Dating in the Dark - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 feb. 2013
  • Opdateret: 19 apr. 2013
  • Status: Igang
Den 19-årige Perrie Edwards har været youtuber i godt og vel et år, hvor hun ligger covers og sange, hun selv har skrevet, ud. Perrie har efterhånden op mod 1 million subscribers, og hun har lovet sine fans, at hun vil melde sig til Dating in the Dark, når hun når det til de mange subscribers - så det gør hun, da tiden er inde. Hun regner med, at det blot vil gå ud på at deltage, og så er hun hjemme på hendes værelse igen, men sådan viser det sig hurtigt ikke at gå. Det management, der har fået øjnene op for hende, insisterer på, at hun skal gøre ting mod sin vilje, og hvad vil det føre til? *Little Mix er ikke sammen eller noget i denne movella*

345Likes
694Kommentarer
23588Visninger
AA

4. Stereo Soldier

Jeg havde en underlig fornemmelse, da jeg steg ud af taxaen og gik om for at modtage kufferten, som chaufføren havde taget ud til mig. Mit blik fik hurtigt øje på en mand, der vinkede mig over til ham, og jeg skyndte mig så at gå hen til ham.

”Er det dig, der er Perrie Edwards?” spurgte han så om, imens han kiggede ned på sådan en liste. Jeg nikkede med det samme. ”Ja, det er mig. Er de andre piger ankommet her?” spurgte jeg så om, fordi der var så øde. Det var i hvert fald sådan, det virkede, for der var ikke andre mennesker at se end mig og ham.

”Ja, vi mangler kun dig – ikke, at du kommer for sent eller noget, det var bare lige for at understrege det,” han sendte mig et kæmpe smil, før han gjorde tegn til, at jeg skulle følge med ham, hvilket jeg så gjorde. Jeg kunne ikke lade være med at kigge lidt rundt på gårdspladsen, hvor der lå små sten. Det virkede virkelig som om, vi var langt ude på landet, selvom jeg godt vidste, at det ikke var så langt væk igen.

Han førte mig ind i et rum og fortalte mig kort om, at der ville være kamera på, når jeg gik ind i det næste. Det fik mig til at rette på mit hår hurtigt. Jeg havde ikke lyst til at skulle se komplet åndssvag ud, vel?

Så åbnede jeg døren og trådte ind med tasken ved siden af mig. Straks kiggede to piger på mig med et smil.

”Hej!” sagde den første pige og rejste sig for at række hånden frem mod mig, ”Fawn,” præsenterede hun sig selv. ”Perrie,” svarede jeg hurtigt. Hun havde helt brunt, langt hår med slangekrøller, og jeg misundte det allerede virkelig meget.

”Jeg er Grace,” sagde den anden pige ved siden af Fawn så og gav mig også hånden. Hendes hår havde en naturlig blond farve, så den dermed ikke var alt for opfarende, eller hvad man kunne sige, og den var virkelig, virkelig flot. Hun var køn. Hun havde det der uskyldige blik, som gjorde, at man med det samme følte sig tilpas sammen med hende.

Jeg sagde ikke mit navn igen, fordi jeg ikke rigtigt fandt det nødvendigt, når jeg lige havde sagt det til pigen ved siden af. Det var ikke, fordi jeg gik ud fra, at hun var døv eller sådan noget.

”Af en eller anden grund føler jeg virkelig, at jeg har set dig før..” mumlede Fawn pludselig og lagde hovedet på skrå, imens hende dybgrønne øjne borede sig ind i mine blå. Jeg bed mig forlegent i læben.

”Det kan godt være, du har det – jeg er youtuber? Jeg ligger sange ind, som jeg selv har skrevet og sunget og så videre. Det er faktisk derfor, jeg er her; jeg lovede mine fans, at jeg ville deltage, når jeg rundede 1 million subscribers, hvilket jeg så gjorde,” Grace spærrede øjnene op ved siden af mig.

