Med tænder og klør

Den 12-årige pige Kimmi er lige flyttet fra storbyen ud på landet, ud til en vild og utæmmet natur. Heroppe finder hun en ulvefamilie som hun bliver helt vild med. Ulve familien bruger både tænder og klør for at overleve men hvordan vil det gå?
Ps. I denne historie er ulvene meget kloge og menneskelige men det er de altså ikke i virkeligheden.

5Likes
9Kommentarer
1012Visninger
AA

4. Hus og skov

Kimmi`s Synsvinkel:

 

Vores nye hus var egentlig meget flot. Det var inde i miden af byen og lå lige op af købmanden, så vi skulle ikke gå langt for at få mad. En gammel mand havde vist os vejen hen til huset, og gik lige bagefter med en kaglende latter. Da vi stod inde i huset sagde mor "Det her hus er da helt fantastisk!" og løb rundt i hele huset sammen med min lillesøster som et lille barn. Amanda var lige fyldt fem år og var allerede en lille djævelsk plageånd. Hun fes rundt over alt og stillede altid spørgsmål. Mor havde lovet at når vi flyttede herud ville hun passe Amanda og lige nu fuldførte hun det til punkt og prikke. Jeg var ret sikker på at hvis hun søgte job som babysitter og hun opførte sig som nu ville hun blive VIRKELIG kendt! Jeg gik mere stilfærdigt rundt i huset og så mig om. Der var et køkken med spisestue, en stue, et toilet og tre værelser til mig, Amanda og mor. Ovenpå var der et stort loft hvor der næsten var tomt, bortset fra en kommode og et par malerier. Jeg gik hen og så på malerierne. To af dem forstillede en skov med en masse dyr i. Det sidst var et billede af to ulve der sad som hunde ved siden af en mand. De så meget søde ud, som de sad der på billedet i en grøn lysning. "Mor, jeg går lige ud i skoven!" råbte jeg. "Kom nu hjem inden eftermiddagsmad" var hendes eneste svar, men jeg var allerede halvejs ude af døren.

 

 

Da jeg så skoven tæt på blev jeg grebet af en slags ærefrygt. Den var så stor og rå at man kunne blive bange for at den angreb en men det gjorde den selvfølgelig ikke. Jeg huskede de to ulve på maleriet og så igen ind i skoven. Måske skulle jeg vente til imorgen med at gå derind? tænkte jeg ved mig selv. Jeg gik ikke ind i skoven, men rundt langs med den og så på de store træer. Endelig tog jeg mig sammen og gik derind med tanken om en rolig skov og ingen fare i hovedet. Inde blandt de store træer følte jeg mig faktisk rolig selvom der var ret mørkt. Det virkede som om at skoven i virkeligheden var interesseret i at vise hende hvor meget liv der var i den. Hun så op og så små egern kravle rundt deroppe. Små fugle som Spurve, Musvitter og Bogfinker fløj roligt rundt  og sagn med deres pippende stemmer. Man følte at man stod i Paradis og så ud over alle guds herlige skabninger og planter. Hun satte sig op af et træ og faldt langsomt i søvn.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...