Confessed to you [1D] +13

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 feb. 2013
  • Opdateret: 6 maj 2013
  • Status: Igang
Aurora Jane har et specielt navn, et specielt udseende, men på ingen måde et specielt liv. Hun sidder fast i mønstrene på sit college i London, og føler ikke hendes liv går nogle steder hen. Da hun var yngre havde hun problemer med sin vægt, og endte derfor i en spiseforstyrrelse. Ved hjælp af viljestyrke, og en specielt band, fik hun det godt igen, og nu som 18-årig, har hun en krop, som mange piger vill dø for at få.
Da hun efter den mest fantastiske koncert med hendes yndlingsband One Direction, får drukket sig lidt for fuld, og næste dag vågner i et fremmed værelse, dog med en ikke så fremmed dreng ved siden af sig, går hun i panik.
Harry Styles er blevet skørtejæger, og er ikke bange for et slagsmål i byen, hvilket selve managementet og hans bandmedlemmer er ved at blive godt trætte af. De forstår ikke hvornår Harry er blevet så højrøvet af hans berømmelse, og den snart afsluttede verdensturne, har ikke hjulpet på det. Men da Aurora Jane kommer ind i billedet, hvad sker der så?

30Likes
65Kommentarer
3064Visninger
AA

8. Kapitel 5

 

I've been watching you all night

There's something in your eyes

Saying c'mon c'mon and dance with me baby

- c'mon c'mon

 

The birthday party

 

 

Aurora Janes synsvinkel

Hele dagen havde været fyldt med en råbende, sindsforvirret Tillie, som stressede rundt efter hver eneste lille dims og dimsedut.

Hun havde i morges flippet ud over, at hun ikke kunne finde badesvampen, hvilket jeg havde fået et kæmpe grineflip af. Hun endte med at give mig en lammer, eller i hvert fald prøve på det, og mukke ud på toilettet, uden hendes elskede badesvamp.

Tillie havde brugt hele dagen på at gøre sig klar, og var endda begyndt at stresse mig, da klokken blev 2, og jeg ikke var begyndt endnu.

Jeg havde en plan i mit hoved, og jeg vidste hvor lang tid, jeg skulle bruge, men det syntes Tillie åbenbart var for kort tid, for klokken halv 3 skubbede hun mig nærmest ud på badeværelset.

Derfor var jeg begyndt at gøre mig klar allerede 2 timer før jeg havde tænkt mig egentlig at begynde. Jeg ved ikke lige, hvad jeg skulle bruge så lang tid på. Altså det tog mig 20 minutter i badet, når jeg skyndte mig, og så skulle jeg vel bare i mit tøj og sætte mit hår?

Men nånej, for Tillie skulle selvfølgelig bruge næsten en time på at glatte mit hår, så det kunne sidde perfekt i den rodede knold hun satte mit hår op i.

I ved, ikke sådan en man sætter, når man lige er vågnet, og bare skal have håret væk fra hovedet, fordi det bliver ved med at falde ned i øjnene, og man får klaus, men sådan en knold, hvor håret er lidt løst, men elegant, sat op.

Meget elegant.

Det var godt jeg havde Tillie, for uden hende ville jeg aldrig have nogen som helst afveksling i mit hår. Jeg havde aldrig været god til at sætte mig hår, eller glatte det for den sags skyld.

Det sad for det meste bar i den rodede knold, man satte når man lige var vågnet, eller hang løst ned ad ryggen.

Så, lad os give Tillie en klapsalve for, at hun vil sætte mit hår osv.

Hun havde selv krøllet sit lange brune hår, hvilket er et mysterium for mig, hvordan hun havde gjort. Nogle mennesker kan også bare alt..

Hun havde en grøn stram, topløs kjole på. Den sluttede på midten af låret, og var på ingen måde slutty, men alligevel meget sexet. Altså, hvis jeg var dreng ville jeg tage hende lige nu, her, på bordet.

Medminde jeg selvfølgelig var Toby, og jeg var gået over til ”den mørke side”.

Alt i alt så Tillie fantastisk ud. Jeg blev gang på gang målløs over, hvor godt hun egentlig kunne se ud. Ikke at hun så dårlig ud til hverdag, du ved, når man lige vågner, eller man er mega træt, og man ved det kun er ens roommate der er hjemme, ser man ikke ligefrem godt ud.

Som den store skat Tillie var, havde hun også ordnet min make-up, fordi hun vidste, hvis ikke hun gjorde det, ville jeg tage af sted med mascara på vipperne, og intet andet.

