Dating in the Dark - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 feb. 2013
  • Opdateret: 19 apr. 2013
  • Status: Igang
Den 19-årige Perrie Edwards har været youtuber i godt og vel et år, hvor hun ligger covers og sange, hun selv har skrevet, ud. Perrie har efterhånden op mod 1 million subscribers, og hun har lovet sine fans, at hun vil melde sig til Dating in the Dark, når hun når det til de mange subscribers - så det gør hun, da tiden er inde. Hun regner med, at det blot vil gå ud på at deltage, og så er hun hjemme på hendes værelse igen, men sådan viser det sig hurtigt ikke at gå. Det management, der har fået øjnene op for hende, insisterer på, at hun skal gøre ting mod sin vilje, og hvad vil det føre til? *Little Mix er ikke sammen eller noget i denne movella*

345Likes
694Kommentarer
23778Visninger
AA

9. Pretend It's OK

IKKE RETTET IGENNEM, HAR IKKE TID - SORRYYYYYY

”Jeg er virkelig glad for, at du tog med. Jeg var bange for, at du var virkelig skeptisk omkring det,” sagde Zayn nervøst, da vi sad i taxaen, der skulle køre os til restaurenten. Jeg tog mig sammen og sendte et smil til ham.

”Nej, hvorfor skulle jeg dog være det?” spurgte jeg om, og han trak på skuldrene med et nervøs grin. ”Det ved jeg ikke.. Eller.. altså, der kan jo godt være mange, der er nervøse omkring det, hvis man tænker på fans og så videre,” forklarede han langsomt. Jeg trak på skuldrene.

”Ja, det er fint nok. Det må jeg vænne mig til, og jeg kan ligeså godt lære det igennem det her, hvis nu jeg på en eller anden måde bliver rigtig kendt,” jeg strøg en hånd hen over mit hår for at få noget hår på plads.

Han smilede til mig. ”Selvfølgelig bliver du kendt. Du har stemmen og udseendet til det, og du har da allerede en del fans. 1 million – det er sku mange,” han smilede opmuntrende til mig og tog fat i min hånd. Jeg skulle virkelig tage mig sammen for ikke at rive den til mig, for jeg havde ikke lyst til at holde i hånden med ham.

Men jeg gjorde det, og jeg gav endda hans hånd et klem, da jeg svarede: ”Ja, det er en del. Jeg vil bare gerne videre end youtube. Have, at der er koncerter med mig og alt sådan noget,” indrømmede jeg. Han nikkede forstående. ”Jeg kan måske hjælpe dig med noget, når vi lærer hinanden bedre at kende, hvis du er interesseret i det?” tilbød han, og der kom ægte julelys i mine øjne.

Det var jo det, jeg gerne ville gå efter.

”Oh, det ville være så fedt. Jeg tror ikke, at du drømmer om, hvor glad jeg ville blive for det!” udbrød jeg med et kæmpe smil, før jeg kunne nå at stoppe mig selv. Han slog en latter op og kiggede lige ind i mine øjne. Af en eller anden grund gav det mig kuldegysninger, og jeg kunne ikke få mig selv til at rive blikket væk fra hans chokoladefarvede øjne.

Han fastholdte blikket, imens han lagde den hånd, han ikke havde fat i min med, på min kind. Jeg vidste godt, hvad han skulle gøre, og jeg var lidt splittet. Ikke omkring, hvad jeg skulle gøre, men hvad jeg egentlig ville.

Lige nu var det som om, at der var et eller andet over mig, der gjorde, at jeg tænkte bort fra, at det var Zayn. Han havde lige tilbud at hjælpe mig med at blive mere kendt. Det var jo helt sygt, og lige der så jeg en anden side af ham. Jeg fik i hvert fald kort et andet billede af ham, end jeg havde ellers.

Jeg tænkte ikke så meget, før hans læber lå på mine. Hurtigt kyssede jeg ham tilbage, og han skulle til at udvikle det en lille smule, før der blev banket på ruden, og et skrig lød.

