Dating in the Dark - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 feb. 2013
  • Opdateret: 19 apr. 2013
  • Status: Igang
Den 19-årige Perrie Edwards har været youtuber i godt og vel et år, hvor hun ligger covers og sange, hun selv har skrevet, ud. Perrie har efterhånden op mod 1 million subscribers, og hun har lovet sine fans, at hun vil melde sig til Dating in the Dark, når hun når det til de mange subscribers - så det gør hun, da tiden er inde. Hun regner med, at det blot vil gå ud på at deltage, og så er hun hjemme på hendes værelse igen, men sådan viser det sig hurtigt ikke at gå. Det management, der har fået øjnene op for hende, insisterer på, at hun skal gøre ting mod sin vilje, og hvad vil det føre til? *Little Mix er ikke sammen eller noget i denne movella*

345Likes
694Kommentarer
23590Visninger
AA

20. Be With You

Da jeg vågnede, var mit hoved langt mere klart, end det havde været i går. Det var som om, at jeg havde tænkt i søvne, for der var i hvert fald noget, der var gået op for mig; jeg skulle snakke med Jade. Hun insisterede på, at hun havde noget at sige, en undskyldning, og så kunne jeg jo godt lytte på det. Jeg ville kunne se, hvis hun løj.

Træt langede jeg ud efter min mobil og gabte, da jeg kiggede på klokken. Den var kun 10, så hvordan kunne jeg dog vågne så tidligt af mig selv? Okay, jeg var selvfølgelig gået meget tidligt i seng, men alligevel.

Med øjnene halv lukkede, skrev jeg en besked til Jade: ”Kom over, jeg vil gerne høre på din undskyldning.” skrev jeg koldt, jeg så ingen grund til at være sød, når jeg stadig ikke vidste, hvorvidt de havde været sammen eller ej.

Jeg orkede ikke engang at gøre noget ud af mig selv, for selvom Jade og jeg ikke snakkede, gjorde det mig stadig ikke noget, at jeg lignede lort foran hende. Hun havde set mig så mange gange. Faktisk var der ikke nogen situation, som hun ikke havde set mig i.

Mod min vilje lukkede mine øjne sig lidt i, og jeg følte, at jeg lå i 30 sekunder – dog måtte der være gået mere tid, for pludselig råbte min mor på mig, så jeg vågnede med et sæt igen.

”Jade er her!” råbte hun, og jeg satte mig voldsomt hurtigt op og gned mig i øjnene. ”Bare kom herop!” råbte jeg en anelse hårdt ned til Jade, og derefter hørte jeg fodtrin, der indikerede, at hun var på vej herop.

For at se bare en lille smule ordentlig ud satte jeg mig op i sengen og rettede kort på mit hår, som jeg kunne mærke så helt forfærdeligt ud. Jeg kunne ligesom bare føle, at jeg lignede lort, og det brød jeg mig ikke synderligt meget om, for at være ærlig.

Kort efter kom Jade til syne i døren, og jeg fik en meget mærkelig følelse indeni. Jeg vidste ikke, om jeg skulle smile til hende, men siden jeg ikke havde været venlig overfor hende, siden jeg så hende og Zayn sammen, valgte jeg at lade være og blot sende hende et blik, der viste, at hun skulle sætte sig ved siden af mig på sengen.

Hun lagde sin jakke med en underlig forsigtighed, som hun normalt aldrig ville gøre, og så satte hun sig ved siden af mig. Hendes blik var helt fortvivlet, og selvom jeg ville ønske, at jeg kunne benægte det, så fik jeg en anelse dårlig samvittighed over, at hun så sådan ud. Jeg hadede det ærlig talt, men det ville jeg ikke indrømme nu.

”Så kom med det, du gerne vil sige,” mumlede jeg, da hun ikke lod til at ville starte samtalen. Nu ville jeg bare gerne have at vide, hvad det var, der var sket – hvis hun vel og mærke snakkede rigtigt. Det ville jeg som sagt hurtigt kunne regne ud, om hun gjorde.