Måske var det egentlig lidt pinligt at indrømme, at jeg ikke kunne sætte hår, og at jeg ikke kunne lægge make-up. Jeg var ikke en ordentlig pige. Buuhuuu….. eller noget..

En regel Tillie havde lavet for mig var, at jeg ikke måtte se mig selv i spejlet, før jeg var helt færdig, og det ville sige, at jeg endnu ikke havde set mig selv, selvom klokken var kvart i seks, og Harry sikkert var lige om hjørnet.

Med næsten paniske bevægelser fik Tillie sat et sølvarmbånd fast til mit håndled, som det eneste smykke jeg bar til aften. Det var smukt, og meget enkelt.
Jeg glædede mig meget til at se mig selv, hvilket nok ikke kom som nogen overraskelse. Så meget pige er jeg alligevel, jeg går ikke flere timer, uden lige at kigge mig spejlet, for at tjekke om alt sidder som det skal.

Anyways.

Jeg stod nu, foran mit åbne klædeskab, og ventede på Tillie ville lukke dørene, så jeg kunne se mig selv i spejlet, der sad på ydersiden af lågen.

”Er du klar min skat” spurgte hun drillende. Hun vidste jeg var utålmodig.

”Ja, og luk nu for helvede bare det skab, ellers ender det med jeg når at blive gammel inden, og min krop falder helt sammen, så alt dit arbejde har været forgæves” vrissede jeg tilbage, jeg kunne virkelig ikke vente længere, og det gik ud over Tillie og hendes drillende kommentar.

Hun grinte lidt, men det var som om, hun troede på, at jeg ville blive gammelt for hurtigt, for hun skyndte sig at lukke skabslågen, så jeg kunne se mig selv.

Det ville være en løgn, hvis jeg sagde, at jeg ikke var stolt af Tillie.

For hold kæft hun havde gjort et godt arbejde. Jeg havde set mit hår, men sammen med kjolen, som heldigvis passede mig perfekt, gik det bare op i en højere enhed.

Det hele var meget enkelt, men det kunne jeg godt lide det var. Min make-up var heller ikke tung eller noget, bare en let guld-øjenskygge, og flydende eyeliner over øjet. Ja, og så selvfølgelig mascara.

”Wow” var det første der kom ud af min mund, og så grinte jeg lidt, fordi jeg syntes det var så latterligt, at jeg stod og blev betaget af mig selv. (link i kommentar til hendes tøj osv.)

”Ja, du ser i hvert fald ikke dårlig ud” fniste Tillie, og vrikkede over ved siden af mig. Jeg løftede et øjenbryn af hende, ”det gør du vidst heller ikke selv” konstaterede jeg.

”Nej, og jeg vil nu også sige, at jeg har gjort et godt arbejde, altså, prøv at se hvordan jeg har fået dig til at se ud!” sagde hun med et alvorligt blik.

Jeg nåede ikke engang at svare hende på hendes flabede kommentar, for dørklokken afbrød vores spejl-seance.

Et gisp forlod Tillies læber, da det gik op for hende, at det var Harry, der var kommet. Jeg rullede bare med øjnene af hende, og i modsætning til hende paniske bevægelser, fik jeg roligt fundet min telefon og min lille taske med pung og diverse andre pige-ting i.

Jeg tog ingen jakke på, da der stadig var varmt, og ingen jakke passede rigtigt til mit outfit. Tillie havde en lille læderjakke på, og løb rundt som en lille chihuahua, sikkert efter hendes telefon.

Jeg åbnede døren, og begyndte at gå ned af trapperne. Vores dørtelefon var stadig i stykker, så vi kunne ikke sige til ham, at vi var på vej, og vi kunne ikke lukke ham ind.

Da jeg var næsten nede ved døren, lød Tillies stilletter tydeligt lige bag ved mig, og hvis ikke jeg tog fejl, var hun tæt på at vælte. Det lød det i hvert fald som om, ud fra strømmen af bandeord der forlod hendes mund.

Jeg trådte grinende ud af hoveddøren, og bumpede rent ud sagt ind i Harry, som stod og kiggede hen ad gaden.

”Oh, undskyld Harry” sagde jeg febrilsk, da Tillies stressede opførsel smittede mere og mere af på mig.

Harrys hæse grin lød, og han drejede sig, så han stod og kiggede ned på mig.

Selvom jeg havde stilletter på, skulle han stadig se ned på mig.

