Confessed to you [1D] +13

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 feb. 2013
  • Opdateret: 6 maj 2013
  • Status: Igang
Aurora Jane har et specielt navn, et specielt udseende, men på ingen måde et specielt liv. Hun sidder fast i mønstrene på sit college i London, og føler ikke hendes liv går nogle steder hen. Da hun var yngre havde hun problemer med sin vægt, og endte derfor i en spiseforstyrrelse. Ved hjælp af viljestyrke, og en specielt band, fik hun det godt igen, og nu som 18-årig, har hun en krop, som mange piger vill dø for at få.
Da hun efter den mest fantastiske koncert med hendes yndlingsband One Direction, får drukket sig lidt for fuld, og næste dag vågner i et fremmed værelse, dog med en ikke så fremmed dreng ved siden af sig, går hun i panik.
Harry Styles er blevet skørtejæger, og er ikke bange for et slagsmål i byen, hvilket selve managementet og hans bandmedlemmer er ved at blive godt trætte af. De forstår ikke hvornår Harry er blevet så højrøvet af hans berømmelse, og den snart afsluttede verdensturne, har ikke hjulpet på det. Men da Aurora Jane kommer ind i billedet, hvad sker der så?

30Likes
64Kommentarer
3211Visninger
AA

9. Kapitel 6

 

The one that I came with

Didn't know how to move

The way that you let your hair down

I can tell that you do

- c'mon c'mon

 

The birthday party - part two

 

 

Harrys synsvinkel

Vi sad samlet i min lejlighed, og ventede egentlig bare på, at tallene på klokken vidste nok til, at vi kunne tage af sted mod klubben.

Jeg sad i sofaen, med fødderne hvilende på sofabordet, mens jeg betragtede Niall som sad og næsten hældte pomfritter ned i munden på ham. Den dreng kunne virkelig altid spise, han havde bestilt 3 pakker pomfritter, mens resten af os havde bestilt samme antal til deling.

Med et næsten lydløst fnys vendte jeg hovedet om mod den anden sofa, hvor Zayn og Liam lå i en eller anden form for omfavnelse, mens de snorksov til en eller anden disney-film.

Det føltes ikke, som om det var lang tid siden, at det var mig, der lå dér, sammen med en af de andre drenge.

Det ville jeg aldrig kunne finde på længere.

Aldrig.

Jeg ved ikke.. Jeg havde bare ændret mig, og de havde ikke ændret sig sammen med mig. På en måde savnede jeg vores venskab, som det var engang, men man kan jo aldrig få alt det gode på en gang.

Den eneste der manglede i vores lille sammenkomst, var Louis. Han var henne ved Eleanor, og ville følges med hende til Liams fest.

Hvilket mindede mig om, at jeg nok skulle køre lidt før de andre, så jeg kunne nå forbi og hente Aurora.

Med et suk rejste jeg mig op, og ruskede i Liam og Zayn, så Zayn med et bump faldt ned fra sofaen. Hans øjne åbnede sig straks, og kiggede forvirret rundt.

”Klokken er halv seks” konstaterede jeg bare, så kunne de vel selv se, at de skulle til at tage af sted. Jeg greb jakken på stolen, og gik ud mod entréen. Jeg skulle skynde mig, hvis jeg ville nå det.

”Lad os håbe, at din lille fan ikke besvimer når hun ankommer til klubben.. Eller endnu værre, begynder at slikke på vores kroppe, du ved? Kan du ikke huske hende som gik fuldstændig amok, da vi var i Australien?” plaprede Niall løs bag mig, og jeg valgte bare at ignorere ham.

Det var rigtigt. Jeg havde skullet bruge mange af mine overtagelses evner, for at få lov til at tage Auroras veninde med, som jeg ikke engang kunne huske hvad hed. Liam havde ikke været den største fan af, at der skulle være fans til hans fødselsdagsfest. See what I did there?

”Held og lykke” lød det søvndrukkent fra Liam, som åbenbart havde fået rejst sig fra sofaen, og gået ud i entréen til ham.

Jeg mumlede et halv tak, og gik ud af døren.

Selvom det var august, var det stadig lidt køligt, når vinden lige ramte en. Jeg trak lidt sammen om min blazer for at holde vinden ude.

Med et bump satte jeg mig ind i bilen, og begyndte langsomt at køre mod Auroras lejlighedskompleks.

