Dating in the Dark - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 feb. 2013
  • Opdateret: 19 apr. 2013
  • Status: Igang
Den 19-årige Perrie Edwards har været youtuber i godt og vel et år, hvor hun ligger covers og sange, hun selv har skrevet, ud. Perrie har efterhånden op mod 1 million subscribers, og hun har lovet sine fans, at hun vil melde sig til Dating in the Dark, når hun når det til de mange subscribers - så det gør hun, da tiden er inde. Hun regner med, at det blot vil gå ud på at deltage, og så er hun hjemme på hendes værelse igen, men sådan viser det sig hurtigt ikke at gå. Det management, der har fået øjnene op for hende, insisterer på, at hun skal gøre ting mod sin vilje, og hvad vil det føre til? *Little Mix er ikke sammen eller noget i denne movella*

345Likes
694Kommentarer
23862Visninger
AA

17. I Won't Give Up

Zayns synsvinkel:

Jeg smækkede røret på, da jeg hørte, hvad hun sagde. Min krop reagerede af sig selv, før jeg overhovedet nåede at tænke over, at jeg lagde på. Det kunne bare ikke passe, det hun sagde. Havde det hele været for at blive mere kendt selv?

”Drenge, jeg smutter,” sagde jeg til dem, da jeg igen trådte ind i rummet. De måtte med det samme have fornemmet mit ændrede humør, for Liam stod hurtigt ved siden af mig med et bekymret blik.

”Hvad sker der? Er der noget galt – du virker virkelig ked af det,” spurgte han og kiggede undersøgende på mig. Meget mod min vilje fik han min øjenkontakt, selvom jeg helst ikke ville have det. Jeg kunne ikke forstå det, Perrie lige havde sagt til mig. Hele den her tid, hvor jeg havde lært hende at kende, havde jeg virkelig lagt meget i det.. alle mine følelser, og så var jeg blevet brugt. Det var noget af det, jeg havde frygtet mest ved at få en kæreste jo. Og så var det sket.

”Hun har brugt mig,” mine ord kom dårligt ud, men jeg vidste, at de hørte dem. Det kunne jeg se på deres chokerede ansigtsudtryk, som de lige pludselig fik. Hurtigt var Louis også ved siden af mig med et ligeså bekymret blik som Liam.

Det var ærlig talt det sidste, jeg havde brug for. Når jeg var ked af det, var det sidste jeg ville have, opmærksomhed og medlidenhed.

”Er du okay? Det er jeg virkelig ked af, jeg anede ikke, at hun var sådan. Virkelig,” begyndte Liam, men jeg cuttede ham af med en armbevægelse. ”Jeg har ikke lyst til at høre på det, Liam. Hun sagde, at hun rent faktisk elskede mig nu, men det var garanteret bare noget, hun sagde til mig bare for at sige det,” sukkede jeg tungt.

”Okay undskyld, jeg tror, jeg smutter hjem. Det er ikke for at være lyseslukker eller noget, det lover jeg, men I kan bare blive her og hygge. Jeg tager bare hjem,” sagde jeg hurtigt, og uden at vente på svar gik jeg ud i entréen. Hurtigt tog jeg min jakke og mine sko på, og så var jeg ellers den der var skredet.

Jeg var så sur, at det var som om, at det hele kogte indeni mig. Hvorfor var det, at hun brugte mig? Havde jeg åbenbart bare ikke været god nok for hende eller hvad? Var hun virkelig så egoistisk, at hun tænkte på selv at blive kendt og så var ligeglad med mine følelser? Det kunne da ikke passe, kunne det? Hun havde slet ikke virket som en type, der kunne finde på det. Men tydeligvis havde jeg jo taget fejl – ellers ville hun sjovt nok ikke have brugt mig.

Hurtigt fik jeg fat i en taxa, som jeg nærmest smed mig ind i, imens jeg vredt slyngede min adresse ud. Forvirret tog jeg mig til hovedet og kiggede undskyldende hen på chaufføren, der var blevet forskrækket over, hvordan jeg snakkede til ham på.

”Det må du undskylde, jeg har bare haft en virkelig dårlig dag,” mumlede jeg, imens jeg kiggede ud af vinduet. Han nikkede og så straks mere rolig ud. ”Problemer?” spurgte han så forsigtigt, og jeg nikkede. En pludselig lyst til at fortælle ham alt kom op i mig. Han kendte mig ikke, så derfor ville han præcis glemme det, jeg havde sagt.

”Det var min kæreste. Som jeg troede var min kæreste, men nu ved jeg det sku ikke,” sukkede jeg og kunne mærke tårerne presse på. Siden hvornår var jeg blevet så følsom, at jeg var ved at græde over piger? Det havde jeg aldrig gjort før, men havde jeg nogensinde haft så stærke følelser for nogen før?