Først der, gik det op for mig, hvor tæt vi stod, og jeg trådte forsigtigt et skridt tilbage, så jeg bumpede ind i Tillie, som havde valgt at komme ud af døren i netop det sekund.

Lidt irriteret sukkede jeg, men smilte så til Harry, for at være høflig. Han var trods alt min date her til aften.

”Du ser fantastisk ud, Aurora” lød Harrys stemme ved siden af mig, han havde stået og betragtet mig.

Mine kinder blussede svagt, jeg havde altid haft svært ved at tage i mod komplimenter, lige meget hvem de kom fra.

”Tak, og i lige måde” mumlede jeg svagt tilbage. Og det var ikke løgn. Harry så godt ud. Han havde sorte stramme jeans på, hvilket egentlig gik op for mig der, at han næsten altid havde. Han havde en hvid skjorte indenunder den sorte blazer.

Han havde ikke slips eller butterfly på, så det blev ikke for fint. På fødderne havde han et par sorte converse. Egentlig ville jeg have syntes det ødelagde det hele lidt, men det gjorde det ikke, slet ikke.

Tillie afbrød mit moment med mig selv og Harrys tøj, ved at række hånden rystende frem til Harry. Jeg kiggede først forvirret på hende, men smilte så af hende forsøg på at være rolig sammen med ham.

Hendes stemme rystede kun en lille smule, da hun præsenterede sig selv, og sagde det var rart at møde ham.

Han kiggede bare smilende på hende, og tog hendes hånd i hans. Wow han havde store hænder, så store, at Tillies hånd næsten forsvandt ind i hans.

Ubevidst tog jeg fat i hans hånd, da han havde givet slip på Tillies, og sammenlignede den med min.

Harry rømmede sig, og Tillie hviskede mig lettere panisk ind i øret hvad fanden jeg havde gang i.

Flovt slap jeg hans hånd, og kiggede undskyldende på ham.

”Undskyld, du har bare store hænder”

Han grinte højt, og klemte lidt mine fingre, mens han drejede om mod den sorte bil, der stod på den anden side af gaden.

”Prøver du at dræbe os begge af flovhed? Jeg prøver faktisk at tage mig sammen her, og så står du og beundrer hans hånd?” hyssede Tillie af mig, da Harry var gået hen mod bilen.

Uden at svare hende, gik jeg bare hen mod bilen, hvor Harry stod og ventede.

”Er du kommet alene?” spurgte Tillie med en meget interesseret stemme.

”Ja, de andre er derhenne, jeg kørte bare over efter jer” smilte han til hende, men vendte hurtigt blikket over mod mig.

Jeg kunne se på Tillie, at hun var meget tæt på at bryde ud i et hysterisk pigeskrig, og jeg var egentlig stolt af, at hun ikke havde gjort det endnu.

For at være sød mod Tillie, og måske drille Harry lidt, satte jeg mig ind bagi, så Tillie kunne sidde på forsædet ved siden af Harry.

Det var som om, at da vi satte os ind i bilen, glemte Tillie helt det med at være sej, og ligeglad med, at vi var sammen med Harry Styles, på vej hen mod Liam Paynes fødselsdag.

Hendes plapren om, hvor glad hun var for at blive inviteret med, og hvor meget hun elskede dem, blev ved i en uendelighed. Jeg lukkede hende bare ude, hvilket jeg var blevet rigtig god til i løbet af årene, når hun fik sine flip med at tale i lange strømme, fuldstændig uafbrudt.

Jeg fangede Harry i at kigge bedende på mig, mens jeg bare drillende blinkede med øjet.

Okay, jeg må grine af mig selv. Jeg blinkede med øjet, det er sådan noget bedstefædre gjorde. Men okay, what-so-ever jeg er måske også lidt en bedstefar.

 

 

Festen var allerede godt i gang, da vi ankom, måske havde det noget at gøre med, at vi kom for sent, fordi det var som om alle bilerne i hele England var samlet i London, så vi havde siddet ret så meget fast hele vejen mod klubben vi skulle hen på.

Tillie var næsten løbet ind ad døren, da vi endelig ankom, men jeg havde taget det lidt mere roligt.

Da jeg trådte ind ad døren, kunne jeg mærke Harrys hånd på min lænd, hvilket af en eller anden grund fik mig til at smile lidt.

Harry førte mig over mod et bord midt i rummet, hvor det viste sig resten af One Direction sad.

