Med tænder og klør

Den 12-årige pige Kimmi er lige flyttet fra storbyen ud på landet, ud til en vild og utæmmet natur. Heroppe finder hun en ulvefamilie som hun bliver helt vild med. Ulve familien bruger både tænder og klør for at overleve men hvordan vil det gå?
Ps. I denne historie er ulvene meget kloge og menneskelige men det er de altså ikke i virkeligheden.

5Likes
9Kommentarer
1011Visninger
AA

11. 3 unger med forskellige gaver

Sølvpote`s Synsvinkel:

Løvebider var faldet i søvn efter at ungerne havde diet og tumlet lidt rundt i hulen. Det var måske lidt forkert at kalde den sølvfarvede hun for Letpote da det var hende der var mest usikker på benene, men de andre to levede fuldt ud til deres navn selvom de kun lige var blevet født. Snudebider var hele tiden ved at nappe de to andre i halen eller snuden. Sølve virkede meget hurtig og tumlede tit ind i de andre og så begynde Snudebider selvfølgelig at nappe ud efter ham. Letpote var dog den første der fandt ud af hvor de skulle die så hun var nok indtil videre den klogeste, hvis man kan kalde en 4 timer gammel hvalp for "klog". Ungerne ville være fænomenale hvis de kunne arbejde sammen men lige n ville de vist hellere bekrige hinanden.  Han syntes dog at det ikke var helt rart at have et menneske rendende rundt i skoven men det var nu også meget usædvanligt, at menneskene overhovedet nærmede sig skoven da de var bange for dens rå og lidt uhyggelige udseene. Menneskene var nogle mærkelige skabninger. Render rundt med sådan noget mærkeligt farvet pels på og de der pote beskyttere. Og så hunnernes lange pels på hovedet. Mærkeligt! Man skulle altid være ekstra vågen når der var unger der skulle passes fordi de altid ville opdage eller smage noget nyt og de mugeligvis faldt ned i en sø eller rende på et menneske.

 

Og så var der vist også et lille problem med mad. Eftersom Løvebidder skulle vænne sig til at jage igen var det meste af arbejdet overladt til Sølvpote de næste par dage. Ungerne skulle selvfølgelig også lære at jage (de burde nok også få at vide om Den-Sorte-Fjerklæde-Djævel) men det var først om mange, mange dage når de kunne lade være med at slås mod hinanden hele tiden og i stedet slås mod byttet. Og hvis de kunne jage sammen skulle de nok kunne klare sig men de tre små sovende pelsklumper der lige nu lå på gulvet skulle først vokse sig store og stærke. Han strakte sig og gabte. Lige nu skulle han nok tage sig en lur men han ville ikke kunne slappe af før han var sikker på at der ikke var noget farligt uden for hulen. Han løb ned af den afsats der gik hele vejen ned til jorden. Hulen lå godt 1 træs højde oppe fra jorden og gik ind i en klippe væg der var mindst ligeså højt som 9 træer oven på hinanden. Sølvpote løb rundt bland træerne og så efter den fare der mugeligvis var men han ikke kunde finde. Han kunne se de Grå-Fjerklæde-Fedtklumpe og et lille stikkende bold-dyr med er var ingen menneske, bjørne eller andre ulve der kunne udgøre en rigtig fare. På vej tilbage til hulen gik han forbi det sted han havde mødt menneske pigen for et par dage siden. På jorden lå der en lille rund sølv ting der skinnede i en kæde og var næsten gemt under en masse blade. Sølvpote gik hen til den og tog den op mellem tænderne og bar den tilbage til hulen. Hvis det var menneskets så var det vist  bedst han tog dem med og kunne holde øje med den. Ungerne skulle jo ikke finde den ude i skoven og ved et uheld spise den. Så hellere kunne vise dem hvad de skulle være bange for. Eller i det mindste ikke spise.

 

  ****

hejsa dig der!

Jeg er ked af at jeg ikke har skrevet den sidste måned men jeg kunne ikke rigtig finde ud af hvad jeg skulle skrive. Men hvad synes i?

-Asuna

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...