”Okay.. altså jeg ved godt, at det ser virkelig forkert ud på det billede, du har set, for jeg så det også godt, men du skal virkelig vide, at det ikke er sådan. Jeg ville aldrig kunne finde på at være sammen med Zayn, og det burde du altså virkelig vide. Jeg prøvede at hjælpe dig, det var derfor, jeg var hos ham,” udbrød hun, og jeg kunne let høre, hvor lang tid hun havde ventet på at kunne komme ud med det.

Jeg rynkede på panden, da hun sagde det sidste. Havde hun prøvet at hjælpe mig? Hvordan ville det hjælpe mig, at hun var sammen med Zayn?

”Du prøvede at hjælpe mig? Hvordan fungerer det lige – siden hvornår er man begyndt at tage hjem til hinandens kærester for at hjælpe?” jeg rynkede på panden og slog ud med armene. Hun sukkede opgivende, som om jeg ikke forstod noget.

”Okay, det var, fordi du ligesom fik det fucket op med Zayn, og så tænkte jeg, at han ikke rigtigt kunne forstå, at du var blevet forelsket i ham. Forstår du? Så jeg tog hen til ham for at snakke med ham, og så har folk fået fanget et rigtig dårligt billede. Han åbnede op for mig i bar overkrop, fordi han havde været i bad, inden jeg kom – han lugtede, og han følte ikke for at sidde og lugte med en person, som han egentlig ikke kender.. og det der sådan, det er! Du skulle have hørt, hvor overrasket han var, da jeg ringede til ham. Jeg måtte nærmest tvinge ham til at måtte være hjemme hos ham den aften,” forklarede hun.

Alt imens hun snakkede, kiggede jeg virkelig intenst på hende, fordi jeg ledte efter et eller andet, der ville fortælle mig, at hun løj. Problemet var blot, at jeg ikke kunne finde noget. Okay, det var ikke noget problem, men forstå mig ret.

Alt tydede på, at hun snakkede rigtigt, og det fik mig til at føle mig så ufatteligt dum. For at være helt sikker åbnede jeg dog alligevel munden.

”Hvordan kan det så være, at Zayn skrev til mig, lige når du ringede bagefter? Det virkede lidt som om, at I havde snakket sammen om, at jeg måske vidste noget, som jeg ikke skulle vide,” mumlede jeg og kunne godt selv høre, hvor dum jeg lød. Jeg ville bare så gerne have det bekræftet, at der ikke var noget med de to.

”Det ved jeg ikke – jeg anede ikke engang, at han skrev til dig. Måske, fordi han tænkte over det, jeg havde sagt til dig om ham, og han så ville have dig til at snakke med ham – jeg ved det virkelig ikke,” hun kiggede nærmest panisk på mig over, at hun ikke kunne komme med nogen ’ordentlig’ undskyldning, men jeg vidste, at hun talte sandt. Jeg kunne godt forholde mig kritisk til ting, men jeg kendte min Jade, og hun var helt ærlig lige nu.

”Okay, jeg tror dig,” jeg lod ordene slippe ud og i samme sekund, Jade hørte dem, sprang hun nærmest over mig med et hvin, så jeg faldt ned i sengen. Jeg kunne ikke lade være med at grine og ligge armene om hende.

”Undskyld, undskyld, undskyld,” mumlede jeg og knugede hende ind til mig. Den dårlige samvittighed kom i den grad snigende nu – hvordan kunne jeg overhovedet tillade mig at tro, at hun ville gøre det mod mig? Det burde jeg da vide, at hun ikke ville.

”Nej, det er okay, jeg kan god forstå, hvorfor du var bange for det, og jeg burde bare have fortalt dig, at jeg ville tage hen til Zayn, men det gjorde jeg ikke, og det var virkelig dumt, så undskyld,” messede hun, indtil jeg bad hende om at holde kæft. Det var slet ikke hende, der skulle undskylde for noget her, for hun havde blot prøvet at være sød ved mig, og så havde jeg været en bitch til gengæld. Hvor var jeg dum.

