Sort frem for Hvid 1

  • af &
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 mar. 2013
  • Opdateret: 30 apr. 2014
  • Status: Færdig
Den handler om en pige der mister den person hun elsker mest, men ikke alt er mistet da hun finder ud af, hun er gravid. Hun nægter at finde Ham igen, men vil skæbnen finde sig i at hun efterlader ham, til fordel for en tilværelse med barnet.

Den handler også om en dreng der har mistet den han elsker mest i hele universet, han føler at han har mistet alt, han har mistet hende også har han mistet synet. Men da han finder ud af, at hans søster er der for ham. Finder han ud af at han ikke har mistet alt. han har en følelse af at hans liv ligger i ruiner siden hun forsvandt. Han vil gerne havde hende tilbage men det er ikke så nemt.

1Likes
2Kommentarer
1176Visninger
AA

26. 7 månenede (Pigen)

Tris flyttede sig "Lyseslukker" jeg lagde min hånd på hans kind "Tris, søde, jeg har ikke lyst og du brude ikke gøre sådan noget lige efter alt det her" han surmulende over mig "Kom nu" "Nej!" "Kom nu" jeg rystede på hovedet og flyttede mig så han kunne komme tilbage til sengen "I seng nu!" han kiggede på sengen og derefter på mig "Fint..." han satte sig igen "Kom her" han grab min hånd og trak mig ned ved siden af sig "Du bliver, ellers er jeg smuttet" han lagde mig ned og lagde sig ved siden af mig "Okay, men jeg skal noget i morgen, så der vil jeg være væk i noget tid" han vippede hovedet men nikkede så "Okay" han vidste at han ikke vil vågne op med mig ved siden af sig. Jeg lukkede øjnende og faldt hurtigt i søvn, Tris havde mumlet et eller andet men det var ikke forståeligt. 

Jeg vågnede ved en himmelsk masse larm. Jeg kom hurtigt op, havde jeg været så træt at jeg bare havde sovet i mit tøj. Jeg skyndte mig ud for at se hvad det var for noget porstyr "Angel kom væk!" før jeg nåde at reagere blev jeg sendt gennem luften med et hård slag, Jeg landte et stykke fra væsenet "Hvad skulle det til for" "Vi ved ikke hvem han tilhøre" jeg nikkede "Hej øgle!" dragen vendte sig og fnyste "Tag hjem, vi vil ikke stoppe dig" den vippede med halen fra side til side før den satte af med et mægtigt spring. Drager er virkelig majestætiske væsener, de vælger kun én herre og følgere dem hele livet. Jeg kiggede rundt, den havde ikke ødelagt meget, så personen der bestemte over den måtte være god nok, men det var nu ikke tit man så den slags drager, en kinesisk eller var den japansk kunne jeg ikke helt finde frem til, men den var sjælden for den var en himmelblå farve "Er alle okay?" to andre faldne kom frem fra deres skjul "Ja, der var ingen der var dumme nok til at stå i vejen for den, altså foruden dig" jeg kiggede over på dem "Måske, men jeg gemte mig ikke som en kujon!" jeg vendte mig om og transfererende væk, op til hospitalet, det var den sidste skanning i dag, jeg var meget nevøs for hvad der kunne være sket, da dragen ramte mig. Jeg kiggede rundt 5 minutter forsent, det lignede mig ikke, men hvad så nu, skulle jeg vente længere tid eller skal jeg have en ny tid "Miss. Darkness. Det er deres tur" havde de været bag efter, jeg rystede på hovedet og fulgte med. Det tog ikke lang tid og der var heldigvis ikke sket noget med hende. Jeg skyndte mig ud, en eller anden var lige kommet ind og han bløde meget kraftigt, og jeg som ikke fik ``spist´´ om morgen på grund af den drage. da jeg kom ud trak jeg vejret dybt. Jeg kiggede på klokken der var flere timer til at Tris vågnede så jeg kunne nå hjem og få et bad, noget at spise og noget andet tøj på. 

Jeg kom hjem til mit hus, Tris var i sikkerhed, med mindre min far fandt ham, men chancerne for det var ikke særlig store. Min far havde ikke kunne lide Tris siden jeg blev hvid og derefter sort igen. Jeg låste mig ind i huset, der var stadig ikke rigtigt nogle møbler, det må jeg se at få gjort noget ved, men hvordan når jeg nu var 7 månenedre henne, ville det være farligt både for barnet og for mig. Jeg smed nøglerne på bordet og gik ind for at finde noget tøj, ikke det nemmeste for det hele var stadig i kasser. Jeg fandt lange bukser, jeg studsede over at jeg havde et par, utroligt selv da jeg var hvid, kunne jeg ikke lide dem, men nu var de smarte, og de kunne hjælpe med at holde Tris på afstand. Jeg snuppede min langærmede der hang på senggæret og smuttede i bad. Jeg skyndte mig, for jeg vil gerne tilbage til Tris, hurtigt. Han ville sikkert ikke blive i sengen længe efter han vågnede.

Jeg blev færdig og stod og kiggede ud i haven, et lille familie, mor og datter, ingen far, jeg vidste at det vil være svært at holde hende fra Tris hvis han først vidste hun levede. Jeg snuppede nøglerne og låste døren, hvorefter jeg smuttede ned i byen, hvis jeg var heldig var der en butik med ``mad´´ Jeg fandt hurtig den lille butik gemt godt af vejen også alligevel ikke. Døren havde et lille billede af et ansigt med horn, Blodbutikkernes mærke, jeg åbnede døren og gik ind. Nogle få stod og snakkede i hjørnet, ekspedienten stod og hang ved disken, hun kiggede over mod mig da jeg kom ind "Goddag miss?" "Darkness" dem der snakkede stoppede "Dig! En Darkness, som om!" jeg kiggede blot koldt på ham "Smut hvis du ikke har noget beder at give dig til" jeg gik over til ekspedienten "har du Sort rose?" hun nikkede "Men kun fra engle" "Ligemeget for mig" hun nikkede og fandt flasken frem "250" jeg fandt pengene og lagde dem på bordet, hvorefter jeg gik over mod døren "Hvis du er en Darkness, kunne du så ikke lige betale for min gæld" jeg gik forbi ham og ud på gaden. Ham og hans venner fulgte efter mig. Jeg rystede opgivende på hovedet af dem og transerfrede ned til Tris. Han var ikke vågnet, så jeg valgte hurtigt at få drukket min flaske, for engleblod var ikke godt for én som ham.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...