We found love - One Direction {+13}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 feb. 2013
  • Opdateret: 13 mar. 2013
  • Status: Igang
Bethany McCorney byder jer velkommen i hendes festlige, lette liv. Hun fortrækker at feste det meste af tiden, og vågner for det meste op i en fremmede seng. Men det bliver der lavet om på, da Bethanys far, Matt McCorney - den succes fulde producer, skal til at arbejde sammen med det verdens kendte band, One Direction. Bethany bliver tvunget til at blive venner med det verdens kendte band, af hendes forældre, hvilke gør hende ekstra irriteret. Derfor vælger Bethany at få alle drengene til at blive forelskede i hende, lige meget om de har kærester eller ej. Især den perverse, irriterende, men charmerende Harry Styles, vil Bethany have ned med nakken. Men uventede følelser dukker op, og endnu uventede handlinger kommer til live, og ender med at vende hele Bethanys liv på hoved. Og hvad sker der når jalousi bliver til hævn, og venskab til kærlighed?
**Læsning på eget ansvar**

6Likes
0Kommentarer
774Visninger
AA

2. Beautiful Monster

Cheers (drink to that) - Rihanna.

Jeg kunne mærke den frygtelige kvalme snige sig frem i min hals, imens mit hoved dunkede som om det var i krig med sig selv. Hvor fanden var jeg henne? Jeg kiggede lidt rundt i rummet jeg lå i. For at være præcis, lå jeg i en seng. Med en fremmede, mørkhåret lækkerhed ved min side.  Det var vel bare en morgen ligesom alle andre. Jeg vågner op på et fremmed værelse, med en fremmed dreng, med en meget bekendt tømmermænd.

Værelset var lille, ret rodet, i mørke nuancer. Jeg kom i tvivl, og personen jeg lå ved siden af, overhovedet var flyttet hjemmefra. Jeg listede ud af sengen, og gik forsigtigt over til mit tøj, som lå i en rodet bunke, blandet ind med noget mandeligt, ikke min type tøj. Altså det var min type. Det var lækkert tøj. Men jeg ville ikke selv gå i det.

Fordi jeg er en pige.

Jeg hoppede hurtigt i mit undertøj, og trak u elegant kjolen fra i går af over mit hoved, så den sad lidt krøllet på min krop. Jeg gav fuldstændig op med at finde ud af, hvad der var sket i går, og valgte i stedet for bare at styrte ud af det lille værelse, finde ud til entreen, få mine stiletter på, og få fat i min taske, som for resten var fra Lanvin.

Ikke en man lige glemte hos et tilfældigt one night stand.

Jeg styrtede ud af hoved døren, hvilke jeg hurtigt fortrød da bræk fornemmelsen sneg sig frem. Jeg rystede bare forsigtigt på hovedet, og balancerede ned af de (ifølge mig i min tilstand) stejle trapper. Efter at have gået ned af cirka 300 trapper, stod jeg endelig foran en gennemsigtig, billig dør.

Ikke lige min stil, men okay hvis man ikke havde en rig pleje far, som var en kendt producer…

Jeg åbnede døren, og en kold forårs vind blæste mit hår bagud, imens jeg selv lige præcis kunne blive stående. Jeg stod helt stiv i nogen sekunder, og lod kulden fryse mig fuldstændig ned, inden jeg langsomt begyndte at gå. Jeg fokuserede på at få det ene ben foran det andet, og ikke på kvalmen. Hvis der var noget jeg havde lært i mine teenage år, var det aldrig at tænke på kvalmen.

Det er jo klamt at tænke på kvalme, og så får man mere kvalme.

Jeg gik langs en mellem stor vej, i noget der føltes som en evighed, inden jeg endelig stod ved et bus stoppe sted. Jeg kiggede lidt på skemaet, hvor der stod hvornår hvilke bus kom, og fik endelig øje på den jeg skulle med.

Great, den gik først om 15 minutter…

Jeg satte min ned på en af stolene, og sukkede irriteret. Jeg svingede det ene ben over det andet, og trak hurtigt min mobil op af min taske. Jeg kiggede på klokken, som viste tallene 11:24. Så havde jeg da i hvert fald en time, inden gæsterne kom til frokost.

Eller min (pleje) fars mulige kunder, kom til frokost. Jeg håber bare ikke det er nogen røv irriterende tøser, som tror de er bedre end alle andre, fordi de kom på en 7 plads i X Factor, eller et eller andet lorte talent show. Så kastede jeg seriøst op.