Fans.

Zayn trak sig hurtigt væk fra mig og kiggede ud af vinduet. Der var en del, der havde opdaget os, og jeg bed mig i læben. Det var faktiskt mere underligt, end jeg havde regnet med.

”Undskyld,” han smilede skævt, og jeg trak på skuldrene med et smil. ”Det er okay,” sagde jeg blot. Han vinkede til et par fans, der begyndte at hoppe op og ned af glæde. De tænkte garanteret ikke engang på, at han sad sammen med en pige, som de ikke kendte noget til.

”Der er kun omkring 10. De daffer nok hurtigt af, så vi kan spise i fred,” sagde han en anelse nervøst. Jeg tvang et smil frem på mine læber og nikkede. Han virkede meget spændt på den her date, og jeg følte mig så ond.

Jeg havde aldrig troet, at jeg ville komme til at bruge nogen på den måde, og det lå slet ikke til mig. Selv ville jeg flippe helt ud, hvis der var nogen, der gjorde det med mig. Men mit ord var ikke meget op i mod Toms, og han insisterede på det her.

Suk.

”Rart. Jeg glæder mig,” sagde jeg så og valgte dermed at give den alt, hvad jeg havde. Jeg kunne ligeså godt bare flirte meget med ham og gå all in. Jeg mener.. why not?

Et smil gled over hans læber, og han skulle lige til at sige noget, da hans mobil ringede. Hans smil blev undskyldende, imens han tog den frem. ”Jeg tager lige den her, er det okay?” spurgte han, og jeg nikkede. Så var der ikke chance for, a der ville komme noget akavet stilhed.

”Hey dude,” sagde han ind i røret til hvem end, der ringede.

 

Zayns synsvinkel:

Det var typisk, at Niall skulle ringe til mig nu. Han vidste da godt, at jeg var ude, ikke? Twitter svømmede garanteret med det – det skulle ikke undre mig.

”Hey dude,” sagde jeg ind i mobilen, efter jeg havde smilet undskyldende til Perrie. Der var lidt larm, og jeg kunne høre, at han sad i sin bil.

”Hej Zayn! Hvad så? Er du på date?” spurgte han lige ud, og jeg smilede lidt. ”Ja, det er jeg,” jeg kiggede på Perrie, imens jeg svarede. Hun kiggede ud af vinduet på de fans, der prøvede at følge efter bilen i den tætte trafik. Hun var fandeme smuk.

”Ej hvor er det awesome! Så blev hun jo ikke skræmt væk af, at du er dig! Hvad er det nu, hun hedder?” spurgte han nysgerrigt, og jeg tav kort. Det var da slet ikke akavet at skulle sidde her og sige det højt, nej.

”Perrie,” endte jeg alligevel med at sige, ”hun hedder Perrie,” gentog jeg så. Perrie vendte sig om mod mig og smilede svagt. Det virkede vireklig som om, at hun nød a tvære her, og det gjorde mig glad. Jeg ville ikke have, at hun kedede sig eller noget i den stil. Ikke på den her date.

”Det er fandeme da et kønt navn. Nå, men vi er alle sammen hos Harry i aften, hvis du føler for at komme over efter daten. Det kan også være, at du har brug for noget søvn, men det vælger du selvfølgelig selv,” han snakkede løs, indtil jeg afbrød ham.

”Tak for det tilbud. Vi ses senere eller i morgen, ikke?” jeg lagde på, før han kunne nå at sige mere. Perrie kiggede nysgerrigt på mig. ”Hvad var det? Og hvem var det?” spurgte hun med et nysgerrigt smil. Jeg tog fat i hendes hånd igen. Jeg kunne bare ikke lade være. Det var som om, at jeg havde lyst til at røre ved hende hele tiden.

”Det var Niall. Han ville bare høre, om jeg ville hjem til Harry efter det her, fordi han og de andre drenge er der,” forklarede jeg. Hun bed sig lidt læben.

