Dating in the Dark - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 feb. 2013
  • Opdateret: 19 apr. 2013
  • Status: Igang
Den 19-årige Perrie Edwards har været youtuber i godt og vel et år, hvor hun ligger covers og sange, hun selv har skrevet, ud. Perrie har efterhånden op mod 1 million subscribers, og hun har lovet sine fans, at hun vil melde sig til Dating in the Dark, når hun når det til de mange subscribers - så det gør hun, da tiden er inde. Hun regner med, at det blot vil gå ud på at deltage, og så er hun hjemme på hendes værelse igen, men sådan viser det sig hurtigt ikke at gå. Det management, der har fået øjnene op for hende, insisterer på, at hun skal gøre ting mod sin vilje, og hvad vil det føre til? *Little Mix er ikke sammen eller noget i denne movella*

345Likes
694Kommentarer
23592Visninger
AA

13. Part Of Me

Jeg indrømmede det blankt, og jeg følte mig også rigtig dum, når jeg tænkte på, at jeg før i tiden slet ikke brød mig om dem. At jeg sagde, at de bare var kendte for at være kendte og slet ikke var glade for det, for jeg tog fejl.

Da de var på scenen, kunne jeg virkelig se på dem, at de elskede det, de lavede langt højere, end jeg havde troet. Det lyste nærmest ud af dem, hvor glade var for at være på scenen, og da jeg kom ind på scenen, var det første, Zayn sagde til mig ”er det ikke fantastiske fans, vi har?”

Der gik det rigtigt op for mig, at jeg virkelig havde taget fejl af dem, for de var så taknemmelige for alt det her. Det kunne man bare først rigtigt opdage, når man havde set dem optræde.

”Nå, hvad synes du så? Du skal sige din helt ærlige mening, for jeg var virkelig nervøs, og det var værre, hver gang jeg fik øjenkontakt med dig,” erklærede Zayn, da vi sad i bilen på vej ud og spise. Jeg kunne ikke lade være med at smile helt oprigtigt over det.

Hvor kom al denne positive energi lige pludselig fra?

”Jeg mener helt ærligt, at det var fantastisk. Du ved jo, at jeg altid har været rimelig skeptisk, men sådan var det slet ikke nu… det overraskede mig virkelig, og I var så gode. Og så strålede det bare ud af jer, hvor meget I elsker jeres fans, altså.. Det var helt vildt,” svarede jeg ærligt, som han bad mig om, og han strålede som en lille frø, da jeg havde sagt det.

Frø, ja.

Han smilede blot til mig uden at svare, før han tog fat i min hånd. Det var hyggeligt bare at sidde i bilen i stilhed. Jeg måtte indrømme, at jeg rent faktisk for første gang nød hans selskab FULDSTÆNDIG.  Der var ikke en ting, der irriterede mig lige nu, og det var jo fantastisk.

”Hvor skal vi spise henne?” spurgte jeg nysgerrigt om, og Zayn kiggede væk fra ruden og hen på mig igen med et lille smil. Det var nærmest permanent på hans læber, og det var nu meget sødt.

.. det var bare synd, at det var på grund af mig, at det var der. Jeg var et forfærdeligt menneske, og nu kørte mine tanker ligesom lidt i ring igen, kunne jeg fornemme.

Jeg skubbede dem væk, da Zayn svarede på mit spørgsmål: ”Bare Nandos. Der går jeg ud fra, at du har været før, ikke?” han blev ved med at holde øjenkontakten med mig, og jeg nikkede hurtigt. Hvem havde ikke været der, når man kom fra England af?

”Fuck, hvor lækkert. Det er hundrede år siden, jeg sidst har været der,” indrømmede jeg, og det fik Zayn til at smile. ”Du ligner heller ikke en, der tit er der,” sagde han så, og jeg kunne mærke, hvordan jeg rødmede en smule.

Hvordan kunne jeg rødme? At rødme af noget, som han sagde, var nok det sidste, jeg nogensinde havde troet, skulle ske.

