Dating in the Dark - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 feb. 2013
  • Opdateret: 19 apr. 2013
  • Status: Igang
Den 19-årige Perrie Edwards har været youtuber i godt og vel et år, hvor hun ligger covers og sange, hun selv har skrevet, ud. Perrie har efterhånden op mod 1 million subscribers, og hun har lovet sine fans, at hun vil melde sig til Dating in the Dark, når hun når det til de mange subscribers - så det gør hun, da tiden er inde. Hun regner med, at det blot vil gå ud på at deltage, og så er hun hjemme på hendes værelse igen, men sådan viser det sig hurtigt ikke at gå. Det management, der har fået øjnene op for hende, insisterer på, at hun skal gøre ting mod sin vilje, og hvad vil det føre til? *Little Mix er ikke sammen eller noget i denne movella*

345Likes
694Kommentarer
23783Visninger
AA

12. Every Breath

Det var næste dag, klokken var ved at være et godt stykke ud på eftermiddagen, Zayn var taget hjem, og jeg sad sammen med Jade. Jeg havde ligesom regnet ud, at jeg havde haft brug for at snakke med Jade om det, jeg havde fundet ud af i går. Hun var min bedste veninde, så selvfølgelig skulle jeg snakke med hende om det.

”Fortæl mig lige, hvad der skete i går, siden vi skal have den her snak i dag,” beordrede Jade med et forvirret blik, og jeg sukkede højt. Det var svært at forklare hende noget, som jeg ikke engang selv helt forstod.

”Jamen altså.. okay, det er vel mere eller mindre, at jeg fik skubbet tankerne om, hvem han egentlig er væk, og så kunne jeg godt mærke det, jeg var så begejstret over i starten. Men jeg er jo så forvirret, fordi det kan godt være, at jeg kan føle det sådan, men hvad hjælper det, hvis jeg ikke kan fjerne tanken om, hvem han er?” jeg støttede hovedet i mine hænder, som blev holdt ved, at jeg hvilede albuerne på bordet.

Jade lagde hovedet på skrå. ”Det ved jeg ikke, men du skal tænke på, at du lige meget hvad, skal ses med ham i to måneder – det var det, Tom insisterede på. Du kan jo se, hvordan det udvikler sig imens. Om det bliver bedre, eller om det bare bliver ved det samme. Det er nok lettere end at skulle vælge nu,” foreslog hun, og jeg nikkede.

”Ja, det har du vel egentlig nok ret i. Jeg får bare mega dårlig samvittighed over at skulle bruge ham på den måde, hvis du forstår mig,” sukkede jeg, og hun spærrede øjnene op. ”Dig? Dårlig samvittighed omkring noget med ham? Det var nok noget af det sidste, jeg havde forestillet mig skulle komme fra din mund,” drillede hun, og jeg himlede med øjnene.

”Ja, ja, det er godt med dig, tosse. Jeg fortalte ham jo i går, at jeg var forvirret og sådan noget, og at jeg hader bandet og det.. og han blev slet ikke sur. Det var så forvirrende, for han lagde sig bare nærmest til at sove og i formiddags, før han tog af sted, gjorde han ikke andet end at invitere mig med til deres koncert i aften, så jeg fik mere chance for at møde de andre drenge. Det takkede jeg selvfølgelig ja til, men det undrer mig bare, hvis du forstår,” jeg blev ved med at holde øjenkontakten med hende, imens jeg snakkede.

”Se, det er allerede forbedringer. Du virker ikke engang irriteret over, at du skal tilbringe aftenen sammen med dem. Men ja, det er vel lidt mærkeligt – han er nok bare totalt head over heels for dig, så han ikke tænker nærmere over det, du siger til ham,” foreslog hun, og jeg bed mig i læben.

Det er ikke fair overfor ham, den stakkels dreng.

