Sort frem for Hvid 1

  • af &
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 mar. 2013
  • Opdateret: 30 apr. 2014
  • Status: Færdig
Den handler om en pige der mister den person hun elsker mest, men ikke alt er mistet da hun finder ud af, hun er gravid. Hun nægter at finde Ham igen, men vil skæbnen finde sig i at hun efterlader ham, til fordel for en tilværelse med barnet.

Den handler også om en dreng der har mistet den han elsker mest i hele universet, han føler at han har mistet alt, han har mistet hende også har han mistet synet. Men da han finder ud af, at hans søster er der for ham. Finder han ud af at han ikke har mistet alt. han har en følelse af at hans liv ligger i ruiner siden hun forsvandt. Han vil gerne havde hende tilbage men det er ikke så nemt.

1Likes
2Kommentarer
1172Visninger
AA

3. Phippy? (Drengen)

Jeg løb alt hvad jeg kunne, samtidig med at jeg holdt øje med min søster Phippy. Hun løb lige foran mig. "PHIPPY, PAS PÅ DE SKYDER EFTER OS. VI ER I ET TRANSFERER FRI ZONE." *Ja. Det ved jeg Tris. Brug dog tankerne, vi kan jo ikke rigtig høre hinanden.*# Svarede hun tilbage over tankerne. *Okay.* Svarede jeg. Jeg begyndte at holde øje med hvor kattene kom fra. *Phippy. Jeg tror at de logger os ind i en fælde.* *Jeg har bemærket det.* Kattene kom fra tre sider nu. (hvad skal jeg dog gøre.) Det næste øjeblik var vi omringet af katte fra alle sider, vi stoppede brat op. Jeg stod lige bag Phippy, ryg mod ryg. lige så pludseligt som de var kommet var hver eneste kat væk. "Phippy. Hvor er de?" "Det ved jeg ikke. Måske har de opgivet?" "Det er nu vi har chancen. Løb" Phippy satte i løb hen mod klippensprækken der førte ud til et fladt område. Jeg fulgte efter hende med et par meters afstand. Mens jeg var meget opmærksom på alt der bevægede sig, der var ikke et eneste blad der rørte sig. Da vi kom ud på den anden side fortsatte vi uden tøven. Vi ved at der et sted denne vej ligger en frihedskæmperbase. Pludselig var kattene efter os igen. De holdt en stor afstand til os. Jeg fandt hurtigt ud af hvorfor. Jorden fløj om ørene på os. De kastede bomber efter os. Phippy var nået et lille stykke foran mig, derfor så jeg den. En bombe fløj over hovedet på mig, med retning mod Phippy. (Nej. ik Phippy. Det er jo min skyld.) *PHIPPY!!!* Råbte jeg til hende over tankerne, samtidig med at jeg tvang mig selv til at løbe hurtigere, jeg skubbede til Phippy af alle kræfter, så hun faldt hen af jorden om bag en sten. Bomben sprang en meter fra min snudespids. Alt blev helt hvidt. jeg kunne ikke se noget, men jeg havde så ondt at jeg troede at jeg skulle dø. Jeg kunne endda mærke at Malthe stod ved siden af mig.

 

PHIPPYS SYNSVINKEL:

Tris skubbede til mig og jeg gled hen af jorden og om bag en stor sten, jeg hørte et brag også blev alt stille. "TRIS!!!" Råbte jeg ud over sletten, mit råb gav genlyd. "åh nej, åh nej, åh nej." Sagde jeg stille mens jeg rejste mig op. Det første jeg så, var et stort hul i jorden, lige der hvor jeg havde været for 10 sekunder siden. Og Malthe. Han stod og smilede til mig. "Jamen goddag Phippy. Hvor har du gjort af din døende bror?" "Du får ham ikke. Dit Stankelben." hvæsede jeg til ham og kikkede ned i hullet. Der på bunden lå Tris, han klynkede. Han blødte rigtig meget. Hans flotte pels var fyldt med rødt blod. "Phippy? Phippy?" sagde han ind mellem nogle halve skrig. Han prøver at holde det tilbage. "Jeg er lige her Tris." Sagde jeg og hoppede ned i hullet til ham. (Shit. Hans hoved.) Hans hoved blødte vildt. han havde blod ned over øjnene så han kan ikke se for blodet. "Kom her Tris. Lad os få dig op herfra." "Okey. Hvorfor er Malthe her?" klynkede han "Han tror du dør, men jeg vil ikke lade dig forlade mig." Jeg begyndte at hive lidt i ham, for at få ham op at stå. "Jeg ved du dør." kom det fra Malthe. "Vel gør jeg ej." sagde Tris så bestemt som han kunne i denne tilstand.

 

Han var svær at bakse med. Han vil helst ikke gå da det gør ondt. (Jeg må få stoppet den blødning!) Tænkte jeg og fik ham ned at ligge. Jeg bandt en forbinding som jeg tilfældigvis havde, rundt om hans hoved. Det var der det gik op for mig at han blødte fra øjnene. (SHIT) "Tris vi skal hen på den frihedskæmperbase og det skal være nu! Jeg ringer til Rimfire." sagde jeg panisk "Den orm holder sig bare væk." (utroligt at han kan tænke sådan lige nu) "Han skal bare fortælle mig hvilken vej vi skal." Jeg ringede til Rimfire og han fortalte mig den præcise retning. Malthe gik grinede bag ved os hele vejen, jeg kunne høre at det langsomt tog modet fra Tris. "Gider du godt holde din mund Malthe?" "Niks." "Så hjælp da lidt til. Han er næsten bevidstløs." "Nej. Ellers tak. Jeg more mig til døde lige nu." Jeg rullede med øjnene og fik kæmpet mig videre med Tris. Det tog ikke så lang tid at komme hen på basen. Da vi var et par meter fra indgangen besvimede Tris og Rimfire kom løbende ud for at hjælp.

__________________________________________________________________________________

#

- Malthe er døden i egen høje person. der en en enkel person som har en aftale med ham, han må ikke røre dem som hun har kært.

- Tanker er markeret med ()

- Han kan tanketale. Det vil sige at han kan sende en tanke til en anden person som så kan svare. Det er lidt kompliceret for man kan ikke bare læse folks tanker, han kan bestemme hvilke tanker som en anden skal havde lov til at læse, eller sende det direkte til dem, som om de står og snakker sammen. Hvis de er koplet op på en persons hoved uden de ved det, kan de læse tanker. Tanketale er markeret i historien med ** rundt om sig.

- Han kan transferere. Det vil sige at han kan 'hoppe' fra et sted til et andet. han forsvinder der hvor han er og dukker op der hvor han gerne vil hen. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...