Komplimenten gik jo så ud på, at jeg var slank og ikke lignede en, der tit spiste ude, hvis der var nogen, der ikke forstod det. Aw, det var altså lidt sødt.

”Tak, tror jeg. Jeg ved ikke lige, hvad jeg skal svare,” indrømmede jeg genert og kunne næsten ikke få mig selv til at kigge ham i øjnene. Hvad skete der for det? Jeg plejede ikke at have det problem særlig tit, gjorde jeg? Jeg kunne i hvert fald ikke huske, hvornår jeg sidst havde haft det sådan af en fyr. Sært.

”Åh, du bliver genert over sådan noget, hvor er det sødt,” grinede Zayn på en drillende måde, og det endte med, at jeg prikkede ham i siden. Jeg havde ligesom ikke rigtig så meget andet at gøre, vel? Det var ikke, fordi jeg lige pludselig vidste, hvad jeg skulle svare.

”Hold nu op med det der. Og HOVSA, nu er vi vidst stoppet, og så kan jeg slippe for det her,” grinede jeg lykkeligt, da det gik op for mig, at bilen var stoppet op. Jeg skyndte mig at åbne bildøren og hoppe ud. Dog havde jeg kun min begejstring i meget kort tid, før en blitz ramte lige ind i hovedet på mig. Ikke lige det, jeg ville foretrække, men hvad var der at gøre ved det? Ingenting.

Zayn hoppede ud bag mig og skubbede mig blidt frem mod indgangen ved at ligge en hånd på min ryg. Han fik den effekt, som han ønskede, jeg trådte ind på restauranten, hvor den lækre duft af mad straks ramte mig.

Jeg vidste, at der nok var op til 5-6 paparazzier, der havde fået et billede af os, så det ville nok snart blive rimelig klart for alle, at der i hvert fald foregik et eller andet. Folk havde nok været i tvivl og selvfølgelig håbet på, at de ikke ville se ham med mig mere, men det var desværre ikke tilfældet. Og ’desværre’ dækkede for både dem og mig… sådan da.

”Kan jeg hjælpe jer?” en halvgammel tjener kom hen til os med et stort, varmt og velkommende smil, og Zayn nikkede hurtigt. ”Jeg har bestilt et bord til to,” forklarede han, og tjeneren kiggede ned på en blok, som han havde på armene.

”Og hvad er navnet?” spurgte han roligt, og jeg blev overrasket. Man skulle næsten tro, at der havde været tale om, blandt medarbejderne, at han ville komme her, men nej.

”Zayn Malik,” svarede Zayn roligt, og jeg bemærkede først nu, at han havde lagt armen om mig. Da han sagde sit navn, gik det vidst op for tjeneren, hvem han var.

”Oh, Zoe har snakket om, at du ville komme hele dagen. Hun er den yngste medarbejder, vi har her, og hun er vidst helt forgabt i dig og dit band,” forklarede han, imens han begyndte at føre os med hen til et bord. Gudskelov lå det en lille smule fjernt fra alting, så vi kunne snakke i fred, uden der var nogen, der fulgte med i det. Det var godt.

Zayn kommenterede ikke på det, han sagde om denne Zoe, men satte sig i stedet for bare ned på stolen, der stod ved bordet. Vores tjener kom med to  menukort, og lige inden han skulle til at gå, kiggede han på Zayn.

”Er det okay, hvis det er en fan, der betjener jer? Jeg tror, det er det største, der kan ske for hende lige nu,” sagde han en anelse nervøst, og jeg smilede straks svagt.

 

Zayns synsvinkel:

Jeg kunne se, at Perrie smilede svagt over spørgsmålet. Egentlig ville jeg have sagt nej, fordi jeg ikke følte, jeg kunne tillade mig det overfor hende, men det var åbenbart ikke noget problem. Hun syntes, det var sødt, hvis jeg gjorde det, jeg var sikker.

”Selvfølgelig må hun det,” svarede jeg med et smil, og tjeneren nikkede, før han gik af sted. Så var jeg endelig alene med Perrie igen, og det gjorde mig glad.