”Du har ret. Og skal du være med til at lave en ny video til mine dejlige fans? Det er ved at være lidt for lang tid siden, synes jeg nok,” grinede jeg, og hun nikkede ivrigt. ”Det er jeg helt med på. Så længe vi ikke skal synge selvfølgelig, for det har jeg ikke lyst til,”

Jeg slog hårdt til hende, for hun sang altså også som en engel. Hun ville ikke indrømme det overfor sig selv, og det var lige meget, hvor mange gange jeg insisterede på, at hun sang så fandens godt, som hun rent faktisk gjorde. Hun ville bare ikke indse det.

”Hold nu kæft, Jade, du synger så godt jo. Men det må du selvfølgelig selv om,” jeg sukkede opgivende. Tvang hjalp ikke rigtigt på hende – deprimerende nok da. Hun smilede. ”Jeg kan sidde og lave sjove ansigter imens, lyder det ikke bare meget bedre?” hun kiggede uskyldigt på mig, og jeg nikkede ivrigt.

”IH jo da! Ej, men jeg tror ikke, jeg vil ligge en op, hvor jeg synger. Jeg vil hellere bare lave en, hvor vi to snakker, og så vil jeg måske vise dem to forskellige sæt tøj, og så kan de vælge, hvad jeg skal have på i aften, for jeg er ganske enkelt fuldstændig blank. Jeg hader at skulle vælge tøj. Åh gud, så skal jeg endda også udvælge to sæt, som de kan vælge imellem,” jeg kiggede hen på Jade med panik i øjnene, men hun gjorde ikke andet end at grine af mig.

”Du er så dum. Skal jeg vælge noget til dig?” tilbød hun, og jeg kunne praktisk talt falde hende om halsen og kysse hende, fordi hun tilbød det. Det var det sødeste, hun nogensinde havde gjort for mig. Okay, ikke helt, men lige nu forgudede jeg hende bare for det.

”Har jeg nogensinde sagt til dig, at du er min gud?” grinede jeg, og hun grinede hurtigt med mig. Så nev hun kort i min venstre kind. ”Nej, men det ved jeg godt, at jeg er. Er det tøj til koncerten eller?” hun begyndte at slentre hen til mit tøjskab.

”Ja, selvfølgelig er det det,” svarede jeg, som om hun var dum. Det var da også lidt et dumt spørgsmål, giv mig lige ret her. Godt så.

”Okay, jamen så vil jeg da lige tænke lidt,” mumlede hun, og jeg fnøs. ”Det er da nyt min skat. Jeg tror ikke, det er sundt for dig at begynde på ting, som du ikke er vant til,” drillede jeg, og hun lavede en fornærmet lyd. ”Nu synes jeg lige, at du skal snakke ordentligt til mig du. Nu er jeg så sød at hjælpe dig, og så er det her takken? Det må jeg sige,” hun prøvede at blive ved med at holde den fornærmede maske, men det gik ikke just godt.

”Ja, ja, okay, jeg falder på knæ for dig og beder om tilgivelse eller forladelse, eller hvad fanden det nu hedder. Er det godt nok for dig?” jeg blinkede uskyldigt et par gange med mine øjne og de lange øjenvipper. Hun tænkte sig kort om.

”Okay så. Kun, fordi det er dig,” 

 

***

 

”Hvordan ser jeg ud? Ser jeg okay ud? Hjælp mig lige her, for jeg ved det altså ikke!” jeg drejede rundt foran min mor, så hun bedre kunne se, hvad jeg havde på.

Mine fans/subscribers havde valgt, at jeg skulle have en lyselilla kjole på, som var stram omkring overkroppen, men så blev løs fra hofterne af og ned til over knæene, hvor den sjovt nok ikke var længere. Min mor kiggede lidt.

”Du ser fantastisk ud. Men prøv med at sætte dit hår op i stedet for at have det løst hele tiden, for jeg tror altså, at det vil være meget pænt også. Jeg kan godt flette det i sådan en slags sidelæns fletning, hvis du gerne vil have det?” tilbød hun, og jeg nikkede hurtigt og satte mig på røven lige foran hende, så hun kunen flette.

