Confessed to you [1D] +13

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 feb. 2013
  • Opdateret: 6 maj 2013
  • Status: Igang
Aurora Jane har et specielt navn, et specielt udseende, men på ingen måde et specielt liv. Hun sidder fast i mønstrene på sit college i London, og føler ikke hendes liv går nogle steder hen. Da hun var yngre havde hun problemer med sin vægt, og endte derfor i en spiseforstyrrelse. Ved hjælp af viljestyrke, og en specielt band, fik hun det godt igen, og nu som 18-årig, har hun en krop, som mange piger vill dø for at få.
Da hun efter den mest fantastiske koncert med hendes yndlingsband One Direction, får drukket sig lidt for fuld, og næste dag vågner i et fremmed værelse, dog med en ikke så fremmed dreng ved siden af sig, går hun i panik.
Harry Styles er blevet skørtejæger, og er ikke bange for et slagsmål i byen, hvilket selve managementet og hans bandmedlemmer er ved at blive godt trætte af. De forstår ikke hvornår Harry er blevet så højrøvet af hans berømmelse, og den snart afsluttede verdensturne, har ikke hjulpet på det. Men da Aurora Jane kommer ind i billedet, hvad sker der så?

30Likes
65Kommentarer
3131Visninger
AA

10. Kapitel 7

Lot of people take it for a game

once you get it

You never want to quit

- oh lover boy

 

The pajamas party

 

 

Aurora Janes synsvinkel

De sidste to uger havde jeg levet mit gamle, normale og måske lidt kedelige liv. Jeg studerede, lavede lektier, arbejdede i tøjbutikken, desværre uden Toby. Derfor havde vi aftalt, at vi ville lave en pyjamas-fest, bare de to. Tillie skulle på sit årlige jeg-lever-stadig-og-har-det-godt-besøg hos sine forældre.

Tillie havde overnattet hos en af Liams venner efter festen, og havde slet ikke opdaget jeg var taget tidligt hjem. Men da jeg dagen efter satte mig ned sammen med hende, og fortalte hende hvad der var sket til festen, flippede hun fuldstændig ud. I starten var hun egentlig på Team Harry, og var pisse sur på mig over, at jeg havde slået ham, men hun var lige så stille kravlet over på min side, jo mere jeg fortalte hende, og talte nu så grimt om ham, at jeg egentlig bare holdte mig uden for alt hendes had til ham.

Én ting undlod jeg dog at fortælle hende, jeg fortalte hende ikke, at jeg også havde syntes det var rart, og at jeg havde kysset med. Jeg vidste ikke hvordan og hvad jeg skulle sige, og når Tillie så inderligt lige pludselig hadede Harry, var det svært for mig, at finde min mening om det hele.

Harry havde skrevet til mig. Tre gange. Den første sms forskrækkede mig mere end noget andet, da afsenderen bare havde heddet Harry, og jeg ikke havde nogen Harry indkodet på min mobil, men brikkerne faldt ligesom på plads, da jeg så hvad der stod. Selvfølgelig var det Harry –fucking- Styles. I starten var jeg gået lidt i panik, for jeg havde ikke givet mit nummer til ham på noget tidspunkt, men så mindede Tillie mig om, at han var en verdenskendt popstjerne, og sikkert kunne få fat i alt hvad han ville. Ligesom han havde fået fat i min adresse.

Jeg havde bevidst ignoreret den, og ligeså gjorde jeg med de følgende to. De blev alle sendt inden for de første fire dage efter festen, og var alle fyldt med undskyldninger og spørgsmål om at ses igen, men efter de tre, var det som om han gav op.

Hvilket var rart for mig, for jeg vidste, at hvis jeg fik en til, ville jeg svare ham. Jeg havde allerede fået kolde fødder i starten ved de andre, men Tillie havde standhaftigt slettet både beskederne og hans nummer, så jeg ikke kom til at gøre noget dumt.

Jeg gik og ryddede lidt op til Toby kom. Vores lejlighed blev næsten aldrig gjort rent, for ingen af os havde overskud til det, og ingen af os havde brug for at der så rent ud.

Mens jeg satte støvsugeren på plads, og havde fået fjerne den største nullermand jeg nogensinde havde set bag kommoden, ringede dørklokken.

