Dating in the Dark - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 feb. 2013
  • Opdateret: 19 apr. 2013
  • Status: Igang
Den 19-årige Perrie Edwards har været youtuber i godt og vel et år, hvor hun ligger covers og sange, hun selv har skrevet, ud. Perrie har efterhånden op mod 1 million subscribers, og hun har lovet sine fans, at hun vil melde sig til Dating in the Dark, når hun når det til de mange subscribers - så det gør hun, da tiden er inde. Hun regner med, at det blot vil gå ud på at deltage, og så er hun hjemme på hendes værelse igen, men sådan viser det sig hurtigt ikke at gå. Det management, der har fået øjnene op for hende, insisterer på, at hun skal gøre ting mod sin vilje, og hvad vil det føre til? *Little Mix er ikke sammen eller noget i denne movella*

345Likes
694Kommentarer
23564Visninger
AA

10. Man Down

Ikke rettet.

Jeg vågnede ved, at min mor skramlede med alle mulige ting nede i køkkenet. Hvor var det typisk. Jeg kunne mærke Jades arme ligge låst fast om mig i et jerngreb, og jeg smilede. Vi altid og puttede på den her måde, når vi sov.

”Jade,” mumlede jeg med en hæs morgenstemme i håb om, at hun ville vågne og give slip på mig, så jeg kunne komme på toilettet. ”Mhmm?” svarede hun hæst og kiggede på mig med svagt åbne øjne.

”Jeg skal tisse, så du bliver nødt til at give slip på mig,” annoncerede jeg, og hun gjorde, som jeg bad hende om. Besværet kravlede jeg hen over hende, indtil jeg stod på gulvet, der faktisk var utroligt køligt.

Bag mig kunne jeg høre, at Jades vejrtrækning allerede var blevet dybere, hvilket indikerede, at hun var faldet i søvn igen. Det fik mig igen til at smile, imens jeg gik ned af trapperne og ud på badeværelset, hvor jeg gjorde det, som man nu.. gør på et toilet.

Derefter fortsatte jeg ud til min mor, der jo befandt sig i køkkenet. Jeg kunne lige så sige hej til hende, når jeg var oppe og her nede.

”Godmorgen mor, kan du ikke lave noget morgenmad til mig og- HVAD!” jeg afbrød mig selv ved at udbryde det ord og gemme mig bag en dør. Gæt selv hvem, der stod foran mig i mit eget køkken? Ja, nemlig. Ham. Den. Hvordan?

Forresten så var grunden til, at jeg gemte mig bag en dør, at jeg ikke havde særlig meget tøj på. Det havde man normalt ikke, når man lige havde sovet, kan vi lige være enige her?

Okay, det var ikke det, jeg skulle bekymre mig om. Det, der var problemet, var, at Zayn stod lige foran mig her til morgen. Og så skulle jeg finde ud af, hvorfor han gjorde det, for det gav ikke rigtig nogen mening.

”Hvad laver han, du her?” jeg rettede mig selv og valgte at spørge Zayn om spørgsmålet i stedet for min mor. Derfor blev det en super ikke-intelligent sætning, som jeg fyrede af.

”Jeg tænkte at jeg ville komme over her til morgenmad og hilse på,” forklarede han, og jeg fik en lyst til at slå ham hårdt lige i hovedet.

Hvem kom bare lige hoppende forbi en persons hus, når de heller ikke kendte personen så godt igen? Det måtte være, fordi han var kendt, at han troede, han kunne tillade sig det.

”Nå, jamen det lyder dejligt,” jeg satte et falsk smil op og gik hen til Zayn for at give ham et kram. Jeg måtte vel ligesom komme mig over tanken, at han kom til at se mig i så lidt tøj. Og det kom nok til at ske mere end en gang, når vi skulle ses i et par måneder.

Zayn lagde armene om mig og trak mig tæt ind til ham, så jeg var lige ved at bede ham om at få luft til sidst. Men det gjorde jeg ikke, og til sidst slap han mig, så kun hans arm lå om mig.

”Jeg går op og vækker Jade,” sagde min mor og blinkede til mig, så jeg vidste, at hun havde gjort det med vilje, så Zayn og jeg var så 'heldige' at være alene.