Trafikken fredag aften klokken seks i London var forfærdelig, jeg kørte fandeme med en kilometer i timen, hvilket ikke krævede så meget af min hjernekapacitet. Derfor fløj mine tanker meget hurtigt hen på mødes med Aurora.

Jeg havde en underlig følelse i maven, når jeg tænkte på at skulle hente hende. Jeg havde ikke prøvet at føle den følelse før. Eller i hvert fald ikke i den sammenhæng. Da jeg var med i X Factor var den der hele tiden, bare i et andet omfang, så de kunne ikke rigtig sammenlignes.

Men følelsen i min mave mindede mig om dengang, og derfor valgte jeg at ignorere den. Den underlige fornemmelse forsvandt ikke, selvom jeg prøvede at virke ligeglad med den.

Ligeglad med min egen mave, hvor dumt lyder det lige?

Faktisk var det som om, at der her på det sidste var fyldt op med underlige fornemmelser i min mave. De var ikke alle sammen dårlige, men det var overhovedet ikke alle som jeg følte hørte til der.

Siden jeg mødte Aurora den nat, var det som om det havde gjort et eller andet ved min mave. Virkelig irriterende.

Endelig, og jeg mener endelig, holdte jeg udenfor Auroras lejlighedskompleks, og trådte langsomt ud af bilen.

Selvom jeg næsten havde sovet mig igennem trafikken, så langsomt gik det, nåede jeg hen til hende i tide. Klokken var 17.55, så lidt stolt af mig selv var jeg.

Med lange skridt gik jeg op mod hoveddøren, og trykkede på ringeklokken.

Da jeg vidste, at hendes dørtelefon var gået i stykker, ventede jeg bare på de kom ned. I kedsomhed vendte jeg blikket ud mod gaden, og blev på en eller anden måde lettet over, at der ikke var nogen som kunne genkende mig.

Jeg hadede at blive genkendt, når jeg ikke havde lyst til det. I byen var det fint, der smed de sig jo nærmest på mine fødder, og kyssede dem indtil jeg forbarmede mig over dem, og trak dem med hjem.

I parken, på gaden, på Starbucks osv. der skulle de holde sig væk, langt væk. Jeg havde aldrig overskud til at snakke med fans, når jeg bare skulle gøre nogle normale ærinder. Derfor havde jeg lært at klistre et smil fast, som jeg faktisk næsten var stolt af.

Det så jo ægte ud, det meste af tiden.

Nogle gange kunne de fange mig en rigtig, rigtig dårlig dag, hvor jeg bare undskyldte mig med, at jeg var træt.

En rømmede sig bag mig, og jeg vendte mig hurtigt om mod døren igen.

Aurora stod i døren, og vippede lidt fra fod til fod, som om hun ikke vidste,  hvad hun skulle gøre af sig selv. Med et skævt smil gav jeg hende et elevatorblik.

Hun havde høje stilletter på, men var stadig 5-10 centimeter lavere end mig. Hun havde en lang kjole på, som overhovedet ikke afslørede noget, andet end hendes bare arme, hvilket fik mig til at sukke lidt indvendigt. Jeg havde håbet på lidt hud, men mens jeg betragtede hende, gik det op for mig, hvor godt hun egentlig så ud, selvom kjolen ikke afslørede noget.

Hun havde ingen smykker på udover et lille sølvarmbånd omkring hendes venstre håndled. Det var flot og enkelt.

Hendes lange lyse hår var sat tilbage i en knold, så man rigtigt kunne se hende ansigtstræk. Det klædte hende, og det klædte hende, at hun ikke havde så meget make-up på.

På baggrund af hendes blik, kunne jeg se, at hun havde opdaget min stirren, og det gjorde hende ikke tilpas.

”Du ser fantastisk ud Aurora” sagde jeg med et skævt smil, for ikke at gøre hende alt for utilpas.

Hun smilede genert til mig, og hendes kinder blussede let rødt, hvilket fik hende til at se endnu smukkere ud.

”I lige måde Harry” mumlede hun, mens hun betragtede mig. Jeg kunne næsten mærke hendes blik vandre fra mine sko og op ad mine bukser.

Inden hun nåede at blive færdig, og sige noget til mig, blev vi afbrudt af en pige, som tumlede ud bagved Aurora.

”Hej, hej mit navn er Tillie, rart at møde dig” sagde hun, mens hun næsten snublede over ordene.

Med en næsten rystende hånd, rakte hun frem mod min, og jeg lod hende tage den.