Både Tillie og jeg havde været efter viceværten, men det var som om han hadede os eller noget, for han havde ikke gjort noget ved vores ødelagte dørtelefon.

Jeg tullede derfor ned af trapperne, mens jeg sang ”oh lover boy”, I ved, den fra Dirty Dancing, der hvor Baby kravler hen over gulvet hen mod G-U-D-E-N? Ja, jeg elsker Patrick Swayze.  

Da jeg åbnede døren nåede jeg til det bedste stykke, og sang ”Come here, Lover Boy” lige op i Tobys fjæs.

Jeg faldt sammen af hans ansigtsudtryk, og hikkende fik jeg trukket ham indenfor.

”Hvad fejler du?” spurgte Toby  drillende om, mens han næsten bar mig op af trapperne. Tårerne trillede ned af mine kinder, jeg kommer let til at græde når jeg grine, og jeg hikkede efter vejret.

Da mit grineflip sluttede, havde Toby slået sig ned i sofaen, og var begyndt at kigge efter en film.

Med en meget uelegant bevægelse kravlede jeg hen af gulvet, og op mod Toby, så jeg landede i hans skød.

Han ignorerede mig fuldstændig, og kiggede bare forbi mig for at holde blikket på skærmen. Med en lyd som kun en flodhest kan lave, trillede jeg af ham, og vendte også opmærksomheden mod skærmen ligesom Toby.

Jeg kiggede fornærmet over på Toby igen, og så ham sende mig et luftkys.

”Du ved jeg elsker dig”.

Endnu en lyd som kun en flodhest kan lave undslap mine læber, hvilket bare fik Toby til at grine.

”Hvad vil du se min skat?” fik han ud mellem et af hans tøsede fnis, samtidig med han tog en af mine hårtotter om bag mit øre med en distræt bevægelse.

Han gjorde tit sådan noget, bremsede alt hvad han havde gang i, for at rette på mit tøj eller hår.

Med rullende øjne vendte jeg opmærksomheden mod TV’et og tog fjernbetjeningen fra ham. Med hurtige klik fik jeg valgt ”Hannah Montana The Movie”, hvilket fik Toby til at komme med et lille hysterisk fnis, som ikke gjorde noget godt for hans mandighed.

Det var vores film. Han havde taget mig med ind og se den i biografen, dengang han stadig ikke var gået over til ”den mørke side”, og nu var det bare blevet en tradition, at den mindst skulle ses hver anden gang vi var sammen.

”Kom med tæppet” mumlede jeg, mens jeg lagde fødderne op på hans lår, og lagde mit hoved tilrette på sofaens armlæn. En underlig lyd kom fra Toby, men jeg fik smidt et tæppe i hovedet kort tid efter, og det blev endda foldet ud over mig.

”Tilfreds?” sagde han med et løftet øjenbryn, som jeg kopierede med et skævt smil. Som svar rykkede jeg mig lidt, så jeg lå perfekt, og gav et tilfredst suk fra mig, hvilket fik Toby til at grine.

Vi sad i stilhed i noget tid, og fulgte med i filmen, men jeg fik pludselig en trang til fodmassage, så jeg prøvede diskret at stikke lidt til hans hænder med mine fødder.

Jeg prøvede i lang tid, men han forstod ikke rigtig min hentydning, og tog bare mine fødder tættere ind på sig, som om han troede jeg var ved at falde ned.

”Så masser dog forhelvede bare mine fødder” endte jeg med at udbryde i et meget irriteret tonefald.

”Rolig rolig moster, hvad hvis nu jeg ikke har lyst til det?” kvitterede han tilbage med et alt for slesk smil.

På grund af den alt for sleske smil, og hans alt for flabet svar, smed jeg min pude i hovedet på ham.

Han rejste sig med det samme op, så jeg næsten væltede ned af sofaen, og uden nogen form for advarsel fløj en pude lige ind i mit synsfelt.

En blanding mellem et skrig og et irriteret støn fløj ud af mine læber, og jeg rejste mig straks op, med en pude i hænderne.

Toby var ingen steder at se, han var ikke i stuen mere. Hvor fanden var han løbet hen?

”TØSEDRENG” råbte jeg af mine lungers fulde kraft, for at få ham hen til mig, han hadede at blive kaldt en tøs.

