Dating in the Dark - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 feb. 2013
  • Opdateret: 19 apr. 2013
  • Status: Igang
Den 19-årige Perrie Edwards har været youtuber i godt og vel et år, hvor hun ligger covers og sange, hun selv har skrevet, ud. Perrie har efterhånden op mod 1 million subscribers, og hun har lovet sine fans, at hun vil melde sig til Dating in the Dark, når hun når det til de mange subscribers - så det gør hun, da tiden er inde. Hun regner med, at det blot vil gå ud på at deltage, og så er hun hjemme på hendes værelse igen, men sådan viser det sig hurtigt ikke at gå. Det management, der har fået øjnene op for hende, insisterer på, at hun skal gøre ting mod sin vilje, og hvad vil det føre til? *Little Mix er ikke sammen eller noget i denne movella*

345Likes
694Kommentarer
23865Visninger
AA

8. Should've Said No

Jeg var klar på at græde, da jeg trådte ud af rummet, og det bemærkede Fawn og Grace hurtigt. De kiggede i hvert fald på mig med et underligt medfølende blik, selvom de endnu ikke vidste, hvad der var sket.

”Hvad så?” spurgte Grace og satte sig på kanten af min seng. Selv stod jeg og kiggede mig i spejlet – bare for at kigge et eller andet sted hen. Langsomt vendte jeg mig om.

”Hvad vil I vide?” jeg vendte mig om med et ironisk grin og mærkede tårerne presse på, fordi jeg var så fandens skuffet over det, der lige var sket.

Jeg sukkede. ”Det var Zayn Malik,” jeg kiggede ned på mit håndled og pillede ved det armbånd, som jeg havde på. Jeg havde ikke lyst til at kigge op.

”Hvad?” Fawn sprang op fra den stol, hun havde siddet på før og gik hen til mig. Jeg blinkede hårdt for ikke at lade tårerne komme ud. ”Du joker med os, gør du ikke?” hun kiggede mistroisk på mig, men jeg rystede på hovedet og kiggede hende lige ind i øjnene.

”Jeg ville ønske, at jeg jokede, men det gør jeg ikke. Det var fucking Zayn, der var der,” en tåre trillede ned af min kind, og det irriterede mig, at jeg skulle reagere sådan. Jeg græd ikke, fordi jeg var decideret ked af det, men fordi det hele var så fucking frustrerende. Hvordan kunne det her bare ske?

”Oh. Det er jeg fandeme ked af, Perrie. Er der slet ikke nogen mulighed for, at du vil ses med ham alligevel? Give ham en chance? Der var jo noget ved ham, som du faldt helt og holdent for,” mumlede Grace.

Jeg rystede på hovedet. ”Det tror jeg ikke, at du skal regne med. Jeg bliver nødt til at ringe til Jade,” sagde jeg beslutsomt. Og jeg var også rimelig meget klar over, at jeg blev nødt til at ringe til mine sponsorer, eller hvad man nu skulle kalde det.

Hverken Fawn eller Grace sagde noget for at forhindre mig i det, så jeg greb hurtigt min mobil fra bordet og bevægede mig ud mod en dør, der førte udenfor. Ja, det var nok lidt småkoldt, men alligevel.

Mobil nåede kun at ringe op et par gange, før den blev taget af en meget forpustet Jade.

”Det er mig,” fik hun sagt, imens hun hev efter vejret, og jeg kunne ikke lade være med at smile.

”Hej mig,” jokede jeg, ”Du lyder som en, der har det meget hårdt,” fortsatte jeg så, og Jade gav et lille grin fra sig. ”Jeg er i fitness, og jeg siger dig, puha. Det har jeg ikke været længe, og det trækker altså tænder ud, når man ikke er vant til det,” forklarede hun.

Hvorfor havde hun pludselig fået idéen om at ville i fitness? Det var noget, vi ville gøre sammen på et tidspunkt, men siden vi begge var møghamrende dovne, så gik det ikke særlig godt. Sorry not sorry.