”Her, jeg har en elastik, så du kan bare flette. Har du for resten lyst til at køre mig derhen? Jeg har ikke rigtig lyst til at køre selv i dag, men jeg kan selvfølgelig godt, hvis du ikke har lyst,” spurgte jeg, imens hun gik i gang med at redde mit hår med fingrene.

”Jeg kan godt køre dig. Så kan jeg jo også komme hen og sige hej til min svigersøn igen,” drillede hun, og jeg kunne ikke lade være med at grine. ”Årh hold nu op, mor,” jeg prikkede hende på benet, så det gav et lille sæt i hende.

”Du må ikke prikke til mig på den måde, hvis du gerne vil have, at de skal blive ordentligt. Jeg kan selvfølgelig også bare flette det grimt, når du prikker til mig,” hun hev mig drillende i hovedet, så jeg lænede det lidt til siden. Mit hår var lidt småsart, okayyyy?

”Okay, okay, jeg skal nok lade være. Tror du egentlig, at der er mange, der kommer til at hade mig?” spurgte jeg. Hun flettede hurtigt. ”Det er umuligt at hade dig, det ved du da også godt,” svarede hun med en rolig stemme, og jeg sukkede.

”Du ved godt, hvad jeg mener. Når jeg bliver set med Zayn og alt det, så er der garanteret nogen, der begynder at ville dræbe mig for selv at få ham, tror du ikke?”

Hun flettede færdigt og lagde hænderne på mine skuldre. ”Det ved du ligeså godt, som jeg gør. Men hvis du er bange for det, skal du bare huske på, at du selv beder om det. Du har også altid ønsket dig et liv, hvor du var superstjerne, ikke? Det er sådan noget som det, der hører med, og det er der bare ikke noget at gøre ved,” forklarede hun.

”Jeg ved det godt. Jeg har bare hørt noget om, at directioners kan være ekstrahårde. Altså, selvfølgelig kender jeg ikke den rigtige historie, men der har gået rygter om, at det stort set var fans, der fik splittet Taylor og Harry ad, da de datede,” forklarede jeg. Min mor gav mig et kort kys på kinden.

”Det ved jeg heller ikke noget om, men du er en stærk pige, så lige meget hvad ved jeg, at du godt kan holde det ud, ikke?” jeg kunne høre på hendes stemme, at hun smilede, og det gjorde også mig rigtig glad.

”Tja.. Tak, fordi du ville ordne mit hår for resten. Skal vi køre?” jeg rejste mig op fra gulvet på en meget uelegant måde og gik ud i entréen. Efter et minuts overvejelse valgte jeg at tage et par vans på. Man behøvede jo ikke altid tage høje sko på, bare fordi man skulle ses med kendisser. Hende der Rita Ora gik da også tit i gummisko – det havde jeg i hvert fald set på flere billeder. Hun var egentlig mega awesome, når nu jeg tænkte over det.

Hurtigt skubbede jeg tankerne om den søde sanger væk og tog fat i min læderjakke, som jeg hurtigt pakkede mig ind i. Jeg nægtede at komme for sent til det her, så jeg måtte nok lade være med at falde helt væk i tanker. Det havde jeg en meget dårlig vane med at gøre hele tiden.

Min mor låste døren efter os, og kort efter sad vi ude i bilen, der i øvrigt var fuldstændig gennemkold, fordi den havde stået i skyggen i flere dage. Øv.

 

Zayns synvinkel:

Jeg havde godt lyttet til Perries ord i går, men det var ikke noget, som jeg gik yderligere meget op i. Der måtte jo ligesom være en grund til, at hun havde valgt, at hun godt ville ses med mig igen, og hun havde jo også takket ja til at ville med til koncerten her til aften.