”Du skal ikke kalde mig en tøs” lød en dyb stemme bag mig, som fik mig til at hoppe af forskrækkelse, hvilket gjorde mig virkelig uforberedt på alle slagene med puden.

Under alle vores grineflip og sure udbrud gik en af puderne i stykker på bordkanten, hvilket fik dun til at ryge ud over det hele, og snart havde vi ødelagt fire puder.

Det var som at være i et snelandskab, der var vidst over det hele, vores hår og tøj var fyldt med dun, og gulvet og sofaen var beklædt i en råhvid farve.

Grinende lagde jeg mig ned, fuldstændig ligeglad med, at jeg lige havde støvsuget, og trak Toby med ned i alle dunene.

Sammen fik vi grinet ud, og jeg fik også givet Toby et lille endeligt dask med den næsten tomme pude.

Uden nogen form for advarsel rullede han hen over mig, så jeg med det samme fik vejrtrækningsproblemer.

”Kan… ikke….. trække…… vejret…… flodhest….” da ordene forlod min mund slikkede han mig i øret, hvilket fik mig til at skrige op, og sprælle vildt med armene og benene, så han grinende faldt af mig.

”DIT IDIOT” råbte jeg grinende af ham, mens jeg tørrede mig i øret. Toby satte sig op, og kiggede rundt, indtil hans blik fandt fjernsynet igen.

Den var noget til den scene, hvor Hanah er ved at afsløre over for sin hjemby, at hun er Miley, men jeg gav den ingen opmærksomhed.

På fire kravlede jeg over til ham endnu en gang, og slikkede ham i øret til gengæld, for derefter at begynde at samle dunene sammen, og prøve at putte dem ned i puderne igen.

Med en irriteret bevægelse gav jeg op, og endte med at tage mine bukser af, da jeg simpelthen havde dun over det hele.

”God idé” erkendte Toby, da han så hvad jeg havde gang i. Uden at kigge på mig og min næsten nøgne krop, smed han hurtigt alt sit tøj, og begyndte at ryste det, så han lignede noget der var løgn.

Jeg smed også min trøje, og sammen stod vi og lignede idioter, mens vi prøvede at ryste dunene ud af vores tøj.

Efter ikke særlig lang tid gav jeg op, og tog fat i Tobys t-shirt, for at tage den over hovedet.

Han kiggede fornærmet på mig, og gav et lille suk fra sig, for derefter bare at sætte sig ned i sofaen igen.

”Kom her Janeee” sagde han med en bedende stemme, og klappede på sofaen ved siden af ham.

Uden at tøve hoppede jeg hen til ham, og lagde mig under tæppet endnu en gang. Man skulle tro jeg ville blive virkelig flov, og ikke vide hvad jeg skulle gøre af mig selv, når jeg havde så lidt tøj på ved siden af en dreng med endnu mindre tøj på, men det var normalt mellem os. Vi havde praktisk talt set hinanden nøgne, dog ikke med vilje, det havde mest bare været fordi en af os var kommet til at brase ind på badeværelset mens den anden var i bad..

”Skal vi snart have noget mad?” klagede Toby, da underteksterne fra filmen kom på. Uden så meget som at rykke mit hoved fra hans skød, gryntede jeg som svar.

”Jeg kan høre på dig, du ikke lige tænker på at lave et festmåltid til mig?”

”Du hørte rigtigt” mumlede jeg bare som svar.

”Hvornår har du egentlig tænkt dig det?”

”Aldrig” svarede jeg kontant, samtidig med jeg rejste mig for at finde min mobil, så vi kunne bestille noget kinesisk, som vi altid gjorde.

Hannah Montana og kinesisk, det var deres varemærke.

”Det synes jeg ellers godt du kunne begynde på, altså jeg er jo din eneste ven, og du får endda lov til at låne min trøje, når jeg går rundt og fryser for din skyld” lød Tobys stemme bag mig, jeg fniste for mig selv, og rullede øjne af ham.

Med en hurtig bevægelse kastede jeg min top hen til ham, ”du kan tage den her på” sagde jeg med et løftet øjenbryn, samtidig med jeg ringede kineseren op.

Med besvær prøvede Toby at tage toppen på, men den endte med at give nogle faretruende lyde fra sig, så jeg lettere panisk og grinende fik den revet fra ham igen.

