We found love - One Direction {+13}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 feb. 2013
  • Opdateret: 13 mar. 2013
  • Status: Igang
Bethany McCorney byder jer velkommen i hendes festlige, lette liv. Hun fortrækker at feste det meste af tiden, og vågner for det meste op i en fremmede seng. Men det bliver der lavet om på, da Bethanys far, Matt McCorney - den succes fulde producer, skal til at arbejde sammen med det verdens kendte band, One Direction. Bethany bliver tvunget til at blive venner med det verdens kendte band, af hendes forældre, hvilke gør hende ekstra irriteret. Derfor vælger Bethany at få alle drengene til at blive forelskede i hende, lige meget om de har kærester eller ej. Især den perverse, irriterende, men charmerende Harry Styles, vil Bethany have ned med nakken. Men uventede følelser dukker op, og endnu uventede handlinger kommer til live, og ender med at vende hele Bethanys liv på hoved. Og hvad sker der når jalousi bliver til hævn, og venskab til kærlighed?
**Læsning på eget ansvar**

6Likes
0Kommentarer
680Visninger
AA

5. Shame

"Du er sur på din fa,r fordi han hvad?", spurgte Serena, og sendte nogen drenge, der gik forbi os, et flirtende smil. "Fordi han tvinger mig til at blive venner med en flok berømte aber", sagde jeg, og tog en tår af min grønne te, fra Starbucks. "Forhelvede, Bethany. Man bliver sur på ens far, når han tvinger en til at støvsuge, eller købe ind. Ikke blive venner med en flok berømte lækkerheder". Jeg rynkede mine bryn, og trak på skuldrende.

"Kald dem hvad du vil, men du har bare med at hjælpe mig", sagde jeg. Serena kiggede uforstående på mig, og rynkede hendes bryn. "Hjælpe dig med hvad?".

"At passe aberne", mumlede jeg, inden jeg tog fat i hendes arm, og trak hende ind i Forever 21. "Selvfølgelig!", hvinede hun, da vi var kommet ind i butikken. "Tak", sagde jeg, og sendte hende et smil.

***

"Jeg er hjemme", råbte jeg, og smækkede døren i. Jeg smed min taske på trappen, tog min jakke af, men lod være med at tage mine støvletter af, da de skulle med op på mit værelse. Jeg gik ind i stuen, hvor der til min overraskelse sad en flok aber, sammen med min far.

Et lille gisp forlod mine læber, men jeg skyndte mig at tage en glad faccade frem, og ignorere den irriterende lyst til at løbe skrigende op på mit værelse. "Hej drenge", sagde jeg, og sendte dem alle et charmerende smil.

"Hey", sagde de, lidt efter hinanden, og gengældte mit smil. "Åh hej, Bethany", sagde min far, med fjæset begravet ned i hans computer.

Hvorfor fanden skulle de drenge, være her 24/7?!

Jeg tog min mobil op af min lomme, og skyndte mig at ringe Serena op. Jeg sendte drengene et lille smil, inden jeg tog mobilen op til mit øre, så den bekendte bip lyd kunne høren.

"Hey Beth", sagde Serena, da hun svarede. "Serena kommer du ikke over?", spurgte jeg, og gik ud i gangen, så de andre ikke kunne høre mig. "Vi har jo lige været sammen?". Jeg sukkede lidt irriteret, da hun ikke forstod hvorfor. Men alligevel forsto jeg hende, for hun vidste jo ikke, at aberne havde overtaget mit hjem.

"De er her", hviskede jeg, og trampede lidt utålmodigt med min ene fod. "Er de?!", nærmest hvinede hun, så jeg måtte tage mobilen lidt væk fra mit øre. Jeg lod et suk forlade mine læber. "Ja de er, og jeg er allerede ved at dø", sagde jeg. "Tell me about it", mumlede hun, og lavede en lyd, som om hun havde det varmt, eller lige havde løbet 10 kilometer.

"Nå men kommer du over?". Jeg ventede spændt på hendes svar, selvom jeg vidste hun ville komme over. Hun ville sikkert gøre alt, for at date en kendt.

"Okay, så", sagde hun.

"Tak, søde", sagde jeg, og lagde på. Jeg gik ud til de andre, og alt opmærksomheden var imod mig. "Far, Serena kommer over omlidt", sagde jeg, og prøvede ikke at få kontakt med drengene.

"Mhm", var det eneste han sagde, imens han tasede et eller andet ind på hans mobil. "Hvad laver i egenlig her?", fløj det ud af min mund. Og inden jeg nåede at tage det tilbage, kiggede de alle forvirret på mig. "Arbejde", sagde Louis, og sendte mig et skævt smil.

"Så hvad arbejder i på?", spurgte jeg interresseret. "Bare nogen kontrakter, og aftaler", sagde min far. "Okay", sagde jeg, og smilede svagt.

Som den livredder Serena var, ringede det på døren, og jeg styrtede ud for at åbne. "Godt du kom!", sagde jeg, og gav hende et kram, inden vi gik ind i stuen. "Hey drenge", sagde Serena med en flirtende stemme. De hilste på hende, inden jeg trak hende op på værelset.

"Jeg tror måske det var falsk alarm", sagde jeg. "Forhelvede, Beth,. Nu er jeg jo li-", hun nåede ikke at sige mere, da det blev banket på døren, og alle drengene kom ind.

"Arbjedede i ikke?", spurgte jeg, og lavede en kæmpe grimmasse indeni mig selv. "Jo, men din far fik et eller andet vigtigt opkald", sagde Harry, og smilede.

"Selvfølgelig", mumlede jeg, og kiggede over på Serena, som smilede stort. "Så drenge, vi skulle lige til at se en film, vil i joine?", spurgte hun.

WHAT?!

"Selvfølgelig!", sagde Niall, og nærmest hoppede op på min seng, hvor mig og Serena også sad. "Hvad skal vi så se?", spurgte Liam, og kiggede interresseret på os.

"The No-", "Skyfall", afbrød jeg Serena. Det første var at hun inviterede drengene til film. Noget andet var at se en romantisk, tude film med dem.

"Fedt!", sagde drengene, inden der lå fem aber, plus mig og Serena i min seng.

Suk...

***

jeg følte mig seriøst klam. Jeg var begyndt at synes om drengene. De var så... Normale, når man ligesom lærte dem at kende. Nu var det faktisk Serena der tog livet lidt af mig, fordi hun raftedme flirtede med dem som fanden selv. Og de var tydeligvis ikke interresseret.

Filmen var næsten slut, og jeg morrede mig egenligt ret meget, fordi hele det der hus er ved at falde for hinanden. Men alligevel er jeg ved at tude, fordi M er ved at dø.

Det er kraftedme gril power alt der lort!

Jeg kunne høre nogen banke på døren, og kiggede derfor over imod den, hvor min far stod, med et kæmpe smil på læberne. Jeg gengældte det hurtigt, og kiggede igen imod mit fjernsyn.

"Undskyld jeg forstyrrer, men drenge", sagde min far, hvilke han fik alt opmærksomheden for. "Skal vi sige vi mødes her klokken 12 imorgen?", spurgte han, og alle drengene nikkede, med smil på deres læber.

"Far, jeg elsker dig, og alt det der, men du spolerer altså filmen", sagde jeg, og sendte ham et undskyldende blik. Han nikkede bare, og gik ellers ud af døren. Jeg kunne høre nogen små fnis, og kiggede derfor over på Niall, hvor fnisene var kommet fra.

Drenge...

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...