,” kommenterede hun, og jeg sukkede højt og dramatisk.

”Nej, men i det program plejer folk ligesom at mærke på hinanden.. du ved.. ja. Og så vil jeg ikke sådan have et par joggingbukser på, vel? Og så skal jeg også have noget pænt, når man så får tændt lyset,” forklarede jeg.

”Du har så meget tøj, du ikke ved, hvad du skal tage på om morgenen, skat. Du har da ikke brug for mere,” mumlede hun, men lagde ikke mere i det. Jeg valgte ikke at svare hende, men sprang i stedet for op af trapperne til mit værelse igen med min mobil i hånden.

Jeg tastede Jades nummer ind, imens jeg tog en jakke på.

”Dav,” mumlede Jade ind i telefonen, før et kæmpe ”AV” lød efterfulgt af et brag. Jeg tog mobilen væk fra øret og kiggede lidt på den, før jeg igen tog den op til øret. ”Lever du?” spurgte jeg så roligt om, og hun grinede.

”Ja, det gør jeg. Jeg tabte bare en hel stak aviser og blade, fordi jeg ville rykke dem. Men de ligger meget fint på gulvet nu, og så må jeg ordne dem senere,” forklarede hun, imens det lød som om, hun baskede med et eller andet. Måske med at få reddet sig selv fra alle de breve og aviser der.

”Rart da. Skal du med ud og shoppe, eller skal jeg ringe til en anden?” spurgte jeg så, velvidende om, at hun ville sige ja. Hun hadede, når jeg var ude og shoppe med andre, for det var, ifølge hende, en Perrie-Jade ting.

”Jeg er på vej. Eller.. Hvor mødes vi? Hvor langt er du?” hun fik lige bremset sig selv i sin ivrighed, og der kom fornuftige ting ud af hendes mund. Okay, det gjorde der tit, for hun var ikke den type, der var uklog eller noget. Hun sagde bare dumme ting en gang i mellem.

”Altså, jeg har taget jakke på, så jeg kan bare lige gå over til dig, og så mødes vi foran din dør?” foreslog jeg, imens jeg begav mig ned af trapperne. ”Ja, det er i orden. Jeg skal vidst lige hurtigt have piftet mit hår en smule op, for det har altså set bedre dage,” jeg kunne nærmest høre, at hun stod og rodede lidt op i det. Måske kendte jeg hende bare godt nok til at vide, at det var det, hun ville gøre.

”Dit hår er altid flot, skat, men jeg går hen til dig nu så, og så skynder du dig,” jeg fik sagt et farvel til hende, imens jeg tumlede det sidste stykke ned af trapperne. Havde jeg nævnt, at jeg følte mig som en struds på stylter, når jeg gik ned af trapper?

Jeg tog et par vans på og fik råbt til min mor, at jeg tog af sted. Inden jeg gik ud af døren, sikrede jeg mig, at jeg havde min pung, min mobil og mine nøgler, hvilket jeg – til min overraskelse – havde.

Blæsten gav mig nærmest et chok, da jeg kom udenfor. Af en eller anden grund havde jeg ikke forventet, at den ville være så kold, men sådan var det nu engang at leve i London. Her var pisse koldt til tider, og det var trættende.

Jade stod allerede nede og ventede på mig, da jeg kom hen til hende, og et smil gled med det samme over mine læber.

”Dav med dig,” sagde jeg så lavt, at hun garanteret ikke kunne høre det. Hun smilede i hvert fald uden at sige noget og trak mig så ind i et kram. ”Forklar mig lige, hvorfor vi skal ud og shoppe? Det er ikke, fordi du er i totalt mangel af tøj eller noget, vel?” grinede hun.

”Nej, men jeg vil godt have noget pænt tøj med, hvis du kan følge mig? Det håber jeg, du kan, ellers bliver jeg sur,” jokede jeg, og hun rystede på hovedet af mig. Så holdt hun pludselig sin kamerataske (min faktisk) frem.

”Jeg tog det med! Så tænkte jeg, at vi kunne filme lidt, hvor du også annoncerer, at du så skal med, og at det starter på fredag,” hun smilede friskt. Og hvorfor var det lige, at hun tænkte klogere, end jeg gjorde, med hensyn til alle mine subscribers? Det var sku lidt dumt.

”Det er en god idé! Og hey – hvor længe har du været vågen? Du virker sygt frisk,” mumlede jeg, samtidig med jeg tog i mod mit kamera. Hun var så ød, at hun havde passet på det, når jeg glemte det henne hos hende.

”Har været oppe siden klokken 9 eller sådan noget. Jeg gik virkelig tidligt i seng, fordi jeg var træt – sjovt nok,” forklarede hun henkastet, og vi begyndte at gå hen mod de mange shopping steder.

Mit øje skuede min yndlingsbutik, og der gik da heller ikke lang tid, før jeg havde taget Jade under armen og hevet hende med mig indenfor. Jade var hurtig til at rive sig fri og begynde at kigge på noget tøj selv.

