Dating in the Dark - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 feb. 2013
  • Opdateret: 19 apr. 2013
  • Status: Igang
Den 19-årige Perrie Edwards har været youtuber i godt og vel et år, hvor hun ligger covers og sange, hun selv har skrevet, ud. Perrie har efterhånden op mod 1 million subscribers, og hun har lovet sine fans, at hun vil melde sig til Dating in the Dark, når hun når det til de mange subscribers - så det gør hun, da tiden er inde. Hun regner med, at det blot vil gå ud på at deltage, og så er hun hjemme på hendes værelse igen, men sådan viser det sig hurtigt ikke at gå. Det management, der har fået øjnene op for hende, insisterer på, at hun skal gøre ting mod sin vilje, og hvad vil det føre til? *Little Mix er ikke sammen eller noget i denne movella*

345Likes
694Kommentarer
23594Visninger
AA

5. Closer

Perries synsvinkel:

Der var omkring en 10 minutters tid til, at vi skulle på den første date her. Det havde været sjovt, for Zayn og jeg havde inviteret hinanden ud. Man kunne jo selv vælge, hvem man ville sende et brev til og invitere ud, og vi havde åbenbart den helt samme smag.

Jeg blev faktisk mere rolig af den grund, samtidig med jeg blev nervøs. Så var det som om, at jeg havde et eller andet at leve op til.

Grace rendte underligt forvirret rundt og vidste egentlig ikke helt, hvad hun skulle gøre af sig selv. Hun havde også snakket om, at hun var rimelig nervøs for hendes date, så det kom egentlig ikke helt bag på mig. Men hun var sød.

”Tag det nu roligt, det skal nok gå. Tænk på mig, jeg er den første af os, der skal på date, og det skal jo nok blive spændende, huh? Så kan jeg da i det mindste fortælle jer, hvordan det var. Seriøst, jeg er nervøs,” sukkede jeg og kiggede mig i spejlet.

Jeg havde taget et en stram, højtaljet, sort nederdel på og så en let lyserød trøje, som jeg havde sat ned i. Den puffede ikke, for det var sådan en, der sad helt stramt til kroppen. Jeg elskede faktisk trøjen, så det var meget godt jo.

Mit hår hang løst ned, så det var ikke så meget, jeg havde gjort ved det. Bare redt det igennem og lige rettet det, så det ikke strittede eller noget i den stil.

”Du ser virkelig flot ud, Perrie. Jeg misunder virkelig dit udseende,” mumlede Fawn, og jeg lavede en underlig ’pff’ lyd af hende. ”Hold din mund, du er selv virkelig smuk. Og nu synes jeg ikke, at vi skal snakke om udseende mere. Jeg skal derind om 5 minutter, så jeg skal nok lige til at gå hen til rummet og sådan noget,” sukkede jeg.

De andre ønskede mig held og lykke med daten, imens jeg selv havde mere end travlt med at tænke på, hvordan jeg skulle overleve at komme nogen steder hen, når jeg var alene i mørket. Sidste gang havde jeg været sammen med Fawn og Grace, og der havde jeg gået bagerst. Og jeg var ikke særlig vild med mørke, så det skulle vel nok blive sjovt.

Så måtte man vel bare håbe, at Zayn var sådan en, der beroligede pigerne (hehe).

”Så er det nu,” smilede en dame til mig og åbnede døren. Jeg tog en dyb indånding, før jeg begav mig ind i rummet. Mørket omsluttede sig om mig, og jeg fik den samme ubehagelige følelse, som jeg havde haft, da vi var herinde første gang. Og det var altså ubehageligt.

”Hey,” lød en hæs stemme til højre for mig, og jeg var ved at skrige igen. Jeg måtte seriøst stoppe med at få et chok af at være herinde.

”Hej… Hvor er du henne?” spurgte jeg dumt, og det fik ham til at grine. Pludselig mærkede jeg en hånd gribe fat i mig. ”Jeg er her,” mumlede han så, og det fik mig til at rødme. Heldigvis kunne han ikke se det.