Jeg snappede hurtigt efter vejret, selvom jeg måske prøvede at virke som om jeg var hel cool med, at møde dem, bankede mit hjerte stadig lidt hårdere og lidt hurtigere end ellers, når jeg så dem.

Liam rejste sig op med det samme han så mig, og gav mig et kram. ”Hej Aurora! Godt du kunne komme!” sagde han venligt tæt ved mit øre, for at overdøve musikken.

Jeg smilte genert og overvældet til ham.

Tænk at Liam –fucking- Payne lige havde krammet mig.

”Hej Liam” smilte jeg til ham, ”og tillykke med fødselsdagen” tilføjede jeg genert. Mine kinder blussede, da jeg spurgte ham, om han ville have sin gave nu, eller senere.

Han pegede over på et stort bord fyldt med indpakkede gaver, som svar på, at jeg bare skulle lægge den derover.

Hurtigt nikkede jeg, og lagde den derover, for derefter at vende tilbage til de andre drenge.

Jeg vinkede akavet til dem, men til min overraskelse rejste de sig alle sammen op, for at give mig et kram.

Mine kinder blussede, og mine øjne strålede, da jeg havde fået det sidste kram fra Zayn.

Ved siden af ham sad en smuk blondine.

Perrie Edwards.

Hende og Zayn havde vidst slået op, og så kommet sammen igen, det var lige efter hun farvede sit hår tilbage til den lyse blonde farve, hvilket jeg også syntes var meget pænere end det lilla hår hun havde haft i en overgang.

Hun vinkede sødt til mig, og præsenterede sig som Perrie.

”Ja, det ved jeg” grinte jeg bare nervøst, ”jeg er Jane, eller Aurora, det er vidst det, drengene kalder mig”, bare det at sige drengene, som om det var en hverdagsting, fik mine knæ til at ryste.

”Så, er dit navn Jane eller Aurora?” spurgte en lettere forvirret Eleanor Calder. Jeg havde slet ikke lagt mærke til hende før nu, men med stjerner i øjnene vendte jeg mig om mod hende, hun kiggede interesseret på mig.

Jeg smilte genert, men jeg bare beundrede hende. Hun var så smuk, så smuk, med sit lange brune hår, og sine store øjne.

”Aurora er en stor fan, tror jeg vidst hun kalder sig, selvom det er svært at se nogle gange, men lige nu er hun vidst lidt mundlam over, at du taler til hende skat” grinte Louis til hende. Hans ord fik mig ud af min trance, og meget meget flovt vendte jeg blikket mod mine fødder.

”Mit navn er er Aurora Jane, men der er næsten aldrig nogen, der kan finde ud af at sige Aurora, så jeg bliver normalt bare kaldet Jane” mumlede jeg, mens jeg søgte efter en plads at sidde. Det blev mere og mere akavet at stå stift op, ved siden af Harry.

Niall lagde mærke til min søgen, og rykkede sig lidt, så der var plads til mig, mellem ham og Zayn.

Jeg ved det var forkert, men jeg indåndede Zayns lugt, og blev nærmest helt hypnotiseret.

”Du ser fantastisk ud” sagde endnu en pigestemme, og jeg vendte blikket mod hende.

Danielle Peazer.

Okay snart, dræb mig, jeg kan ikke holde til det her.

”Tak, virkelig, og i lige måde” fik jeg fremstammet. Det var en stor, kæmpe fed løgn. Danielle så ikke fantastisk ud, ikke engang tæt på. Hendes krøller hang ned af hende skuldre, og hun havde en sort stram kjole på. Hun så ikke fantastisk ud, hun så guddommelig ud. Seriøst, de her piger var der kun for at få min selvtillid rakket godt og grundigt ned.

”Skulle du ikke komme her med en veninde?” spurgte Liam mig nysgerrigt. Jeg nikkede, og kiggede rundt efter hende.

”Jeg ved ikke hvor hun blev af, hun løb ind med det samme vi holdt foran klubben, jeg troede egentlig det var for at finde jer” sagde jeg grinene. Langsomt blødte jeg op, og langsomt deltog jeg i samtalen rundt om bordet.

Jeg var dog hele tiden opmærksom på Harrys stirrende blik.

 

Jeg var ikke ædru, men jeg var heller ikke fuld. En god tilstand, når man dansede. Jeg havde stadig ikke set Tillie, men stod til gengæld og dansede sammen med Eleanor og Danielle. Hvilket egentlig var forfærdeligt, for jeg blev da kun ydmyget af at stå og ligne en ko ved siden af dem, men det var meget sjovt, og med alkohol i blodet, var jeg lidt ligeglad.