”Hvad gjorde hun, siden du er kommet i tvivl?” spurgte han om og stoppede bilen op for rødt. Jeg bed mig i læben, da jeg tænkte på den samtale, jeg havde haft med Perrie for godt 5 minutter siden. Jeg havde bare lagt på… Gad vide, hvad hun tænkte på lige nu. Hun ringede i hvert fald ikke igen for at få lov til at snakke ud, hvilket jeg ikke havde givet hende mulighed for før.

”Jeg sagde til hende for første gang, at jeg elskede hende, her for fem minutter siden. Hun sagde i lige måde og det, men så fortalte hun mig, at hele vores forhold var startet med, at hun havde brugt mig,” forklarede jeg nedtrykt.

”Brugt dig? Hvorfor i alverden ville hun bruge dig? Altså, ikke fordi du ikke er flot eller noget, men du ved. Hvad var hendes grund til det?” spurgte han forvirret om, og det fik mig rent faktisk til at smile. Han havde ingen anelse om, hvem jeg var.

”Jeg er kendt,” informerede jeg ham først om, og det fik forundringen til at opstå i hans øjne, ”så hun brugte mig åbenbart til selv at blive mere kendt, end hun var i forvejen,” forklarede jeg ærligt. I princippet kunne den her mand gå hen og fortælle det til alle og få penge for det, men jeg var ligeglad lige nu.

”Du er kendt?” gentog han blot, og jeg nikkede med et grin. ”Ja, det er jeg. Men det er lige meget. I hvert fald var det det, der skete, og nu sidder jeg her,” jeg trak på skuldrene, som om det var lige gyldigt, selvom det var langt fra lige gyldigt. Faktisk var det alt, jeg havde i hovedet overhovedet.

”Det var sku da ikke særlig pænt af hende. Men hey, hvis hun sagde, at hun elsker dig, så må hun jo have ændret det, så hun gerne vil være sammen med dig. Ja, jeg skal ikke blande mig i det, for det er ikke mit forhold, men hvis du er helt oprigtigt vild med den her pige, så er det dumt af dig at lade hende gå på grund af en fejl. Hvis du spørger mig ad, så viser det også noget, at hun siger det til dig. Så har hun haft det dårligt med det, og hvis hun ville blive ved med at bruge dig, så ville hun ikke have fortalt dig det,” sagde han roligt, og jeg lavede store øjne af, hvor kloge ord han kom med.

Ikke, fordi jeg havde regnet med, at han var dum, men jeg var bare overrasket over, at noget, der lød så fornuftigt, kom fra ham.

”Du har nok ret,” mumlede jeg blot som svar, og så var der stilhed resten af vejen. Ingen af os vidste, hvad vi skulle sige til hinanden, fordi vi jo ikke anede, hvem hinanden var, så det var rart, da jeg endelig fik muligheden for at komme ud.

”Tak for turen,” jeg hev en seddel frem til ham velvidende, at det var alt for meget, ”bare tag resten,” skyndte jeg mig at sige, før jeg fløj ud af bilen. Jeg småløb hen til døren til mit hus, så jeg var sikker på, at der ikke var nogen, der kunne nå at få øje på mig.

Det sidste, jeg orkede lige nu, var skrigende fans, der ville have autografer og billeder. Jeg var i dårligt humør, og jeg var bange for, at det ville gå udover dem, hvis de snakkede med mig nu.

Jeg åndede lettet ud, da jeg kom ind i varmen og smed derefter min jakke og mine sko tilfældigt i entréen. Ikke nok med, at jeg var pisse sur over hele denne her situation, var jeg også helt ufatteligt såret og skuffet. Ked af det. Jeg holdte virkelig af hende, og så var det der her, jeg havde fået tilbage.

 

Perries synsvinkel:

Jeg kiggede ned på mobilen i min hånd, da der var blevet lagt på. Ikke andet. Jeg stirrede bare på den, fordi jeg ikke vidste, hvad jeg skulle gøre af mig selv. Han var helt sikkert blevet sur og skuffet, ellers ville han ikke have lagt på, på den her måde. Det var fuldstændig uden et ord, han havde gjort det.

Med min tanker spredt for alle vinde tog jeg mig sammen. Jeg tastede Jades nummer ind og ventede så på, at hun ville tage den.

”Mhmm?” lød det pludselig fra den anden ende, og selvom hun ikke engang sagde noget rigtigt, var jeg ved at græde. Når jeg var ked af det og var lige ved at græde, kunne jeg slet ikke holde det tilbage, når jeg først snakkede med Jade.

”Kom.. herhen,” fik jeg sagt med en grødet stemme, og der gik ikke mange sekunder, før døren smækkede hos hende – jeg kunne høre det gennem telefonen. ”Jeg kommer med det samme, og jeg nåede at få sneget noget is med ud, uden min mor opdage det,” hun lød helt stolt, og det fik mig til at komme med et underligt grin. Det blev nok underligt, fordi jeg var lige ved at græde, men i det mindste ville hun komme herhen.

