Sort frem for Hvid 1

  • af &
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 mar. 2013
  • Opdateret: 30 apr. 2014
  • Status: Færdig
Den handler om en pige der mister den person hun elsker mest, men ikke alt er mistet da hun finder ud af, hun er gravid. Hun nægter at finde Ham igen, men vil skæbnen finde sig i at hun efterlader ham, til fordel for en tilværelse med barnet.

Den handler også om en dreng der har mistet den han elsker mest i hele universet, han føler at han har mistet alt, han har mistet hende også har han mistet synet. Men da han finder ud af, at hans søster er der for ham. Finder han ud af at han ikke har mistet alt. han har en følelse af at hans liv ligger i ruiner siden hun forsvandt. Han vil gerne havde hende tilbage men det er ikke så nemt.

1Likes
2Kommentarer
1166Visninger
AA

27. Minder. (Drengen)

Jeg vidste at jeg drømte. For jeg var lille, og jeg havde været her før. Min underbevisthed ville åbenbart minde  mig om noget. Jeg kan ikke helt præsis huske det her sted. Jeg trak på skuldrene og gik hen af gaden. Jeg stoppede da jeg fik færden af blod, jeg kikkede rundt, der sad en lille pige, ca. på min alder, over ved en mur. jeg gik over til hende. Bukkede mig ned og rørte ved hendes hals, hun blødte, der var en der havde bidt hende, jeg førte hånden op til munden og smagte på hendes blod. Det smagte fantastisk. "Hvad har du gang i?" Spurgte hun, da jeg kikkede op så hun på mig. "Øh. ikke noget. Hva med dig selv?" "Gemmer mig." "Okay." Sagde jeg og kikkede fraværende på hendes blod. Jeg hørte slet ikke at en person kom hen til mig, men pludselig stod der en anden pige mellem mig od den første. "Hva er det du tror du laver?" Spurgte hun. Jeg kunne ikke se pigens blod for den anden pige, så jeg blev revet tilbage til virkeligheden. Jeg rystede på hovedet. "Hva?" "Jeg sagde: Hvad er det du tror du laver?" "øh.. ik så meget." "ja ja. Så bliv stående der." Sagde hun og tog fat i pigens arm. "Den vej." Sagde hun strengt til pigen. Jeg fulgte dem med blikket, da de drejede ind i en gyde fulgte jeg efter til jeg kunne se dem igen. Den pige der var kommet stod og spiste hende der blødte. jeg blev bare stående og kikkede på. Da hun var færdig slap hun bare den livløse krop og vendte sig mod mig. "Hvorfor stirre du på mig idiot, har du aldrig set en pige spise før?" "Jo. Jeg har bare aldrig set en gadetøs spise Mus." "Jeg er bestemt ikke en gadetøs. Bare fordi du er gadedreng er alle andre det ikke." "Jeg er ikke gadedreng din gadetøs." Hun himlede med øjnende. "Jeg må vist give dig en lærestreg." Sagde hun "Kom bare an." Sagde jeg. Hun angreb mig. Jeg kæmpede bare igen og fik hende ned at ligge på jorden, jeg satte mig på hende. Men hun fik hurtigt væltet mig af og langsomt blev vores alvorlige kamp til fangeleg. Det var hende der havde den og jeg løb gennem butiks gaden mens folk råbte af mig. "Tristan din lille bølle, vi skal nok få fingrende i dig." Råbte en fra rådet som tilfældigvis var der. Jeg løb bare videre og pludselig stod hun foran mig og jeg løb lige ind i hende. "Av. Hvordan gjorde du det?" Spurgte jeg da vi begge lå på jorden. "Det ku du li at vide hva...? Du er den." Sagde hun, rejste sig og løb, jeg var hurtigt på benene og efter hende. Jeg fandt hende i en gyde hvor jeg løftede hende i kraven så hun ikke rørte jorden. "Fik dig." Sagde jeg, hun slog om sig men lige meget hjalp det. "Slip mig dog." "Hmm. Nej." grinte jeg. "TRISTAN!" Sagde en velkendt stemme bag mig. "Set den pige ned og kom med hjem!" Jeg satte hende langsomt ned og vendte mig om mod Veronica. "Hvem er det?" Hviskede pigen til mig. "Min ældste storesøster." Sagde jeg lavt til hende. "Vi ses nok snart igen." Sagde jeg og gik hen til Veronica. "Ja." Sagde hun idet Veronica transfererede hjem. mor sad inde i stuen, og Phippy sad på værelset og legede. Jeg listede mig ind bag hende. "BØH!" Råbte jeg og hun gav et skrig fra sig. "TRISTAN!" Råbte mor. "SÅ STOPPER DU! ELLERS KOMMER DU HJEM TIL FAR!" Jeg begyndte bare at grine. "TRIS." Råbte Phippy og idet jeg vendte mig om ramte hendes knyttede næve mit hoved. alt blev sort.

 

da jeg vågnede igen var jeg flere centimeter højere og derned flere år ældre. Jeg stod på en mark og kiggede ud over horisonten. "Hej." Sagde en bag mig. Jeg vendte mig, det var pigen. "Hej." Sagde jeg. "Hvad hedder du egentlig?" Spurgte hun mig. "Tristan, men alle kalder mig Tris." Sagde jeg. "Hvad med dig?" "Jeg hedder Angel." sagde hun. "Skal vi ikke være venner?" Spurgte hun så, idet hun lod sin hånd glide ind i min, jeg kiggede ned på vores hænder hvorefter jeg kiggede op på solnedgangen. "Jo. det kan vi godt." Sagde jeg. hun lagde hovedet på min skulder. Vi stod der og så solen gå ned. Da den var næsten helt væk spurgte jeg: "Du hedder ikke rigtigt Angel vel?" "Nej." "hvad hedder du så?" jeg kiggede på hende men mens hun snakkede blev alt mørkt. "Jeg hedder....." Det sidste kunne jeg slet ikke høre. alt var sort og mørkt.

 

Jeg åbnede langsomt øjnene. jeg lå i en seng. Jeg blinkede et par gange selv om det ikke hjalp. jeg kunne ikke se, jeg satte mig op. Jeg kunne fornemme at Engel sad over i hjørnet på en stol. "Hej." Sagde jeg. "Hej. Jeg har været bekymret." Sagde hun. hendes sindsstemning fortalte at hun mente det. "Hvorfor?" "Jeg kunne ikke vække dig." "Min underbevisthed førte mig tilbage til dengang hvor vi mødte hinanden og til dengang du spurgte om vi skulle være venner." "Hvorfor?" "Jeg havde glemt det, jeg havde glemt hvorfor jeg holder af dig og hvorfor du er ved mig. Det eneste der betød noget for mig var mit misbrug. Nu kan jeg huske det." Sagde jeg og gik over til hende. jeg lagde armene om hende da hun rejste sig. "Men DU betyder mere end mit misbrug som det eneste derfor" Hun skubbede sig væk fra mig. og inden jeg kunne nå at tale ud råbte hun af mig "HVORDAN KAN DIT FUCKING MISBRUG BETYDE SÅ MEGET FOR DIG!!??" Jeg kiggede forvirret på  det sted hvor hendes sind fortalte at hun var.  "Engel.. Skat... jeg er afhængig." "Så gør vi dig clean igen. Vent og se." Sagde hun og transfererede væk fra mig. Hvad gik der af hende? Hvorfor flipper hun ud...?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...