Jeg gik ind i under mine beskeder, hvor jeg havde fået 3 nye. En fra min pleje mor, som skrev at jeg måtte holde op at feste i hverdagene, selvom det var ferie, og en anden fra min bedste veninde, som jeg havde fulgtes med til festen i går, som skrev at hun skred med en eller anden random fyr.

Den sidste var fra min pleje far, som skrev at et eller andet kendt band kom til frokost, og jeg ville helt sikker flippe ud, fordi alle teenage piger åbenbart elskede dem.

Hvem var det, Snow Patrol?

Jeg fnøs af mine tanker, og kiggede lykkeligt på bussen, som kom til syne cirka 10 meter væk fra mig. Jeg fandt hurtigt mit bus kort frem, og tog min mobil ned i min taske, lige idet bussen holdte på vejen ved siden af mig. Dørene åbnede, og jeg trådte taknemligt ind i af dem. Jeg viste kortet til bus chaufføren, og gik ned bagerst i bussen, hvor jeg tog mine høre telefoner i, og skruede op for Rihanna med We Found Love.

Selvom sangen ikke var speciel populær længere, elskede jeg den højere end noget andet musik. Det var engle musik, eller hvad præster nu siger, i mine ører.

For resten hedder jeg Bethany. 17 års forældre løs glamour. De fleste kender mig som Matt McCorneys pleje barn, som fester det meste af tiden, er underlig høflig, super populær, men inderst inde bare en usikker pige, som mangler lidt kærlighed, som ikke er fra hendes pleje forældre, eller hendes veninder.

Poetisk ikke?

***
Der havde været trafik. Der havde været fucking kø! I en ferie! Og nu kom jeg med tømmermænd, uglet hår, ødelagt makeup, og en utrolig lækker kjole, for sent til min fars (jeg kalder ham far, ligesom min pleje mor er min mor) vigtige frokost, med nogle vigtige mennesker.

Fuck myldre tiden i ferierne!

”Undskyld jeg kommer for sent, er gæsterne kommet?”, udbrød jeg, da jeg klodset trådte ind af den store dør, til spise stuen. ”Oh”, mumlede jeg, og kiggede lidt rundt på alle de mennesker, som stod med champange glas i hånden, og kiggede forvirret på mig.

Jeg smilede skævt, og vinkede lidt akavet, imens jeg prøvede at få øjenkontakt med min far, som bare kiggede ned i gulvet. ”Hej med jer!”, sagde jeg, og slog op med mine arme, som om jeg var så glad. Også selvom jeg have hovedpine, og kvalme. Jeg styrtede op af trapperne, til første sal, hvor mit dejlige, savnet værelse lå.

Jeg åbnede døren til værelse, og styrtede ud på mit badeværelse, hvor jeg mit tøj af, tog mit hår op i en knold, under en badehætte, hvorefter jeg hoppede ind i badet, og lod det varme vand skylle alle spor af drengen fra i nat væk.

Jeg hoppede ud af badet igen, smed det beskidte tøj i min vaske kurv, og tog et håndklæde rundt om mig. Jeg gik ind på mit værelse igen, satte musik på, og begyndte at danse elegant rundt, imens jeg fandt et par sorte jeans, en bordoux bluse, og en armygrøn jakke frem.

Da One Direction spillede, stoppede jeg op, og overvejede om jeg skulle slukke for musikken, eller lade det køre. Jeg var ikke fan af dem. Men jeg hadede ikke deres musik. Det var bare ikke lige min smag. Jeg valgte at det var okay, at lade sangen spille, da Little Things ikke ligefrem var det, største pop nummer i hele verden.

”I’m in loooove with you, and all these little things”, mumle/sang jeg, imens jeg fik taget undertøj på. Jeg gik nynnende hen til min seng, hvor jeg havde smidt tøjet.

”Kan du lide sangen?”, sagde en eller anden hæs, bekendt stemme. Jeg vendte mig skrigende om, og tog fat i min bluse, på sengen, for at dække min halvnøgne krop til. ”Har du aldrig hørt om at banke på?!”, vrissede jeg, og gik med hastige skridt over til fyren, med de grønne øjne, de brune, krøllede hår, og alt det der…

”Jo, men nu spillede du lige en sang, jeg sjovt nok er med i, så je-” ”Ja det alt sammen helt fint, dreng, og jeg vil ikke være uhøflig, men jeg vil gerne lige have tøj på, inden jeg begynder at snakke med folk, okay?”, afbrød jeg, og skubbede ham ud af mit værelse.

Hvilke resulterede i at blusen, jeg havde dækket mig med faldt ned.

”Jeg ved ikke helt…”, sagde drengen, og gav mig elevator blikket, med et lumsk smil på læberne. ”Perverse stodder”, mumlede jeg, og imens jeg smækkede døren i fjæset på drengen.