Mit blik gled hurtigt hen på en nederdel, som var ufatteligt flot, men siden jeg var mere end klar over, at jeg havde for mange nederdele, droppede jeg det igen. Jeg elskede nederdele højere, end jeg elskede min mobil, og det var en del, selvom jeg tit mistede den.

Jeg lod mit blik søge videre rundt, indtil det fandt på en læderjakke, som jeg med det samme smeltede over. Den var fyldt med nitter over skuldrene, og så så den bare vildt rå ud, samtidig med den var feminin. Det var sådan noget, som jeg var fuldstændig vild med.

”Jade!” råbte jeg igennem butikken uden at tænke på, at der var andre mennesker herinde. Der gik omkring tre sekunder, før hun nysgerrigt kom luntende hen til mig. ”Mhmm?” hun hævede et øjenbryn, og jeg holdte jakken hen foran hende.

”SE!” udbrød jeg og lavede en underlig gestus mod jakken, med min hånd, ”er den ikke bare vildt flot, eller er den bare vildt flot?” jeg stod nærmest og hoppede på stedet af begejstring, og efter hun havde studeret den lidt tid, nikkede hun.

”Jo, den er flot. Prøv den lige på,” svarede hun så og tog i mod den jakke, jeg havde på nu, da jeg tog den af. Hurtigt havde jeg taget min kommende jakke på og snurrede rundt foran Jade. Hun nikkede ivrigt og lyste helt op i et smil. ”Jeg slår dig ihjel, hvis ikke du køber den,” fastslog hun så med et smil, og så var det ligesom afgjort, at jeg skulle have den.

 

Zayns synsvinkel:

Endelig en dag hvor jeg kunne få lov til at sove længe, også blev jeg selvfølgelig vækket tidligt. Og med tidligt mente jeg klokken tolv.

“Han sover som en sten,” hørte jeg Harrys stemme mumle, inden jeg fik et slag i hovedet, som hurtigt fik mig til at slå øjnene irriteret op.

“Godmorgen tornerose,” Nialls smilende ansigt var det første, jeg fik øje på, inden jeg kiggede hen på Harry, som tydeligvis var den, der havde slået mig.

“Der er pænere måder at vække et sovende menneske på,” mumlede jeg, inden jeg fik sat mig op i sengen, så dynen gled ned og automatisk tillod den kolde luft at lægge sig om min overkrop.

“Ja, men nu er du oppe,” smilede Harry og tog fat i kanten af min dyne, for at rive den helt af mig, så jeg for alvor frøs.

“Se, det er derfor, jeg ikke gider overnatte hos dig, Harry,” jeg prøvede at gribe ud efter dynen, men Harry var for hurtig og stod allerede flere meter væk med min dyne i hænderne.

“Vi ville ikke vække dig, med mindre det var nødvendigt,” sagde Niall forsvarende, inden han gjorde et kort nik med hovedet hen i mod døren, “Jack venter ude i stuen.”

“Jack? Hvad vil han?” spurgte jeg med et hævet øjenbryn, samtidig med at jeg fik rejst mig fra sengen, for at hive den nærmeste t-shirt over hovedet, som gjorde, at jeg kort fik varmen igen.

“Få nogle bukser på og kom ud, så finder du ud af det,” Harry smed min dyne hen på sengen igen, inden han forsvandt med Niall lige efter sig ud af værelset igen.

Jeg sukkede og kørte en hånd igennem mit hår, inden jeg trak de bukser på, som jeg havde efterladt på gulvet igår. Jack var vores manager, så jeg var mildest talt nysgerrig efter at vide, hvad han ville her, for han mødte aldrig personligt op, med mindre at det var vigtigt, og lige nu ville jeg allerhelst bare sove.

 

“Endelig!” udbrød Liam, da jeg trådte ind i stuen, hvor de alle sad samlet i sofaen. Vi havde alle overnattet hos Harry i nat, så jeg var ikke overrasket over, at de alle var her.

Jack sad i mellem Niall og Louis, men rejste sig hurtigt op, da jeg kom ind, og jeg var ved at blive bange for, at jeg havde gjort et eller andet forkert.

“Tillykke Zayn!”

Mit hjerte gik nærmest i stå, i takt med at mit ansigtsudtryk nok blev mere og mere forvirret. Jeg skar en grimasse, der fik drengene til at grine - de vidste nok allerede hvad Jack havde at sige.

“Tillykke med hvad?” spurgte jeg lidt efter og et gik et skridt tættere på, mens jeg pludselig fik det virkelig varmt og kunne mærke mit hjerte hamre hurtigere. Jeg magtede ingen overraskelser, ikke så tidligt om morgenen i hvert fald.

“Du er den nyeste deltager i tv-programmet ‘Dating in the Dark’,” Jack stod med et kæmpe smil og foldede armene ud, mens jeg om muligt så endnu mere forvirret ud.

“Undskyld, hvad?” spurgte jeg og lænede mig lidt frem ad, eftersom jeg umuligt kunne have hørt rigtigt. Skulle jeg være med i et realityprogram?

“Du hørte rigtigt,” sagde Jack, som svar på, hvad jeg tænkte. Det kunne da ikke passe?