”Nå, jamen okay. Men jeg skal fortælle dig noget fuldstændig forfærdeligt, fordi vi skulle se hinanden i dag,”

Jeg nåede ikke videre, før et hvin skar i mit øre. Jade forventede helt sikkert ,at det var gået godt, ellers var hun bare meget begejstret uden at vide, hvad der var sket. For fanden.

”Det gik godt, gjorde det ikke? Han var garanteret en af de lækreste fyre, som du nogensinde har set, har jeg ret?” jeg kunne høre smilet i hendes stemme, og jeg brød mig ikke om at skulle sige, at hun ikke havde ret.

”Jeg ville ønske, at du havde ret, men det har du desværre ikke. Det var ham, Jade. Malik. Zayn Malik,” jeg sagde det ud med en underlig lav stemme, og der blev helt stille i den anden ende af røret.

En pludselig vrede steg op i mig, og jeg fik lyst til at slå på et eller andet. Hvad fanden bildte Zayn sig egentlig ind at opføre sig på den måde? Det var fandeme ikke i orden, når han havde løjet for mig på den måde.

”Det mener du ikke vel?” Jade grinede nervøst, fordi hun ikke vidste, om hun skulle tro på mig eller ej. ”Jeg er meget ked af det, men jo, det mener jeg sku. Han løj for mig om, at det ikke var ham, men det var det så åbenbart alligevel. Jeg kan jo ikke fordrage ham for fanden da også. Men jeg bliver nok nødt til at snakke med Tom om det her, tror du ikke? Når det nu trods alt er Zayn Malik. Kan jeg ikke få dig til at skrive til ham og sige, at han skal ringe til mig? Det vil virke lidt underligt, hvis jeg lige pludselig ringer til min sponsor efter det her,” jeg dæmpede min stemme, da jeg sagde det sidste.

”Alt for dig, skat. Jeg skriver til ham nu. Og jeg er ked af, at det ikke gik godt, nu når du virkede så glad for ham. Vi ses i aften, ikke?”

”Jo, det gør vi,” sukkede jeg og lagde på derefter. Jeg havde slet ikke lyst til at være her mere, og nu skulle jeg bare vente på, at Tom ringede. Hvis han ellers tog sig sammen og ringede til mig, for det kunne godt ligne ham at skubbe det til side.

Fuck, hvor ville jeg blive irriteret så. Jeg kunne fornemme, at der virkelig ikke skulle meget til for at få mit pis fuldstændig i kog efter det her.

”Er du okay?” Fawn kiggede hen mod mig, da jeg trådte ind af døren igen. Jeg smilede til hende og nikkede. ”Ja, det er jeg. Jeg er bare irriteret over, at han har løjet for mig, og at det er ham,” jeg grinede lidt over det sidste.

Hvorfor grinede jeg overhovedet, når jeg var i det her dårlige humør? Det gav absolut ingen mening, men hvad gav overhovedet mening mere? Fyren fra verdens største boyband havde lige stået foran mig. Ja, for det ikke skulle være nok, så havde jeg da også kysset med ham. Jamen dog, mit liv kørte jo bare på skinner.

 

Zayns synsvinkel:

”Hvad så, popstar, må vi høre, hvordan det gik? Var denne Perrie så, som du havde forventet?” Jonas kiggede på mig med et afventende smil, og jeg kunne slet ikke holde mit eget smil væk.

”Bedre endnu. Jeg tror aldrig, jeg har set den med så flot et udseende, som hende. Godt nok havde hun ikke brunt hår, men blond,” forklarede jeg.

Jeg turde næsten vædde alt på, at jeg havde et drømmende blik i øjnene, men jeg var fuldstændig ligeglad med det. Det var da helt i orden.

”Det lyder godt. Og hey, er du egentlig ikke pisse hamrende nervøs? Jeg mener.. hun fandt ud af, at du er dig, og det må da virkelig være vildt for hende, tror du ikke?” spurgte han så om, og jeg bed mig automatisk i læben.