Efter lang tid, hvor jeg egentlig var blevet lidt forpustet, kom Harry hen til mig på dansegulvet, og begyndte at danse med mig.

Jeg kiggede rundt efter Eleanor eller Danielle, men ingen af dem var til at se. Med et lidt forvirret smil vendte jeg mig mod Harry, og begyndte bare at danse.

Det ville være en kæmpe stor fed løgn at sige, at nogen af os kunne danse. For det kunne vi ikke, men vi havde det begge to sjovt.

Harrys hænder holdte stramt om mine hofter, og jeg vrikkede mig bare frem og tilbage, til hvad jeg troede var i takt med musikken.

Jeg ved ikke hvor længe vi stod der, men jeg skulle i hvert fald tisse.

Med et undskyldende blik trak jeg mig væk fra ham, og skyndte mig ud på toilettet. Da jeg kom ud igen, kunne jeg ikke finde Harry på dansegulvet, så jeg satte mig bare op i baren og bestilte en drink.

”Hej” lød det bag mig, og jeg hilste bare venligt igen, uden at vide hvem det egentlig var, jeg sagde hej til.

Uden at tage notits af, at personen satte sig ved siden af mig, tog jeg en slurk af min drink. Den smagte sjovt, af jordbær og den der gule sodavands is, men jeg klagede ikke, jeg kunne godt lide den.

Med tungen slikkede jeg langsomt mine læber af, og vendte smilende hovedet mod den mystiske person ved siden af mig.

Okay, han var ikke mystisk, men han var ukendt, og det lød godt når jeg sagde mystisk.

Det tog lidt tid, for jeg fandt ud af hvem det var, da det var lidt svært for mig at se, i mørket, og de blinkende lys fra dansegulvet.

”Er du den sindssyge fan, som Harry fik lov til at tage med for Liam?” spurgte selveste Ed Sheeran med et grin i stemmen.

Jeg stirrede bare på ham med åben mund, jeg havde ingen anelse om, hvad jeg skulle gøre. Panisk for at virke underlig og starstruck, ligesom jeg havde gjort, da jeg mødte Liam i køkkenet den morgen, rystede jeg hurtigt og ivrigt på hovedet.

Jeg måtte have lignet en eller andet skræmt hundehvalp, for Ed lignede da slet ikke en, der troede på, at jeg ikke var den sindssyge fan.

Hvilket jeg jo ikke var. Det var Tillie.

Det var ikke meningen, at jeg skulle have rystet så ivrigt på hovedet, det skulle bare være en lille afkræftelse, men blandingen af, at det var selveste Ed Sheeran der stod foran mig, at jeg skulle tage mig sammen og at jeg ikke skulle virke for panisk, resulterede i, at jeg virkede som alt andet en rolig, og nok mere fuldstændig panisk.

Heldigvis grinte Ed bare af mig efter lidt tid, og spurgte ind til, hvem jeg så var kommet med. Stammende fik jeg fortalt, at jeg egentlig var her med Harry, men at det nok var Tillie, som var den sindssyge fan han snakkede om.

”Er det første gang du er sammen med One Direction?” spurgte han mig, da vi havde snakket lidt.

”Nej.. Jeg… æh, jeg spiste morgenmad sammen med dem for ca. uge siden” sagde jeg genert, jeg syntes ærlig talt det var lidt pinligt, at jeg var blevet så fuld, at Harry næsten bar mig hjem til ham.

Ed grinte lidt, hvilket fik mig til at føle mig mere og mere tilpas. Da jeg havde sagt, at jeg var en kæmpe fan af ham, havde han også bare grint, og sagt, at jeg en dag skulle komme til en af hans koncerter, hvilket havde fået mig til at sprutte underligt ned i mit glas, og kigge fuldstændig vildt på ham.

Tiden løb, uden nogen af os egentlig opdagede det, også selvom flere af drengene havde været forbi, og deltaget lidt i samtalen lidt tid, for derefter at fordufte igen.

Tillie havde også været et smut forbi, hvilket var lidt af en sensation, da jeg slet ikke havde set hende hele aftenen.

Hun var så fuld, at hun ikke engang lagde mærke til, at det var Ed Sheeran hun stod foran, så hun var hurtigt væk igen, mens hun snakkede med sig selv om noget, jeg ikke lige nåede at opfatte.

