Sort frem for Hvid 1

  • af &
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 mar. 2013
  • Opdateret: 30 apr. 2014
  • Status: Færdig
Den handler om en pige der mister den person hun elsker mest, men ikke alt er mistet da hun finder ud af, hun er gravid. Hun nægter at finde Ham igen, men vil skæbnen finde sig i at hun efterlader ham, til fordel for en tilværelse med barnet.

Den handler også om en dreng der har mistet den han elsker mest i hele universet, han føler at han har mistet alt, han har mistet hende også har han mistet synet. Men da han finder ud af, at hans søster er der for ham. Finder han ud af at han ikke har mistet alt. han har en følelse af at hans liv ligger i ruiner siden hun forsvandt. Han vil gerne havde hende tilbage men det er ikke så nemt.

1Likes
2Kommentarer
1283Visninger
AA

7. Uventet Gæst. (Drengen)

Jeg begyndte at vågne igen. Mit hoved var lidt rundt på gulvet. Jeg kunne ikke rigtig fokusere mine tanker på noget. Jeg kunne stadig ikke åbne øjnene, jeg vil gerne havde den forbinding af, men Phippy får et hjerteanfald hvis jeg lige pludselig er væk. Så jeg blev ligende. Mit hoved blev mere og mere klart og jeg fornemmede at der lå en ved siden af mig. Der var en der holdt min hånd. Min pels på hånden var våd. (Phippy. Hun er virkelig ude af den, når hun ligger sig til at sove ved siden af mig.) Tænkte jeg. Jeg tog hendes hånd mellem mine. Det føltes ikke som Phippy. Men mere som HENDE. Da det gik op for mig at det virkelig var HENDE. Trak jeg hende ind til mig. Jeg drejede mig så hun lå på mit bryst. Hun sov. Bare hun snart vågner. (Hvad ved hun om ulykken? Ved Phippy at hun er her?) Jeg søgte ud efter Phippy, da jeg fandt hende gik jeg langsomt ind i hendes hoved. *Phippy?* Sagde jeg langsomt til hende. *Hvad er det Tris? Det er tidligt om morgenen.* *For det første så er jeg sulten. For det andet ved du godt at HUN ligger ved siden af mig?* *Ja Tris. Det ved jeg godt. Men jeg troede egentligt at hun tog hjem igår mens du sov. Jeg kommer med en flaske til dig.* *Hvorfor vækkede i mig ikke igår?* *Det var ikke meningen at du skulle vide det.* I det samme åbnede døren sig og jeg kunne mærke at det var Phippy. *Jeg vækker hende lige.* Sagde Phippy. Hun gik hen til os. HUN lå stadig på mit bryst. "Hey. Vågn op sovetryne. Han venter på lidt hjælp." Sagde Phippy og rykkede lidt på HENDE. Hun vågnede jeg kunne fornemme det. "Hey Smukke." Sagde jeg, da hun trillede ned af mig. "Tris?" sagde hun og lagde en hånd på min kind. *Av* Sendte jeg til hende. "Undskyld." Sagde hun da hun fjernede hånden. "Det er okey. Jeg kan holde smerten ud hvis bare du er her." Hun blev stille. "Hvad er der?" "Tris. Jeg kan ikke blive her." "Hvorfor ikke?" (af en eller anden grund kan jeg ikke lugte himlen. Men kun mit eget sod.) "Jeg er nød til at tage afsted igen." "NEJ. DET MÅ DU IKKE!" Hun havde sat sig op i sengen. "Tris." Sagde hun trist. Jeg fik kæmpet mig langsomt op og satte mig bag hende, og lagde armene om hende. "Du må ikke forlade mig igen." Hviskede jeg ind i hendes øre. Hun sukkede. "Jeg er ked af det Tris." Sagde hun og rejste sig op. Hendes sind forsvandt. Jeg faldt sammen. Jeg kunne mærke at jeg græd. Og det gjorde utroligt ondt. "Tris?" Spurgte Phippy, og satte sig ved siden af mig. "Mit liv er slut." Sagde jeg og lod mig falde ned på puden. "Her er din flaske Tris." Sagde Phippy og lukkede min hånd om en flaske. "Jeg drikker ikke før HUN er hos mig igen!!" Sagde jeg og kastede flasken. Jeg kunne høre at den ramte vægen også gulvet, inden den trillede ind under sengen. Phippy sukkede og gik ud af rummet. Da jeg var alene lod jeg tårende løbe ukontrolabelt selv om det sendte en ufattelig smerte igennem mit hoved. Det gjorde ondt, men det var okey. Jeg savnede hende. Min DeDe... Jeg vil havde hende tilbage. Jeg forsøgte at komme i kontakt med hende over tankerne. *DeDe?* Men hun svarede ikke. Hun var væk. På et tidspunkt faldt jeg i søvn igen.

 

PHIPPYS SYNSVINKEL:

(Han drikker når han bliver sulten nok. Det gør han altid. Han er i benægtelse for at se om hun kommer tilbage af det.) Jeg stod lige på den anden side af døren i lang tid.  (Han sulter sig selv.) Han græd sig selv i søvn, det må havde været smertefuldt at få alle de tåre i sårende. *Er du der?* *Ja. Han kaldte på mig. Jeg kunne ikke få mig selv til at svare.* *Han nægter at drikke. Han tror at det vil bringe dig tilbage. Det er ikke til at holde ud.* *Undskyld Phippy. Jeg har lige gjordt dit arbejde så meget svære fordi jeg faldt i søvn igår. Undskyld Phippy* *Det går. Han har jo altid været et stædigt æsel. Men han skal nok drikke. Når han bliver sulten nok.* Jeg stoppede samtalen der og gik ind til ham igen. Jeg blev sidene derinde hele dagen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...