”Jo, det er rigtigt. Jeg er simpelthen så bange for, at det gør, at hun ikke vil ses med mig. Hvis du forstår, hvad jeg mener. Det kan være, at hun ikke kan fordrage vores band, og så kigger hun bort fra alt det, som vi har haft i de her dage. Det kan også være, at hun slet ikke har noget i mod os som band, men ikke gider det, fordi hun ved, at det kan være hårdt at date en af os. Fordi man får så meget hate fra fansene og det,” jeg sukkede det ud.

Brad fulgte nysgerrigt med, og det mindede mig endnu engang om, at han var directioner. Det kunne jeg stadig ikke komme mig over, selvom jeg snart burde have vænnet mig til, at der var mange directioners i alle aldre.

”Det forstår jeg godt. Men tror du, at hun vil det? I lod virkelig til at have det helt vildt fantastisk. Man ved selvfølgelig aldrig..” hans stemme fadede ud, da det gik op for ham, at han ikke rigtig selv vidste, hvor han ville hen med det, han sagde.

”Det skal nok gå. Hvem kan dog modstå et røvlækkert boybandmedlem?” drillede Jonas, og det fik mig til at grine. Uden at lyde selvglad ville jeg næsten påstå, at han havde ret.

Der var jo mange, der ville give deres venstre arm for, at de var i Perries sted, så jeg kunne næsten ikke se nogen grund til, at hun i det mindste ikke ville give det en chance. Det ville jeg i hvert fald gøre lige meget hvad, hvis jeg var hende, og hun var mig. Og lige meget hvad, så havde hun i forvejen rimelig mange fans, som uden tvivl ville støtte hende op og gå i mod haters.

”Ja, jeg må vel bare vente og se, går jeg ud fra,” smilede jeg og kiggede tilfredst på min mobil, som jeg havde hevet frem fra lommen.

Der var en besked fra Louis: ”Hvad så, Malik, hvordan går det med den pige, som vi ikke har hørt noget om endnu? Håber meget på, at du først er sent hjemme i aften, og at der er billeder af dig sammen med en pige, som jeg heller ikke ved, hvordan ser ud. See you.”

Et smil gled over mine læber, da jeg læste beskeden. det var en typisk besked fra ham, og det var rart. Jeg savnede dem, når jeg var vant til at bruge næsten alt min tid sammen med de drenge.

Jeg kiggede op på Brad og så ham kigge nysgerrigt på mig – nok, fordi jeg smilede over min mobil. Det kunne godt virke lidt sært.

”Det er Louis, der skriver. Oh my god, du er jo fan! For fanden da. Vil du snakke med ham?” det hele røg ud af mig, før jeg nåede at stoppe mig selv. Det var bare lidt det der med, at jeg gerne ville gøre vores fans glade, selvom det virkede underligt. Jeg kendte jo stort set Brad personligt efter de her dage, så det var underligt.

Han lavede kort store øjne, før det gik op for ham, at han gjorde det. Så nikkede han langsomt med et skævt smil.

Jeg ringede op til Louis.

”Hey mate,” sagde han glad, da han tog den, ”ringer du for at fortælle drengne og jeg om din pige?” sagde han, og jeg grinede hæst. ”Nej, faktisk ikke. Det får I på et eller andet tidspunkt i aften. Men jeg har en, der gerne ville snakke med dig – og de andre, hvis de er der,” sagde jeg, og smilede til Brad samtidig.

”Det er de. Jeg venter i spænding så,” sagde han med et grin i stemmen, samtidig med jeg kunne høre, at han var nysgerrig efter, hvem det var.

Jeg fjernede mobilen fra mit øre og rakte den i stedet for hen til Brad, der glædeligt tog i mod den. Der gik ikke så lang tid, før jeg kunne høre et grin, og så kørte samtalen ellers derud af for dem. Jeg kunne allerede være glad over, at jeg havde gjort en fan glad. Hvorfor skulle jeg ikke også gøre det, når nu det var så let for mig?

