Med tænder og klør

Den 12-årige pige Kimmi er lige flyttet fra storbyen ud på landet, ud til en vild og utæmmet natur. Heroppe finder hun en ulvefamilie som hun bliver helt vild med. Ulve familien bruger både tænder og klør for at overleve men hvordan vil det gå?
Ps. I denne historie er ulvene meget kloge og menneskelige men det er de altså ikke i virkeligheden.

5Likes
9Kommentarer
1120Visninger
AA

12. Jægeren

Kimmie´s synsvinkel:

Jeg vågnede op til en masse larm nede fra køkkenet og Amandas glædes hyl. Hvorfor har hun også lige en trang til at skrige så højt at folk tre huse væk kunne høre det? Og så lige om morgenen når alle ellers sover deres skønheds søvn? Jeg satte mig træt op i sengen og gned mig i øjnene præsis ligesom i film hvor de strækker sig og elegant går ud af sengen. Jeg lignede dog nok mest en hval der prøvede at mave sig ud af en barnevogn da jeg stod ud af sengen, men helt ærligt hvem ligner også lige en prinsesse når de stadig ikke er helt vågne? Jeg gik ud på badeværelse og så efter min hårbørste da jeg altid har verdens værste morgenhår. Jeg fandt dem og begynde at rede det mens jeg gik ned i stuen hvor Amanda og mor sad og spiste. Eller min mor spiste mens Amanda sad med ryggen til og skraldgrinede over et eller andet. Da hun vendte sig om var hendes ansigt helt smørret ind i marmelade så jeg kunne ikke holde et fnis inde. "Jammen godmorgen, Kim" sagde min mor og gav mig et hurtigt smil inden hun gik hen til Amanda og tørrede alt marmeladen væk. Når ja, jeg skulle nok lige fortælle at min mor faktisk havde fundet den skole hun skulle arbejde på. Det var godt nok kun for børn fra 6 til 10 så jeg slap for skole lige nu. Jay! Okay, mor ville give mig en smugle undervisning derhjemme  men ellers havde jeg ret meget fritid. Mor syntes dog også at jeg skulle lære noget af de ting man arbejdede med her i Fall fx. keramik, væveri, bageri og meget (eller noget) andet. Jeg skal nok huske jer på at Fall er en by hvor de "Spiller" at det er en gammel by. Alle har internet, Telefoner og Computere men det er kun hjemme. Uden for var det en gammel by der lå og puttede sig i en dal med en masse gårde rundt omkring.. Beboerne i byen var meget bange for skoven og var sjældent derinde. Dog stod der i den bog jeg havde købt i boghandlen at der engang var en lille gruppe af jægere i Fall men de er nu flyttet væk. Endelig var det lidt en skam fordi de måske ville kunne fortælle noget om ulvene i skoven.

Tilbage i virkeligheden havde jeg sat mig den og taget nogle havregryn. Jeg havde aldrig været den store fan af yoghurt eller havregrød, det var simpelthen bare for... splatted."Hvad skal i lave idag?" spurgte jeg min mor med munden fuld af havregryn. "For det første, så snak ikke med mad i munden Kim" sagde mor  lidt strengt og så på mig. "For det andet så tror jeg vi skal gå lidt rundt i byen og snakke med folk. Amanda vil så gerne have en ven her i byen" fortsatte hun og så blidt hen på Amanda. Jeg burde nok også snakke med nogle af de andre børn i byen men ulvene havde bare besat mine tanker. På den anden side havde jeg altid været en ene spænder så jeg havde det ikke så godt med andre mennesker. Jeg ville altid være mere nysgerrig end social når det kommer til stykket. Amanda havde bare en eller anden særlig evne til at charmere sig ind voksne og derefter snog dem om sin lillefinger. Jeg blev altid stemplet som den der "storesøster" type der er træt af hendes lillesøster som alle syntes var en guldklump. I virkeligheden tror jeg faktisk jeg har et bedre forhold til hende end min mor har fordi jeg altid skulle passe hende. Jeg nikkede og fik spist op mens mor og Amanda snakkede om alt muligt. Jeg stillede mig op og gav  Amanda et kys på kinden. " Jeg tager ud og ser mig omkring" sagde jeg henvendt til mor og så på hende for at få hendes tilladelse. Hun så på mig med et lidt underligt blik."Har du ikke gjort det mange gange i denne uge" sagde hun så. Jeg trak på skuldrene og mumlede "det er en underlig by, jeg må lære den at kende". Hun rysede pare på hovedet og fortsatte sin samtale med Amanda. Jeg skynde mig ud af døren da jeg hørte en underlig lyd uden for. I huset over for var der nogle mænd der slæbte en masse ting indenfor. De fleste af tingende var skind og pelse. Jeg begynde at granske dem nærmere. Folk rund omkring mig begynde at snakke. " Endelig er de tilbage. Jægerene har været savnet" kaglede en gammel dame der faktisk lidt lignede hende der ejede boghandlen. Så det var jægerne der var flyttet ind ... men hvad ville der så ske for den store grå ulv? Og hvorfor bekymrede jeg mig overhovedet om en farlig ulvs helbred? Men da de slæbte et stort ulveskind ind blev jeg meget bange. Det var utrolig irriterende at være bange for om den var død men hey, ulven så ikke farlig ud sidste gang bare ... Bange? Forvirret? jeg ved ikke hvorfor men aligevel begyndte jeg at gå over mod skoven. jeg måtte bare være sikker og da jeg kom ind imellem træerne begyndet jeg at løbe. Det var klart hvad jægerne skulle her fordi det lå lidt i navnet: de skulle jage.

 

***

Endnu et kapitel af den lille Asuna.

Hvad syntes i? Går det bare håbløst langsomt eller er det okay?

Sig frem hvad i mener!

-Asuna

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...