Sort frem for Hvid 1

  • af &
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 mar. 2013
  • Opdateret: 30 apr. 2014
  • Status: Færdig
Den handler om en pige der mister den person hun elsker mest, men ikke alt er mistet da hun finder ud af, hun er gravid. Hun nægter at finde Ham igen, men vil skæbnen finde sig i at hun efterlader ham, til fordel for en tilværelse med barnet.

Den handler også om en dreng der har mistet den han elsker mest i hele universet, han føler at han har mistet alt, han har mistet hende også har han mistet synet. Men da han finder ud af, at hans søster er der for ham. Finder han ud af at han ikke har mistet alt. han har en følelse af at hans liv ligger i ruiner siden hun forsvandt. Han vil gerne havde hende tilbage men det er ikke så nemt.

1Likes
2Kommentarer
1196Visninger
AA

9. Den nøgne sandhed (Drengen)

Jeg lå helt stille fra hun forsvandt og til lægen kom om eftermiddagen. "Nå Tris. Hvordan går det så med dig?" Spurgte han. (Bahh. Idiot. Hvad tror du selv. Min eneste ene har forladt mig. Jeg har ondt. Jeg har grædt i mine sår så de er våde. Det er ulideligt.) "Jeg har det fint." "Det var godt. Jeg vil lige tage din forbinding af så jeg kan se hvordan dine sår har det." "okey." (SKYND DIG DIN IDIOT) Phippy var ikke herinde. Jeg var alene med ham lægefyren. "Du skal holde dine øjne lukket. De kan godt få et chok over lyset derfor er her mørkt i rummet. Der kan godt gå et par dage inden dit syn er normalt igen." Jeg hørte det tydeligt i hans hoved: (Hvis han ellers nogensinde kommer til at se igen) Jeg sank. (SHIT! Jeg er død hvis jeg ikke kommer til at kunne se igen.) Han tog langsomt forbindingen af mit hoved. "Jeg skal havde lagt en ny forbinding på dig, I den tid jeg ligger den kan du ikke se. Det er meget normalt." Han tog forbindingen af mit hoved og selv om han sagde at jeg ikke måtte åbne øjnene gjorde jeg det alligevel. Jeg kunne intet se. Men det havde han jo sagt alligevel. jeg læste hans næste tanke: (Shit) Nu blev jeg bange. "Er der noget galt" Spurgte jeg ham. "Nej overhovedet ikke noget." sagde han med uro i stemmen. Han forbandt hurtigt mit hoved igen. Bagefter hjalp han mig ned og side inden han nærmest løb ud af døren.

 

PHIPPYS SYNSVINKEL:

Jeg var på vej ned til lægen, han havde sendt bud efter mig. Han lød meget bekymret. Jeg lukkede døren efter mig. Han stod og kikkede ud af vinduet. "Hej Doctor." Sagde jeg. "Hej Phippy. Tag plads" Sagde han og vendte sig mod mig. "Jeg vil egentlig helst stå." Sagde jeg med bange anelser. "Du burde sætte dig." Jeg satte mig, for han insisterede. "Jeg har noget meget vigtigt at fortælle dig." Sagde han og satte sig i stolen overfor mig.

 

Jeg gik meget langsomt ned af gangen. Det var virkelig en dårlig nyhed jeg har fået. Jeg gik ind til Tris. Han lå helt urørlig i sengen. Jeg kunne ikke holde tårende tilbage længere. Jeg var lige ved at kaste mig over ham, men lod være. Han så, så fredfyldt ud lige nu. Jeg tog min mobil op af lommen med tåre i øjnene. Jeg ringede til HENDE. Da hun tog den gik jeg ud på gangen. "Hey." Snøftede jeg. "Hvad er der galt Phippy?" "Lægen har lige fortalt mig det. Han.... Han..." Jeg kunne ikke få mig selv til at sige det. Jeg kunne bare ikke. "Kom nu med det Phippy." Jeg kunne høre at hun var bange for det værste. "Jeg kan ikke få mig selv til at sige det. Du må hellere komme herhen, så du kan få det at vide." Jeg lagde på og ventede på hende.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...