Så kunne hun rigtigt hilse på de andre, hvilket hun ikke nåede i går – desværre. Derudover så ville folk også rigtigt få øje på hende, hvis ikke de da allerede havde det fra det billede, som hun havde lagt ind.

Jeg havde ikke læst så mange kommentarer til det, men jeg glædede mig til at høre reaktionen på hende, og jeg var så fandens bange for, at folk virkelig ikke kunne lide hende. Hvad ville jeg så gøre? Hvad var der så at gøre? Intet?

Men jeg var faktisk ret overbevist om, at hun ikke var en type, der tog så meget hate til sig. Hun virkede som sådan en, der var god til at holde det ude, når der var noget, hun ikke ville høre på, og det kunne jo ikke være mere perfekt end det. Det var det, man havde brug for, når man datede en kendt.. dog kunne jeg selvfølgelig også tage fejl af hende, og det kunne være, hun slet ikke kunne klare sådan noget.

Jeg havde alt for mange tanker i mit hoved til, at jeg kunne fokusere på, at jeg om lidt skulle lave en koncert. Perrie skulle lige ankomme først, og så var der ellers koncert, og jeg håbede, jeg kunne invitere hende med ud og spise bagefter. Det ville være hyggeligt og få det hele til at virke mere som en date.

”Så, Zayn, nu tror jeg sandelig, at din store kærlighed kommer,” drillede Louis, og jeg himlede med øjnene. ”I behøver altså virkelig ikke drille mig med det, drenge. Og specielt ikke, når hun er her, for så bliver jeg altså for alvor irriteret,” advarede jeg dem i samme sekund, som døren gik op.

Perrie kom ind efterfulgt af hendes mor, og jeg kunne let regne ud, at hun gerne ville hilse på mig – ellers kunne jeg ikke lige gætte mig til, hvad hun lavede her.

”Hey,” sagde jeg med et det mest charmerende smil, jeg kunne få frem, og med det samme smilede Perrie. Hun satte farten en anelse op, imens hun tog de sidste skridt hen til mig for at gå ind i det kram, jeg lagde op til. Den søde duft, som hendes parfume gav hende, trængte hurtigt ind i mine næsebor og gjorde mig helt glad. Det var en duft, som jeg regnede med, at jeg skulle vænne mig til at færdes i.

Jeg ville i hvert fald meget gerne vænne mig til det.

”Heeeeej!” sagde hun glad og trak sig lidt væk, så hun kort kunne give mig et kys på læberne. Hun virkede mere ivrigt efter det, end hun havde gjort på noget tidspunkt før, men jeg gik ud fra, det vel kun var, fordi hun havde tænkt mere over det, hun selv havde sagt i går. Måske var hun fuldstændig overbevist om, at der altså var noget i mellem hende og jeg, og at hun ikke kunne skubbe det væk.

Jeg rettede opmærksomheden mod hendes mor, der også gik frem for at give mig et kram. Hun var en af de mødre, der gav kram til folk, selvom de ikke kendte hinanden så ufatteligt godt, og det elskede jeg. Jeg følte mig altid så velkommen i familien, når det var tilfældet.

”Er du klar på at give den gas på scenen?” spurgte hun, og jeg kunne ikke lade være med at grine lidt. ”Bestemt da,” jeg ville have udvidet mit svar lidt, men det nåede jeg ikke, da Louis og Harry kom slentrende.

Perries mor kiggede nysgerrigt på dem, og Louis rakte hurtigt hånden frem.

”Jeg er Louis, og det er Harry,” han præsenterede dem begge to, hvilket resulterede i, at Harry hurtigt tog fat i hendes hånd – så virkede det da lidt som om, at han godt kunne finde ud af at præsentere sig selv.

”Okay, mor, jeg tror, at du smutter nu, okay?” Perrie puffede hentydende til sin mor, og hun grinede af hende. ”Nå, så du vil gerne slippe af med mig, hva? Det er okay. Hvornår ses vi? Skal jeg hente dig bagefter?” spurgte hun og kiggede på Perrie.