Den forsvandt næsten ned i min hånd, så lille var den. Jeg fik tit at vide, at jeg havde store hænder. Hvilket de alle sammen associerede med en af mine andre størrelser, og jeg lod dem glædeligt gøre det.

Hendes lange brune hår var krøllet, så det hang ned over hendes skuldre, og hun havde en kort, stropløs grøn kjole på, som viste alt det hud jeg gerne ville se. Hun var lækker, ingen tvivl om det. Og hun var sikkert også god i sengen, men alligevel blev jeg ikke tiltrukket af hende på samme måde, som jeg måske ville have gjort før. Hun var ingenting i forhold til Aurora, som næsten så guddommelig ud i dag.

Guddommelig? Det ord brugte man ikke om piger, specielt ikke mig.

Da jeg gav slip på Tillies hånd, smilte hun til mig, men fik et lettere panisk glimt i øjet, mens hun endnu en gang kiggede ned mod min hånd.

Samtidig med jeg vendte blikket ned mod min hånd, tog Aurora fat i den. Undrende kiggede jeg på hendes hånd, som langsomt greb fat i min, ville hun nu også sige til at sige goddag med håndtryk?

Forvirret kiggede jeg på hende ansigt. Hun var næsten hypnotiseret at se på, som hun ikke koncentrerede sig om andet end min hånd og hendes.

Hun førte langsomt vores håndflader mod hinanden, og lod hendes fingerspidser strække sig ud, som om hun sammenlignede dem.

Jeg rømmede mig med et grin siddende på vej op. Auroras veninde, Tillie, hviskede panisk Aurora ind i øret, og med det samme slap Aurora min hånd.

Hun vendte blussende sine øjne mod mine.

”Undskyld, du har bare store hænder” sagde hun flovt, dog både tydeligt og langsomt, som om hun stadig var lidt hypnotiseret af min ”størrelse”.

Jeg vendte mig grinende om, og begyndte at gå ned mod bilen. Vi skulle køre lidt hurtigt, hvis vi skulle nå hen til festen i tide.

Jeg hørte Tillie hviske råbende til Aurora, hun skældte hende sikkert ud over den lille episode med vores hænder.

Det fik mig bare til at grine.

”Er du kommet alene?” spurgte Tillie om, da hun vendte blikket mod mig igen.

”Ja, de andre er derhenne, jeg kørte bare over efter jer” svarede jeg mens jeg smilte til hende, og vendte blikket mod Aurora, som stod og betragtede Tillie med et lidt bekymret blik.

Da hun opdagede, at jeg kiggede på hende, smilte hun bare, og satte sig ind bag i bilen, hvorefter Tillie satte sig ind foran.

Jeg satte mig lidt irriteret ind på førersædet, og vendte blikket mod vejen. Jeg ville gerne have haft Aurora til at sidde ved siden af mig.
Så sej og så kontrolleret Tillie havde været da vi hilste, ligeså hysterisk og opkørt blev hun, da vi kørte af sted.

Jeg prøvede at lukke hende ude, mens jeg bare nikkede og klistrede mit berømte smil fast på mine læber. Det var en af grundende til, at jeg aldrig havde mere end de mest nødvendige samtaler med piger. De skulle altid blødes lidt op, inden de gav mig, hvad jeg havde brug for, men det var også det. Resten havde de vel veninder til.

Det eneste der fik mig til at beholde glimtet i øjnene, var når jeg vendte mit blik mod Aurora i bakspejlet, som bare sad og blinkede til mig, mens jeg med bedende øjne sendte hende mit bedste hundeblik.

Da vi ankom til klubben, gik jeg ud som den første, og åbnede døren for Aurora inden hun selv nåede at gøre det.

Hurtigt, som om vi var noget spiseligt, samlede paparazzierne om os, og lyden af klikkende kameraer fyldte mine ører.

Man kunne ikke se dem, og jeg tror heller ikke at Aurora kunne høre dem, men jeg kunne altid høre den klikkende lyd.

Uden at tænke på efterfølgerne lagde jeg en hånd på hendes lænd, og hjalp hende indenfor. Tillie fulgte lydløst med bag os,  men forsvandt med det samme vi gik ind ad døren. Jeg kiggede ikke rigtig efter hende, min opmærksomhed var på Aurora.

Med hånden på hendes lænd guidede jeg hende over mod bordet, jeg vidste de andre drenge sad ved.

Vi havde aftalt at mødes, når jeg kom, så vi alle var der til at sætte gang i Liams fødselsdagsfest.

