Sort frem for Hvid 1

  • af &
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 mar. 2013
  • Opdateret: 30 apr. 2014
  • Status: Færdig
Den handler om en pige der mister den person hun elsker mest, men ikke alt er mistet da hun finder ud af, hun er gravid. Hun nægter at finde Ham igen, men vil skæbnen finde sig i at hun efterlader ham, til fordel for en tilværelse med barnet.

Den handler også om en dreng der har mistet den han elsker mest i hele universet, han føler at han har mistet alt, han har mistet hende også har han mistet synet. Men da han finder ud af, at hans søster er der for ham. Finder han ud af at han ikke har mistet alt. han har en følelse af at hans liv ligger i ruiner siden hun forsvandt. Han vil gerne havde hende tilbage men det er ikke så nemt.

1Likes
2Kommentarer
1156Visninger
AA

28. Splittet følelser (Pigen)

Jeg sad på en af stolende da min mor pludselig stod bag mig "Angle min pige, hvad laver han her" jeg vendte mig og kiggede studerende på hende "Han kom til skade og jeg kunne ikke bare efterlade ham der" min mor forstod godt at jeg ikke kunne, han var far til mit barn, og måske, men kun måske vil han kunne blive en del af familien. Min mor stod ved ham og kiggede derefter på mig "Du burde fortælle ham det" jeg nikkede "Jeg ved det, men jeg kan ikke se hvorfor" jeg vidste det ikke var fair at han ikke vidste det, men jeg kunne bare ikke fortælle ham det, han var altid høj eller skæv, jeg ville ikke lade min pige vokse op hvor hun har en far som er stofmisbrugere "Han gav dig livet da du mistede dine vingere" jeg vendte mig for at svare hende igen, men hun var væk. 

Det var rigtigt, han havde givet mig mine vinger, eller par nummer to, de første rykkede

Tris´s fætter af mig. Han fandt mig selvom jeg havde gemt mig væk fra ham og alle andre, jeg ville ikke opgive livet, men uden mine vinger ville korpset komme og dræbe mig, derfor havde jeg gemt mig. Jeg havde slået og sparket Tris, men han havde hold om mig alligevel, det havde givet mig mine nye vinger, Rouss´s stemme sad stadig printet i min hukommelse, hans kolde, hule latter, da han rykkede mine vingere af. Jeg havde været så skæmt at jeg ikke havde kunne skælve mellem Tris og hans fætter, så jeg havde bare skynde mig væk, selv Tris havde jeg flygtet fra. Jeg havde givet ham en dårlig løgn dengang, jeg vidste at han kunne gennemskue at der var noget galt, men jeg var hurtigt væk og havde gemt mig i Ildbjerget, men Tris fandt mig og det var der jeg havde slået og sparket ham, mens de nye vingere voksede ud. Jeg blev mindet om virkeligheden da Tris snakkede "Hej" hans stemme virkede ikke så kold som den plejede "Hej. jeg har været bekymret" jeg mente det af hele mit hjerte, måske ville jeg fortælle ham at han skulle havde en datter, men jeg ville have ham clean igen "Hvorfor?" han kiggede undrene på mig, men hans grå øjne fortalte intet om hans humør "Jeg kunne ikke vække dig" han kiggede stille på mig og sagde med en ny tone, jeg aldrig havde hørt for "Min underbevisthed førte mig tilbage til dengang hvor vi mødte hinanden og til dengang du spurgte om vi skulle være venner" hans stemme virkede klar og en smule glad ved tanken, men jeg kunne ikke rigtigt gennemskue hvad der var under "Hvorfor?" jeg vidste ikke om jeg skulle grine eller græde, for det var rigtigt han havde glemt meget efter hans misbrug var taget til "Jeg havde glemt det, jeg havde glemt hvorfor jeg holder af dig og hvorfor du er ved mig. Det eneste der betød noget for mig var mit misbrug" han kom over til mig og lagde armende omkring mig. Jeg havde virkelig ikke brug for et kram lige nu, og hvad var der nu med hans snakken om sit misbrug, og jeg som havde overvejet at fortælle ham om barnet "Men DU betyder mere end mit misbrug som det eneste derfor" jeg skubbede ham væk og kiggede på ham før han kunne når at tale færdig råbte jeg af ham "HVORDAN KAN DIT FUCKING MISBRUG BETYDE SÅ MEGET FOR DIG?" han kiggede forvirret på mig "Engel.. Skat... Jeg er afhængig" ja selvfølgelig er du det, jeg vil ikke engang vide hvor meget du tager til hverdag "Så gør vi dig clean igen. Vent og se" snerrede jeg tilbage og transferrede hjem. 

 

Jeg stod i stuen, hvorfor skulle han også begynde at snakke om sit misbrug. Jeg hader ham for det, han sætter sit misbrug før alle andre, selv mig. Jeg blev enig med mig selv om at læse nogle af mine bøger for tænke på noget andet.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...