Sort frem for Hvid 1

  • af &
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 mar. 2013
  • Opdateret: 30 apr. 2014
  • Status: Færdig
Den handler om en pige der mister den person hun elsker mest, men ikke alt er mistet da hun finder ud af, hun er gravid. Hun nægter at finde Ham igen, men vil skæbnen finde sig i at hun efterlader ham, til fordel for en tilværelse med barnet.

Den handler også om en dreng der har mistet den han elsker mest i hele universet, han føler at han har mistet alt, han har mistet hende også har han mistet synet. Men da han finder ud af, at hans søster er der for ham. Finder han ud af at han ikke har mistet alt. han har en følelse af at hans liv ligger i ruiner siden hun forsvandt. Han vil gerne havde hende tilbage men det er ikke så nemt.

1Likes
2Kommentarer
1164Visninger
AA

8. Et svært valg (Pigen)

Jeg havde skyndte mig væk fra HAM, jeg kunne ikke klare det.

Jeg vågnede, var jeg virkelig faldet i søvn, det var ikke meningen "Hey Smukke" sagde Tris, hvad skulle det betyde? HAN kunne jo ikke se mig, eller kunne HAN? "Tris?" jeg lagde min hånd mod hans kind *Av* dukkede pludseligt op i mit hoved, så HAN kunne stadig sende tanker "Undskyld" sagde jeg og fjernede min hånd "Det er okey, Jeg kan holde smerten ud hvis bare du er her" Jeg stirrede stille på HAM, jeg kunne ikke blive, det kunne jeg bare ikke "Hvad er der" jeg sukkede jeg var nød til at fortælle HAM det "Tris. Jeg kan ikke blive her" "Hvorfor ikke" jeg vidste ikke hvordan jeg skulle forklare HAM det, hvordan ville HAN havde det, hvis jeg nu fortalte HAM det hele, jeg sukkede, det var umuligt "Jeg er nød til at tage afsted igen" "NEJ. DET MÅ DU IKKE!" jeg satte mig op i sengen, jeg var nød til at gå "Tris." jeg ville ikke lyde så trist men jeg kunne ikke samle min stemme mere end det, selv om at Tris var meget svag fik han sig kæmpet op så han sad bag mig og holde om mig. Holdt om mig som var jeg hvid, forsigtigt men sikkeret "Du må ikke forlade mig igen" hviskede HAN ind i mit øre. Jeg sukkede jeg er nød til at gå, jeg kan ikke blive "Jeg er ked af det Tris" jeg rejste mig og transferere væk.

Jeg sad i stuen, jeg havde virkelig kvejet mig, hvorfor var jeg faldet i søvn også skulle HAN opdag mig, hvorfor? Hvorfor? pludselig kaldte Tris efter mig over tankerne *DeDe?* jeg overvejede at svare men det ville være alt for hård både for HAM og mig, jeg var nød til at komme videre uden HAM ved min side, og HAN måtte se at indse det, jeg ville gerne nå at finde mig ægte kærlighed, selvom jeg vil leve længere end de fleste, og ikke havde vildt travlt med at stifte familie, men nu hvor min lille pige skulle komme, ville jeg ikke havde at HAN vidste det, tårende trillede ned af mine kinder, HAN ville virkelig have mig ved HAM lige nu, men det går ikke, jeg kan ikke hvis HAN fandt ud af at jeg er med barn, HAN ville ikke kunne klare det, min Badboy, HAN ville ikke kunne være den far jeg havde brug for.

Phippy begyndte at snakke til mig over tankerne *Er du der?* *Ja. Han kaldte på mig. Jeg kunne ikke få mig selv til at svare.* *Han nægter at drikke. Han tror at det vil bringe dig tilbage. Det er ikke til at holde ud.* *Undskyld Phippy. Jeg har lige gjort dit arbejde så meget svære fordi jeg faldt i søvn igår. Undskyld Phippy* *Det går. Han har jo altid været et stædigt æsel. Men han skal nok drikke. Når han bliver sulten nok.* vi stoppede hurtigt igen. Jeg sukkede, hvis jeg skulle blive her i meget lang tid måtte jeg hellere finde nogle man kunne stole på. Nogle der altid var der hvis man skulle bruge en hånd, jeg sukkede. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...