Dating in the Dark - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 feb. 2013
  • Opdateret: 19 apr. 2013
  • Status: Igang
Den 19-årige Perrie Edwards har været youtuber i godt og vel et år, hvor hun ligger covers og sange, hun selv har skrevet, ud. Perrie har efterhånden op mod 1 million subscribers, og hun har lovet sine fans, at hun vil melde sig til Dating in the Dark, når hun når det til de mange subscribers - så det gør hun, da tiden er inde. Hun regner med, at det blot vil gå ud på at deltage, og så er hun hjemme på hendes værelse igen, men sådan viser det sig hurtigt ikke at gå. Det management, der har fået øjnene op for hende, insisterer på, at hun skal gøre ting mod sin vilje, og hvad vil det føre til? *Little Mix er ikke sammen eller noget i denne movella*

345Likes
694Kommentarer
23063Visninger
AA

16. Please Don't Say You Love Me

Perries synsvinkel:

Jeg vågnede ved, at der var noget ved siden af mig, der bevægede sig. Det viste sig så hurtigt at være Zayn, og jeg smilede, da mine øjne faldt på hans ansigt. Han sov stadig – sådan så det da i hvert fald ud, og det var sødt.

En hovedpine fik mig til at tænke på noget andet – nemlig aftenen i går. Det havde været hyggeligt, men jeg kunne mærke, at jeg ikke var vant til at drikke så meget, som jeg havde gjort i går. I hvert fald havde jeg da haft bedre dage, end jeg havde i dag.

Forsigtigt drejede jeg mig omkring, og jeg fik et kæmpe chok, da Zayn pludselig kiggede på mig.

”Jeg troede, du sov,” mumlede jeg med munden halvt presset ned mod puden. Han smilede lidt, før han gned sig kort i øjnene. ”Det troede jeg også, du gjorde, men der tog jeg fejl,” mumlede han søvnigt, og jeg smilede.

Det var som om, at det over natten var blevet endnu værre med mine følelser for ham. Seriøst, jeg havde aldrig prøvet noget, der bare spirede op på den her måde, men måske var det, fordi jeg havde haft dem liggende under overfladen i al den tid, hvor jeg havde gået rundt og ’hadet’ ham.

”Hvad tænker du på?” spurgte han nysgerrigt om, og jeg fik hurtigt øjenkontakt med ham.

”Hvordan jeg nogensinde har kunnet hade dig, før jeg lærte dig at kende,” svarede jeg ærligt, og det fik ham blot til at smile. ”Ja, det forstår jeg simpelthen heller ikke,” drillede han, ”jeg er jo så fantastisk,”

Jeg himlede med øjnene, før jeg lagde min arm over hans overkrop og hovedet på hans bryst. Sådan lå jeg rigtig godt. Der gik ikke lang tid, før han lod sin ene hånd begynde at nusse mit hår.

Oh dear god, hvor havde jeg egentlig savnet af have en fast fyr, som bare var der for en. Det var sådan, Zayn virkede – støttende omkring sine piger, og han var helt klart den type, der ville gøre alt for at beskytte dem på alle måder.

Pludselig prikkede Zayn mig på næsen. ”Nu tænker du igen, tosse,” konstaterede han, og jeg kunne mærke en rødmen stige op i mig. ”Det kan jeg ikke sige nej til,” indrømmede jeg. Han grinede blot over det, før han begyndte at bevæge sig, så jeg hurtigt rykkede mig.

”Hvad skal du?” spurgte jeg træt om og blinkede en enkelt gang, så jeg kunne mærke mine øjenvipper klistre sammen. Det var det, jeg hadede ved at sove med makeup på. Dagen efter var simpelthen så ufattelig uudholdelig. Specielt hvis man var et sted, hvor man ikke bare kunne gå ud og fjerne det, og siden jeg ikke var hjemme, kunne jeg ikke lige gøre det. I så fald ville jeg blive skræmt, hvis Zayn havde det ude på sit badeværelse, for det var ikke særlig normalt, at fyre havde sådan noget stående på badeværelset.