”Ja, det fornemmer jeg lidt,” svarede jeg dumt og lod ham lede mig hen til en sofa. Han duftede virkelig godt, og det var helt klar endnu et plus til ham. Det var simpelthen noget af det bedste, når fyre duftede godt.

Jeg fik sat mig ned uden det helt store rabalder, og selvom jeg var bange for, at det ville blive akavet, blev det det slet ikke.

”Så.. vil du virkelig gerne være sanger?” spurgte han om, og jeg kunne ikke lade være med at ligge mærke til, at han havde en vildt dejlig accent. Jeg skulle lige til at nikke, da jeg igen huskede mig selv på, at han ikke kunne høre mig.

”Ja, det vil jeg gerne. Jeg var faktisk ikke helt ærlig, da jeg fortalte om mig selv, men det var kun, fordi jeg ikke ville have, at der var nogen, der valgte mig ud fra det. Jeg er youtuber. Altså, jeg ligger flest videoer ind, hvor jeg synger sange, som jeg har skrevet. Og covers selvfølgelig også,”

Helt fra starten af havde jeg sagt til mig selv, at jeg ville sige det til fyren, når vi var på date. Det var kun førstehåndsindtrykket, der ikke skulle afhænge rigtigt af, at jeg var sanger. Eller noget i den retning da.

”Wow. Hvor mange subscribers har du så?” spurgte han nysgerrigt om. Det var virkelig underligt at sidde og snakke med en, som man ikke kunne se. Men samtidig var det også meget rart. Man behøvede ikke rigtig at tænke over, hvordan man se ud, og det var bare så meget mere afslappende, end jeg egentlig lige havde regnet med.

”Jeg er lige rundet 1 million. Det var derfor, jeg meldte mig til. Jeg lovede dem, at jeg ville være med i programmet, når jeg rundede så mange, og det gjorde jeg en uge inden sidste tilmeldingsfrist,” forklarede jeg roligt.

En underlig lyd undslap ham, som om han ikke helt vidste, hvad han skulle sige – forståeligt nok. Måske var han ikke lige vant til, at der var folk, der var sådan relativt kendte, der snakkede med ham, men det var hyggeligt. Hans personlighed havde virkelig gjort et eller andet ved mig indenfor de gange, hvor vi havde snakket sammen.

”Shit, det er da også virkelig mange! Er der så ikke nogen, der betaler dig eller noget? Er det ikke noget med det, når man kommer over et eller andet antal subscribers?” spurgte han så om.

”Jo, det er rigtigt, og jo, jeg bliver betalt for det. Det er nok derfor, jeg har råd til alt det tøj, jeg har fået købt mig. Det er ikke så godt,” jeg kunne ikke lade være med at grine lidt, og han grinede hurtigt med mig.

”Syng for mig,” opfordrede han så, og jeg tav med det samme. Det ville da være vildt akavet, og så ville det bare virke som om, at det kun var mig, der blev snakket om her.

”Syng med mig,” sagde jeg så, da det gik op for mig, at han havde sagt sidste gang, at han godt kunne synge. Han havde i hvert fald hentydet rimelig meget til det. Et hæst grin undslap ham, og jeg kunne næsten gætte mig til, hvordan han rystede på hovedet.

”Nej, det tror jeg godt, du kan selv,” mumlede han så. Jeg sukkede. Hvorfor var det, at han ikke gad synge med mig, hvis han godt kunne synge? Så kunne det da nærmest kun blive sjovt.¨

 

Zayns synsvinkel:

Det var ikke, fordi jeg som sådan ikke havde lyst til at synge med hende, for jeg elskede jo at synge - jeg var bare gange for, at hun ville opdage mig. Jeg ville ikke røbe, at det var mig. Det skulle hun selv se, når lyset blev tændt, for så var jeg helt sikker på, at hun ikke ville blive ved med at gå på dates med mig, fordi jeg var mig.