”Stop så, du skal ikke undskylde. Det er mig, der har været virkelig unfair overfor dig, og sådan er det bare –du kan ikke komme uden om det,” insisterede jeg, ”og nu synes jeg, at vi skal have et Jade og Perrie moment og tweete ud til alle, ikke?” jeg skubbede hende ned fra mig og tog i stedet fat i min mobil.

Okay, det ville sige, at jeg begyndte at lede efter den, for den havde formået at vikle sig rimelig godt og grundigt ind i min dyne, imens Jade og jeg havde trillet rundt ovenpå hinanden. Okay, det lød meget underligt, gjorde det ikke?

Til sidst fik jeg fat i den og satte mig op ved siden af Jade, der med det samme kunne formå at se godt ud – og hun havde heller ikke makeup på, ligesom jeg. Hun var også bare naturligt smuk altid, og det var jeg ikke.

Hurtigt vendte jeg kameraet på min mobil om, så vi begge kom frem på skærmen, og jeg skar ansigt, da vi så virkelig dumme ud i starten. Jeg lavede hurtigt en dum grimasse, imens Jade smilede sødt – så lignede vi da i den grad også modsætninger, altså.

Jeg lagde det op på Twitter og skrev en random billedtekst til, da jeg eller synes, det så alt for tomt ud, og det kunne vi jo ikke have.

”Chilling with ma bestie @JadeThirlwall. Without makeup and all ahha!” skrev jeg hurtigt og smilede for mig selv over, hvor skør jeg egentlig lød. Nogen gange undrede det mig sku helt, at folk kunne være fan af mig, når jeg var så underlig, men det var vel det, der var en del af det, ikke? De kunne lide min i den grad ikkeeksisterende humor.

Jeg kiggede hen på Jade, der smilede. ”Hold kæft, hvor har jeg savnet dig – jeg kan slet ikke forstå, at jeg overhovedet har troet, at du kunne finde på det, for selvfølgelig kan du ikke det!” udbrød jeg, da jeg sad og kiggede på hende.

Hun grinede blot af mig og rystede afværgende på hovedet. ”Det er okay, og nu snakker vi simpelthen ikke mere om det – det er en regel, som jeg lige har fundet på, og du skylder mig tusinde kroner, hvis du overskrider den – bum. Men hey, jeg synes, at du skal snakke med Zayn, selvom vi lige har fundet ud af det. Han fortjener også noget, for jeg tror slet ikke, at han ved, at du har troet, at han og jeg gik bag din ryg. Han forstår nok bare ikke, hvorfor du har svaret ham så godt, kan du følge mig?” hun hævede et øjenbryn, og jeg nikkede ivrigt.

Selvom jeg mest af alt havde lyst til at ligge her sammen med Jade og snakke løs, fordi vi ikke havde set hinanden i flere gange, så fortjente Zayn det ikke. Han fortjente, at jeg kom hen til ham og sagde, hvad jeg havde troet, og han fortjente også, at jeg forklarede ham om det med, at jeg havde brugt ham. Alt andet ville være egoistisk.

”Du har ret,” nikkede jeg, ”jeg skriver til ham og spørger, om han er hjemme,” besluttede jeg mig for og låste endnu engang min mobil op.

”Er du hjemme?” skrev jeg og sendte beskeden af sted til ham.

 

Zayns synsvinkel:

Min mobil vibrerede og vækkede mig ved halv ellevetiden om morgenen, og jeg vendte mig træt rundt. Et kort øjeblik overvejede jeg at ignorere den, da jeg var mere end overbevist om, at det bare var en af drengene, der skrev et eller andet til mig, og jeg hadede, når de vækkede mig.

