Sort frem for Hvid 1

  • af &
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 mar. 2013
  • Opdateret: 30 apr. 2014
  • Status: Færdig
Den handler om en pige der mister den person hun elsker mest, men ikke alt er mistet da hun finder ud af, hun er gravid. Hun nægter at finde Ham igen, men vil skæbnen finde sig i at hun efterlader ham, til fordel for en tilværelse med barnet.

Den handler også om en dreng der har mistet den han elsker mest i hele universet, han føler at han har mistet alt, han har mistet hende også har han mistet synet. Men da han finder ud af, at hans søster er der for ham. Finder han ud af at han ikke har mistet alt. han har en følelse af at hans liv ligger i ruiner siden hun forsvandt. Han vil gerne havde hende tilbage men det er ikke så nemt.

1Likes
2Kommentarer
1198Visninger
AA

11. En ny start (Drengen)

PHIPPYS SYNSVINKEL:

Jeg sad i venteværelset og ventede på HENDE. (Hun havde ikke lovet at komme men jeg var helt sikker på at hun vil komme. Hun skal vide det. Han bliver aldrig den samme igen. På en måde er det godt, men han vil selv hade det. Også er det den sikre død at være en blind blondiner.) Jeg har grædt siden jeg snakkede med lægen og jeg græd også da HUN trådte ind. Rimfire var gået hjem med Primer fordi deres mor ville havde dem hjem, da de skulle i skole imorgen. "Hej Phippy. Hvad er der galt?" Spurgte hun lidt irriteret. "Du må hellere gå ind til lægen og få det at vide. Jeg kan ikke forklare dig det rigtigt." Sagde jeg. Stadig med tårende løbende ned af kinderne. "Hey. Phippy. Du skal ikke græde. Det skal nok gå." Sagde hun, men hun lød selv som om hun var ved at græde. Jeg rejste mig og fulgte hende ind til lægen. Jeg ville høre det igen. Høre at han ikke dør.

 

Da vi kom ud igen, var hun gået i chok. "Hey. Det var dig der sagde at det nok skulle gå." "Ja. Jeg ved det. Skal vi gå ned til ham?" "Kan du klare at se ham igen?" i det samme kom lægen ud. "Det kan ikke betale sig at han skal havde forbindingen på mere. Så jeg vil tage den af nu, hvis i vil se hans øjne." Sagde han. "Det er jeg nød til. Jeg vil se hans øjne." Svarede hun og gik ned mod hans stue. Jeg var lige i hælende på hende, jeg ville også se dem. lægen gik stille og roligt bag mig. inders inde bad jeg til at de stadig var gule, og det vidste jeg også at HUN gjorde.

 

TRIS SYNSVINKEL:

Jeg lå helt stille i sengen. Det har jeg gjort siden lægen var her sidst. Der kom en ind i rummet. Det var HENDE. Hun gispede da hun så hvor stille jeg lå. "Tris?" Spurgte hun. Jeg vippede med det ene øre for at fortælle at jeg har hørt hende. Phippy kom ind efter hende. "Lægen kommer om lidt, han skulle lige hente nogle ting. Hvorfor ligger han i samme position som sidst jeg var her?" "Aner det ikke. Men han har reageret på mig." Sagde HUN. (Lægen. Hvad skal han her?) "Tror du at du kan få ham til at spise? Han har ikke spist endnu. Og det begynder at kunne ses på ham." "Skal prøve." Jeg kunne høre at HUN tog den flaske som Phippy havde samlet op og sat på bordet. "Her Tris. Vær nu sød?" Sagde hun da hun trak mig op at side, og satte sig ved siden af mig. Jeg rystede på hovedet. Hun sukkede, åbnede flasken. "Det er alt eller intet." Sagde hun stille og viftede med flasken under min næse. Sulten tog overhånd og jeg drak hver en dråbe i flasken. Nu irriterede forbindingen mig. *Hvornår får jeg den dumme ting af?* Spurgte jeg, HENDE over tankerne. *Lægen kommer og fjerner den nu.* svarede hun og i det samme kom han ind af døren. Han gik hen til mig og hun rejste sig fra sengen. "Hej Tris. Nu vil jeg fjerne din forbinding. Men pas på dig selv. Dit syn vil være svækket i starten. Men der er også en mulighed for at du ikke kan se og den er desvære ret stor. Men måske kan det også løses."

(IDIOT. SÅ KOM DOG IGANG. DEN IRRITERE MIG HELT VILDT!!!) Han fjernede langsomt forbindingen. Da den var helt væk gik han ud af rummet. "Jeg kommer tilbage senere og undersøger øjnene" Sagde han på vej ud. Jeg åbnede øjenede. "Jeg kan se. Jeg kan se." Sagde jeg meget glad og skyndte mig hen til HENDE. Jeg lagde hænderne på hendes kinder og kyssede hende. Hun kyssede igen, men hun græd. Jeg kunne høre at Phippy også græd. "Hvad er der med jer to?" Spurgte jeg dem. "Lægen har sagt at der er 99% change for at du ikke kunne se." Sagde Phippy. Jeg lagde den ene arm om hende. "Rolig nu søs. Jeg er tilbage vildere end nogensinde. og jeg kan da se jer nu." Sagde jeg og lagde den anden arm om HENDE. HUN smilede mens Phippy så trist ud. "Jeg går hjem til Rimfire. Jeg kommer igen om en time." Sagde Phippy og gik ud af døren. Jeg lagde begge arme om livet på HENDE. "Hvor skal vi hen smukke? Et sted jeg kan få noget til næsen? eller armen?" Hun rystede på hovedet.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...