”Så var det der, jeg også syntes, at jeg kendte dig fra! Det er jo helt vildt, at du har så mange subscribers!” udbrød hun og var nærmest helt i chok. Jeg grinede lidt. ”Ja.. Men lad os nu snakke om noget andet – jeg gider ikke snakke om mig,” insisterede jeg, og de grinede lidt af det.

 

Zayns synsvinkel:

Der var en dame, der tog i mod mig, da jeg kom. En bil kørte ud af indkørslen, og jeg var godt klar over, at det måtte være en af de andre deltagere. Jeg var nysgerrig efter at møde nogle af de andre, og jeg var godt klar over, at det ligesom kun blev værre af, at vi måtte møde de piger, vi havde datet, efter tre dates. Det ville da blive ulideligt at skulle vente, hvis man følte, at der var kemi.

Nå, men lige meget hvad, var det rart, at jeg blev behandlet normalt for en gangs skyld. Her behøvede jeg ikke at have vagter med og alt muligt, for har var ærlig talt ikke andre mennesker end mig og hende lige nu – og så selvfølgelig de andre deltagere, men dem kunne jeg ikke se endnu.

”Følg med mig,” kvidrede den lidt ældre dame, som gik med en stak papirer i hånden. Jeg tog hurtigt i mod min taske, som taxachaufføren gav mig, før jeg fulgte efter hende. Hun gik i sådan et behageligt tempo, og det blandet sammen med den hyggelige stemning, der var her, gjorde, at jeg allerede følte mig virkelig godt tilpas.

Da min manager havde fået brev om, at jeg var blevet ’optaget’ til det her (selvfølgelig), så havde jeg hurtigt læst det. Det havde gjort mig mere nysgerrig end før, for der havde stået, at der ville være en anden person her, som også var kendt på et eller andet plan. Og jeg anede ikke, om det var en pige eller den dreng, så tror I lige, jeg var nysgerrig? Det var helt vildt. Og jeg kunne ikke lade være med at tænke på, om personen ville afsløre det.

”Når du træder ind i rummet derhenne, så er der kamera på – bare så du ved det, hvis nu du lige vil ordne noget inden eller noget i den stil,” betroede hun mig, og jeg nikkede bare. Der var ikke så meget, jeg ville gøre ved mig selv, så efter lidt tøven åbnede jeg døren ind til de drenge, som der også var med i programmet.

Der sad to mørkhårede fyre, og da den ene kiggede op på mig, lignede han en, der ikke kunne trække vejret, hvorimod den anden sprang op med hånden lige i mod mig.

”Jonas,” sagde han kækt, og jeg smilede stort. Han var helt klart en af de der typer, der så positivt på næsten alting. ”Zayn,” svarede jeg, og han rynkede kort på panden, før han drejede hovedet ned til den anden.

”Det der er så Brad, men jeg ved ikke lige, hvorfor han ikke siger noget,” sagde han så undrende og lavede en underlig gestus hen mod ham, der så var Brad.

”Det er bare, fordi det er pænt underligt, at du står her lige foran mig,” Brad rystede på hovedet, som om han kom tilbage til virkeligheden på den måde, og jeg kunne ikke lade være med at grine.

”Er der en, der er lidt directioner eller hvad?” spurgte jeg så venligt. Det var ærlig talt underligt, at jeg skulle stå her foran en voksen mand i et datingprogram, der var directioner. Spøjst. Han nikkede som svar på mit spørgsmål, selvom jeg jo ligesom godt vidste det allerede.

Jonas klappede hænderne sammen. ”Det var der, jeg kendte dig fra! Jeg syntes nok, at der var noget over dig, man. Hvorfor er du med i sådan et program her?” spurgte han helt forvirret og lagde hovedet på skrå.

”Det er for at støtte børnene i Afrika – så jeg tjener penge på det, som så går til det,” forklarede jeg, og de nikkede forstående. ”Smart, smart. Så ville det da være sjovt, hvis du så også finder en sød pige – du er single, ikke?” det var stadig Jonas, der snakkede.