Zayn vendte mig rundt, så jeg stod med ansigtet mod ham, og jeg vidste godt, hvad han var ude på. Derfor skubbede jeg ham hurtigt væk.

”Nix du, den går ikke lige nu, jeg har morgenånde, så jeg kan godt love dig for, at jeg ikke skal kysse med nogen,” jeg prikkede ham belærende på brystet med en finger i takt med hvert ord. Så virkede jeg meget klog.

Zayn himlede med øjnene af mig og pludselig, før jeg kunne nå at gøre noget, havde han lagt sine hænder på hver side af mit ansigt, så jeg ikke kunne fjerne det. Og ja, gæt selv videre på, hvad han så gjorde. Han placerede et kort kys på mine læber, og jeg kunne rent faktisk ikke lade være med at grine, da han slap mig. Lagde I lige mærke til det? Jeg grinte helt naturligt, og det var endda af noget, som Zayn gjorde.

Jeg vendte mig om og fik øje på Jade og min mor, der stod med et hævet øjenbryn begge to. Derfor fik jeg hurtigt rømmet mig og trådt væk fra Zayn.

”Skal vi komme i gang med at spise, eller hvad siger I?” sagde jeg uden at kigge på dem. Så gik jeg hen til bordet og satte mig ned. Hurtigt satte Jade sig på min ene side, imens Zayn satte sig på min anden side overfor min mor. Det her skulle nok blive en meget interessant morgen. Det kunne jeg ligesom fornemme på det hele.

”Nå, Zayn, er der nogen speciel grund til, at du egentlig er kommet herhen? Eller er det bare for at se min smukke datter?” min mor smilede over det sidste, imens jeg selv var klar til at forsvinde ned i stolesædet og videre ned på gulvet, ned igennem det og så videre.

Zayn smilede. ”Selvfølgelig vil jeg da gerne bare se din smukke datter, men jeg ville faktisk også spørge hende, hvad hun skal senere,” han rettede nu opmærksomheden mod mig, og jeg kiggede nysgerrigt tilbage. For.. jeg var faktisk nysgerrig efter at vide, hvad det var, han skulle spørge mig om. Eller.. hvad han ville.

”Jeg har ikke umiddelbart planer for i dag. Hvad da?” jeg hvilede hovedet i min hånd, imens jeg kiggede på ham. Han bed sig kort i læben, som om han var nervøs, og jeg måtte mod min vilje indrømme, at det faktisk var sødt. Og hvad skete der for min hjerne her til morgen?

”Louis' mor har fødselsdag, og Louis spurgte, om jeg ikke ville invitere dig med, fordi drengene og deres kærester er der også. Så det kunne være en god mulighed, hvis du vil lære dem at kende.. men det er okay, hvis du ikke har lyst, fordi vi lige har lært hinanden at kende og-” ”Nej, det er okay, Zayn. Jeg vil gerne med,” jeg afbrød ham med et smil, da han blev ved med at snakke.

Måtte jeg endnu engang gerne slå mig selv? Jeg kunne være kommet op med alverdens undskyldninger for, at jeg ikke kunne komme med, men alligevel sagde jeg ja. For fanden da, jeg kunne godt mærke, at jeg lige var stået op, for det her fungerede ikke særlig godt.

Jade kiggede på mig med et spørgende blik, men siden vi sad her ved bordet, kunne jeg ikke rigtig give hende den forklaring, som jeg ikke havde. Hvor lød jeg uintelligent.

 

***

 

Zayns synsvinkel:

Jeg sad nede i stuen sammen med Jade og ventede på, at Perrie blev klar, så vi kunne komme af sted. Klokken var lidt over tolv, fordi vi havde spist sen morgenmad, så der var omkring en tre kvarters tid, til vi skulle komme til fødselsdagen.

Fik jeg nævnt, hvor nervøs jeg var for at skulle 'vise hende frem' foran drengene? De havde høje forventninger, fordi jeg havde fortalt så meget godt om hende, og jeg var bange for, at de rent faktisk ikke ville bryde sig om mig. Det ville være det værste.

”Føler du, at du er god nok til Perrie?” lød det pludselig foran mig, og jeg kiggede frem for mig hen på Jade. Hun sad med sammenknebne øjne og kiggede mistænksomt på mig. Jeg kunne ikke lade være med at grine lidt over det.