Jeg anede jo egentlig ikke, om hun godt kunne lide os som band, for hvis hun kunne, ville hun nok kunne genkende min stemme. Men til gengæld var jeg mega nysgerrig efter at høre hendes stemme, når hun sang.

”Hvis nu vi lader som om, du kan se de hundeøjne, jeg laver?” sagde jeg så og lavede rent faktisk hundeøjne. Jeg kunne ikke lade være med det, for det var som om, at det bare kom af ren refleks.

Et grin undslap hendes læber, og det fik mig til at smile stort. Hun havde virkelig et sødt grin, og det samme med hendes stemme. Det var som om, at bare grinet og hendes stemme gav positive energier, altså.

Så sukkede hun lidt. ”Mener du virkelig det?” spurgte hun så, og jeg var hurtig til at nikke, selvom hun ikke kunne se mig. Det var egentlig til at blive sindssyg over, for man var vant til, at folk kunne se ens mindste træk, men det kunne hun jo ikke. ”Ja, jeg mener det,” insisterede jeg så.

”Så vælg en sang, jeg skal synge,” hun lød udfordrende. Det var vel kun fair, når jeg ville have hende til at synge. Jeg tænkte mig lidt om, før jeg svarede.

”If I were a boy,” sagde jeg så efter en tænkepause. Hun tøvede lidt, og jeg kunne svagt høre, hvordan hun kort gennemgik teksten i hovedet. Ja, det kunne jeg høre – kender I ikke det? Der er så stille, at man kan høre, om folk bevæger læberne en smule?

“If I were a boy even just for a day

I'd roll out of bed in the morning

And throw on what I wanted and go,”

 

Hun tav, da hun havde sunget det første. ”Bliv ved, det lyder vildt godt,” forsikrede jeg hende, og hun begyndte igen:

 

“Drink beer with the guys
And chase after girls
I’d kick it with who I wanted
And I’d never get confronted for it.
Cause they’d stick up for me.

If I were a boy
I think I could understand
How it feels to love a girl
I swear I’d be a better man.”

 

Hendes stemme var virkelig smuk, og jeg fik helt kuldegysninger af at lytte til hende. Hendes klang var perfekt, og jeg var overbevist om, at hun let kunne komme langt indenfor musikkens verden. Hun havde i hvert fald stemmen til det.

Helt ærligt, så anede jeg ikke hvad jeg skulle svare. Hun havde virkelig overvældet mig. Selvfølgelig havde jeg regnet med, at hun kunne synge, når hun sagde det, men at det var i sådan liga, havde jeg ærlig talt ikke regnet med. Det var jo helt vildt, at hun kunne så meget.

”Har du gået til sang?” udbrød jeg, da hun stoppede med at synge. Der gik lidt tid, før hun svarede. ”Nej, hvorfor? Var det okay?” hun lød virkelig nervøs, og jeg kunne ikke lade være med at gribe fat i hendes hånd.

”Om det var okay? Nej! Det var helt perfekt jo! Hvor har du lært at synge sådan henne?” jeg kunne nærmest ikke styre min begejstring, og den var så stor, at jeg ar tæt på at sige, at jeg var en del af One Direction. Bare for at fortælle hende, at jeg ikke var en eller anden uerfaren ting, der sad og fortalte det til hende, for hun ville uden tvivl tro mere på det, hvis hun vidste, at jeg var mig – Zayn fra One Direction.

”Mener du virkelig det?” hun lød som en, der var virkelig smigret, og derudover gjorde hun intet for at fjerne hendes hænder fra mine. Det var rart. Det var virkelig som om, at der var en eller anden god kemi i mellem os.

”Ja, jeg siger det da i hvert fald ikke for sjov. Det var jo helt sygeligt. Jeg sidder stadig med kuldegysninger – prøv selv at mærke,” jeg ledte hendes hånd op til min arm, som var let at mærke det på. Jeg havde kun en hvid t-shirt på, men det kunne hun jo ikke se.

Hun grinede en anelse genert, da hun mærkede det, før hun langsomt fjernede hånden.