Det havde gjort mig rigtig glad, da hun havde komplimenteret mig og drengene så meget. Efter hun havde fortalt mig, at hun egentlig havde hadet os, var jeg blevet rigtig nervøs for, at hun ikke kunne lide det. Men hun indrømmede, at hun havde taget fejl.

”Nå, hvad har du lyst til?” spurgte jeg nysgerrigt, og hun tog fat i et menukort. Jeg kunne se på hendes vipper, hvordan hun skimmede det over, og hun sukkede ubeslutsomt.

”Jeg hader seriøst at vælge mad, har jeg nogensinde fortalt dig det?” sukkede hun, og jeg smilede af hende. ”Nej, det har du ikke – ikke før nu i hvert fald, men nu ved jeg også det,” grinede jeg af hende. Jeg vidste i forvejen, hvad jeg skulle have, så jeg brugte min tid på at studere hende, imens hun besluttede sig.

Jeg kunne ærlig talt nærmest ikke komme mig over, hvor perfekt hun var. Det ville sige, at hun jo ikke som sådan var perfekt, men hun var perfekt for mig, og det var alt, jeg havde brug for. Det kunne rage mig en papand, hvad andre synes om hende, for jeg synes, hun var fantastisk, og siden det var mig, der skulle være sammen med hende, var det jo alt, der var brug for.

”Du stirrer,” mumlede Perrie usikkert, og jeg skyndte mig at fjerne blikket fra hende. Hvorfor lykkedes det mig altid at blive busted i sådanne situationer.

”Oh, det må du undskylde.. det sker bare, når jeg sidder med nogle.. yderst tiltrækkende piger lige foran mig,” sagde jeg, ”og det er ikke sket for mig i lang tid, men så trådte du ind..” hun fik mig til at tie stille ved at ligge sin hånd ovenpå min. Normalt ville jeg måske tænke mere over, at vi var ude i offentligheden, men jeg kunne ikke.

Det eneste, jeg kunne tænke på, var hendes hånd, der lå på min, og nærmest sendte et stød rundt i hele min krop. Jeg havde aldrig prøvet at være så meget på bølgelængde med en pige på den her måde. Jeg troede, jeg havde været helt dødvild med piger før, men Perrie havde vist mig en helt ny grænse for det.

”Hvad tænker du på?” spurgte hun nysgerrigt om, og det gik op for mig, at jeg var faldet i staver igen. Hurtigt rystede jeg lidt på hovedet af mig selv. ”Det er lige meget, skal vi bestille?” spurgte jeg hurtigt om, for jeg havde ikke lyst til at sige det til hende. Det ville være virkelig flovt for mig.

Hun fjernede sin hånd fra min for at lukke menukortet i, imens jeg lavede et nik til tjeneren som tegn til, at vi var klar til at bestille. Han smilede hurtigt, før han gik ind bagved. Kort efter kom der en rødhåret pige ud, og jeg kunne på afstand se, at hun var virkelig nervøs.

Perrie havde også fået øje på hende, og vi fulgte hende begge to med øjnene, imens hun gik hen mod os. Hun var faktisk virkelig flot, og hvis ikke det havde været, fordi jeg altid tænkte på Perrie, så ville hun nok være den pige, jeg kiggede efter på gaden.

Men jeg skulle fandeme også tvinge mine tanker langt væk for at indrømme det, når Perrie sad lige overfor mig.

”Hej.. hvad skal I have?” spurgte hun, og hendes stemme rystede nærmest. Det fik mig til at smile beroligende.

”Hvad med lige at tage det roligt og trække vejret? Man kan godt høre det på dig,” Perrie kom mig i forkøbet med en utrolig venlig og imødekommende stemme. Jeg smilede hurtigt. ”Ja, er der noget, du vil have? Et billede, autograf?” foreslog jeg, og hun nikkede langsomt.