Jeg lagde på her, og der gik ikke lang tid, før det ringede på døren. Min mor råbte op til mig, at hun ville åbne, så jeg gjorde ikke andet end at smide mig på min seng.

Kort efter kom Jade ind og viftede med to skeer foran mit ansigt. ”Jeg fik din mor til at give mig to skeer, og jeg har den her kæmpe bøtte med,” hun holdt en alt for stor bøtte is frem mod mig og satte sig med et bump ved siden af mig.

Et smil gled over mine læber, og jeg satte mig hurtigt op for at rive fat i en ske. Lige nu kunne det næsten ikke gå hurtigt nok for mig med at få noget is ned.

Jade rynkede på panden, da jeg rev isen ud af hånden på hende og voldsomt stak skeen ned i den.

”Okay, nu når du ikke selv begynder at fortælle mig det, så synes jeg lige, a du skal fortælle mig, hvorfor du er ked af det. Du var jo ved at græde og alt muligt i telefonen,” konstaterede hun, og min glæde over isen forsvandt med det samme igen.

”Det er Zayn. Du må ikke kalde mig en idiot, før jeg har sagt det her færdigt, for jeg havde virkelig brug for at sige det til ham. Jeg ringede til ham stort set efter, at jeg var kommet hjem, fordi jeg.. ja, jeg savnede ham måske allerede lidt, og så endte det med, at han sagde, at han elsker mig, og så fortalte jeg ham det hele.. det hele med, at jeg har brugt ham, men jeg sagde også til ham, at det ikke var sådan mere, og så lagde han på. Han lod mig ikke tale helt ud og få ham til at forstå, at jeg ikke bruger ham mere,” en tåre trillede ned af min kind, da jeg forklarede det, og jeg tørrede den arrigt væk.

HVORFOR havde jeg nu også sagt, at jeg ville melde mig til det åndssvage program?

”Hvornår må jeg fortælle dig, at du er en idiot? Nu?” Jade kiggede afventende på mig, og jeg nikkede med et suk.

”Hold kæft, hvor er du en idiot Perrie, selvfølgelig skulle du ikke sige det til ham! Jeg ved godt, at du er sådan en type, der har det rigtig dårligt med at holde sådan nogle ting skjult, men har du slet ikke tænkt på, at det måske kunne skade noget i mellem jer, hvis du sagde det?” hun slog sig for panden for t understrege, hvor dum jeg var.

”Jeg ved det godt, men jeg kunne bare ikke holde ud, at han ikke vidste, at jeg slet ikke lagde noget i det i starten. Men jeg tænkte jo bare, at hvis jeg sagde det til ham, så ville han forstå og rent faktisk tro på, at jeg holder af ham,” forsvarede jeg mig, men det hjalp ikke – hun rystede blot på hovedet.

”Det ændrer ikke på, at du er virkelig dum at høre på, skat. Men lad os nu spise noget is og have ondt af dig, og så finder vi ud af problemet med Zayn i morgen, ikke?” hun prikkede til isen for at give mig et tegn om, at jeg skulle spise mere af den. Og der skulle ikke særlig meget overtagelse til, før jeg gjorde det.

Vi sad og spiste lidt i stilhed, indtil Jade klappede sine hænder sammen så højt, at jeg fik et kæmpe chok af det.

”Oh my god, du må aldrig gøre det der mod mig igen,” udbrød jeg forskrækket med is halvt på vej ud af munden. Egentlig tog jeg mig slet ikke af, at jeg havde is over det hele, for det var bare Jade, der var her. Hun vidste alt om mig, og det skulle ikke undre mig, hvis hun havde set mig nøgen.

”Nej nej, det er godt med dig, Perrie, men hallo, vi bliver nødt til at se en film, og jeg begynder at græde og blive deprimeret, hvis vi ser en kærlighedsfilm, for så begynder du garanteret at tude, og så går det helt galt! Så vi skal se noget rigtig godt.. jeg ved ikke helt..” hun begyndte at tænke sig om, imens jeg kom til at grine over det, hun sagde.

Hun lød så panisk og nervøs over, at der var chance for, at jeg ville se en kærlighedsfilm, at jeg ikke kunne lade være med at grine. Jeg var ikke typen, der så kærlighedsfilm, når jeg var ked af det, for jeg var godt klar over, at det altid kun ville gøre mig endnu mere deprimeret, end jeg var i forvejen.

”Bare rolig. Men skal vi ikke lave totalt maraton i stedet for at se en film? Vi kunne jo se en serie, for jeg elsker virkelig serier overalt. Der er Private Practice, GhostWhisperer, Greys hvide verden, House, Gossip Girl, Lost, CSI – hvad vil du gerne se?” spurgte jeg om efter at have nævnt dem alle sammen.