Alligevel overvandt nysgerrigheden søvnen, og jeg fik fat i min mobil, der var faldet ned på gulvet i løbet af natten. Jeg var faldet i søvn med den i sengen, fordi jeg havde håbet på, at Perrie ville svare, hvilket hun selvfølgelig ikke havde gjort.

Jeg forstod ikke, hvad hun ment, da jeg skrev med hende i går. Hun havde virkelig opført sig underligt, som om jeg havde gjort et eller andet, og selvom jeg havde brugt hele aftenen på at regne ud, hvad det var, så kunne jeg ikke komme i tanke om noget. Intet overhovedet.

Derfor var jeg også ved at stå fuldstændig bagover, da jeg så Perries navn på min skærm – hun var nok den sidste, jeg havde formået at få en sms fra, når nu hun ligesom havde opført sig sådan i går, men det gjorde mig ikke noget. Tvært i mod gjorde det mig faktisk lidt glad, at hun endelig svarede mig, selvom jeg samtidig var nervøs for svaret.

”Er du hjemme?” var det eneste, der stod, og det gjorde mig endnu mere forvirret. Hvordan fanden kunne det nu være, at hun spurgte om det, når hun slet ikke ville have kontakt med mig i går? Piger kunne da virkelig være for indviklede engang i mellem – det ville være synd at sige andet.

Hurtigt svarede jeg. ”Ja!” jeg sørgede med vilje for ikke at virke alt for kold, for hvis hun havde besluttet sig for at ville snakke med mig igen, skulle jeg nok ikke være alt for ’hård’. Okay, det lød dumt, men jeg kunne ikke rigtig forklare det.

Men jeg kunne virkelig, virkelig ikke forstå, hvad det var, hun var blevet så sur over. Det burde være mig, der var sur på hende, men det var jeg ikke engang efter Jades ord, for de havde virkelig givet mig noget at tænke over, og jeg troede på hende. Hun kunne umuligt lyde så oprigtig, hvis hun løj – det var der ikke mange, der kunne.

”Må jeg komme over?” det var det, der stod på den næste besked, og jeg svarede endnu engang et hurtigt og simpelt ja.

 

                                                                                            ***

 

Det ringede op døren, lige da jeg havde fået taget noget tøj på. Heldigvis, for jeg havde ikke lys til at stå op og se dum ud, når jeg skulle snakke med hende, og det ville ikke være yderligere seriøst, hvis jeg stod i t-shirt og boxers foran hende. Faktisk ville det være langt fra noget godt, hvis jeg gjorde det.

Jeg skyndte mig med lynets hast ud for at åbne for Perrie, og da hun kom til syne, gav det et helt sug i min mave. Bare synet af hende fik mig til at glemme alt om, at hun i teorien havde brugt mig, og jeg fik lyst til at hive hende ind til mig og kramme hende.

Hun så så træt ud, som om der var noget, der virkelig havde kørt hende ned her på det sidste, og jeg brød mig ikke om at vide, at det højst sandsynligt var min skyld. Hvorfor havde jeg også sådan en forbandet svaghed for hende?

”Kom ind,” sagde jeg hurtigt og trådte til side, så hun kunne komme ind. Overraskende nok kom hun med et smil, og jeg var ikke langsom til at gengælde det.

”Vi skal snakke,” mumlede hun og lød til min overraskelse helt nervøs. Jeg nikkede hurtigt for at vise, at jeg gav hende fuldt ud ret i det, og så førte jeg forrest ind i stuen. Det var det bedste sted at snakke henne, når man skulle snakke alvorligt.

”Skal du eller jeg starte?” spurgte hun, da vi sad i sofaen side om side og kiggede på hinanden. Jeg gjorde tegn til, at hun skulle starte, og hun begyndte så.

”Okay, grunden til, at jeg var sådan en bitch i går, var, at jeg troede, Jade og dig var sammen bag min ryg. Det lyder dumt, det ved jeg godt, men jeg så et billede af jer to, hvor du stod i bar overkrop og åbnede for hende. Og hun har jo bare ikke været hjemme hos dig før, så jeg kunne ikke lade være med at tro det, men jeg snakkede med Jade i dag, og jeg kender hende godt nok til at vide, om hun lyver eller ej, så jeg kunne ligesom godt regne ud, at det var mig, der havde taget fejl af noget,” indrømmede hun.