På vejen derover så jeg mange kendte ansigter, men jeg ignorerede de fleste. Mit overskud var ikke stort nok til at skulle gå rundt og lege ”Ih, hvor er det længe siden, og ih hvor må vi bare snart ses igen”-fyren.

Da vi endelig kunne se drengene sidde ved et bord, med deres kærester, snappede Aurora kort efter vejret. Endnu en gang blev hun overvældet over at møde dem, og ikke mig.

Det hjalp ikke på det, da Liam som den første trådte op og krammede hende. Hun stod med lys i øjnene, og stammede da hun snakkede til ham.

Lidt irriteret vendte jeg hovedet væk, og så de andre drenge rejse sig, for også at byde hende velkommen.

Jeg stod og betragtede hende blive mødt med et kram fra de andre drenge, mens hendes kinder blussede rødt.

Perrie, Zayns kæreste, præsenterede sig som den første, og vinkede til hende, da hun ikke kunne komme forbi for Zayn, som sad og spærrede vejen for hende.

Aurora så helt starstruck ud i hovedet, da hun opdagede hvem der lige havde talt til hende. Uden nogen opdagede det, rullede jeg med øjnene, mens de begyndte at snakke om hendes navn.

Jeg skulle lige til at bryde ind, da hun fjernede sig fra min side, og satte sig ned ved siden af Niall, som havde givet plads til hende mellem ham og Zayn.

Jeg kunne se hende læne sig lidt ind mod Zayn, hvilket fik hende til at rødme svagt, og mig til at fnyse stille.

Louis rømmede sig ved siden af mig, og gjorde tegn til at jeg kunne sætte mig ned ved siden af ham.

Med en stift bevægelse satte jeg mig ned ved siden af ham, og hilste hurtigt, uden at ænse ham med mit blik.

Aurora sad og talte med de andre, mens hun skiftede mellem at se fuldstændig lykkelig ud, til at blive helt rød af flovhed, og sidst men overhovedet ikke mindst, ligne hun var ved at sluge deres ansigter, fordi hun var så optaget af hvad de sagde, uden at høre det.

Hun var smuk, ingen tvivl om det. Jeg var heldig, at hun var min.

Jeg var heldig?

Hun var min?

Hvad fanden var jeg heldig med, og hun var ikke en skid min. Den eneste grund til hun var med i dag var, at hun ikke ville med mig på en date alene, så jeg ellers kunne vinde min hemmelige konkurrence mod Lou.

Vi datede ikke engang, gud ske tak og lov, og det skulle heller ikke udvikle sig til noget andet, end nogle få dates, så jeg måske kunne smide lidt at mit dårlige ry fra mig.

Mens hun sad der og snakkede med sine idoler, så hun lykkeligere og gladere ud, end hun på noget tidspunkt havde set ud sammen med mig.

Jeg havde faktisk ikke været sammen med en pige i lang tid, ingen stilletter om natten, der langsomt listede ud ad døren, og næsten ingen uskyldige kys på en tilfældig klub.

Mit blik vandrede over mod Zayn og Perrie, som sad med armene om hinanden, lige ledes sad Liam og Danielle, og sikkert også Louis og Eleanor ved siden af ham.

Uden at tænke over det kiggede jeg tilbage på Aurora, og tænkte på hvordan det ville være at sidde sådan med hende.

Det ville sikkert føles godt.

Hurtigt rystede jeg tanken af mig, at være et par var ikke noget jeg gik op i. Jeg grinte altid af dem. Da vi var på tour og de klagede over deres savn til deres åh-så-dejlige kærester tilbage i England. De var bare kede af, at de aldrig fik noget sex på vores tour, fordi deres eneste hul befandt sig i London.

Jeg kunne aldrig finde på at binde mig til kun en, med det liv vi lever. For det første vil pigerne have mig, og det kan jeg vil ikke sige nej til?

For det andet ville der sku begynde at gro spindelvæv på mine ædlere dele, hvis jeg skulle vente på at komme hjem til mit personlige hul, altså helt ærlig.

Aurora sad og snakkede med Eleanor og Danielle, men kiggede tit over på mig, bare for at tjekke om jeg stadig kiggede på hende.

Hvilket jeg gjorde.

Jeg så hende gå med til at drikke en omgang shots, og jeg så hende blive trukket med ud på dansegulvet af Eleanor og Danielle, dog lidt modvilligt i starten.