”Jeg har en idé!” udbrød hun så lige pludselig, som om hun havde vundet i lotteriet eller noget i den stil. Jeg rettede opmærksomheden fuldstændig i mod hende. ”Jaa?” sagde jeg så for at få hende til at snakke.

”Skal vi ikke prøve at mærke rundt på hinanden? Og det lyder så forkert, men så vi får sådan en fornemmele af, hvordan vi ser ud og er.. bygget sammen. Og hold nu op, hvor lyder det dog akavet,” hun kunne ikke lade være med at grine, og jeg grinte med hende. Men det var en god idé.

”Lad os dog gøre det,” sagde jeg så, og hun grinede lidt mere. ”Okay, jeg starter,”

Jeg sad lidt halvnervøst og ventede på, hvor hun ligesom ville ramme først. En del af mig var en smule bange for, at hun ville komme til at prikke mig i øjet eller noget i den stil, og det havde jeg ikke rigtig lyst til.

 

Perries synsvinkel:

Jeg følte mig utroligt akavet, da jeg løftede min hånd. I mørket var det umuligt at sige, hvor jeg egentlig ville ramme henne, men fordi jeg havde en lille smule fornemmelse, kunne jeg nogenlunde sige, hvor hans ansigt var, så jeg ramte det hurtigt – hans kæbe.

Det første, jeg lagde mærke til, var, at han havde en lille smule skægstubbe – ikke, at det gjorde noget. Faktisk var det meget sexet på et eller andet punkt. Jeg kunne tydeligt mærke, at han havde meget markerede kæbelinjer, og det var sku også helt klart et plus. Det var flot, hvis en fyr havde det.

”Det her føles underligt,” grinede jeg, imens jeg lod mine hænder glide længere op, indtil jeg nåede hans hår. Det føltes underligt og rart på samme tid, men jeg kunne godt mærke, at det var sat med voks. Det var måske lidt ulækkert i sig selv at sidde og rode rundt i det, men hvad fanden, altså. Efterhånden var det sku halvdelen af befolkningens fyre, der brugte voks, så det var helt fint for mig.

 

Zayns synsvinkel:

Jeg kunne ikke lade være med at smile lidt, da hun til sidst fjernede sine hænder fra mig. Det var ærlig talt lidt underlig, at en fremmed pige stod og rørte ved en på den måde – hun var ligesom også endt med at føre hænderne ned over min krop, fordi hun skulle have en fornemmelse af, hvordan jeg så ud kropsmæssigt.

Nu var det så min tur.

Først startede jeg ved hendes hår, og jeg kunne hurtigt konstatere, at det ikke var særlig langt. Altså, det var ikke helt kort som en drengefrisure, det var bare ikke særlig langt, som så mange andre havde deres hår. Ikke, at det gjorde mig noget.

Mine fingre gled længere ned over, og til sidst løb de langs hendes læber. Jeg vidste ikke, om læber kunne virke søde, for det ville virke åndssvagt at sige, men jeg kunne godt lide dem. De var bløde og fugtige på en ikke alt for fugtigmåde. Bare normalt. Det var sådan, det skulle være.

”Må jeg også mærke.. din krop, eller er det for grænseoverskridende?” spurgte jeg om derefter, og hun tænkte sig om en lille smule. ”Det er vel kun fair, hvis du godt må,” grinede hun så, og jeg grinede hurtigt med hende. Det havde hun vel egentlig ret i.

Derfor lod jeg min hånd glide længere ned og kort over hendes bryster, der lod til at have en helt perfekt størrelse. For mig virkede hun allerede helt perfekt, og det var sygt, at jeg kunne føle det, når jeg ikke havde set hende for mine egne øjne.

Et fnis undslap hende læber, da jeg gjorde det, og jeg kunne godt forstå hende. Det måtte virke lidt underligt for hende. Mine hænder gled længere ned af hendes krop, og jeg fornemmede straks, at hun ikke var tyk. Tværtimod var hun slank uden at være alt for tynd. Sådan virkede det i hvert fald for mig.