”Det håber jeg da. Jeg vil i hvert fald gøre alt, hvad jeg kan for at behandle hende som en prinsesse,” svarede jeg, og hun nikkede langsomt over mit svar. ”Jeg vil bare lige advare dig om, at hvis du gør hende noget, så slår jeg dig ihjel. Og det er altså ikke sådan en joke eller noget, bare så du ved det,” hun pegede på mig med en bestemt finger.

Med et skævt smil tog jeg hænderne over hovedet. ”Jep, det tvivler jeg ikke på, at du vil. I er ret gode veninder, hva?” sagde jeg så og tog igen hænderne ned fra luften. Jeg havde ikke brug for at ligne en idiot eller noget i den stil.

Jade nikkede ivrigt og stolt. ”De bedste,” betroede hun mig så, og mit smil blev endnu større. Jeg kunne nogen gange misunde pigers stærke bånd til hinanden. Det var lidt som om, at drenge ikke fik det samme bånd, som piger.

Selvfølgelig havde jeg for eksempel et stærkt bånd til drengene, men det var ikke sådan, at vi kunne ligge og putte og holde i hånden offentligt og ligge i ske og så videre, så der var forskel. Lød jeg gay, når jeg sagde, at jeg godt kunne misunde dem?

”Hvad tænker du på?” Jade afbrød mine tanker, og jeg kiggede igen hen på hendes ansigt, der blev indrammet af det blålige hår. Det var den første person, jeg havde mødt, med blåt hår, hvor det rent faktisk var flot.

”Ikke noget bestemt..” begyndte jeg undvigende, fordi jeg ikke helt havde lyst til at sidde og fortælle hende det, men hun var åbenbart ikke helt enig i det. ”Kom med det.” sagde hun bestemt og satte sig godt til rette i stolen, som om hun ventede på, at jeg kom med en helt vildt god historie.

”Jeg kom bare til at tænke over, hvor forskelligt pigers forhold og drenges forhold til hinanden er. For eksempel er der det der med, at piger tit holder i hånden og putter, når de sover, uden der er nogen, der synes, at de er lesbiske. Med fyre er det noget helt andet. Vi putter ikke, når vi skal sove, og vi holder heller ikke i hånden, og hvis vi gør, så får man at vide, at man er bøsse. Kan du se, hvad jeg mener?” jeg smilede venligt til hende og var bange for, at hun blev bange for mig, fordi jeg havde sådanne underlige tanker.

Hun lagde hovedet lidt på skrå og nikkede så, som om det, jeg sagde, rent faktisk gav mening.

”Mhmm, det giver meget god mening. Det er faktisk ærgerligt,” hun kiggede kort rundt i rummet, før hun hævede og sænkede sine øjenbryn. ”Er der da nogen, som du gerne vil putte med af dine venner?” drillede hun, og jeg kunne ikke lade være med at grine højt af det.

”Hold nu, nej, det er der ikke, jeg kom bare til at tænke på det,” grinede jeg igen, men vi blev afbrudt af en lyd henne fra døren af.

Jeg drejede hovedet og kiggede lige hen på Perrie. Da jeg fik øje på hende, var jeg lige ved at få et totalt hjertestop, fordi hun så så fantastisk ud. Hendes hår var løst, men hun havde et slags hårbånd på, som gjorde, at det så lidt større ud.

Makeuppen var en anelse mørk og fremhævede hendes øjne, og så havde hun en sølvfarvet nederdel på til en stram, sort, langærmet trøje. Det klædte hende.

”Du ser godt ud,” mumlede jeg og følte mig ærlig talt dum, fordi jeg ikke rigtig vidste, hvad jeg skulle sige. Hun smilede.

”Tak. Skal vi tage af sted, eller?” spurgte hun, og jeg nikkede hurtigt. ”Tak for snakken, Jade,” sagde jeg med et underligt grin, før jeg rejste mig og fulgte efter Perrie ud til entréen. Der tog hun et par Jeffrey Campbell sko på, og jeg fik igen et positivt billede af hendes stil. Men det burde ikke komme bag på mig, at hun havde god stil.