“Hvorfor skal jeg det lige pludselig?” spurgte jeg skeptisk, mens jeg lagde armene over kors, “og vigtigst af alt: hvorfor kan Niall ikke gøre det? Eller Harry? De er også single.”

“Tv producerne vil have dig,” svarede Jack hurtigt, og fik det til at lyde som en kompliment, og jeg følte mig da også lidt smigret, “og er du klar over hvor mange penge, de vil give for det?” spurgte han igen med et skævt smil, der fik mig til at ryste på hovedet. “Okay, jeg er heller ikke helt sikker - men i hvert fald en masse, som alle skal doneres til børn i den tredje verden.”

Jeg hævede det ene øjenbryn. “Så jeg skal deltage i det for velgørenhed?” spurgte jeg, for at få det hele på det rene, og Jack nikkede bekræftende.

Jeg stod og tænkte over det, mens alles øjne lå på mig, så jeg næsten fik det helt dårligt. Men det var jo for velgørenhed... det kunne jeg sagtens. Det var jo bare et realityprogram, ikke?

“Hvornår starter det?” spurgte jeg lidt efter og vågnede op fra mine egne tanker.

Jack kiggede opmærksomt på mig og rømmede sig kort, “den 8. marts.”

“Den 8. marts?!” gentog jeg og måtte hoste en enkelt gang, eftersom jeg var ved at få mit eget åndedræt galt i halsen, “det er om en uge?!”

“Jeg ved godt, at det er med kort varsel,” sagde Jack forsvarende, hvilket hurtigt fik mig til at nikke. “Ja, det må du sgu nok sige.”

“Men det kan du sagtens Zayn!” brød Louis pludseligt ind med et smil, der hurtigt fik mig overtalt, selvom jeg allerede havde besluttet mig for at deltage - det var for velgørenhed, og det ville sikkert være sjovt nok. Jeg behøvede jo ikke at gøre noget grænseoverskridende.

“Fint nok,” svarede jeg, og så Jacks smil blive endnu større, mens jeg næsten kunne høre Niall og Harry ånde lettet ud, men jeg glædede mig faktisk en lille smule. Alt er en oplevelse, og jeg kunne ligeså godt nyde, at jeg var single.

***

“Du ved godt, hvad programmet går ud på, ikke Zayn?” spurgte Louis med et skævt smil, da Jack var gået, og vi sad og så en eller anden tilfældig film i fjernsynet.

“Hvorfor spørger du på den måde?” jeg kiggede kort på ham, inden jeg lod mit blik falde på fjersynet igen.

Jeg kunne se Louis trække på skuldrene ud af øjenkrogen, “ikke for noget,” svarede han, inden han lænede sig tilbage i sofaen, “det kunne jo være, at du mødte dit livs kærlighed.”

“Org hold nu kæft Lou,” mumlede jeg og kiggede på ham igen, hvilket fik de andre til at grine.

“Han har fat i noget Zayn,” blandede Harry sig og pegede på Louis, hvilket fik mig til at kigge på ham i stedet, “det er en god mulighed for at score.”

“På nationalt tv?” indvendte jeg skeptisk, mens jeg kiggede over på Harry, der bare nikkede, som om det ikke var noget særligt.

“Det er det, programmet går ud på,” endelig havde Liam noget at sige i den her sag og var tydeligvis på ‘du-skal-da-score’-vognen, og det gjorde mig såmænd ikke noget, for jeg var vant til det efterhånden.

“Det ved jeg sgu da godt,” svarede jeg ligegyldigt og kiggede igen på fjernsynsskærmen for at være fri for den her samtale.

“Medmindre du selvfølgelig ikke kan score nogen,” mumlede Harry og havde nu lænet sig frem i sofaen, mens jeg kunne mærke hans blik ligge på mig, mens han bare ventede på, at jeg gloede på ham, og det gjorde jeg selvfølgelig, for jeg var efterhånden træt af den her samtale, og alligevel smilede jeg.

“Er det en udfordring?”

“Det kan det nemt blive,” smilede Harry kækt, hvilket fik drengene til at grine endnu en gang. Jeg var altid med på en udfordring, men dette ville næppe blive en svær en af slagsen.

“Hold nu op Harry,” grinede jeg bare, inden jeg tog fat i fjernbetjeningen og skiftede kanal, eftersom jeg var ved at blive træt af den irriterende tøsefilm der kørte hen over skærmen, “du ved godt, at du ikke skal udfordre mig i sådan noget.”

“Vi får at se,” mumlede han bare og hævede øjenbrynene, mens jeg kunne mærke at de alle havde tænkt sig at lade det ligge - i hvert fald for nu, for når det handlede om at gå hinanden på nerverne, så var vi vidst alle eksperter efterhånden.

---------------------------------------------------------

Jaaaaa, andet kapitel, og nu begynder programmet snart! :D Hvad synes I om kapitlet? Perries personlighed, Jades personlighed? Er der noget, I vil have, jeg skal gøre anderledes?

OG HEY CREDIT TIL KRISTINA! Hun skrev den sidste halvdel af kapitlet, fordi jeg selv har så fandens travlt med min opave :(

Tak min mus, I LOVE YOU

Mirah xx

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...