”Jo, det er han,” skyndte Brad sig at sige, og jeg kunne ikke lade være med at klukke over det. Selvfølgelig vidste han det. ”Som han sagde, så er jeg single. Ellers ville jeg ikke gå med til at være her. Det ville fandeme være for underligt,” grinede jeg.

”Det har du selvfølgelig nok ret i,” medgav Jonas.

 

***

 

Perries synsvinkel:

Jeg skiftede til noget andet tøj, end det jeg havde haft på, da jeg tog herhen. Her var faktisk en del koldere, end der havde været i taxaen, så jeg blev nødt til at skifte.

I det jeg stod med et bar lyseblå bukser i hånden, hev Grace fat i mig. ”Vi skal snart ind til det der, hvor alle pigerne og drengene skal snakke sammen, så du må hellere skynde dig lidt,” sagde hun sødt, og jeg smilede.

Hurtigt tog jeg bukserne på, hvorefter jeg trak min t-shirt over hovedet, så jeg kunne tage en sweatshirt på. Så kiggede jeg mig kort i spejlet for at tjekke mit udseende, fordi jeg trods alt skulle i tv, og da det så nogenlunde godt ud, fulgte jeg efter Grace, der lige var gået ud af døren.

Det var virkelig underligt at være her og vide, at jeg skulle ind og snakke med nogle fyre, som jeg ikke anede, hvem var. Det var faktisk virkelig, virkelig sært for at være ærlig. Så skulle jeg sidde og fortælle om mig selv til fremmede fyre.

Og jeg havde helt klart tænkt mig at udelukke, at jeg var så kendt på youtube, for jeg ville ikke have, at der var nogen, der kun ville gå efter det, fordi de syntes, det var sejt eller noget i den stil. Man kunne vel ligeså godt prøve at se, om man rent faktisk kunne gå efter personlighed, når nu jeg alligevel var her, for jeg havde været mega fanget af programmet engang.

Fik jeg nævnt, at jeg ikke ville turde se det, når det kom i tv’et engang? Jeg ville simpelthen være hunderæd for, at jeg lignede noget, der var løgn, når jeg gik rundt i det der mørke. Selvfølgelig så man dum ud, men tænk nu hvis mit udseende var helt fucked eller noget? Åh gud, jeg tænkte for meget.

Fawn og Grace var stoppet op ude foran en dør, og jeg fik hurtigt kigget på teksten, der stod på papiret, der hang på døren. ”MØRKERUM”. 

Det her skulle virkelig nok blive spændende. Troede jeg da.

”Nå, er I klar til at prøve på at bevæge jer hen til et bord og sætte jer på en stol? Jeg har altid været så dårlig til at bevæge mig rundt i mørket,” Fawn grinede en smule, og jeg smilede bare.

Der blev gjort tegn af en dame til, at vi skulle gå ind, og det gjorde vi så. Fawn først, så Grace og til sidst mig. Mørket sluttede sig om os, og selvom jeg havde øjnene vidt åbne, var det fuldstændig umuligt for mig at se noget.

Jeg kunne ikke se noget som helst – selv ikke, da jeg holdt en hånd op foran mit ansigt. Det var umuligt for mig at se min egen hånd, og den eneste grund til, jeg vidste, hvor de andre var, var, at jeg havde fat i dem.

”Okay, kom så nu prøver vi at gå frem. Er der nogen af jer, der kan mærke, hvor bordet er henne?” spurgte Fawn om, da det jo var hende, der gik forrest. Vi svarede begge to nej, og jeg begyndte at række ud med min hånd i håb om, at den pludselig ville ramme bordet – men det gjorde den ikke.

”Her!” udbrød Fawn begejstret, da hun åbenbart fik fat på bordet. Jeg satsede på, at jeg ikke ville komme til skade ved bare at gå, og til sidst endte jeg da også med at få mig selv ned på en stol på en eller anden underlig måde.

