Sort frem for Hvid 1

  • af &
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 mar. 2013
  • Opdateret: 30 apr. 2014
  • Status: Færdig
Den handler om en pige der mister den person hun elsker mest, men ikke alt er mistet da hun finder ud af, hun er gravid. Hun nægter at finde Ham igen, men vil skæbnen finde sig i at hun efterlader ham, til fordel for en tilværelse med barnet.

Den handler også om en dreng der har mistet den han elsker mest i hele universet, han føler at han har mistet alt, han har mistet hende også har han mistet synet. Men da han finder ud af, at hans søster er der for ham. Finder han ud af at han ikke har mistet alt. han har en følelse af at hans liv ligger i ruiner siden hun forsvandt. Han vil gerne havde hende tilbage men det er ikke så nemt.

1Likes
2Kommentarer
1247Visninger
AA

15. Nattetræning. (Drengen)

Jeg åbnede langsomt mine øjne. Jeg kunne intet se. Der sad en bag mig og jeg kunne mærke på hendes former at det var HENDE. Hun sad med mig igen, sådan som hun gjorde når jeg var høj. Jeg søgte ud i rummet og rettede mine øre mod en der trak vejret. Phippy. Det gik op for mig at de sad og talte sammen. "Tris...?" Spurgte Phippy, hun havde sikkert set at mine øjne var åbne. HUN sad og kørte fingrende gennem mit hår. "Hmmm." Svarede jeg, og begyndte at spinde som den djævel jeg er. "Vi har lidt små travlt. Rådet vil havde os ned til møde i morgen middag. Og inden da skal du kunne opføre dig som om du kan se." Sagde Phippy. "Jeg må ikke drikke derinde. Så desvære det er umuligt." Svarede jeg og overvejede at ligge mig til at sove igen, da HUN skubbede mig op og side. "Det her er vigtigt Tris." Sagde hun."okay så." De førte mig ind i et eller andet stort rum. "Her skal vi øve. Rummet er så stort at det vil være svært for dig at finde ud af hvor vi er." "okay." Phippy gik rundt i rummet og snakkede jeg skulle konstant holde øjenkontakt med hende. Mens HUN gik rundt i rummet og larmede. Lige pludselig skiftede de også skulle jeg hurtigt identificere den anden og finde øjnene. Det tog lang tid at gøre fejlfrit. Jeg havde stadig nogle mangler da solen stod op. Hvis der var en lyd som irriterede mig tilstrækkeligt kunne jeg ikke lade være med at reagere på den, for den forstyrede alle de andre lyde som jeg skulle fokusere på. De fulgte mig ind på et værelse og HUN hjalp mig af tøjet inden jeg faldt udmattet om på sengen.

 

PHIPPYS SYNSVINKEL:

Vi har trænet med ham hele natten. Det har været meget udmattenede for ham, og nu ligger han og snork sover. Jeg kunne ikke sove. Jeg drak bare noget blod så jeg kunne klare mig indtil i aften. Jeg vil ikke lade ham være alene. Jeg bryder mig ikke om den tanke at han er harmløs. Det har han aldrig været før. Jeg kunne mærke at tårende trillede ned af mine kinder igen. Jeg kikkede over på HENDE som sad på sengekanten og agede hans kind. Hun græd også. Jeg vidste at vi tænkte det samme. (hvorfor lige Tris. Hvor er den gode gamle badboy? Vi mangler ham.) Jeg havde altid frygtet ham på grund af sin opførsel, men nu er jeg bange for at han vil være ukampdygtig resten af sit liv. Far bliver stik tosset når han finder ud af det. Jeg savner ham altså lidt, men det får de mig aldrig til at indrømme. De ved hvor bange jeg var for ham. Jeg sad inde på værelset indtil han vågnede. HUN var næsten lige gået, hun vil jo prøve at kappe båndet men det er svært for hende når han hele tiden har brug for hende. "Godmorgen sovetryne. Vi skal snart afsted." Han gabte træt og rejste sig. "Phippy? Gider du hjælpe mig ud på badeværelset. Jeg skal havde kontaktlinser i." Jeg hjalp ham ud på badeværeslet og han tog kontaktlinser på. Hans øjne var nu matgule i stedet for grå. "Kan jeg få en flaske? Jeg finder selv ind på væreslet igen. Jeg skal lige prøve mig af mod de stille ting." Sagde han da jeg var på vej ud af rummet. (SHIT! Vi har glemt at tage højde for de stilstående ting.) Jeg kunne høre at han gik ind i døren. Men det var så også det eneste han gik ind i.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...