”Jeg ville ud og lave noget morgenmad til os – det tænkte jeg, at du ikke ville have noget i mod. Medmindre du har det alt for dårligt efter i går?” han hævede drillende et øjenbryn og kiggede på mig fra gulvet af, hvor han nu stod.

Mit blik, som skulle have kigget på hans øjne, blev fuldstændig distraheret af hans overkrop, som nu var fuldstændig blottet. Til mit held havde han nemlig kun boxershorts på, og var et meget godt syn for mig.

”Uhm, jeg har det fint med noget morgenmad,” mumlede jeg fraværende, imens jeg savlede mentalt over Zayn og hans krop. Han grinede, og jeg tvang mit blik væk fra ham, da han gik helt hen til mig. Jeg satte mig på kanten af sengen.

Forvirret kiggede jeg op, men jeg nåede ikke at gøre noget, før han tog fat om min kæbe og bukkede sig ned, så vores hoveder var lige ude fra hinanden.

”Du. Stirrer. Babe,” mumlede han helt tæt mod mine læber, og jeg kunne ikke lade være med at smile over det. Derudover skyndte jeg mig at rykke mit hoved tilbage, fordi jeg ikke ville have, at han kyssede mig nu.

I ved.. det der problem med morgenånde og kys, som jeg måske har haft før? Jeg brød mig virkelig ikke om det, for jeg følte mig ulækker. Det var bare en ting, som var sådan for mig.

”Du skal ikke kysse mig,” advarede jeg, da han lod sine læber komme endnu tættere på. Han hævede et øjenbryn på en udfordrende måde. ”Ellers hvad? Er det bare, fordi du føler dig ulækker med morgenånde?” spurgte han om, og jeg nikkede. Derefter pressede jeg mine læber sammen til en tynd streg, så det ville gøre det sværere for ham at kysse mig.

”Mhm, det er sådan en underlig regel, jeg har for mig selv,” svarede jeg roligt, men han reagerede ikke rigtig på den. ”Nå, men så må vi da hellere lige ændre på det, for det vil jeg ikke finde mig i,” mumlede han, og lige da jeg skulle til at åbne munden for at protestere, pressede han sine læber mod mine.

Det endte med, at jeg faldt bagover, og han bare fulgte med, fordi han kyssede mig. Til sidst opgav jeg og kyssede ham kort tilbage, før jeg skubbede ham helt væk.

Han grinede ved siden af mig og tog fat i min hånd, og jeg kunne ikke lade være med t grine over det også. Alting virkede bare så underligt let, når jeg var sammen med ham. Jeg tænkte slet ikke så meget over de eventuelle bekymringer, jeg kunne have. De forsvandt bare.

”Nå du, sagde du ikke noget med, at du skulle ud og lave morgenmad til os? Jeg venter sulten her,” drillede jeg, og han nikkede hurtigt.

”Alt for prinsessen,” han lænede sig hen mod mig igen, ”hvis hun giver mig et kys igen,” han kiggede afventende på mig, og jeg himlede opgivende med øjnene, før jeg pressede mine læber mod hans.

”Så! Af sted med dig,” jeg puffede ham væk fra mig, og han grinede, før han forsvandt ud fra rummet.

Med det samme, da han gik, forsvandt mit smil. Det var ikke, fordi jeg ikke var glad, for det var jeg virkelig. Den fyr gjorde mig overraskende nok rigtig glad, og jeg ville ikke benægte det mere. Det var ikke det.

Det var hele tanken om, at jeg rent faktisk havde brugt ham, der gjorde mig rigtig ked af det, for han havde ingen anelse om det. Og hvis jeg kendte en person, der hadede at holde ting skjult for folk, så ville jeg vælge mig selv, som den person.