”Du må da gerne tage hjem til dem nu, hvis det er. Så kan vi jo altid udskyde daten?” foreslog hun, men hun virkede ligefrem ikke rigtigt glad for den idé. Jeg rystede hurtigt på hovedet. ”Nej, sku da. Jeg ser drengene hele tiden, de overlever nok lige, hvis jeg kommer lidt halvsent hjem til dem, tror du ikke?” jeg gav hendes hånd et klem.

Hun nikkede kort. ”Jo, det har du nok ret i. Har du egentlig altid vidst, at du gerne ville være sanger?” spurgte hun nysgerrigt om. Jeg kunne ikke lade være med at kigge fascineret på hende – hun skiftede emne bare lige sådan fra det ene øjeblik til det andet, og det vra virkelig sødt.

Det var som om, at hun var alt det, jeg havde ledt efter i så utroligt lang tid. Og at man skulle finde hende i et tv-program var bestemt ikke det, jeg havde regnet med. Var der overhovedet nogen, der gik ud fra det? At de ville finde nogen, som de rent faktisk fandt helt perfekte? Nej vel?

”Nej, faktisk ikke. Jeg ville gerne være lærer eller noget i den til på et tidspunkt, men det blev jeg ligesom ikke,” jeg smilede, og hun kom ud med et sødt grin. ”Nå, og det er du alligevel sikker på, at du ikke blev?” jokede hun, og jeg grinede. Hun vidste virkelig, hvordan huns kulle få mig til at grine, og kunne det blive bedre end det? Det tænkte jeg nok.

Der var en behagelig stilhed i mellem os, og Perrie havde taget sin mobil frem og sad og sms’ede.

 

Perries synsvinkel:

Jeg var lykkelig over, at Jade sms’ede til mig nu. Jeg havde fortalt hende tidligere, at Tom insisterede på, at jeg altså skulle tage mig sammen og være sammen med Zayn i et par måneder. Og jeg kunne love jer for, at hun havde ondt af mig.

”Hvad så? Hvordan går det? Er det slemt? Fortæl alt!” skrev hun, og jeg skulle til at sukke højt. Dog holdt jeg det inde, da jeg ikke skulle virke som om, jeg ikke gad være i Zayns selskab. Det behøvede han jo ikke at vide, huh?

Jeg kiggede kort hen på Zayn for at se, om han kiggede med, men d a jeg var sikker på, at han ikke gjorde det, koncentrerede jeg mig endnu engang om mobilen.

”Det går vel okay. Og ja, det er slemt, jeg skal anstrenge mig for at joke med ham og smile hele tiden. Og Jade, han kyssede mig. Han fucking kyssede mig, okay, det er virkelig forfærdeligt, ved du godt det? For at det ikke skal være løgn, så var der pludselig fans ved bilen, og jeg er ved at blive sindssyg,” jeg skrev ekstremt hurtigt i frygt for, at han pludselig ville se, at jeg skrev. Okay, han måtte da godt se, at jeg skrev, men han måtte helst ikke se, HVAD jeg skrev. Det ville fandeme ikke være så godt.

”Er det nogen spændende venner, du har dig?” spurgte han og hentydede helt klart til, at jeg sms’ede. Jeg spændte kort op i hele min krop i frygt for, at han havde set noget, men da han sendte mig et roligt smil, vidste jeg godt, at det ikke var tilfældet.

”Ja, det er Jade. Hun er min bedste veninde, så det er altid spændende, når hun skriver,” svarede jeg med et lille, genert smil. Zayn nikkede forstående. ”Det er rart. Savner du hende?” spurgte han så om. Jeg fik en underlig lyst til at pande ham en, for hvad fanden troede han egentlig selv?

”Nej, jeg savner aldrig min bedste veninde, når jeg er væk fra hende,” sagde jeg ironisk og skyndte mig at tilføje et grin bagefter. Hvis ikke jeg rent faktisk skulle date ham, ville jeg ikke gøre det til noget sjovt.

Zayn grinede over det. ”Ja okay, jeg kan godt se, hvad du mener. Har du nogensinde givet en koncert før?” han skiftede emne.