”Okay, det her var nok noget af det mest creepy, jeg længe har oplevet,” insisterede jeg, og Grace grinede lidt.

”Det vil jeg gerne give dig ret i,” mumlede hun så, men tav igen, da døren, som vi lige var gået ind, gik op. Straks kunne der høres stemmer fra nogle fyre, og jeg blev helt spændt. Jeg glædede mig til at høre om dem.

Af ren vane rettede jeg lidt på mit hår. Det hang ned foran mine øjne og var i vejen, men det var også ved tanken om, at en af de fyre, man skulle date, var her. Det beviste, at det var en vane – man ville se godt ud og gøre et godt indtryk, selvom det så ikke var muligt at påvirke noget med udseendet her.

Et grin undslap en af dem, imens de prøvede at famle sig hen mod os, og da der pludselig lagde sig en hånd på mit skulder, kom jeg til at give et lille skrig fra mig.

”Fuck, jeg fik et hjerteanfald der. I skal sætte jer overfor os,” sagde jeg, da jeg havde taget mig sammen. Mit hjerte bankede over chokket, og jeg kunne ikke lade være med at grine en lille smule over det.

”Det må du undskylde,” mumlede ham fyren, der havde sagt det. ”Det er helt i orden,” skyndte jeg mig at sige med et smil, selvom han ikke kunne se det.

Der var stilhed, imens fyrene fik sat sig ned, og ellers lagde Fawn ud med at fortælle om sig selv.

”Jeg hedder Fawn, jeg er 22 år gammel. Så er jeg i gang med at uddanne mig til politibetjent, som jeg altid gerne har villet, øhm.. ja,” sluttede hun af og grinede lidt – nok, fordi hun følte sig akavet. Grace tog over: ”Jeg er Grace, jeg er 19, jeg går på college, jeg vil gerne være advokat, og så er jeg nok rimelig genert – dog kun indtil man lærer mig at kende. Og så elsker jeg simpelthen børn,” mumlede hun, og jeg smilede for mig selv. Hun virkede så sød – man skulle være idiot for ikke at ville date hende. Og det samme med Fawn da.

”Og hvad så med den sidste?” mumlede en af fyrene med en alt for mørk stemme. Bare ud fra hans stemme brød jeg mig ikke om ham – men nu måtte vi se.

”Det må være mig,” svarede jeg akavet og følte allerede, at jeg havde gjort mig selv helt til grin, ”mit navn er Perrie, og jeg er 19 år gammel, ligesom Grace. Jeg synger rigtig meget og vil super gerne leve af det – sjovt nok. Øhm.. så er jeg super akavet til tider, men jeg er også virkelig åben og nem at føre en samtale med, føler jeg selv. Ikke særlig genert,” jeg valgte at stoppe mig selv der, inden jeg fik sagt noget, der beviste, at jeg var alt for akavet. Jeg var allerede begyndt at gå derhen af, nemlig. Og jeg var stolt, fordi jeg havde holdt det med youtube for mig selv.

Der gik lidt tid, før fyrene gik i gang med at snakke om sig selv.

Den første hed Brad og var 27 – ikke noget, jeg ville gå efter + det var ham, der havde den forfærdelige stemme. Så virkede det heller ikke rigtig til, at han vidste, hvad han skulle med sit liv, og det brød jeg mig ikke om heller.

Så var der Jonas, der fangede min opmærksomhed. Han havde nærmest et grin i stemmen, da han snakkede, og det gjorde, at jeg med det samme forestillede mig, at han havde sådan nogle smilende øjne. Det var simpelthen så sødt til fyre.

Han vidste derudover også, at han gerne ville være advokat – præcis ligesom Grace, overraskende nok. Der var den med, at han ville noget med sit liv. Det var en god start for ham.