Jeg rendte rundt med så dårlig smag i munden, at jeg slet ikke kunne håndtere det. Det var også umuligt for mig at beskrive, hvor dårlig samvittighed jeg havde, for normalt var jeg ikke sådan her. Jeg var af natur ikke den type, der bare brugte folk for at få et bedre image selv. Jeg kunne ikke få mig selv til det – og dog. Jeg havde gjort det, havde jeg ikke? Så kunne jeg også få mig selv til det.

På en eller anden måde blev jeg altså nødt til at fortælle ham det, for jeg var virkelig dårlig til at gå inde med sådanne ting, som jeg havde det dårligt med.

Der gik ikke lang tid, før Zayn råbte til mig fra hans køkken af, at der var morgenmad. Hurtigt rejste jeg mig fra sengen og gik hen foran spejlet, hvor jeg kort studerede mig selv. Zayns t-shirt klædte mig da meget godt, ikke? Jeg kunne i hvert fald godt vænne mig til at rende rundt og være indhyllet i hans duft.

Hurtigt gik jeg ud i køkkenet, hvor Zayn allerede havde sat sig ved bordet. Mit blik gled henover det, hvor der stod boller, smør, flere forskellige varianter pålæg og æg. Fuck, det var nok den lækreste morgenmad, jeg havde fået i virkelig lang tid.

”Oh, jeg anede ikke, du kunne stå for så lækker mad,” drillede jeg og satte mig ned overfor ham. Han smilede blot underligt mystisk til mig, og det fik mig til at rynke på panden. ”Hvad? Er der noget galt, siden du kigger sådan på mig?” spurgte jeg forvirret om, og han rynkede hurtigt på panden.

”Nej, det er der slet ikke, hvorfor tror du det?” han kiggede nysgerrigt på mig og tog en bolle over på tallerkenen. Jeg fulgte hans eksempel, imens jeg svarede: ”Du kiggede bare underligt på mig, så det kunne godt være, at der var et eller andet ved mig, der så underligt ud i dag,” svarede jeg.

Han rystede på hovedet. ”Nej, slet ikke, jeg tænkte bare på, hvor godt du ser ud i mit tøj. Det kunne jeg godt vænne mig til,” smilede han, og jeg kunne mærke, hvordan jeg langsomt rødmede over hans ord.

”Det kunne jeg også godt,” betroede jeg ham så, før jeg rakte ud efter smøren, der stod midt inde på bordet.

”Er der så nogle spændende ting, dig og drengene skal i fremtiden?” spurgte jeg nysgerrigt om, for ja.. jeg var nysgerrig efter at vide det. Zayn nikkede med det samme ivrigt.

”Ja, vi skal til USA her snart i to uger. Det er faktisk i næste uge, jeg har bare glemt alt om at sige det,” forklarede han mig hurtigt, og jeg kunne mærke, hvordan mit humør pludselig dalede en masse grader. Skulle han være væk i to uger?

Jeg lød nederen, ja, jeg vidste det godt, men det var bare det med, at han slet ikke havde fortalt mig om det, når han skulle være væk i så lang tid. For to uger var altså lang tid.

”To uger?” gentog jeg misbilligende, og han nikkede – denne gang var det bare med rynket pande. ”Mhmm, ja, to uger. Er du ked af, at jeg ikke fortalte dig noget? Det er jeg altså ked af,” mumlede han undskyldende, og jeg rystede hurtigt på hovedet.

”Nej, det er okay, to uger er bare lang tid,” jeg trak på skuldrene og tog en kæmpe bid af bollen, så jeg ikke kom til at sige mere. Det var ligesom sværere for mig at snakke, når jeg havde en bolle i munden, ikke?

Zayn lagde hurtigt sin hånd oven på min. ”Jeg kan godt se, at du er lidt ked af det over, jeg ikke har fortalt det, og det kan jeg da sagtens forstå. Faktisk glemte jeg det bare, fordi jeg altid glemmer ting, når jeg er sammen med dig. Der tænker jeg kun på at nyde tiden, og så tænker jeg ikke over, hvad jeg eller skal sige til dig,” forklarede han, og jeg kunne ikke lade være med at lade et stort smil brede sig på mine læber, da han sagde det.

