Hvorfor mig?

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 feb. 2013
  • Opdateret: 19 mar. 2013
  • Status: Igang
mit digt hedder hvorfor mig. det handler om en dreng, hans forældre, familie, kæreste og barn.

historien bag digtet kommer lige efter.

1Likes
0Kommentarer
273Visninger
AA

2. Udflugten.

Det er en ganske almindelig dag. Min onkel Don sidder ved sit arbejsbord og ignorere min onkel Leo og onkel Raph som er oppe at diskutere igen. Min tante Rana sidder og læster en bog. Min far er inde i trænings rummet. Han er sur. Jeg har været oppe at skændes med ham igen. Så nu må jeg ikke vise mig ude i stuen før aftensmad. Min farfar Splinter sider og meditere, sammen med min tante Cady, Don's kone. Der er jo ingen der ser mig. Jeg Listede ud af mit værelse og var kommet forbi de andre, men min farfar opdagede mig. "hmmm. Gui? Hvor skal du hen?" "Øh. Ud. Der er jo ingen der savner mig. Jeg vil gå ud og se om jeg kan finde nogle af mine kusiner." "Okay. Men vær forsigtig." Jeg nikkede og løb ud. På en måde minder jeg rigtig meget om alle min fars brødre og min far også. Jeg er klog som onkel Don. Jeg har en lederevne og kan se hvad der er klogt som onkel Leo. Jeg kan lave sjov med alt som min far. Og jeg har et Temperament som min onkel Raph.

 

Da jeg kom op på overfalden var det nemt at finde Eyja og Angel. Det var Rana og Leo's datter og Raph's datter. De var altid sammen og altid nemme at finde, de var dog til gengæld svære at udspionere, ja stort set umulige. Jeg stod oppe på et tag og holdt øje med dem og lige pludselig stod de bag mig. "Jamen se hvem der er her?" Sagde Angel. "Det er jo lille Gui." Sagde Eyja. "Hvad laver han mon her?" "Ved din far godt at du er her?" Eyja kikkede på mig og forventede et svar. "Hvorfor skulle jeg fortælle ham det?" "I er uvenner igen" "Jamen Angel. Det må da ikke komme som en overraskelse?" "Nej. De er jo tit uvenner." Nogle gange var de ikke til at holde ud. Alle mine kusiner er langt ældre end mig, jeg er den sidste der er født, og er først født efter at de alle sammen for længst var fløjet fra reden. Jeg vendte ryggen til dem og begyndte at gå ind mod centrum. Der ligger en dejlig lille pizzabar som er nem at hugge fra. De kom op på hver sin side af mig. "Hvor tror du at du skal hen?" Spurgte de i munden på hinanden. "Ingen steder." "Tro om igen." Sagde Angel og de tog fat i mine arme og hev mig med ned i en gyde. Her stod jeg nu med ryggen mod en mur, uden flugtveje og lige pludselig var  Tyrra der også. "Hey Eyja, Angel, Gui." Sagde hun. Don's datter op. De holdt mig heroppe mens Eyja tog sin mobil og ringede hjem. "Hej farfar. Er Mike hjemme. Vi har fundet en lille unge. Du ved ham på 6." "Ja. Jeg ved at han er ude. Leo er på vej." kunne jeg høre at han sagde. *Shit onkel Leo.* tænkte jeg. Kort efter stod han bag pigerne. "Hej piger." Sagde han. "Hej." Sagde Eyja. "Tager du dig af det her? Han fulgte efter os, igen." "Ja. Bare gå. Og Tyrra. Don vil vist gerne snart se dig igen. "Ja,ja." Sagde hun bare. *hun er sikkert høj.* Leo tog fat i min hånd. "Kom Gui. Vi skal hjem nu." Sagde han og trak mig op på hans ryg hvorefter han hurtigt kom op på taget og var på vej hen over dem. Da vi var et par gader væk fra pigerne stoppede han. "Vi bliver forfulgt. Gem dig Gui. Hvis jeg ikke kommer og henter dig inden det bliver lyst så skal du skynde dig hjem." Jeg nikkede af hans alvorlige øjne. Inden han forsvandt hen over taget.

 

Leo:

Jeg løb, alt hva jeg kunne. Væk fra pigerne og væk fra Gui. Dem der fulgte efter os skulle ikke havde lov at slå kløerne i nogle af børnende. Specielt ikke Gui for han er ikke så god som ninja endnu. De andre var fuldt udlærte og ville måske kunne klare sig. Men Gui... han ville være så godt som død. Jeg løb uden at tænke over hvor jeg løb hen, jeg kunne ikke lade være med at tænke på børnede, men vores forfølger var efter mig. og ikke dem. Jeg løb alt hvad jeg kunne og kort efter stod jeg på et tag hvor der ingen mulighed var for at flygte. forfølgerne stod en efter en foran mig. Rotter. Jeg tog mine svær frem. Okay nu gik det løs. Jeg kæmpede alt hvad jeg kunne og slog dem ned en efter en men der blev ved med at komme flere. og pludselig blev alt mørkt.

 

Gui:

Jeg så Leo hoppe videre over på det næste tag lige efter at han havde sagt at jeg skulle gemme mig. Jeg vendte rundt og kiggede ud over taget for at se hvad jeg havde at gøre med. Jeg løb om bag et stort rør. jeg kiggede frem og så en hel flok følge efter Leo. Da de var et par tage hende løb jeg tilbage mod pigerne. Jeg kunne høre dem snakke helt oppe fra taget af. Jeg hoppede ned på brandstigen og skyndte mig ned. "Hey." Sagde jeg forpustet da jeg landede mellem dem, de så alle chokeret ud. "Hvad laver du her Gui." Spurgte Tyrra. "Det er Leo." Sagde jeg men kunne ikke få vejret. Jeg prøvede at få pusten, men inden da løftede Tyrra mig op. "Spyt så ud din lille møgunge." Råbte hun ind i hovedet på mig. "Hey Tyrra." Sagde de to andre og tog fat i hende. "sæt lige Gui ned." De fik hende til at stille mig ned. "Undskyld hendes opførsel. Hun er høj." Sagde Angel. og skubbede Tyrra om i baggrunden. Jeg havde stadig ikke fået vejret. Jeg var så bange, Leo havde aldrig sat mig ned et sted før, selv om vi har været forfulgt mange gange. Og jeg brød mig ikke om at Tyrra var høj da hun var lidt modbydelig, men kun over for mig. Jeg begyndte at hyrperventiler. "Giv ham plads han hyrperventilerer." Sagde Eyja hurtigt. Men for sendt alt blev sort.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...