”Du gør ham glad. Det er meget godt. Og lidt spøjst. Han er en voksen mand,” grinede Jonas. Jeg smilede lidt og trak på skuldrene. ”Ja, men er jeg ikke også stort set det?” svarede jeg blot igen. Jonas trak på skuldrene, fordi han ikke havde mere at sige.

 

***

 

Perries synsvinkel:

Min mobil ringede, og jeg fór nærmest op af stolen, som jeg havde siddet i. Faktisk gjorde jeg det så voldsomt, at det gav et sæt i Fawn, der endda sad i den anden ende af lokalet.

”Ja, det er Perrie,” udbrød jeg ind i telefonen, da jeg så, at det var Tom. Der lød et voldsomt host i den anden ende. ”Ja, hej Perrie. Jade sagde, at jeg skulle ringe til dig, fordi du er kommet i en eller anden situation med en sanger?” han lød nysgerrig.

Kort kiggede jeg hen på Fawn og Grace, som var optagede af det, de nu lavede. Jeg rejste mig og gik hen til døren, som førte udenfor. De skulle helst ikke overhøre det, for så ville jeg nok virke som den sygeste bitch nogensinde.

”Ja, det er rigtigt. Du ved jo, at jeg er med i det her program, fordi jeg rundede 1 million subscribers og alt det, ikke? Men jeg er her jo nu, og jeg mødte faktisk en helt ufatteligt sød fyr, som jeg godt kunne forestille mig selv med sådan ud fra personligheden,” jeg snakkede så hurtigt, at jeg næsten ikke kunne forstå, hvad jeg selv sagde.

”Men det er Zayn Malik,” åndede jeg ud, og der blev helt stille i den anden ende i et godt stykke tid.

”Hvad? Fra One Direction?” han lød helt vildt overrasket – nok sådan, som jeg ville have lydt, da jeg så, at det var Zayn.

”Ja, ham. Men hvad vil du have, at jeg skal gøre? Det er altså lidt.. underligt,” mumlede jeg og kiggede ud over det snebeklædte landskab. Helt ærligt, hvorfor var der sne i fucking marts? Det var altså ikke normalt sådan noget.

”Du bliver nødt til at gå ud med ham,” lød det bestemt fra Tom. Jeg havde det som om, at jeg fik en mavepuster.

”HVAD? Hvad fanden snakker du om? Du ved da, at jeg ikke kan fordrage ham,” protesterede jeg, men der var åbenbart ingen nåde fra ham i dag. ”Perrie, jeg ved det godt, men det kan virkelig sparke din karriere i gang. Og hvis nu man tænker på, at du fungerede godt med ham, når I ikke kunne se hinanden, så kan det for helvede da ikke være så uudholdeligt,” sukkede han.

”Jamen, Tom-” ”Nej, Perrie. Du vil så gerne være en super kendt sanger, så tag dig nu sammen og gør noget for det. Du er godt på vej, men det her kan hjælpe dig endnu mere på vej. Folk vil få øjnene op for dig. Alle de 10 millioner – eller hvor mange det nu er – directioners vil opdage dig. Selvfølgelig vil nogen hade dig, men der er også mange, der vil blive helt vild med dig! Gør det nu. Du skal bare være sammen med ham i et par måneder, så er det det. Så kan du altid sige, at der er et eller andet, der ikke fungere eller sådan noget i den stil,” det var så sådan, det blev lukket. Jeg kunne godt fornemme, at det ikke ville hjælpe mig at protestere nu.

”Fint, så. Farvel, Tom,” jeg lagde på, før han kunne nå at sige noget. Så skyndte jeg mig at ligge armene omkring mig selv, så godt som jeg nu kunne, imens jeg gik indenfor igen.

 

***

 

Jeg kiggede mig selv i spejlet en enkelt gang. Selvom jeg egentlig havde forventet, at jeg ville have det samme tøj på, som jeg havde haft tidligere, så havde jeg alligevel valgt at skfite.