Imens jeg bestilte vores mad, tog Toby min computer og satte sig i sofaen igen.

Han gik sikkert på twitter, det gjorde han altid. Der gik ikke 10 minutter på arbejdet, hvor han ikke lige havde sin telefon oppe og tweete et eller andet.

Jeg havde også twitter, men jeg var virkelig dårlig til at bruge det. Det eneste jeg brugte det til, var at tjekke drengenes profil ud, specielt Liams. Hvilket var blevet endnu pinligere at indrømme siden jeg mødte ham.

Det var næsten to uger siden jeg sidst havde været på twitter, men måske skulle jeg gå derind igen, bare for at se, hvad drengene nu havde skrevet.

Jeg gik ud i køkkenet for at finde en pose, jeg kunne samle dunene op i, og begyndte så på det meget hårde arbejde.

”Jane?” sagde Toby midt i min fantastiske solo fra High School Musical.

”Mmmmh” fik jeg bare mumlet, imens jeg sang stille videre og samlede dun op.

”Du er overalt på twitter”

”HVAD, nej HVAD” udbrød jeg, og hoppede forskrækket ned i sofaen ved siden af den halvnøgne Toby.

”Vis mig billederne” sagde jeg bestemt, men med en let rystet undertone. Efter nogle få klik poppede et billede frem på skærmen.

Det var fra Liams fødselsdag, det kunne jeg se på kjolen. Jeg gik med Harry ved min side, hans hånd beskyttende på min lænd. Jeg kiggede smilende og nervøst frem for mig, mens Harrys ansigt ikke så nær så glad ud.

Forvirret kiggede jeg på billedet. Det var taget da vi gik ind til festen, men jeg kunne ikke huske, at der blev taget billeder af os på noget tidspunkt. Paparazzierne måtte have gemt sig i mørket.

Heldigvis var der ingen billeder af mig på vej ud, for så ville de have set mig lettere oprevet, og med et mindre glad ansigt på.

Selvfølgelig.

Selvfølgelig var der nu tusindevis af rygter omkring mig, som Harrys nye flirt. Selvfølgelig ville alle nu vide hvem jeg var, hvor jeg boede, og om jeg virkelig datede Harry Styles.

Det ville jeg sikkert også selv gerne have vidst, hvis ikke det var fordi, det var mig det handlede om.

Med endnu en fantastisk flodheste lyd vendte jeg computeren om mod Toby igen, og gik ud i køkkenet for at hente et glas vand.

Uheldigvis da jeg kom derud, så jeg, at jeg ikke lige havde nået at gøre køkkenet rent til Toby kom, så jeg gik langsomt i gang med at forvandle det bombede lokum, til noget der rent faktisk ville kunne beskrives som et køkken.

Jeg ved ikke hvor lang tid jeg tullede rundt i køkkenet, men lang nok tid til at kinesermanden bankede på døren. Lidt undrende råbte jeg på Toby, hvordan var han kommet herop, uden at skulle ringe på?

”ÅBNER DU FOR KINESEREN?” råbte jeg til Toby, som sikkert stadig sad med hovedet i min computer, og så på de ih så interessante billeder af mig og Harry.

”NEEEEJ DU ER TÆTTEST PÅ OG JEG HAR IKKE TØJ PÅ” bragede det næsten tilbage fra stuen. Med rullende øjne råbte jeg tilbage.

”PRØV AT TÆNK PÅ HVIS DET ER EN MEGA LÆKKER UDBRINGER; OG DU SÅ IKKE FÅR MULIGHEDEN FOR AT FLASHE DINE MAVEMUSKLER TIL HAM? PRØV AT TÆNK HVIS HAN RENT FAKTISK SAVNEDE EN DATE IKKE BLEV DIG, HVIS DU IKKE GIK DERUD NU?”

Et tilfreds smil bredte sig på mine læber, da jeg hørte lyden af nogle trampende fødder bevæge sig ud mod gangen.

”Pengene ligger på bordet” råbte jeg lidt lavere, hans svar var bare en fornærmet lyd, der mindede lidt om en elefant der nyste.

Jeg hørte døren blive åbnet, og forventede egentlig Toby komme ind med en pose fyldt med maven kort efter, men han kom ikke.