Til sidst lod jeg dem glide endnu længere ned og over hendes numse. Den lod også til at have en perfekt form. Hverken for stor eller for lille, og jeg begyndte at undre mig over, om denne Perrie her bare var perfekt, eller hvad det var for hende.

Hun virkede alt for sød og havde en alt for flot krop til, at det kunne passe. Det var lidt underligt, at jeg skulle støde på en, der var sådan, i det her program.

Det gav mig faktisk lyst til at lære hende at kende udenfor programmet, selvom jeg havde sagt til drengene, at jeg udelukkende ville være med for den gode sags tjeneste, det nu engang var.

..men det ville da ikke gøre noget, hvis jeg måske fandt en interessant person her, som jeg ville have lyst til at lære at kende, vel?

Der gik lidt yderligere tid, hvor vi snakkede, da vi havde sat os ned i sofaen igen, og pludselig var det tid til, at daten var slut. Desværre. Jeg havde lyst til bare at sidde her hele dagen og holde hende i hånden og snakke i mørket. Det var hyggeligt.

Perrie var den, der først gik ud, og det efterlod mig alene tilbage, indtil jeg fik besked på, at jeg kunne gå ud.

Mit smil var slet ikke til at holde væk, da jeg kom ind til de to andre mænd, der kiggede afventende på mig. Deres smil blev også kæmpestort, da de kiggede på mig.

”Fuck!” endte jeg bare med at udbryde helt glad, og et lille grin fulgte også med. Jonas grinede. ”Det var en succes?” gættede han på, og jeg nikkede, imens jeg tænkte på denne Perrie, jeg slet ikke kendte udseendet på. Det var faktisk sjovt t lære en person at kende på den måde. Så dømte man ikke ud fra udseendet.

”Det var en mega succes. Jeg sværger drenge, hun er så dejlig! Hun snakker løs, og alligevel er hun genert og bange for, at hun siger noget forkert, og bare hendes stemme får mig til at smile. Og så har hun verdens lækreste krop – hun gav mig lov til at røre ved den, så jeg ligesom kunne få en fornemmelse af, hvordan hun ser ud – og hun synger SÅ godt. Jeg var virkelig tæt på at røbe, at det var mig fra One Direction, så hun ville tro på de komplimenter, jeg gav hendes sangstemme. Det var helt sindssygt, det hun kunne. Jeg får kuldegysninger bare ved at tænke på det – se!” jeg rakte armen frem mod dem.

Jeg var godt klar over, at jeg snakkede løs og ikke var til at stoppe, men det var lige meget. Lige nu var jeg helt vildt glad, fordi hun var så sød. Vi klikkede så godt, og det havde jeg ikke oplevet med nogen pige i rigtig, rigtig lang tid.

Hurtigt tog jeg min mobil frem og skrev til alle drengene i en fællesbesked:

”Okay drenge – I vinder. Der er en pige her, der simpelthen bare er noget nær perfekt indtil videre.” det var det eneste, jeg skrev, for ellers ville de garanteret begyndte på et eller andet.

Jeg ville ikke virke alt for begejstret – endnu. Det skulle nok komme.

--------------------------------------------------------------------------------------------------------

Hæhæ, Mirah er simpelthen så sød, at hun lader mig rette hendes kapitel og publicere det, - fordi hun er doven, fed undskyldning. Den virker overraskende nok, for jeg gjorde det, haha -  selvom hun burde være bange, for jeg kunne jo finde på at Movellas-rape hende - okay, nej. Ville jeg aldrig kunne finde på at gøre mod sødesødesøde Mirah, hihi.

Signe x

 

Nåååå, søde babyer.

De kom lidt tættere på hinanden i det her kapitel, og hvad siger I til det? Jeg vil gerne lige sige, at det, der sker, under de her dates, er noget, som jeg har set selv, så deeeet :-D 

Zayn er begejstret over hende - tror I også, at hun er ligeså begejstret over ham? Og hvad tror I, at det vil føre til i fremtiden?

Mirah xx

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...