”HOV. VENT! Vi kan ikke gå endnu,” annoncerede Perrie, da vi var på vej ud af døren. Jeg stoppede overrasket op og kiggede på hende, imens hun gik tilbage den vej, som vi lige var gået. Et smil gled over mine læber, da det gik op for mig, at hun gik ind for at give Jade et farvelkys på munden. Det var fandeme sødt.

”Så er jeg klar,” sagde hun, da hun kom tilbage, og jeg nikkede let og holdte døren åben for hende. Hun kiggede på mig med et overrasket blik i øjnene. ”Uhada, gentleman og det hele, hva?” sagde hun så, imens hun gik ud.

”Jep. Hva, Perrie, skal du ikke snart til at vise dine subscribers, hvem du er sammen med, og hvad der kom ud af dit besøg i det program der?” spurgte jeg så, og hun kiggede på mig. ”Har du stalket mig, siden du ved, at jeg ikke har gjort det endnu?” spurgte hun.

Hun var lige ved at gå forbi min bil, så jeg hev fat i hendes arm og lavede et lille nik hen mod bilen. En rødmen bredte sig over hendes kinder, og hun satte sig ind i min bil, da jeg havde låst den op.

”Som svar på sit spørgsmål, så blev jeg nysgerrig, og jeg ville også gerne lige følge dig de forskellige steder, så jeg kunne ikke lige undgå at kigge mig lidt omkring, vel? Så ja, jeg ved godt, at du ikke har sagt noget. Udover et par tweets om, at du har garanteret dem for, at du har mødt nogen til det program,” smilede jeg triumferende. Jeg følte mig lidt stalkeragtig, men det gik nok an.

 

Perries synsvinkel:

”Okay,” sagde jeg og tog min mobil frem, ”så smil,” jeg gik ind på kameraet, og vendte det mod os. Han kiggede overrasket på mig. ”Nu?” spurgte han dumt om, og jeg grinede.

”Nej, i morgen, jeg har bare taget kameraet frem i god tid. Ja, nu. Hvad tror du selv?” jeg fik ham til at virke dum, og det var også min hensigt. Det fungerede sku.

Han lænede sig lidt ind mod mig, så vi sad tættere på hinanden, og dermed begge var med inde i billedet. Jeg kunne ikke lade være med at lave et underligt ansigt, og Zayn var hurtigt med på den også, så jeg – lige meget, hvor meget jeg hadede at måtte indrømme det – rent faktisk syntes, at det var et godt billede.

Zayn grinede kort over billedet, da jeg viste det til ham, og så satte han bilen i gang, så vi kunne komme af sted. Selv gik jeg ind på min Twitter, hvorefter jeg skrev en kort billedtekst.

”Surprise my lovely fans. This is what I've been up to. Love.x” skrev jeg hurtigt og sendte tweetet ud.

Folk måtte nok undre sig en anelse over det, fordi jeg før havde nævnt i en af mine videoer, at jeg ikke brød mig om One Direction, men sådan måtte det jo så være. Jeg havde fortalt dem sandheden, og hvis jeg kunne slippe for det, havde jeg sandelig heller ikke siddet i samme bil som Zayn lige nu og lagt billeder op på Twitter.

Det overraskede faktisk mig selv, at jeg havde sagt ja til det her. Fødselsdagen. Men på den anden side, hvad fanden skulle jeg så gøre? Der var ikke så meget at gøre, når fyren havde stået lige foran mig og spurgt, om jeg havde lyst til at tage med hen til hans bedste vens mors fødselsdag. Selve det der med, at det ikke engang var hans egen mor, gjorde det hele mere akavet, men han sagde, at det var helt i orden. Så havde jeg ligesom ikke rigtigt nogen undskyldning, vel?

Zayn tændte for radioen, imens vi kørte, og da det var Demi Lovatos Unbroken, der kom på, kunne jeg ikke lade være med at synge med. Jeg elskede virkelig den sang mere, end jeg burde.

”Du synger altså virkelig, virkelig godt, Perrie,” roste Zayn mig, og det fik mig til at klappe i. Jeg havde ikke tænkt så meget over, at han sad og lyttede med til, at jeg sang.