Jeg vaskede hurtigt nogle tallerkner af, men da han stadig ikke var kommet, bevægede jeg mig ud mod gangen, ubevidst over min manglende påklædning, hvor han stadig måtte stå sammen med kineseren. Måske var han i gang med at få en date på plads?

”Ja, eh undskyld jeg forstyrrede, jeg kommer bare tilbage en anden dag” hørte jeg en hæs, forvirret og lidt såret stemme mumle i gangen.

I undren trak mine øjenbryn sig sammen, og dannede den meget ucharmerende rynke imellem dem. Hvorfor var den stemme så velkendt, men så malplaceret her, til pyjamasparty med Toby?

 

 

Harrys synsvinkel

Jeg havde endelig valgt at tage mig sammen, og tage hen til Aurora. Det var måske mest for jeg i dag havde været til et møde med Modest sammen med de andre drenge, og ingen af dem havde ligefrem rost ham og hans mange piger til skyerne, tværtimod.

Jeg havde faktisk prøvet at få kontakt med hende efter feste, men hun havde ikke svaret, så jeg have hurtigt opgivet.

Da jeg nåede hendes lejlighedskompleks, var en gammel mand på vej ud, som var så sød at holde døren for mig. Det betød at jeg ikke behøvede at ringe på, selvom det var fristende, nu da hendes dørtelefon ikke virkede, og hun blev nødt til at løbe ned til ham for at åbne.

Selvfølgelig ville hun bare kunne smække døren i igen, det var lidt sværere når jeg allerede var inde i bygningen denne gang.

Med hurtige og lange skridt nåede jeg op på hendes etage med præcis 13 skridt. Uden besvær fandt jeg hendes dør, og bankede 3 gange på.

Rastløst ventede jeg, og ventede. Og ventede. Da ingen rigtig åbnede, drejede jeg mig langsomt rundt, for at bevæge mig ud på gaden igen.

Jeg stoppede brat, da jeg hørte døren åbne sig. Med et smil vendte jeg mig mod Aurora, som så ikke var Aurora.

Foran mig stod en næsten nøgen dreng, eller eh ung mand. Han havde kun et par sorte boxers på, og hans hår var rodet, så enhver kunne se hvad han lige havde lavet. Der var endda små dun i det, så det måtte have været en vild omgang.

Den underlige følelse i maven poppede op igen da jeg kom til at tænke på Aurora, men kom så i tanke om hendes roommate, Tillie. Det måtte vel være hende, hvad jeg vidste, var hun også lidt let på tråden. Hun var taget med Andy hjem efter Liams fest, og havde endda bare sneget sig ud om morgenen.

Der var et eller andet velkendt over ham, men jeg kunne ikke placere ham nogle steder, så jeg valgte bare at ignorere det.

”Du er ikke den kinesiske udbringer” konstaterede den nøgne dreng som det første.

”Ehh.. nej” mumlede jeg forvirret, mens jeg kiggede undrende på drengen.

”Du er Harry Styles”

”Ehh.. ja” mumlede jeg endnu engang. Altså, skal han blive ved med at fortælle mig ting jeg tydeligvis godt ved i forvejen?

”Så får jeg ikke brug for de her penge”

Åbenbart.

”Nej, det gør du nok ikke” endte jeg bare med at sige, da jeg ikke helt vidste hvordan jeg skulle give respons på hans underlige udmeldinger.

”Er.. er Aurora hjemme?” spurgte jeg en anelse flovt, det var ikke ligefrem som at være i mit bedste element, sådan at stå i et næsten fremmed lejlighedskompleks, med en næsten nøgen dreng stående foran mig.

Han lignede et kort øjeblik et kæmpe spørgsmålstegn.

”Nå.. ja Jane, ja hun er, hun er her, men jeg ved ikke lige helt hvor henne hun er nu. Altså hun har lige været inde i stuen, hvor vi ehh ja, legede, men jeg tror hun enten er i gang med at tømme blæren, eller fylde den” sagde han i et sjovt tonefold.

Det var som om en sten faldt ned i maven på mig, og ramte et eller andet på vejen ned.

Med en meget, meget underlig følelse i maven fik jeg lyst til at slå den nøgne dreng ned. Lige der, ned på hans perfekte mavemuskler, og derefter lige i hovedet. Men jeg undertrykte det, og knyttede i stedet mine hænder sammen.