Da pigerne var gået, rykkede Liam over ved siden af mig, og kiggede intenst på mig, som om han prøvede at trække sandheden ud af mig, allerede inden han havde spurgt. De andre drenges blikke lå irriterende på os.

”Så, Hazza, hvad er der med dig og Aurora? Jeg har set hvordan du kigger på hende” spurgte han interesseret om. Hans brug af mit kælenavn fik mig til at fnyse stille, jeg hadede det.

Men så vandrede mine tanker over på hvad han havde sagt angående Aurora og mig. Inden jeg nåede at tænke over noget som helst svarede jeg prompte ”Ikke noget”.

Det var som om, da jeg sagde det, at jeg alligevel ikke var helt sikker, og det kunne Liam også høre, men heldigvis valgte han at lade den ligge.

Han kunne sikkert mærke, at det ikke gav den bedste stemning at blive ved med at spørge ind til det.

Hun betød jo ikke noget for mig, Aurora. Men alligevel prøvede jeg vel lidt at lade som om vi datede, for det ville også gøre lidt godt for mit ry, hvis jeg blev set lidt flere gange med den samme pige.

Det ville Modest og drengene i hvert fald blive glade for.

Langsomt fadede mine tanker ud, og jeg prøvede at lytte til de andres snakken, men det var svært at holde fokus, fordi intet af det de snakkede om, interesserede mig.

Uden et ord rejste jeg mig, og gik ud for at finde Aurora.

 

 

Jeg fandt hende næsten med det samme, hun stod og teede sig på dansegulvet sammen med Eleanor og Danielle, som selv så ligeså dum ud.

I lang tid stod jeg bare og kiggede på hende, hun så glad ud, når hun dansede med dem, som om alle bekymringer var forsvundet fra hendes lille hoved.

Det var de sikkert også, med hjælp fra alkohollen.

Med et hovedrysten gik jeg over mod hende, for at lade mine hænder ligge sig på hendes hofter. Eleanor og Danielle kiggede kort på mig med et mystisk blik, men forsvandt derefter i mængden.

Først stivnede Aurora fuldstændig under min berøring, men da jeg hæst hviskede hende ind i øret, at det bare var mig, slappede hun langsomt mere og mere af.

Hun begyndte langsomt at danse op ad mig, og blev mere og mere sikker i sine bevægelser. Hun kunne danse, når hun ville. Og det ville hun nu.

Hendes bagdel ramte flygtigt mit skridt, mens hun langsomt lod sig selv glide ned af mine ben.

Jeg holdte om hendes skuldre, og lod mine hænder køre langsomt ned ad hendes krop, da hun førte sig selv op igen. Uden at se hendes ansigtsudtryk pressede jeg mig tættere på hende, og kørte hende rundt en gang, som en lille prinsesse, hvilket fik hende til at fnise tøset. Jeg smilte bare til hende, og fik hende vendt om mod mig, så hendes ansigt var lige ud for mit.

Hendes ånde ramte min, mens jeg mødte hendes øjne. De var let slørede, men jeg havde regnet ud, at hun havde fået noget mere at drikke, ellers ville hun aldrig opføre sig sådan her.

Langsomt begyndte vi at danse igen, og stod i noget tid og lod som om vi var de eneste på dansegulvet.

Med en stille, bevægelse pressede jeg mine læber mod hendes kind, og beholdte dem der i længere tid end normalt, før derefter at trække mig væk fra hende med et glimt i øjet.

Jeg gik op mod baren, uden at se tilbage på hendes nok meget forvirrede ansigtsudtryk.

”En øl” sagde jeg til bartenderen, som hurtigt knappede en op for mig.

Langsomt begyndte jeg at drikke, og en blev hurtigt til flere.

”Byder du på en drink?” lød en forførende stemme ved min side.

Jeg vendte blikket, og så en rødhåret, sexet pige sidde ved min sidde. Med et frækt grin, kaldte jeg bartenderen hen, og bestilte en drink til hende.

Hun kiggede intenst på mig, mens hendes læber krængede op i et lille smil.

Jeg elskede når de var sådan. Lod som om de var hårde, og hard-to-get, men så snart jeg begyndte at interessere mig for dem, lå de for min fødder, og jeg ville tage dem med mig.

Men ikke denne gang.

Da hun, som forudsagt, landede på sine knæ foran mine fødder, afviste jeg hende roligt, og hun gik skuffet og fornærmet væk fra mig.

