Sort frem for Hvid 1

  • af &
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 mar. 2013
  • Opdateret: 30 apr. 2014
  • Status: Færdig
Den handler om en pige der mister den person hun elsker mest, men ikke alt er mistet da hun finder ud af, hun er gravid. Hun nægter at finde Ham igen, men vil skæbnen finde sig i at hun efterlader ham, til fordel for en tilværelse med barnet.

Den handler også om en dreng der har mistet den han elsker mest i hele universet, han føler at han har mistet alt, han har mistet hende også har han mistet synet. Men da han finder ud af, at hans søster er der for ham. Finder han ud af at han ikke har mistet alt. han har en følelse af at hans liv ligger i ruiner siden hun forsvandt. Han vil gerne havde hende tilbage men det er ikke så nemt.

1Likes
2Kommentarer
1178Visninger
AA

12. De grå øjne (Pigen)

Jeg rystede på hovedet. "Tris. Desvære. Det kan vi ikke." Tris altså. Han vil gerne ud og være høj, og han vil havde mig med. Og jeg kan ikke engang fortælle ham det. Han vil ikke forstå det. Han vil tro at jeg lyver. Han vil tro jeg laver sjov med ham, blot for at løsne stemningen, han vil aldrig tror mig "Nej Tris vi bliver her, hverfald indtil lægen siger okay til dine øjne"  Tris havde først været meget glad, men nu var han begyndt at surmule "Tris... Vi er nød til at være forsigtige" jeg smilede eller prøvede, men jeg kunne mærke at jeg ikke snød ham "Hm!" jeg rystede opgivende på hovedet "Du er en umulius" Tris vendte sig "HM!" jeg gik over og kiggede på journalen der var for enden af sengen, da han pludselig væltede. Han fik i faldet væltet en vase ned fra bordet, vasen havde fløjet et stykke og vandet var landt ned over ham, mens resten af vasen var spredt ud over gulvet et stykke fra ham "Tris!" jeg skyndte mig over til ham, "Tris er du okay" jeg tog et håndklæde der lå på stolen "Nu skal jeg" jeg var forsigtig da jeg skulle tørre ham omkring øjnende, han små smilede "Gjorde du det med vilje" han rystede på hovedet. Han satte sig op "Har jeg næseblod?" "Nej" han sad og kiggede ned på sine hænder, pludselig begyndte han at prikke sig selv mellem øjnende, og derefter sin næse. "Hvad så?" han sad helt stille, pludselig opdagede jeg at tårende løb ned af hans kinder, det er første gang jeg havde set ham græde "Kom nu, det er normalt når man bruger lang tid på at ligge i sengen, som du lige har gjort, du skal nok blive dit gamle ustyrlig jeg, det tager bare lidt tid" han rystede blot på hovedet, og flyttede sig så hans øjne var rette direkte op mod mig "JIP!" jeg gav et vin fra mig da jeg så hans øjne, hans flotte gule øjne, var ikke gule, de var grå, helt matgrå, jeg stirrede forfærdet "Tris.... Du... Du er" jeg sank en klump "Du er blind" jeg kunne mærke tårende presse sig på. Jeg satte mig ned og hjalp ham op så vi sad i sengen derefter tog jeg ham ind til mig, jeg havde tit sat sådan med ham, men det var mere når han var høj, nu gjorde jeg det fordi han græd, det var svært for mig både at forstå og acceptere "Det skal nok komme igen, okay" han rystede, jeg kunne godt forstå ham, der var stor chance for at han ikke ville overleve nu hvor han var blind, jeg stirrede blot tomt frem for mig, jeg kunne mærke tårende løbe ned af kinderne på mig "Tris... hvad nu, hvad vil du nu gøre altså uden dit syn" han trak på skulderne "Ingenting" jeg sukkede og rejste mig "Engle, jeg er sulten" jeg sukkede han brugte kun det navn når han ville skjule et eller andet, men denne gang vidste jeg godt hvorfor han kaldte mig det, han havde mistet synet og benægtede det "Jeg finder noget, bliv der" jeg sukkede som om han  ville gå nogle steder når han ikke kunne se. "DeDe, vil du godt lade vær med at sige noget til Phippy, hun har nok i Rimfire" "Hvad hvorfor skulle jeg det, glem det!" "DeDe please kom nu" "Nej Tris" "Vil du ikke godt, jeg vil ikke gøre hende mere bekymret end hun har været" "Fint Tris, men dine øjne er grå" "Kortaklinsene har du ikke sådan nogle?" "Jo, det vil jeg tro, men så skal du altså blive der" han nikkede. 

Jeg gik ud og ledte efter Phippy, men kunne ikke finde hende, men mange andre "Hey nogle af jer der har set Phippy?" en af dem svarede tilbage "Hun er ved Rimfire" "Tak" jeg sukkede så er det derfor jeg ikke kunne finde hende, jeg transferere hjem og ledte efter kontaktlinserne, hvor kan de være, pludselig kom en lille kasse på loftet ned "Magi, hadere det" jeg åbnede kassen og en lille lyskugle kom frem og fløj ud, der var de, jeg snuppede dem og transfrerede tilbage til basen, men Phippy var stadig ikke kommet så jeg sendte en tanke til hende *Phippy, noget at spise til Tris* *Nede i køleskabet, det ligenere saftevand* *Tak* jeg smuttede ned i køkkenet "Hvem er du?" "Jeg... Hvorfor skal du vide det?" "Min base" "Ov undskyld jeg er Engle" "Og hvad laver du her" "Jeg skulle finde noget at spise til Tris" "Tris?, venner med ham" "Øm... Ja" hun sukkede og gik, hun kunne vist ikke lide ham, jeg fandt flasken og smuttede hurtigt tilbage til Tris. Da jeg kom derind sad han ikke det samme sted i sengen og havde et smil på læben, jeg gik over til ham og gav ham flasken "Bedre" "Jeppppp, JEG KAN SEEEEEE" det gik op for mig at han var høj "Hvor helvede fandt du det" "Fandt hvad????" han lagde hovedet let på skrå, "Jeg vil ikke side her, jeg vil uddddd. NU!" han sang nærmest ordene ud "Fint" Phippy kom ind af døren "Hey, hvordan har han det" "Fint, jeg vil tage ham med ud, han har lidt ekstra energi" hun nikkede "Er han ikke blind" "Ved det ikke helt"

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...