”Okay så, måske en lille smule, men det der gjorde lige det hele bedre,” forsikrede jeg ham om, og han lavede hurtigt tommel op. Så tog han noget æg over på sin tallerken og begyndte grådigt at spise – der var vidst nogen, der var sulten her.

Jeg fulgte hans eksempel og begyndte også at spise noget af det æg, han havde lavet til os. Det smagte fandens godt – han var bedre til at lave mad, end jeg var – uheldigvis. Jeg ville også kunne lave mad til ham, der smagte godt, men det lod vidst ikke til at skulle fungere sådan i det her forhold.

Forhold. Ordet skræmte mig en anelse, samtidig med jeg faktisk blev helt glad over det. Jeg kunne god se mig i et fast forhold med Zayn på trods af, at jeg ville få meget hate. Det var nok den mindste del, jeg ville tænke på, for når jeg havde ham, hvor meget ville andet så betyde?

Men hvis vi rent faktisk skulle ende i et fast forhold, så havde jeg også brug for, at han kendte til sandheden om, at jeg havde brugt ham i starten. Når nu han skulle til USA, ville det være perfekt, hvis jeg fortalte ham det, før han tog af sted. Så kunne han tænke på det, imens han var væk, og indtil han kom hjem.

 

***

 

Zayns synsvinkel:

Jeg sad og snakkede med drengene i Nialls stue. Perrie var for længst taget hjem fra mig af, så jeg var taget hen til de andre. Vi skulle planlægge det sidste på vores USA tur, så det var egentlig derfor, jeg sad her nu.

”Ey, Zayn, hvordan går det med hende Perrie der? Skete der noget, efter vi tog hjem?” Harry hævede og sænkede øjenbrynene hurtigt, og jeg himlede hurtigt med øjnene og rystede på hovedet. ”Hvis nu I rent faktisk vil vide det, så skete der ikke noget,” forsikrede jeg dem om, og Louis så nærmest helt chokeret ud.

”Skete der ikke noget? Har I egentlig nogensinde været sammen som i sådan sex?” spurgte han ligeud, og nu var det mig, der kiggede chokeret på ham. Sådan noget spurgte man da ikke bare lige om uden videre, vel?

”Louis!” udbrød jeg fornærmet, og han grinede bare og kiggede rundt på os alle sammen. ”Hvad?” han slog ud med armene, ”hvad har jeg nu gjort galt? Det er da meget normalt, at man som venner spørger om sådan noget, er det ikke? Jo, det er det altså,” han førte stort set en samtale med sig selv, og det fik mig til at smile på trods af, hvad han egentlig snakkede sammen.

”Selvom det ikke betyder noget, så ja, det har vi da. Skal vi begynde at spørge ind til dit og Eleanors sexliv? Hvor lang tid gik der, før I havde sex første gang?” jeg krydsede armene for at se mere interesseret ud, end jeg egentlig var. For at være ærlig ragede det mig en papand, hvornår de var sammen for første gang.

”Shut it. Hvornår var det? Du har slet ikke fortalt os noget om det! Var hun god i sengen så?” Louis blev ved med at bore i det, og til sidst skubbede jeg hårdt til ham.

”Bland dig nu uden om, hun er min k..” jeg tav, da det gik op for mig, hvad jeg var ved at sige. Niall hævede et øjenbryn. ”Skulle du til at sige din kæreste? Oh, hvor er det sødt!” han hvinede som en lille pige, og det fik mg til at himle med øjnene.

De drenge skulle da også bare blande sig i alt, når man først begyndte at se nogen. Oh well, jeg elskede dem vel alligevel, selvom de kunne være sådan her.

”Okay, måske var jeg ved at kalde hende min kæreste, men det kan I slet ikke være sikre på, for jeg ved det ikke. Jeg har ikke snakket med hende om det,” forklarede jeg hurtigt og uskyldigt, før jeg tog fat i nogle papirer, der lå på bordet, for at lade som om, at jeg ville koncentrere mig om noget andet end samtalen.