Jeg vidste ikke hvorfor jeg lige havde gjort det, men jeg vidste, at Aurora havde præget mine tanker i al den tid hun havde været ved siden af ham, og flirtet for groft.

Uden at tænke bestilte jeg endnu en drink, og ligesom med øllene, blev den ene pige til flere, og den ene afvisning til flere.

 

 

Jeg vidste ikke hvor lang tid, jeg havde siddet i baren, men lang nok tid til, at der var røget ret så mange genstande ned, og lang nok tid til, at jeg var blevet ret så beruset.

Jeg vendte mig rundt i stolen, for at finde nogen at snakke med, det var som om alle bare var forsvundet da jeg havde siddet i baren, ellers var det mig, som bare havde ignoreret alt og alle.

Da jeg som noget af det første så Aurora sidde længere væk i baren, med ryggen til snakkende med en eller anden dreng, jeg ikke kunne se hvem var fra hvor jeg sad, kom den underlige følelse i maven tilbage.

Med raske skridt var jeg hurtigt ovre ved dem, og skulle lige til at afbryde dem med en irriteret stemme, da jeg så det bare var Ed som sad med hende.

Han ville ikke snuppe hende for øjnene af ham, han var for meget en bamse til det.

”Harry?” sagde Aurora overrasket, da jeg lagde en hånd let på hendes skulder og smilte til hende.

Hun smilte med det samme igen, men vendte opmærksomheden mod Ed igen, da jeg ikke svarede med andet end min tilstedeværelse.

Ed hilste hurtigt på mig, men fortsatte igen sin samtale med Aurora. Uden rigtig at opfange hvad den handlede om, prøvede jeg at deltage i samtalen, samtidig med jeg nussede hende blidt på ryggen for at få hendes opmærksomhed.

Alligevel endte det med at jeg med at suk vendte ryggen til dem. Selvom hun ikke direkte havde afvist mig, var det sådan jeg følte mig, da hun åbenlyst helst ville snakke med Ed.

Jeg vendte blikket mod dansegulvet, og bevægede mig derud for at danse lidt. Dog stoppede jeg hurtigt, da det ikke rigtig var min stærke side at danse, så det var ikke stedet for at blære sig med noget som helst. Specielt ikke til sådan en up-beatet sang som den der var på nu.

Det endte med at jeg flere gang vendte tilbage til Aurora og Ed, men gang på gang forlod jeg dem igen med en afvist følelse, blandet med den underlige følelse i maven.

Der var måske røget lidt for mange drinks indenbords, som gjorde at jeg ikke rigtig kontrollerede noget som helst af mig selv. Hverken min hjerne eller min krop.

Derfor endte jeg endnu engang på dansegulvet, dog denne gang med en ny energi og tro på mig selv som en fantastisk danser.

Jeg kunne vel altid fyre C’mon C’mon dansen af.

Med både arme og ben fik jeg skubbet mig frem på dansegulvet, og fandt den første og bedste pige, jeg kunne danse med.

Hun havde brunt hår, og meget sorte øjne, samt en virkelig kort kjole. Hun måtte være en +1, for Liam kendt virkelig ikke sådan nogle typer, eller han ville i hvert fald ikke have sådan nogle med til hans egen fødselsdag.

Hun var mere en villig til at danse med mig, og begyndte med det samme at gnubbe sig op ad mig. I modsætning til Aurora havde hun så meget selvtillid fra starten af, at det næsten boblede ud af hende.

Gang på gang ramte hendes røv mit skridt, hun gjorde det tydeligvis med vilje.

Den afviste følelse som var kommet efter Aurora forsvandt jo mere jeg dansede med pigen, og langsomt udviklede vores dans sig mere til en omfavnelse. Hun stod linet op ad mig, hvilket ville sige hun sagtens kunne mærke, hvor opstemt jeg var blevet af hendes bevægelser.

Jeg pressede mig endnu tættere ind mod hende, hvilket fik hende til at stønne svagt ind i mit øre. Uden at tænke overhovedet pressede jeg mine læber mod hendes, og uden alt det sentimentale pis, skilte jeg dem ad med det samme. Hun udforskede grådigt min mund med sin tunge.

Med et drillende smil trak hun sig væk, og begyndte igen at gnubbe sig op ad mig. Et grin slap ud af mine læber af hendes kostbare opførsel. Hun skulle bare vide hvor hurtigt jeg kunne forvandle hende til min lille tjener.