Jade lavede store øjne over det jeg sagde og viftede derefter voldsomt med sin ske.

”Hvor mange serier kender du lige til, som du aldrig har fortalt mig noget om? Jeg kendte kun to af de der serier. Okay, der er løgn. Men jeg stemmer for GhostWhisperer. Det er så spændende,” hun så helt drømmende ud, da hun begyndte at tænke på det, og jeg grinede igen. Det var faktisk helt vildt, så meget Jade kunne hjælpe på mit humør.

”Så ser vi det. Jeg tror godt, jeg kan få min mor til at køre ned og hente sæson 1 og 2, hvad siger du til det?” jeg smilede stort og var allerede på vej ud af sengen, og Jade nikkede ivrigt. ”Der er nogle gange, hvor jeg elsker dig rigtig meget, fordi du har sådan en mor,” mumlede hun.

Jeg stoppede op i døren og vendte mig om med øjenbrynene trukket sammen mod hinanden. ”Jade, så er det ikke mig, du elsker, så er det min mor, du elsker for at være så sød,” belærte jeg hende, før jeg gik nedenunder.

 

Zayns synsvinkel:

Det var sku lige før, at jeg blev bange for mig selv, når jeg var sådan her. Hvad skete der lige for det? Mine tanker var ikke til at finde rundt i, og jeg lå ærligtalt bare i min seng og så tv. Hvor ynkelig kunne jeg blive? Jeg havde valgt at se en serie, så jeg ikke hele tiden skulle skifte film at følge med i, og siden GhostWhisperer, var den eneste serie, jeg havde herhjemme, var det den, jeg så.

Af en eller anden grund mindede det mig om Perrie. Noget sagde mig, at serien ville være noget, som hun også ville se, når hun kedede sig eller var ked af det, og måske havde det også hjulpet lidt på beslutningen om at se denne serie.

Okay, spørgsmålet var selvfølgelig, hvor meget af den jeg så, når jeg ikke tænkte på andet end Perrie. Nu, hvor jeg ikke rigtig havde hende, hvor jeg var sikker på, at hun var min, kunne jeg ikke tænke på andet. Hendes blonde hår, hendes duft, hendes blå øjne, hendes smil, hendes skønne grin, alt ved hende.

Et suk undslap mig, og jeg rakte slasket ud efter den øl, der stod på mit bord. Jeg plejede ikke at drikke, når jeg vidste, at vi skulle på arbejde dagen efter, men i dag var jeg lige glad. Selvfølgelig var jeg ikke fuld, men det hjalp bare en smule på et hele at få drukket lidt. Kender I ikke det?

Min mobil ringede, da jeg skulle til at starte et nyt afsnit, og jeg sukkede højt, da jeg så, at det var Niall. Jeg havde sagt til dem, at jeg gerne ville være alene, men selvfølgelig ville de ikke tillade mig det. Det undrede mig ikke engang.

”Ja?” sagde jeg roligt og stillede øllen fra mig igen. Der lød en underlig larm i baggrunden hos ham, før han svarede. ”Hey lad, jeg ville bare lige høre, hvordan det går? Du virkede virkelig nede her tidligere, og jeg ved godt du sagde, at vi skulle lade dig være, men jeg kunne ikke lade være. Du kender mig,” han grinede lidt, og det fik mig til at smile.

”Det er okay, Niall, det er faktisk helt fint. Jeg ligger her og ser en serie og drikker øl,” jeg grinede over, hvor latterlig jeg selv lød, når jeg sagde det til ham på den her måde.

Niall grinede kort. ”Du lyder lidt ynkelig, det indrømmer jeg. Hvad ser du? Er det noget, jeg ville interessere mig for?” spurgte han håbefuldt, og jeg sukkede. ”Hvis du har pizza, er det noget, du ville finde rigtig interessant, kan jeg godt sige dig! Jeg har ikke fået købt noget mad ind overhovedet, så jeg ved slet ikke, hvad jeg skal spise, og jeg magter ikke at gå ud, og jeg er sulten..” jeg lød mere og mere bedende.

Igen grinede Niall af mig, og jeg kunne let forestille mig, hvordan han rystede på hovedet af mig.

”Jeg kommer om 25 minutters tid,” sagde han så, og jeg grinede lettet. Så slap jeg for enten at droppe maden eller at gå ned og købe den. Oh, hvor jeg elskede ham.

------------------------------------------------------------------------------------

Oh hey venner, hvad synes I?

Der er lidt drama, men ikke sådan mega mega meget, I ved. Eller måske.. jeg ved det ikke, jeg håber bare, I kan lide det!

Mirah xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...