”Ja en gang, men det var ikke noget særlig stort igen. Der var vel omkring 300 mennesker eller sådan noget, så det var lige til at overkomme,” forklarede jeg. Han smilede.

”Jeg kan godt se, hvad du mener,”

 

***

 

Mine øjne flakkede rundt på de mange piger, der var omkring os. Der var flere, der sagde Zayns navn rimelig højt, men der var ikke nogen, der fik lov til at komme tæt på. Vagter gik omkring os og sørgede for, at de  ikke kom tæt på.

Jeg var allerede rimelig stresset af alle de mennesker her, og alligevel følte jeg mig helt på plads. Det var egentlig noget ala det her liv, som jeg gerne ville have. Men på en måde var det her bare anderledes. Og jeg var her med Zayn.

Tanken om, at der ville være billeder af ham og jeg ude overalt, skræmte mig. De fleste var nok allerede ude nu.

Zayn havde ikke nogen form for kontakt til mig, men for en gangs skyld forstod jeg ham godt. Og for en gangs skyld, så var jeg enig i hans beslutning. Det havde jeg aldrig troet, at jeg ville være.

”Okay, så er det ind i bilen!” sagde en af vagterne højt, og det var først der, det gik op for mig, at vi var kommet hen til en stor, sort bil.

Zayn lagde en arm om bag mig, så han kunne ligge armen på min ryg og skubbe mig blidt forrest frem. Jeg gjorde, som han hentydede til, og trådte først hen til bilen og satte mig ind.

Han vendte sig kort om og vinkede til fansene, før han satte sig ind til mig. Døren blev lukket efter os, og skrigene blev lukket en smule ud.

”Puha, det var lidt hektisk. Er du okay med det?” han kiggede nysgerrigt på mig og samtidig med et uroligt blik. Jeg nikkede overbevisende. ”Ja, det er jeg da,” svarede jeg en anelse kort.

Hele aftenen havde været temlig lang, fordi jeg tilbragte den sammen med en, som jeg ikke kunne lide. Så kunne jeg godt skrive under på, at det var noget af det sværeste, at holde en samtale kørende.

”Det var virkelig, virkelig hyggeligt her til aften,” begyndte Zayn, men tav for at tage en dyb indånding. Det virkede som om, at han tog sig mod til at sige noget til mig, og siden han så usikker ud, tog jeg hans hånd. Jeg lod min tommelfinger glide over hans håndryg. ”Hvad er det, du gerne vil sige?” spurgte jeg om.

Han smilede kort. ”Ville du have lyst til at gå ud med mig igen, eller har du helt mistet lysten til det, efter vi har datet normalt, hvor vi kan se hinanden?” sagde han så.

Jeg lod et naturligt smil glide over mine læber, imens jeg lagde min ene hånd på hans kind. På den måde fik jeg lettere ved at kigge ham i øjnene, uden det virkede underligt. ”Selvfølgelig vil jeg det. Den her aften var helt fanstastisk. Ja, vi blev nødt til at have vagter omkring os og så videre, men det er klart. Det tog jeg jo beslutningen om, da jeg valgte at gå med dig på date i aften,” jeg lænede mig frem mod ham, og før han kunne nå at sige noget, pressede jeg mine læber mod hans.

Han virkede en lille smule overvældet over det, men han lagde hurtigt en hånd på bagsiden af mit hoved for at tage del i kysset.

Jeg tvang mig selv til at blive ved med det i et par sekunder til, før jeg trak mig væk fra ham. Da der igen kom afstand imellem os, blev jeg helt lettet. Jeg kunne sjovt nok ikke lide at have nærkontakt med ham.

Vi sad i stilhed med flettede fingre, indtil bilen stoppede foran mit hus. ”Så kom vi så langt,” mumlede jeg, og han grinede hæst.