Nu havde jeg et par lyserøde, højtaljede bukser på, og en kort, lysegul t-shirt, der afslørede en lille smule af min mave.

Mit hår var flettet til den ene side, og min makeup var meget normal. Jeg havde mascara og eyeliner omkring øjnene og så noget foundation og rouge.

”Du ser godt ud. Hvordan kan det være, at du besluttede dig for at tage på date med ham alligevel?” Grace kiggede nysgerrigt på mig, imens hun rodede efter noget i sin taske. Jeg trak på skuldrene. ”Jeg tænkte, at jeg ville give det en chance. Vi klikkede jo godt personligt, så måske kan jeg se bort fra, at det er ham,” løj jeg. Jeg vidste, at det ikke var muligt for mig at se bort fra, at det var ham.

Det ville være hårdt at skulle gå rundt og virke som han kæreste, eller date eller hvad fanden, i to måneders tid.

”Det er nok en god idé. Du virkede også glad, når du havde været sammen med ham,” medgav Grace, og jeg fik lyst til at brække mig i en spand. Hvordan kunne jeg have haft det sjovt med ham? Jeg var faktisk flov over mig selv.

”Nå, vi ses. Det var godt at møde jer,” mumlede jeg og gik hen for at give først Grace og derefter Fawn et kram. ”I lige måde. Held og lykke med musikken fremover,” sagde Fawn, og jeg smilede. Så trådte jeg ud af døren med min kuffert slæbende efter mig.

En dame viste mig vejen hen, hvor jeg skulle gå for at komme hen til Zayn. Det var selvfølgelig også spændende, om han var der. Men det regnede jeg næsten med.

Da jeg stod ude foran døren, kunne jeg ikke lade være med at tage en dyb indånding. Det var faktisk forkert af mig bare at bruge ham for at blive opdaget rigtigt, men det var en once in a lifetime chance, og jeg kunne ikke lade den passere.

Jeg ville så gerne musik, så jeg måtte også ligge alt i det. Ikke?

Med tankerne skubbet væk fra mit hoved åbnede jeg døren ind til rummet. Zayn, som stod derinde, vendte sig ud med det mest lettede ansigtsudtryk, jeg havde set hos en person længe.

Alt i mig skreg, at jeg ikke skulle være sammen med ham, men jeg skubbede også det bort og smilede i stedet stort.

”Jeg var bange for, at du ikke ville komme,” indrømmede han, imens han trådte frem mod mig. Jeg lod et lille grin slippe ud af mine læber, før jeg trådte frem mod ham. Han hev mig ind i en omfavnelse, som jeg var hurtig til at gengælde.

”Men det gjorde jeg,” mumlede jeg så som svar på hans spørgsmål. Han grinede lidt og nikkede. ”Ja, det fornemmer jeg. Og det er jeg glad for. Skal vi tage at komme af sted på daten?” da han sagde det, så han en anelse nervøs ud.

”Du ser nervøs ud,” konstaterede jeg uden at svare på hans spørgsmål. Han nikkede. ”Jeg er bare nervøs for, at der er mange fans eller sådan noget. Paparazzier. De kan godt være lidt.. nærgående engang i mellem,” sagde han. Jeg smilede.

”Det ved jeg. Men hvis jeg skal være sanger også, så skal jeg vel vænne mig til det. Har jeg ret?” jeg blinkede, og han smilede lettet. Det lod til at fungere godt allerede, men jeg vidste, at der helt sikkert ville komme sværere ting.

Kys. Nærkontakt. Sex.

Lige nu ønskede jeg mere end noget andet, at jeg havde sagt nej til det her. Jeg burde virkelig have sagt nej.

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Hvad siger I så? 

Jeg håber virkelig, at I kan lide den, og hvis I kan, ville det betyde så meget, hvis I gad like. Jeg ved godt, at den allerede er på 3 pladsen over månedens populære (TAK), men der er stort set dobbelt så mange favoritlister som likes. Det ville betyde meget. xxxxxxx

Mirah xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...