Sort frem for Hvid 1

  • af &
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 mar. 2013
  • Opdateret: 30 apr. 2014
  • Status: Færdig
Den handler om en pige der mister den person hun elsker mest, men ikke alt er mistet da hun finder ud af, hun er gravid. Hun nægter at finde Ham igen, men vil skæbnen finde sig i at hun efterlader ham, til fordel for en tilværelse med barnet.

Den handler også om en dreng der har mistet den han elsker mest i hele universet, han føler at han har mistet alt, han har mistet hende også har han mistet synet. Men da han finder ud af, at hans søster er der for ham. Finder han ud af at han ikke har mistet alt. han har en følelse af at hans liv ligger i ruiner siden hun forsvandt. Han vil gerne havde hende tilbage men det er ikke så nemt.

1Likes
2Kommentarer
1198Visninger
AA

10. Frem og tilbage er lige langt (Pigen)

"Hey." Snøftede Phippy "Hvad er der galt Phippy?" "Lægen har lige fortalt mig det. Han.... Han..." hvorfor stoppede hun, jeg var træt, sur og allerede irriteret over at hun ringede, men når hun ringede er det slemt, hvorfor ringede hun, var der sket noget med Tris, havde han nu prøvet at tage livet af sig selv eller var ulykken være end de troede "Kom nu med det Phippy." jeg var bange nu, hvorfor kunne hun ikke sige det, hvad var det der var så slemt at hun ikke kunne sige det "Jeg kan ikke få mig selv til at sige det. Du må hellere komme herhen, så du kan få det at vide." Phippy lagde på uden et "vi ses" eller et "farvel", og uden at fortælle hvad der var galt. Det måtte være slemt for jeg kunne ikke huske hvornår jeg havde hørt eller set Phippy græde. Jeg valgt at ignorere det nu, jeg var for træt, måske senere i dag. Jeg var klart i søvnmangel for jeg faldt hurtigt i søvn.

 

Da jeg vågnede havde jeg kun sovet i 3 timer, men det var nok for nu. Jeg kunne ikke sove mere, min søvn var alligevel ødelagt af mareridt om hvad der var sket med Tris. Jeg sukkede og rejste mig fra sengen og fik hurtigt tøj på. Hvorfor kunne Tris ikke holde sig ude af problemer så jeg ikke skulle bekymre mig om HAM, så jeg kun skulle bekymre mig om mig og barnet. Selv nu hvor jeg kun havde set Tris én gang efter jeg var bleven sort, hvorfor bekymrede jeg mig så, så meget for HAM, jeg sukkede selvom jeg vidste inderst inde at der ingen vej var udenom, efter Phippy havde ringet, det irriterede mig at hun ikke kunne fortælle mig det. Jeg sukkede og gik ud i køkkenet og fandt en flaske, jeg nippede til den før jeg opgav at få noget at spise, for tankerne holde sig ikke væk. Jeg opgav og transferere hen til det sted hvor Phippy og Tris var. Jeg sukkede hvorfor kom jeg tilbage, ikke fordi jeg ikke ville men det bliver kun svære og svære for mig at forlade Tris igen. Jeg sukkede da jeg så nogle af de unge børn løbe rundt og legede med deres forældre der holde øje med dem, snart vil jeg også stå og se min lille pige, løbe rundt og lege med andre børn på hendes aldre, jeg sukkede, mange havde både en far og en mor, men jeg ville ikke tage Tris med ind i det, at beholde barnet var min beslutning. På en måde var det en måde at slippe af med det arbejde jeg havde. Også skulle mit barn ikke vokse op med en far der altid var høj.

Jeg fortsatte over mod Tris og Phippy, da jeg åbnede døren til venteværelset var Phippy der, hun havde sikkeret ventet på mig i noget tid, hun havde helt røde øjne.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...