Mine hænder strammede grebet om hendes hofter, og jeg pressede hende igen ind mod mig, mens jeg langsomt bakkede ud fra dansegulvet.

Da vi nåede væk fra de andre dansende, og hen et lidt mørkere sted, vendte hun sig om om det samme, og pressede grådigt sine læber mod mine en gang til.

Vi tumlede ud af døren til en lille baggård, så vi kunne få lidt privatliv. Da jeg med et fumlende skridt trådte ud i baggården, med pigen hængende om min hals, væltede jeg ind i en, som åbenbart sad alene herude.

Og der stod hun. Hende, som jeg ellers havde formået at glemme fuldstændig. Men da hun med et irriteret blik kiggede på mig, sikkert uden at have opdaget hvem jeg var, ramte skyldfølelsen mig. Lige i det sekund, var det som om det gik og op for hende hvem jeg var, og hun gispede stille, men hendes blik var stadig irriteret og surt.

Uden at vide hvad jeg skulle gøre, skubbede jeg med en hurtig bevægelse pigen væk fra mig, da hun blev ved med at stå at fumle med min buksekant, imens Aurora stod lige foran.

For første gang åbnede pigen munden og sagde et eller andet til mig, men jeg hørte intet. Det var som om mine øjne var klistret fast til Auroras. Alle lyde var ligesom forsvundet, selv musikken var næsten ikke til at høre mere.

Jeg var fyldt op med forvirrende følelser. Følelser som forvirrede mig mere end hvad godt var. Skyldfølelse, og flovhed? Jeg havde ikke følt sådan nogensinde over for nogen andre end min mor, da jeg var lille og havde haft hånden ned ved småkagerne.

Det kunne ikke være overfor Aurora jeg havde skyldfølelse, for hun ville jo ikke noget med mig, desuden var hun ikke såret eller noget som helst. Det kunne man sagtens se på hende. Kun irritation og vrede lyste ud af hende.

Men jeg havde fulgtes med Aurora i dag, og jeg havde virkelig dummet mig her, hvis jeg gerne ville prøve at date hende.

Dette måtte vel være slutningen på håbet om at vise Louis og de andre drenge at jeg godt kunne, og farvel til tanken om, måske at få mit ry lidt på plads igen.

Med en svag kræft prøvede pigen at trække mig med indenfor. Uden at fjerne blikket fra Aurora, tog jeg armen til mig, og mumlede bare til hende, at jeg kom om lidt.

Mit blik fulgte pigen gå ind med et irriteret suk, men faldt tilbage på Aurora igen, som var det en magnet.

Hendes blik var ikke længere irriteret, det var fyldt med spørgsmålstegn.

Jeg vidste ikke, hvordan jeg på nogen måde skulle svare på hendes spørgende blik, så jeg kiggede bare udtydeligt på hende, hvilket åbenlyst gjorde hende endnu mere forvirret.

”Så… det er jeg ked af” mumlede jeg endelig, selvom det næsten ikke kunne høres.

”Hvad har du at være ked af?” fik hun sagt efter lidt tid, det var ikke et spørgsmål, nærmere end spydig kommentar.

”Nå jo og så alligevel, du var vel egentlig mig date i aften, var det ikke det, du gerne ville have jeg skulle være? Men i stedet for at bruge tiden med mig, finder du en billig tøs på dansegulvet og deler dit åh så dyrebare mundvand med hende. Nu jeg tænker over det, må det godt nok være mange rundt i verden som render rundt med dit spyt de næste 6 år”. Jeg sank en klump, og skulle lige til at åbne munden for at sige noget. Jeg anede ikke hvad jeg ville sige, bare noget, men inden jeg nåede så langt, fortsatte hun i samme bestemte tonefald. ”Jeg ved godt det sikkert er det du plejer, og jeg er sku også lidt ligeglad, men jeg tror ikke ligefrem dine venner synes du opførte dig ordentlig her til aften” spyttede hun nærmest ud til sidst.

Jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige, jeg havde intet at sige. Hun havde ret. Jeg havde opført mig som lort, jeg havde behandlet hende som lort, men jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre, for at gøre det godt igen.

Det eneste jeg kunne gøre, var at sende hende mit mest undskyldende blik. Det borrede sig ind i hendes brune, mørke øjne. Det var som om de hypnotiserede mig til at gøre noget, jeg ellers aldrig havde tænkt sig at gøre ved hende, eller i hvert fald ikke at udføre det, for hvis jeg skulle være ærlig, havde tanken strejfet mig flere gange.