Jeg blev helt overvældet over, at hun havde troet det. Var hun så gået rundt i troen om, at jeg var sammen med hendes bedste veninde? Egentlig havde jeg ikke regnet med, at hun ville kunne få sig selv til at tro det om mig, men jeg bebrejdede hende heller ikke; medierne kunne let få det hele til at fremstå anderledes, end det egentlig var.

”Wow. Jeg ved ikke, hvad jeg havde regnet med, men jeg havde nok ikke lige regnet med det. Ærlig talt har jeg ikke engang nået at bemærke, at der var billeder af hende og jeg. Men du ved vel godt, hvordan det hænger sammen nu så, ikke? At hun blot prøvede at overbevise mig om, at du rent faktisk er.. meget glad for mig, og at det ikke er skuespil?” spurgte jeg så, og hun nikkede hurtigt.

”Jo, og det skal vi nok også lige snakke kort om. Jeg ved godt, at det lyder helt fucked og skørt og egoistisk og alt muligt andet, når jeg bare siger det til dig, som det er – at jeg har brugt dig – men du må virkelig ikke tro, at jeg stadig gøre det. Grunden til, at jeg sagde det, da du sagde, du elskede mig, var, at jeg gerne ville have, at du vidste det. Jeg ville ikke kunne gå ind i et forhold, hvor du så ikke aner, hvordan det startede. I starten ville jeg ikke have noget med dig at gøre, men det var der så heldigvis nogen, der fik mig overtalt nu, og nu er jeg fuldstændig smaskforelsket i dig. Det er virkelig slemt – mit hjerte banker hurtigere, hver gang jeg ser så meget som bare et billede af dig, og det er ikke så godt, når man tænker på, at du rimelig meget er overalt,” hun grinede akavet.

 

Perries synsvinkel:

Jeg smilede så fucking meget indeni – og nok også udenpå – og jeg havde en underlig lyst til at grine. Lige nu var alting bare så perfekt, for det virkede rent faktisk som om, at Zayn forstod, hvad jeg sagde. Forstod, at jeg virkelig var forelsket i ham, og at det ikke var skuespil, for det skulle han ikke tro.

”Okay, jeg tror dig. Jade fortalte mig godt om dit forhold til at få kærester, og at jeg skal føle mig ret speciel,” han smilede, før han fortsatte, ”men det gjorde jeg nu, allerede inden hun fortalte mig det – det er da specielt at kalde dig sin kæreste,” komplimenterede han, og jeg kunne mærke, hvordan jeg rødmede. Det var næsten for meget, at jeg rødmede så meget, som jeg gjorde nu.

”Stop så,” mumlede jeg, men blev afbrudt af ham, der blidt og kærligt pressede hans læber mod mine. Der var så mange følelser i kysset, at det nærmest gjorde helt ondt, og jeg fik tårer i øjnene over det. Jeg kunne ikke helt forklare den følelse, der gik igennem mig, og det gjorde det også umuligt for mig at sige, hvorfor jeg havde tårer i øjnene.

”Den er god med dig, smukke,” mumlede han hæst, ”for resten, jeg fik skaffet et job til dig. Du kan opvarme for os til nogle koncerter her rundt i England og så Irland, hvis du har lyst til det?” han kiggede drillende på mig, fordi han udmærket godt vidste, at jeg ville elske det.

Begejstret sprang jeg nærmest hen på skødet af ham og krammede ham så hårdt, som jeg overhovedet var i stand til.

”Du er fantastisk!” hvinede jeg, og han grinede roligt. Lige nu kunne intet være mere perfekt, end det var; jeg havde Jade, og jeg havde Zayn – kunne man forlange mere end det?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...