”Tak,” jeg smilede anstrengt til ham, for jeg var efterhånden ved at være liiiidt træt af at tilbringe halvdelen af min tid med ham. Okay, jeg havde brugt hele dagen indtil videre med ham. Og jeg havde endda troet, at jeg skulle have en pigedag med Jade, men nej, det blev spoleret. Suk.

Zayn svarede ikke, men koncentrerede sig i stedet for om at køre, og jeg tog min mobil.

Jeg gik ind på min Twitter, som var totalt bombaderet med folk, der havde svaret, retweetet og favorittet mit tweet.

”Oh my god, you look amazing together! Was he in that dating thing too?:O” var der en, der skrev. En anden skrev: ”I love u both, but not as a couple. But I will support you though, if that's what you want.x” jeg kunne ikke lade være med at smile. Hun skulle bare vide.

Der var flere piger, der gik helt amok og fangirlede totalt over det, men et tweet fangede min opmærksomhed.

”So scary. Had a dream about you two as a couple last night. And now it's kind of happening. Do u like Zayn, babe?Even though you 'hate' One Direction?:Dx” skrev hun. Af en eller anden grund kunne jeg ikke lade være med at smile. Hun var en af dem, der virkelig kendte mig.

”That's kind of creepy actually, but it's nice! Oh, ahah, yeah I guess I was wrong about them. They seem nice. And yeah, I like Zayn. He's really great!x” svarede jeg hurtigt. Det var ikke et sandt svar, men det kunne jeg ligesom ikke lige sige, huh?

Hun virkede flink.

”Hvad er det, du smiler sådan over?” Zayn prikkede mig siden, og jeg kiggede op. Det var først, da han sagde det, at det gik op for mig, at jeg sad og smilede.

”Det er bare folk, der svarer på billedet,” forklarede jeg kort og kiggede væk. Han hævede et øjenbryn. ”Hvad skriver de? Er det gode ting, eller er der også kommet nogle dårlige?” han lød nærmest helt bekymret.

”Mest gode. Det er dem, jeg fokuserer på,” svarede jeg blot. Zayn smilede, og pludselig stoppede han bilen op. Af en eller anden mærkelig grund kunne jeg pludselig mærke nervøsiteten stige i mig, da vi holdt uden for lokalet, hvor vi nok skulle ind.

Zayn kiggede kort på mig. ”Så er det nu. Drengene har virkelig glædet sig til at møde dig, fordi jeg har fortalt så meget godt om dig,” han lød så spændt. Som en lille dreng på juleaftensdag, der skulle vente til om aftenen med at åbne sine gaver.

Et stik af dårlig samvittighed ramte mig, da jeg sad og studerede ham. Jeg brugte ham. For at komme længere med min karriere, alt imens han gik rundt og lagde ægte følelser i det her. Og jeg fakede bare mine følelser.

En ting måtte jeg indrømme. Før jeg egentlig lærte ham at kende, ville jeg være fuldstændig lige glad med, om jeg brugte ham, eller om han blev kørt psykisk på eller noget. Men jeg havde lært, at han var et menneske.. Og han var meget flink på trods af alt.

Oh dear god, jeg følte mig som den ledeste kælling, der nogensinde havde gået på den her jord, og det havde jeg altså heller ikke lyst til.

”Kommer du?” Zayn kiggede nysgerrigt på mig, imens han var halvt på vej ud af døren. Jeg kiggede på hans tillidsfulde øjne og nikkede med en klump i halsen. ”Ja. Ja, jeg kommer nu,”

--------------------------------------------------------------------------------------

Okay, hvad siger I? Bløder Perrie bare en lille smule op for Zayn, eller er det slet ikke derhen af? Og hvad med hendes dårlige samvittighed? Viser det noget?

Undskyld, at det ikke er rettet igennem, men som mange af jer ved, så havde jeg en computer, som gik i stykker. Jeg har i den seneste tid brugt min fars gamle computer, og i dag havde jeg skrevet halvdelen af mit kapitel, og gæt så hvad der sker? jo, den går da også i stykker og sletter alt. WEE, jeg elsker mit liv så meget.

Så nu har jeg skrevet det her på min venindes computer, og siden jeg er sammen med hende, gider jeg ikke rette det, heheh. 

Mirah xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...