Perrie skulle til at svare hende, da jeg rømmede mig for ikke at virke uhøflig. ”Faktisk tænkte jeg på, Perrie, om du ville med ud og spise i aften, efter koncerten? Jeg kan let køre dig hjem bagefter,” spurgte jeg genert.

Det gjorde mig altså virkelig genert, at jeg stod og spurgte om det, når hendes mor stod og kiggede på. Perrie tøvede kort, før hun nikkede. ”Det vil jeg meget gerne.. Og mor, nu smutter du, og jeg kommer hjem senere.. når jeg engang kommer hjem,” grinede hun. Hendes mor nikkede blot, før hun sagde farvel til os og forsvandt den vej, som hun lige var kommet af.

 

Perries synsvinkel:

Det begyndte at gå mig på nerverne, at han var så glad for mig. Ikke, fordi det var irriterende eller omklamrende, men fordi jeg ikke følte det samme tilbage. Det var ikke lige så slemt, som det havde været i starten, men alligevel kunne jeg ikke lade være med at få den værste skyldfølelse omkring det.

Han ville så gerne gøre mig glad – han inviterede mig ud og spise efter en koncert, hvor han garanteret var helt ufatteligt træt, men han gjorde det, fordi han ville bruge sin tid sammen med mig. Det gik mere og mere op for mig, hvor dårligt et menneske jeg egentlig var.

Min mor gik, og jeg var dermed ladt alene tilbage sammen med Louis, Harry og Zayn. Det medførte, at stemningen var akavet, og det endte med at Louis tog sig sammen.

”Oh, Harry, jeg tror, det er på tide, at vi smutter. Bare skynd dig lidt Zayn, for vi skal på om ti minutter,” jeg vidste godt, hvad Louis drillede med, at vi skulle, og jeg himlede med øjnene af ham. Det var rent faktisk bare direkte irriterende, og der kom min irritation til dem tilbage. Jeg havde altid haft et billede af, at de havde været barnlige, og det blev der bevist lidt her.

”Glæder du dig til at høre os? Jeg gætter på, at du ikke rigtig har hørt nogle sange, siden du sådan hader os? Eller har hadet,” han grinede lidt, og jeg smilede svagt. Det var ikke engang sjovt, når man sad i mit sted, men han skulle stadig ikke vide, at jeg halvt brugte ham og så alligevel ikke.

”Det har du ret i – jeg kan ikke lige frem prale af at have hørt særlig meget af jer, men jeg kender da What Makes You Beautiful og Little Things,” svarede jeg stolt, ”men jeg glæder mig. Jeg har nok taget fejl, og I synger jo uden tvivl godt,” svarede jeg roligt, og han så helt genert ud.

Lige meget hvad, så måtte jeg indrømme, at han altså så virkelig, virkelig godt ud. Jeg havde troet, at det kun var noget på billeder, men han så lignede fandeme en gud.

”Okay, vi snakker sammen bagefter, okay, for du skal ikke til at blive forsinket og alt muligt på grund af mig. Så gå hen til de andre drenge, så snakker jeg med ham der vagten om, hvor jeg skal sidde,” insisterede jeg, og han nikkede.

”Jeg bliver nervøs ved tanken om, at du skal se med,” indrømmede han og gav mig et kys på kinden. Jeg smilede kort. ”Det behøver du skam ikke blive, for du gør det nok godt. Vi ses snart,” smilede jeg, og han nikkede.

Nu var jeg så officielt til min første One Direction koncert og faktisk også min første koncert i år. Jeg var lidt bagud.

-------------------------------------------------------------------------------------------------------

HVAD SYNES I, HVAAAA?

I skal forresten huske at huske på, at Perrie altså stadig mangler at fortælle ham en del af sandheden. Hun har jo ikke fortalt, at hun rent faktisk er blevet bedt om at udnytte ham, vel? 

Undskyld for eventuelle fejl.

Mirah xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...