Med tænder og klør

Den 12-årige pige Kimmi er lige flyttet fra storbyen ud på landet, ud til en vild og utæmmet natur. Heroppe finder hun en ulvefamilie som hun bliver helt vild med. Ulve familien bruger både tænder og klør for at overleve men hvordan vil det gå?
Ps. I denne historie er ulvene meget kloge og menneskelige men det er de altså ikke i virkeligheden.

5Likes
9Kommentarer
1130Visninger
AA

10. I min famillie

Kimmi`s Synsvinkel:

 

Jeg løb hjem gennem de mørke gader i byen der var oplyst af små lygtepæle og lyset fra de mange huse med det to bøger under amen. Jeg syntes ærlig talt det var pænt koldt men folk i byen kunne vist ikke mærke det eller også var de bare vant til det. de gik ihvertfald rundt som om det var den varmeste sommerdag. Da jeg kom ind af døren til huset tog jeg stille mine sko og jakken af og stillede dem på plads. Jeg gik ud og køkkenet hvor min mor stod og lavede tomatsuppe. "Hej skat. Har du haft en god dag?" spurgte hun om mens og stod og rørte rundt i suppen. Min mor der faktisk hedder Tanina ligner en dronnning fra en eller anden bog. Hun har langt lysebrunt hår der hænger langt ned af ryggen og ret lys hud. Hun har de mest Isblå øjne jeg nogle sinde har set og er ret høj. Da jeg var lille kaldte jeg hende for Thayet fordi den eneste dronning jeg havde læst om som jeg kunne lidt var Dronning Thayet fra Tamora Pierce bøger om Alanna. Jeg skal vist lige sige at jeg er en meget stor Tamora Pierce fan om har ALLE hendes bøger. Kald mig nørd eller sindsyg men jeg forguder bøger især Fantasy. Men jeg ligner nu ikke min mor så meget udover at jeg også er ret høj. Jeg har sort hår, grønne øjne og lysebrun hud. Men en af de ting jeg har avet fra min mor er hendes ansigt. Lille og fint som porcelæn med en lille næse og store øjne. Jeg gav hende et stort smil og sagde " En helt fin dag" som om jeg havde vundet en million. Det eneste der slår min kærlighed til bøger er min kærlighed for dyr. Så at se en ulv var klart en ting der gjorde min dag god selvom mine bukser var helt brune af jord.

 

Jeg løb hen af gangen mod mit værelse for at skifte bukser og nåde lige at høre min mor sige "mad om en halv time" eller sådan noget. Jeg fik skiftet mine bukser, smidt de beskidte til vask og lagt bøgerne på plads da Amanda stormede ind på mit værelse. Amanda har skulderlangt lysebrunt hår og de samme Isblå øjne som min mor. Hun er lidt tyk  men det er jo normalt og ikke så høj af en fem-årig at være men hun er heller ikke direkte lav. "Kim, Kom og se" nærmest råbte hun og tog fat i min arm. Når hun havde lavet noget hun var meget stolt af kaldte hun mig altid Kim eller Kimmu. Hendes yndlings bamse hedder faktisk Kimmu. Hun trak mig ind på hendes værelse som var helt lyseblåt. "Se, se, se!" hvinede hun og pegede på den ene væg der ikke var helt lyseblå. Der var et stort vægmaleri af en flok heste der red på nogle skyer. Det var klart at hun ikke havde lavet det selv men hun havde dog selv malet en del. "Ja, det er godt nok held vild flot men vil du ikke nok slippe min arm" sagde jeg lidt pivende da Amanda strammede ret meget om min arm. Hun gav hurtigt slip men begyndte så at plapre om hvad de havde lavet i dagens løb. De havde været ude på en gård og set på deres heste og Amanda var blevet meldt til ridning. Hun fortalte også at folkende i byen altid legede at det var en gammel by. De arbejdede også alle sammen med et eller andet gammelt håndværk. Så det var ret meget en gammel by der stadig fik liv til at være gammel Derhjemme havde de fleste computere og telefoner men de var meget optaget af deres Fall landsby, altså byen og hele området hed Fall. Jeg kom til at tænke på min far under Amandas uendelig lange pludren. Jeg kender ham ikke men han døde lige efter at Amanda blev født tror jeg nok. Mor vil ikke så gerne snakke om det før Amanda bliver lidt ældre. Jeg kan ikke huske ham så jeg savner ham ikke men det er jo bare sådan det er. Slut prut. Amanda snakkede stadig da hun hev mig ud i spisestuen og satte sig ned på en af de fire stole vi havde fåret ind. Mor kom ind og stoppede Amandas snak ved at give hede en stor skål tomatsuppe. "Så skal der spises Amanda ikke snakkes" sagde mor med en dyb stemme så både mig og Amanda begyndte at grine helt hysterisk. Mor rækkede bare tunge af og og begynde selv at grine. Kald os banlige det er nemlig hvad vi er. I min familie er vi som små børn på 5 år alle sammen. Det smitter ret voldsomt at have en Lillesøster.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...