”Jeg vil, hvis det er okay med jer, meget gerne have et billede med jer hver og et sammen og så en autograf fra hver?” hun kiggede nærmest skyldigt på os over at bede om det, men jeg tjattede hende bare på armen.

Derefter tog jeg i mod den mobil, som hun holdt frem og gjorde tegn til, at hun skulle stille sig ved siden af mig og bukke sig ned, så vi kunne få taget billedet. Derefter gjorde hun det samme med Perrie, og sådan gik det så, indtil hun havde fået det, hun ville have.

 

***

 

Perries synsvinkel:

Det havde virkelig været en god aften – bedre, end jeg havde forventet. Jeg var overrasket over, at det havde været så hyggeligt, for jeg havde slet ikke lyst til at sige farvel til Zayn nu, hvilket jeg skulle til; vi holdte foran mit hus i hans bil.

”Jeg har virkelig hygget mig i aften,” indrømmede jeg overfor Zayn, og jeg blev overrasket. Den her dag toppede nok for, hvilken dag jeg havde været mest ærlig overfor ham af alle dage, vi havde været sammen. Men der havde jeg jo også direkte hadet ham, hvilket jeg ikke gjorde mere – det ville sku være synd at sige nu.

”Det har jeg også – men det kommer vel ikke bag på dig, vel? Jeg er bare virkelig, virkelig glad for, at du kunne lide vores koncert, du ved,” mumlede han genert, og jeg kunne ikke lade være med at grine.

Han var helt vildt glad for det, og han havde nævnt det flere gange under maden – hvor sødt var det ikke lige? Jeg syntes i hvert fald, at det var sødt.

”Ses vi snart igen?” spurgte han roligt om, og jeg kunne se håbet glimte i hans øjne. Endnu engang fik jeg dårlig samvittighed over alt det her, men den var der ikke ligeså stor stil. Jeg mener.. jeg var begyndt at synes om ham, var jeg ikke?

Så burde jeg ikke få dårlig samvittighed, hvis nu jeg rent faktisk kunne tage mig sammen og føre den her gnist videre.. så brugte jeg ham jo lige præcis ikke, som jeg havde gjort indtil da. Så var det jo anderledes, ikke?

”Ja, det gør vi,” forsikrede jeg ham om, og før jeg kunne nå at stoppe mig selv, og før jeg nåede at tænke over det, havde jeg lænet mig frem og presset mine læber mod hans. Han virkede overrasket over det, hvilket jeg også var selv.

Jeg udviklede hurtigt kysset og lænede mig stort set helt indover ham i bilen.

”Woah,” grinede han, og jeg kunne ikke lade være med at blive helt flov over det her. Hvad var der sket for mig? Det var som om, at min underlige form for kærlighed havde overtaget min krop, så jeg bare gjorde det uden at tænke.

”Det er jeg ked af,” mumlede jeg genert og kiggede ned på mine hænder. Han sagde ikke noget, men lagde blot sin hånd oven på min. ”Du skal ikke sige undskyld,” forsikrede han mig, og jeg sukkede over min egen akavethed.

”Jeg er bare akavet engang i mellem, men hey, det skal der vel også være plads til, ikke?” jeg grinede lidt, ”okay, så ses vi snart,” fortsatte jeg så og gav hans hånd et hurtigt klem, før jeg skyndte mig at hoppe ud af bilen. Hvis ikke jeg gjorde det, endte det jo med, at jeg aldrig nogensinde ville komme ud derfra, og det ville ikke ende ud i noget godt.

Man kunne ikke ligefrem sidde i en bil og snakke hele natten, vel? Det havde jeg i hvert fald ikke tænkt mig at gøre, og klokken var allerede 11. Suk.

Da jeg var kommet ud af bilen og kommet helt hen til mit dør, skulle Zayn selvfølgelig dytte af mig. Som om jeg fik stød, dukkede jeg mig lidt, fordi jeg nu var overbevist om, at han havde vækket min mor. Min mor vågnede altid af sådan noget her.

