Sort frem for Hvid 1

  • af &
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 mar. 2013
  • Opdateret: 30 apr. 2014
  • Status: Færdig
Den handler om en pige der mister den person hun elsker mest, men ikke alt er mistet da hun finder ud af, hun er gravid. Hun nægter at finde Ham igen, men vil skæbnen finde sig i at hun efterlader ham, til fordel for en tilværelse med barnet.

Den handler også om en dreng der har mistet den han elsker mest i hele universet, han føler at han har mistet alt, han har mistet hende også har han mistet synet. Men da han finder ud af, at hans søster er der for ham. Finder han ud af at han ikke har mistet alt. han har en følelse af at hans liv ligger i ruiner siden hun forsvandt. Han vil gerne havde hende tilbage men det er ikke så nemt.

1Likes
2Kommentarer
1295Visninger
AA

17. Rådsmøde. (Drengen)

Jeg gik lige foran Phippy. Jeg kan se lige nu, Jeg har drukket en hel flaske lige inden vi gik ind i bygningen. *De her kontaktlinser irritere mine øjne* sendte jeg til hende. *Synd. De vil opdage det hvis du ikke har dem på.* Jeg gik lige ind i rummet og standsede det sted hvor jeg vil havde bedst oversyn over rummet når jeg ikke kan se mere. "Hvad vi i gamle fjolser?" Sagde jeg. "Tristan. Phippy. Det var dejligt at se jer igen. Vi har hørt at i har været ude for en ulykke?" "Nej. Vi har aldrig haft det bedre. Dit fjols." Svarede jeg surt. Jeg kunne høre en der listede rundt i rummet. Mens rådet holdt deres tale mistede jeg synet igen. *Det er væk Phippy.* *Okey* pludselig var der noget der ramte gulvet ude i den ene side af rummet. Jeg drejede øret mod lyden, og det gik op for mig at jeg havde dummet mig. Pludselig var der lidt hvisken oppe ved rådet. Jeg kunne ikke høre hvad de sagde, heller ikke med mine skerpet øre. Men jeg kunne høre at en på anden række rakte noget til en på bagerste. Den der gik rundt havde sløret sit sind. Jeg kunne ikke finde ud af hvem det var. Men jeg er ret sikker på at det er en jeg har mødt før. Pludselig kom der en bold farende mod mit hoved. Jeg greb bolden men kun med 3 fingre. Det er 144 år siden at jeg ikke har kunne gribe en bold i perfektion. *Shit* tænkte jeg til Phippy. Hun rev bolden ud af hånden på mig inden jeg havde haft den i mere end 4 sekunder. *Vi går.* Sagde hun. Hun kastede bolden mod råds lederen. "Vi går." Sagde jeg og gik ud af døren. Da vi var kommet ud transfererede Phippy os hjem. "Phippy? Jeg ved ikke hvor vi er." "Du skal tage omgivelserne til dig. mærk efter."

 

VERONICAS SYNSVINKEL:

Jeg stod bag rådsmedlemmerne. Tris og Phip kan ikke se mig. Der var noget underligt over Tris. Noget forandret. Jeg listede rundt ude i siden af rummet så de ikke kan se mig. Jeg listede hele vejen rundt om ham. Der var en lille forandring på hans holdning. Han stod på en lidt anden måde anderledes end han normalt gør. Jeg stod bag rådet igen. pludselig slog det mig. Hans øjne havde været højgul da han kom ind. Normalt er de selvlysende skrig gul. Men nu er de matgule. Han kikkede rådets leder lige ind i øjnende. Men alligevel ikke. Hans øre var rettet mod omgivelserne. Jeg havde en sten i lommen. Jeg kastede den ud i siden af rummet og han reagerede på det. Han drejede ikke hovedet som han normalt ville gøre og som alle andre. Men han drejede bare et øre. "Psst?" Sagde jeg. "Hvad?" Hviskede den bagerste rådsmand. "Er der en af jer det har en tennisbold?" "Hvad skal du bruge den til?" "Jeg skal lige teste noget." han prikkede en på skulderen "En tennisbold." Jeg fik hurtigt en bold. Jeg kylede bolden lige imod Tris hoved. Han greb bolden som forventen, men han greb den ikke helt i hånden. I stedet for at han lukkede 5 fingre om bolden lukkede han 3 om den. *hmm.* Sendte jeg til rådsmanden. *hvad er der?* *Jeg har det jeg har brug for.* Jeg transferede hjem til mig selv.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...