I denne siteration ville nogen skrige indtil drengen forsvandt, andre ville skrige fordi drengen var kendt, men jeg valgte at flytte ham selv, så jeg ikke behøvede at vente på at en pervers dreng, valgte at flytte hans blik fra mine bryster, til min dør.

Jeg slukkede hurtigt for One Direction, da drengen jo var med i bandet, og spillede i stedet for One More Night, af Maroon 5. Jeg tog hurtigt mit tøj på, redte mit hår, lagde en enkel makeup, sprøjtede noget deo og parfume på, tog et par New Balance på mine… fødder, og gik ud på mit badeværelse, hvor jeg fandt to pernodiler frem.

Jeg kunne høre en banken på min dør, og hvis det var ham drengen fra One Direction, ville jeg give ham en lussing, og så en is, fordi jeg ikke gad ham, og fordi han endelig havde lært at banke på.

”Skat kommer du ikke ned til gæsterne, din far vil gerne have du møder nogen”, sagde min mor, og kom stille ind på mit værelse. Jeg smilede bare til hende, og nikkede. ”Undskyld for min entre”, mumlede jeg, og gik over for at give hende et kram. Hun gengældte det hurtigt, og aede mig på ryggen. ”Det går nok”, sagde hun, og fniste lidt.

”Det er altså ikke sjovt, mor”, sagde jeg, og prøvede at holde mit smil væk. ”Undskyld”, sagde min mor, og gav min hånd et klem. ”Du kommer ned når du er klar”, sagde hun, inden hun igen forsvandt ud til gæsterne.

Jeg tog en dyb indånding, og prøvede at skubbe kvalmen væk. Lige nu havde jeg bare brug for Cola, og en masse chips. Derfor valgte jeg at gå ud til de andre, og lod mine læber forme et smil, hver gang jeg gik forbi nogen. Jeg smuttede ned af trapperne, og fandt min far, som stod og snakkede med nogen, som stod med ryggen til mig.

Da han fik øje på mig, smilede han varmt til mig, og gjorde tegn til jeg skulle komme derover. Jeg nikkede hurtigt, og gik over til ham. ”Bethany, kender du One Direction?”, spurgte min far. Mit ellers høflige smil falmede fuldstændig, og jeg lavede store øjne til min far. Han grinede stolt, og misforstod fuldstændig mit blik.

”Øh ja, jeg…”, jeg vendte mig om, og den første jeg fik øje på var den perverse stodder, som helt sikkert holde et grin inde. Jeg lavede en lille grimasse, og lige nu ville jeg gøre alt for at få ham til at grine, så min far blev fornærmet, og meldte ham til politiet.

Men det var vist ikke muligt…

”… Har da hørt om dem”, jeg kiggede lidt på drengene. Den ene havde lyst hår, og en lys hud, imens den anden havde sort hår, og en lidt mørkere hud. Den tredje, som havde grimme grønne øjne, der nærmest lyste op af interesse for sex, og brunt krøllet hår (i får 1 gæt), og til sidst to mørk hårede, den ene med en smule strit hår, og den anden med helt kort hår.

Ja jeg er dårlig til at beskrive folk.

De alle smilede varmt til mig, endda ham den perverse idiot.

”Rart at møde jeg”, sagde jeg smilende, og rakte høfligt min hånd ud til ham den lyshåret, som smilende tog imod den. Da det bagefter var idiotens tur, skyndte jeg min at sende ham et ondt blik, da han tog min hånd. Da jeg havde hilst på alle, og fået deres navne, kunne jeg endelig snige mig væk, og over til køle skabet, imens min far snakkede om musik med dem.

Idioten hed Harry, og de andre hed vist Louis, Niall, Zayn, og Liam.

Jeg åbnede døren til køleskabet, og fandt en flaske cola frem. Jeg tog et glas frem, hvor jeg hældte den guddommelige drik i, hvorefter jeg fandt en pose chips frem, som jeg puttede ned i en skål. Jeg listede forbi min far, og drengene, og skyndte mig op på mit værelse.

Jeg satte mig sukkende ned på min seng, og kiggede på klokken, som viste 15:07. Jeg havde stillet glasset med cola, og skålen med chips på mit ene nat bord, og sad lige nu og kiggede spændt på dem. Jeg tændte for fjernsynet, som viste Vampire Diaries, og tog en håndfuld chips.

Sikke et helvede livet ville blive, hvis jeg nu skulle hænge på fem drenge, hvis min far nu skulle arbejde sammen med dem.

_______________________________________________________________________________________

Jeg håber virkelig i vil tage godt imod movellaen:)

Xxx.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...