Forsigtigt låste jeg mig indenfor og listede, indtil der blev tændt lys i entréen.

”Goddav med dig,” min mor stod og kiggede afventende på mig, ”var det en god aften? Han dyttede efter dig, så han kunne i hvert fald nok godt lide den her aften,” sagde hun og blinkede kækt med det ene øje. Det fik mig til at hæve et øjenbryn, for det var bare ikke noget, en mor skulle gøre.

”Det var faktisk meget hyggeligt, når nu du spørger,” mumlede jeg, imens jeg baksede med at få mine sko af. Hun smilede stort, ”nå, så er han ret sød ham Zayn der? Fortæl! Er du forelsket i ham?” hun foldede hænderne sammen, som om jeg skulle under det største forhør nogensinde nu. Det fik mig til at sukke, for det skulle faktisk ikke undre mig, hvis hun begyndte på det nu.

”Mor, jeg er ikke forelsket i ham nej, men..” jeg tav, da det gik op for mig, at jeg rent faktisk talte sandt. Jeg undrede mig over mig selv, ”men han er sød,” afsluttede jeg, imens jeg kiggede undrende og forvirret frem for mig selv. Kunne det virkelig passe, at der var en lille del af mig, der holdte af ham? Virkelig?

Det var som om, at min mor rent faktisk kunne forstå, at hun ikke skulle sige noget til det, for hun kiggede bare på mig med et borende blik, der mindede mig om, at jeg skulle tage min jakke af.

Jeg skulle lige til at gå, da hendes stemme igen stoppede mig i min handling. ”Der er is ude i fryseren, hvis du har lyst til noget – det har du nok ikke, når du lige har været ude og spise og få lækker mad, men jeg ville bare lige gøre dig opmærksom på det,” sagde hun med et smil, og jeg kunne falde på knæ og kysse hendes fødder, hvis det var det, hun bad mig om i dette øjeblik. Lige nu var hun min gud.

Jeg var ikke engang ked af det eller noget, så det var ikke derfor, jeg gerne ville have is.. det ville jeg bare gerne.

Hurtigere end man kunne nå at sige ’go’, stod jeg ude ved køleskabet med hovedet godt begravet i fryseren i min søgen efter is. Til sidst fandt jeg den chokoladeis, som jeg ledte efter, og jeg kunne ikke være mere lykkelig, end jeg var lige i det øjeblik.

Jeg blev endelig forenet med min skat, som jeg ikke havde set i meget lang tid. Det var faktisk helt utroligt lang tid siden, at jeg havde fået is, når nu jeg tænkte over det.

Med isbøtten og en ske i hånden bevægede jeg mig op på værelset, og inden jeg smed mig på sengen, hev jeg min mobil frem fra baglommen og smed den på sengen. Så satte jeg mig selv ned, åbnede min computer og derefter isen.

Det var sådan her, mit liv meget nemt kunne gå. Jeg havde ikke så meget at lave, og jeg var vel en almindelig teenager, der var afhængig af min computer. Åh gud, jeg var alt for afhængig.

Tilfældigt strejfede mine hænder homeknappen på min mobil, så den lyste op i det ellers rimeligt mørke værelse.

En besked fra Zayn var kommet ind, og et ukontrolleret smil gled over mine læber. Jeg kunne bare ikke holde det væk.

”Det er lang tid siden, jeg har villet vise mig med nogen i offentligheden, men sådan har det været med dig helt fra starten af. Du er helt speciel.x” 

---------------------------------------------------------------------------------------------------------

Oh my goooooood, jeg elsker lige Signe, for hun rettede mit kapitel, haha! Fordi jeg er for doven og ser paradise, oh! 

Men der er altså flere og flere ting, der er ved at gå op for Perrie? Hvad synes I om det hele? 

Forresten ville det betyde meget for mig, hvis I gad tjekke min og Amandas movella ud, som kom ud i nat klokken to eller sådan! Den hedder "Drunk On Love" og kan (sjovt nok), findes under mine movellaer!

Love

Mirah xx 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...