Så var der kun den sidste fyr tilbage: ”Uhm, mit navn er Zayn – ligesom ham fra One Direction, men det er jeg altså ikke,” han grinedekort, ”men jeg kan faktisk også godt lide at synge, selvom jeg ikke er så mega god til det. Jeg elsker at spille fodbold, være udenfor og være sammen med mine venner, og så er jeg i gang med at uddanne mig til pædagog,” forklarede han, og jeg var allerede helt solgt.

Jeg vidste ikke helt, hvad det var, men han virkede bare som en virkelig, virkelig sød person ud fra det, han sagde. Det var da også for sødt, når fyre arbejdede med børn.

”Hvor gammel er du?” spurgte jeg, da det gik op for mig, at han ikke havde svaret.

”Gud ja, det glemte jeg. Jeg er lige fyldt 20,” svarede han, og jeg nikkede for mig selv. Det var nok ham, der mest havde fanget min opmærksomhed – også det med, at han godt kunne lide at synge. Det var da helt klart kun et plus.

Der gik et par sekunder, før os piger rejste os, så vi kunne komme ud fra mørket. Fyrene skulle vente, til vi var væk, så vi ikke fik set hinanden.

Lige da vi var kommet ind i rummet, vendte Grace sig om med et hvin.

”Virkede ham der Brad ikke bare alt for sød?! Jeg blev virkelig hel varm om hjertet af ham!” udbrød hun tøset, og jeg grinede. ”Han virkede meget sød, ja! Hvem synes du, virkede som den sødeste, Fawn?” spurgte jeg nysgerrigt om og smed mig i sengen, som jeg havde fået tildelt.

”Hmm. Zayn eller Jonas, tror jeg,” svarede hun efter lidt tænketid. Af en eller anden grund gjorde det mig en smule irriteret, da jeg hørte hende nævne Zayns navn. Ham ville jeg gerne på date med, og jeg ville ikke have en chance op mod hendes personlighed. Gjorde hun det, ville løbet garanteret være helt tabt for mig.

 

Zayns synsvinkel:

Jeg havde virkelig lyttet efter, da Perrie snakkede. Hun havde sagt, at hun sang en del og rigtig gerne ville leve af det, så det var ikke underligt, at det fangede min opmærksomhed, vel?

Selv havde jeg ikke sagt, at jeg var med i One Direction. Jeg var nærmest overbevist om, at pigernes valg ville falde på det så – medmindre de ikke kunne lide mig, selvfølgelig. Men jeg ville i hvert fald ikke risikere det, så jeg havde holdt kæft omkring det.

Men det var i hvert fald Perrie, jeg havde tænkt mig at invitere ud på en date. Hun virkede virkelig åben, som hun selv havde sagt, og det kunne jeg godt lide.

”Jeg er fuldstændig ligeglad, jeg tager på date med Perrie,” betroede jeg mig til de andre drenge, og de kiggede hen mod mig.

”Fordi hun gik op i musik eller hvad?” spurgte Jonas så om, og jeg rystede på hovedet. ”Ikke kun derfor. Selvfølgelig er det da et plus, men hun virkede bare sød og åben og alt muligt,” forklarede jeg og smed mig i min seng.

Brad smilede til mig på en halvgenert måde, hvilket egentlig var meget sødt. En voksen mand, der var fan af mig – jeg kunne ikke forklare, hvor sødt det egentlig var.

Jeg så frem til daten med Perrie – det gjorde jeg virkelig, for hun virkede sød. Godt nok havde jeg sagt, at jeg bare gjorde det her for at få penge, som jeg kunne donere, men jeg kunne ligeså godt prøve Perrie.

-------------------------------------------------------------------------------

Tredje kapitel, og de skal snart på date! Derudover har de nu prænteres sig for hinanden! 

Undskyld for eventuelle fejl, men jeg sidder og har time + der er er en unge, der skriger så højt på en eller anden Lucas. Skriger af grin hahaah!

God dag!

Mirah xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...