Med et forvirret blik kiggede den nøgne dreng ned på mine hænder, men vendte bare blikket op mod mit ansigt igen.

”Ja, eh undskyld jeg forstyrrede, jeg kommer bare tilbage en anden dag” mumlede jeg nedtrykt, og skulle lige til at vende ryggen til, da Aurora tittede frem i døråbningen, men en alt for stor tshirt på, som dækkede hendes ellers bare ben ned til midten af låret.

Ligesom min t-shirt havde gjort efter Liams fest.

Hendes hår var rodet, ligesom den nøgne drengs, og hendes ansigt overraskende rettet mod mig, men flere følelser nåede jeg ikke at se, før jeg havde vendt mig om, og gået ned ad trapperne, og ud på gaden.
Jeg nåede dog lige at høre hende spørge den nøgne dreng. ”Hvad skulle han?”, men der lød ikke noget svar, så de havde enten lukket døren, og begyndt deres vilde sex igen, eller den nøgne dreng havde bare trukket på skuldrene.

Ud at vide hvorfor, håbede jeg så inderligt på det sidste.

Jeg satte mig ind i min bil, og kørte hen mod Louis’ lejlighed, hvor de andre dreng var samlet. Jeg skulle egentlig også have været der, men jeg var kørt hen til Aurora i stedet. Da jeg steg ud af bilen igen, blev der taget nogle få billeder af mig, men ingen kom hen til mig, så jeg gik i ro hen mod døren, og låste mig selv ind.

Døren gav et højt brag fra sig da jeg lukkede den, og det fik alle de andre dreng til at kigge ud mod gangen, og ud på mig.

Jeg tog langsomt min jakke af, og satte mig ind til de andre drenge.

”Nå, hvordan gik det Haz?” spurgte Niall mig grinende om, da jeg kom ind i stuen. Endnu en gang irriterede hans latterlige brug af kælenavn, men jeg valgte bare at ignorere det, og trække på skuldrene. Jeg ville ikke lave dårlig stemning, men det var Zayn vidst ligeglad med, for han blev ved med at spørge mig med et løftet øjenbryn om jeg havde fået en date.

Jeg prøvede at give ham et tegn til, at han skulle stoppe, ved at kigge surt på ham, men lige lidt hjalp det.

Blikket vandrede rundt til de andre drenge, som også sad og smilede skævt til ham, og selvfølgelig skulle Louis altid være den største pain-in-the-ass, og spørge med hans alt for drillende stemme.

”Nå, se skønne Auroraaa ville ikke have dig?” sang han nærmest, mens han daskede mig på skulderen.

Lige dér, flød mit bæger over.

Irriteret skubbede jeg stolen jeg sad på ud, og strøg ud af døren. Med hurtige og aggressive satte jeg mig ned i bilen igen, og kørte hjem.

Jeg kunne vel ligeså godt spise pizza hjemme, som hos Louis. Det skulle bare ikke være kinesisk.

 

 

SÅ kom kapitel 7 endelig! Jeg ved godt jeg sagde inden i morgen, men kan vi ikke bare lade som om den ikke er midnat i nu?? Til info er jeg begyndt at "mumble", som det vidst hedder nu, hvis i gerne vil følge med i opdateringer osv, så tjek den ud nogle gange. Grunden er egentlig, at jeg ikke vil lave en forfattenote hver eneste gang jeg skal skrive noget til jer, fordi det ved jeg, at jeg selv synes er pisse irriterende, så hold øje med min blog! Nej.... mumble.. Sååå... TAk TAK TAK for alle jeres likes! Jeg kan se, at der er 30, som har sat den på favoritlisten, og jeg ville virkelig elske, at hvis i kan lide den, at i så likede den! Det ville betyde så meget :) Kom gerne med kritik! Nå.. nu vil jeg komme med mine første spørgsmål til jer - Hvad tror i det er for nogle følelser Harry bliver ved med en mærke, som er så ukendte for ham? Tror i Harry er ved at ændre? Tror i nogensinde Harry får Aurora med på en date, eller bliver hun ved med at afvise ham? Hvis ikke, hvordan tror i så deres første date bliver, eller hvordan tror i han får hende overtalt?

xx mathildeP

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...