Liam skulle til at åbne munden op for at sige noget, men blev afbrudt af min mobil, der ringede fra bordet af. Lige da jeg skulle til at række ud efter den, fik Louis fat i den først, og han tjekkede hurtigt, hvem det var, før han tog den.

”Hej, love! Det er Louis,” sagde han, og jeg kunne nærmest gætte mig til, at det var Perrie, der ringede. Hvem skulle det ellers være?

Der gik lidt tid, hvor Louis blot snakkede roligt frem og tilbage sammen med Perrie, indtil jeg rejste mig op. ”Louis, nu giver du mig den der,” insisterede jeg, og selv før han nåede at sige noget, hev jeg den ud af hånden på ham.

”Hej babe, undskyld, det var bare lige Louis, der tog den,” undskyldte jeg, og Perrie grinede hendes perlende latter, som nærmest gav mig kuldegysninger.

 

Perries synsvinkel:

Jeg vidste ikke engang, hvorfor jeg havde ringet til Zayn, men jeg havde bare haft en eller anden trang til at snakke med ham. Og det var på trods af, at jeg stort set lige havde set ham.

”Det er okay,” grinede jeg, da han havde undskyld for, at Louis tog mobilen. Det var bar hyggeligt, at hans venner følte det så komfortabelt at snakke med mig, at de bare kunne tage mobilen for Zayn.

”Nå, men hvad så? Er der noget bestemt, du vil?” spurgte han nysgerrigt om, og jeg trak på skuldrene, selvom han ikke kunne se mig. ”Næh, jeg ville bare gerne snakke med dig. Oh hey – jeg kom til at tænke på noget.. er vi sådan.. et par? Kærester?” jeg lod det hele komme ud i et underligt suk, fordi jeg var nervøs for at spørge om det.

Der var stilhed i et kort øjeblik, og jeg var bange for, at jeg havde sagt noget forkert. Lige da jeg skulle til at undskylde for at have sagt det, åbnede Zayn munden.

”Hvis.. hvis du føler for det og føler dig klar til det overfor alle, så ja. Det lyder mere end fint, hvis du spørger mig ad,” svarede han så, og jeg mærkede en underlig lykkerus gå igennem mig. Et fastforhold med Zayn – hvad mere kunne man spørge om? Når man var blevet så hovedløst forelsket, som jeg var blevet på så kort tid her, så var det bare helt perfekt.

”Okay, jeg.. Perrie?” Zayn afbrød mine tanker, og jeg bed mig i læben. ”Mhmm?” mumlede jeg og satte mig afventende ned på min sofa. Der var lidt stilhed, som igen gjorde mig nervøs.

”Jeg elsker dig,” afsluttede han, og jeg blev helt mundlam. Jeg burde blive glad, ja, men det gjorde jeg ikke. Jo, for at han sagde det, men den dårlige samvittighed, som jeg så ofte havde fået besøg af her på det sidste, tog over.

”Zayn, i lige måde, men der er noget, du bliver nødt til at vide. Og jeg vil gerne have, at du lader mig snakke helt ud, før du siger noget. Men, da alt det her startede, der hadede jeg dig jo virkelig… det gør jeg ikke mere, og jeg er virkelig forelsket i dig, og jeg vil gerne være sammen med dig.. Men.. i starten der.. jeg brugte dig. Min manager sagde, at jeg skulle gøre det, da jeg insisterede på, at jeg ikke ville være sammen-” jeg nåede ikke at sige mere, før der blev lagt på.

Okay, det her, det var bare skønt. Or not.                                                                                                                

----------------------------------------------------------------------------------------

Oh, hvad synes I?

Det er ikke rettet, da jeg ikke kan nå det, fordi jeg skal med min søster ud til hendes nye part. Såååååå jeg smutter nu, men ville give jer dette inden! 

Bye, god dag! x                  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...