Sort frem for Hvid 1

  • af &
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 mar. 2013
  • Opdateret: 30 apr. 2014
  • Status: Færdig
Den handler om en pige der mister den person hun elsker mest, men ikke alt er mistet da hun finder ud af, hun er gravid. Hun nægter at finde Ham igen, men vil skæbnen finde sig i at hun efterlader ham, til fordel for en tilværelse med barnet.

Den handler også om en dreng der har mistet den han elsker mest i hele universet, han føler at han har mistet alt, han har mistet hende også har han mistet synet. Men da han finder ud af, at hans søster er der for ham. Finder han ud af at han ikke har mistet alt. han har en følelse af at hans liv ligger i ruiner siden hun forsvandt. Han vil gerne havde hende tilbage men det er ikke så nemt.

1Likes
2Kommentarer
1164Visninger
AA

18. Samling af gamle venner (Pigen)

Jeg fulgte med min mor ud i køkkenet, hun var i overraskende godt humør af en dødsengel at være. Hun gik og nynnende "Mor, du er i fantastisk godt humør i dag, hvorfor?" hun smilede til mig "Du er sort, det har gået din far så meget på, du skulle høre hvor meget den mand kan brokke sig" jeg kiggede stille på hende "Kan han tale?" hun forstod min joke, min far er en mand af få ord, og når han så endelig taler så lytter alle "Ja min kære, det kan han" jeg smilede og hjalp hende med kagerne "Kage, kage, kage!" Ann råbte igen og igen. Hun havde altid en god appetit på kage, hendes mor tyssede på hende. Min mor hilste let på de gæster der var kommet mens vi havde været i køkkenet, jeg smilede, "Jetz slip mig!" Jetz og Trus, vi vidste alle hvem de rødder er. Selvom Jetz næsten lige er kommet tilbage til familien, hvad han har lavet i den tid ved vi ikke, og det går heller ikke min far på, normalt vil det, men han er mere glad for at han er hjemme. "Jetz dit fjols slip mig!" vi vidste alle at Jetz syntes det var sjovt når Trus skreg sådan op så han blev blot ved med at trække ham ind mod stuen til alle de andre gæster, som grinte af dem. Jetz vendte hurtigt rundt for at gå "Jetz. Bliv" vi kiggede fra far til Jetz, der gav et suk fra sig og satte sig ved siden af Ann´s forældre. Vi grinte, Jetz var letter sur men smilede alligevel. Min far kiggede over mod mig og jeg nikkede "Det er din dag, og DINE gaver" sagde jeg og rystede opgivende på hovedet, jeg tror han har set at jeg ikke har lagt en gave ved ham. Min far var hurtig til at pakke gaver ud, hvis der blev holdt en konkurrence i gaveudpakning ville min far vinde. Han flyttede alt gavepapiret, blot for at se og der ikke var flere. Jeg gik hurtigt ud til min mor i køkkenet "Mor, jeg tror du skal ind til far" "Hvorfor?" "ANGEL HER IND. NU!" jeg smilede til min mor "Derfor" hun sukkede "Jeg spurgte om du vil være med, nu bliver han blot sur" "Næ, jeg har en gave, men det er ikke som normalt" vi kom ud i stuen "Hvad er der far?" spurgte jeg sukker sødt "Min gave?" han spurgte lige så sukker sødt tilbage, jeg smilede, han elskede mine gaver, det vidste alle der var i rummet "Angle, det er ikke pænt ikke at give en gave til sin far" kom det fra Trus. Jeg smilede til min far "Tror du jeg ikke har en gave?" jeg slog let med vingerne blot for at påpege at jeg var sort, han smilede men nikkede alligevel "Stakkels far, jeg vil aldrig glemme en gave til dig" jeg smågrinte, hvilket fik ham til at smilede endnu mere "Hvor er den?" "Det er ikke en du blot kan tage og pakke ud" han kiggede spørgende på mig "Jeg er gravid" hans øjne begyndte at lyse "Du er hvad" "Gravid" jeg smilede, han var ved at få tåre i øjnende "Min pige skal havde et barn" han jublede, ingen havde regnet med at han vil reagere sådan "Hvad bliver det" min mor stod i døren ind til stuen "En pige, det bliver en pige" min far jublede blot endnu højere, vi grinte, manden kunne godt blive glad og juble, det havde jeg aldrig set før. Pludselig kom en tanke til mig fra Tris *Engel?* *Hvad er der Tris?* *Det er rådet og Veronica. Jeg er fanget, Kan kun se i kort tid endnu* jeg gav et gisp fra mig *Jeg kommer hvor er du?* *Jeg er..* *Hvor Tris!* han svarede ikke. Jeg stirrede frem for mig, min far var stoppet med at juble og kiggede på mig, eller nærmere på en tåre der løb ned af min kind "Angle, skat, hvad er der" min mor var kommet over til mig "Jeg skal lige noget" jeg vendte mig om og forsvandt ind på mit værelse og begyndte at finde nogle ting, jeg vidste jeg skulle bruge "Skat hvor skal du hen?" Spurgte min mor "Hvor er sølvskyderen" "På komoden inde i stuen, men den er kun til blondinerer"  "Jeg ved det" jeg tog tasken som jeg havde pakket og gik ind i stuen igen "Hvor skal du hen?" "Ned og redde én" min mor nikkede hun forstod at det var Tris, og at det var derfor jeg ikke sagde det, min far kunne ikke rigtig lide ham. Jeg transferere væk og landede uden for rådets store dør inde på gangen der førte mod råds lokalet "Veronica!"

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...