”Ja, det gjorde vi. Vil du have, at jeg skal gå med hen til døren, eller-” ”Nej, nej, det er helt fint! Jeg skal direkte hen til Jade, så det går nok,” løj jeg. Jeg skulle ikke hen til Jade, for hun ville komme hen til mig bagefter, men derfor kunne jeg vel stadig godt sige det til ham.

”Det er så i orden. Jeg har dit nummer, og jeg skriver bare til dig eller hvad?” han kiggede lige ind i mine øjne, og jeg nikkede hurtigt. ”Det er en aftale. Så ses vi snart, ikke?” jeg lænede mig frem og gav ham et kort kys på læberne, før jeg sprang ud af bilen. Jeg gik om bagi og fik min kuffert hevet ud, før jeg fortsatte hen til min dør.

Jeg var hurtigt inde i mit hus, og jeg havde aldrig elsket hjemme så højt før. Det var virkelig rart at være hjemme i vante omgivelser igen, og jeg havde lyst til at falde på knæ og kramme gulvet, hvis det var muligt.

”Perrie! Du er hjemme!” hvinede min mor og kom trissende ude fra køkkenet af. Hun var garanteret i gang med at lave dessert, fordi jeg kom hjem i dag. Det ville ligne hende rigtig meget.

Jeg smilede. ”Jaaa, det er jeg. Heldigvis,” jeg grinede det sidste ud, imens jeg gik ind i det kram, som hun gjorde tegn til, at hun ville give mig.

”Hvordan var det? Du bliver nødt til at fortælle mig alt om det, for jeg har ikke hørt så meget igen. Jade var her til middag for to dage siden, men hun sagde ikke så meget. Og desuden har jeg lavet is og kage til os alle sammen, for jeg går da ud fra, at hun også kommer, ikke?” hun kvidrede løs. Normalt ville jeg måske finde det en smule irriterende, at hun snakkede så meget, lige når jeg kom hjem, men sådan havde jeg det ikke nu.

Det var nok, fordi jeg havde levet med Zayn de sidste par dage. Så havde jeg lært at leve med det, der var værre end min mor, der snakkede meget.

”Det var.. hyggeligt i starten. Jeg blev forelsket i personligheden. Og så gik alt fucking galt,” hun sendte mig et strengt blik, da jeg bandede, men sagde ellers ikke noget. ”Hvorfor var det dog pludselig forfærdeligt midt i det hele? Det kan da ikke bare ændre sig så meget lige pludselig, kan det?” spurgte hun nysgerrigt om.

Jeg hang min jakke op på knagen og fulgte efter hende ud i køkkenet, hvor hun var gået hen.

”Det blev forfærdeligt, fordi det pludselig var Zayn Malik fra One Direction, og du ved, at jeg hader dem. Jeg ringede til Tom, og han insisterede på, at jeg skulle date ham, så det er jeg nu havnet i,” jeg tog mig frustreret til panden i samme sekund, som det ringede på døren, ”og nu kommer Jade, så vi snakker om det her senere, okay?” jeg fløj ud af køkkenet og hen til døren, som jeg åbnede.

Jade nåede ikke engang at træde ind af døren, før jeg sprang på hende og krammede hende hårdt.

”Hvor har jeg savnet dig!” hvinede jeg højt, og det var garanteret lige ind i øret. Men det var lige meget, for jeg havde savnet hende så meget.

”Hold kæft, hvor du stinker af fyr,” grinede hun, og jeg grinede med. Jeg var fandeme glad for at være tilbage.

--------------------------------------------------------------------------------------------------------

Der er garanteret virkelig, virkelig mange fejl, for min computer, som jeg bruger, imens min rigtige er til reperation, retter heller ikke automatisk, så ahhahahah, wooops. Og jeg har ikke tid til at kigge det hele igennem - sidder hos min veninde, skal spise aftensmad, i bad og videre til en anden veninde, aha.

Hvad synes I? Jeg er ikke tilfreds med kapitlet overhovedet, men jeg kan ikke skrive det anderledes. Jeg er både for doven og har ikke tid til at lave det om, så I må overleve, hehe! 

Mirah xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...