Jeg kunne også se, at det kom bare på hende, da jeg langsomt lænede mig frem, og lod mine læber næsten ramme hendes øre, mens jeg hviskede, ”undskyld Aurora”, for derefter at lade mine læber blidt møde hendes.

Først stod hun helt stiv, men løsnede langsomt op, ligesom hun havde gjort da vi dansede. Efter lidt tid kyssede hun endda med.

Den underlige følelse i maven blussede fuldstændig vildt op, hvilket fik mig til at knytte mine hænder, for derefter at lade den ene hånd lægge sig på hendes skulder.

Da jeg gjorde det, var det som om jeg sank helt ind i hende, vi blev én person. Men med en pludselig bevægelse skubbede hun mig bagud, og med et vredt blik ramte hendes hånd min kind.

Jeg gjorde ingenting. Jeg stod der bare, og kiggede på hende. Stod der, hørte hende vrisse vredt af mig, for at gå ind ad døren, og væk fra mig.

Kysset.

Kysset, det havde været rart.

Smerten i min kind fik mig til at stønne irriteret, og gå ind ad døren, ligesom Aurora havde gjort for kort tid siden.

Med en hånd om min kind, så ingen opdagede noget, forsvandt jeg ind på badeværelset. Da jeg stod og betragtede min lyserøde kind, gik døren op bag mig.

”Yo mate, hvad er der sket?” lød en irsk stemme bag mig. Niall var ikke helt ædru, men han lød mindre fuld, end han havde været tidligere på aftenen. Heldigvis. Jeg orkede ikke en fuld irer.

”Aurora slog mig” mumlede jeg som svar, uden at kigge på ham, selvom jeg tydeligt kunne mærke hans blik på mig.

”Wow hvorfor?” fløj det ud af ham, sikkert uden at tænke på noget som helst.

”Jeg kyssede hende”

”Hmmmm” lød det barefra Niall, mens han gik tættere på for at studere min kind. Jeg vendte blikket mod ham, og så hans slørede blik kigge på min kind. Niall var overhovedet ikke ædru, ellers ville han ikke opføre sig sådan overfor mig, det var han stoppet med for længst.

”Kan du godt lide hende?” lød det fra ham efter lidt tid, denne gang havde hans berusede hjerne vidst prøvet at tænke før han talte.

”Nej”.

Det kom meget hurtigt, selvom jeg på et eller andet plan nok ikke var helt sikker. Kysset havde været rart, men det havde ikke været rart, da hun gik. Nialls let bekymrede blik studerede mig stadig, da jeg med en frustreret bevægelse klaskede noget vand i hovedet, tørrede det i håndklædet på vejen ud, og strøg forbi ham, uden at kigge på ham.

Jeg nåede dog at høre ham halvt mumle til ham, og nok også til sig selv.

”Hun ville ellers være god for dig”.

 

 

Seriøst, undskyld UNDSKYLD UNDSKYLD, jeg undskylder op til månen og tilbage igen, for at jeg er så langsom med at udgive kapitler, og jeg undskylder at have lovet jer et kapitel inden fredag, og så får i fandeme først et nu, UNDSKYLD!

Jeg havde virkelig den meste forfærdelig skriveblokering i dette kapitel, jeg ved ikke hvad det er.. Eller jo, det er svært for mig at sætte mig ind i Harrys lille fantastisk hjerne, og det føler jeg bare man kan mærke mega tydeligt, men nu skider jeg på det, og i får et kapitel lige meget hvad.

Det er langt, men til gengæld er det lort.. Jeg håber det næste bliver bedre, og jeg har allerede planer for det, fordi det var det eneste jeg kunne tænke på, mens jeg skrev dette, og da jeg er fuldstændig smadret, er det kun rettet halvt igennem..

Jeg må indse, at jeg ikke kan love jer mere end et kapitel om ugen, hvilket gøre mig virkelig ked af det, men sådan må det blive, da jeg simpelthen ikke har tid eller overskud til andet, undskyld.

OKAY nok om mit depri-liv - så er jeg, og min historie, på side 3 - SIDE 3 - for mest populære i denne måned, hvilket jeg synes er mega giga vildt! IIHHH, nå men tusind tak fordi i læser med, og læg meget MEGET gerne en kommentar, det hjælper altid på en blokering at få nogle gode ord med på vejen.

xx mathildeP

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...