Den der dog havde slået alle rekorder i at komme og afbryde Ed og min samtale, var dog Harry. Jeg ved ikke hvor mange gange han havde været ovre, for at blande sig, og næsten sætte sig på skødet af mig, for at gå med en irriteret mine fem minutter efter. Hverken Ed eller jeg havde den største trang til at afbryde vores samtale.

Jeg havde ikke fordi Ed og hans musik nok var det, jeg elskede højere end noget andet, ja, jeg sagde det. Højere end One Direction, og Ed.. ja det vidste jeg faktisk ikke. Han måtte vel synes, at jeg var interessant at snakke med, selvom jeg tvivlede stærkt på det.

Han havde på et tidspunkt spurgt ind til min familie, og min fortid, mest fordi han var meget betaget af min brune hud.

Han var rent ud sagt heller ikke helt ædru, så det undrede mig ikke. Da jeg heller ikke ligefrem var hvad jeg ville kalde ædru, fortalte jeg ham hele min historie om min far, hvilket i sidste ende fik mig til at sidde og snøfte ned i min drink.

Heldigvis ændrede Ed hurtigt stemningen, ved at synge meget højt med på et nummer af The Script, og jeg begyndte at grine i stedet.

Seriøst, Ed var nok det sødeste mennesker jeg nogensinde havde mødt.

Langsomt begyndte jeg også at synge med, da jeg godt kendte sangen, og vi endte med begge at sidde at skråle, eller jeg skrålede, han sang, med på Hurricanes af The Script.

Da den var færdig, trak han mig med ud på dansegulvet, hvor han begyndte at danse den hæsligste dans, jeg nogensinde havde set.

Men hvem er jeg at dømme? Netop. Derfor begyndt jeg også bare at svinge mine lemmer i en fuldstændig sindssyg dans, folk som så på mig, og Ed for den sags skyld, måtte tro vi led af en sygdom, som fik os febrilsk til at ryste vores arme og ben.

Vi så flotte ud, kan jeg sige dig.

Da jeg efter lang tid langsomt begyndte at blive mere og mere svimmel, valgte jeg at smile undskyldende til Ed, og sætte mig ned i den nærmeste sofa.

Hvilket viste sig at være sofaen med den resterende gruppe af One Direction med kærester, dog uden den berømte krølhårede charmør, eller hvad vi nu skal kalde ham.

Hazza, Harry, Harold, Haz, you just pick one.

Jeg havde været så heldig, at bumpe ned, næsten lige oven på Niall, som for sjov stønnede under min vægt, eller, jeg håbede i hvert fald det var for sjov, for så tung kunne jeg da ikke være, vel?

Jeg flyttede mig langsomt længere ind mod midten af sofaen, så han ikke døde af luftmangel.

Han blinkede til mig, mens han klemte mit knæ.

”Nå Aurorrrrrrraaa har du det godt?” snøvlede han. Han kunne ikke gang sige mit navn ordentligt, det kom bare ud som en hel masse r’er, hvilket fik mig til at fnise.

Jeg fniser aldrig.

Kun når der er en hvis mængde alkohol indblandet, hvilket der åbenbart var nu. For ikke at virke alt for asocial, prøvede jeg at lytte til, hvad de snakkede om, men det var lidt svært for mig.

Efter mange anstrengelser, opfattede jeg endelig, at de snakkede om Harry.

”Er der overhovedet nogen der har set ham de sidste mange timer?” spurgte Louis om. Jeg vidste ikke, om det var meningen jeg skulle svare, men jeg nikkede stille, og fortalte ham, at han havde være henne ved mig flere gange, imens jeg snakkede med Ed.

Han kiggede indtrængende på mig, for derefter at vende blikket søgende mod klubbens hjørner.
”Søde skat, det er også flere timer siden du sad med Ed i baren” sagde Zayn drillende til mig. Jeg spærrede øjnene op, havde vi virkelig danset så lang tid? Wow, jeg måtte have forbrændt mange kalorier!

Nu hvor Ed var kommet ind i min tankegang, hvor var han så? Jeg var måske lidt ond bare at forlade ham på dansegulvet, men før jeg nåede at gå i depression over at være et ondt menneske, sagde Eleanor forsigtigt noget ved siden af mig, som fik mig til at rette opmærksomheden mod dansegulvet.

”Vi behøver i hvert fald ikke at lede efter ham længere”.

Jeg søgte efter ham den krølhårede, og fandt ham stående midt mellem de dansende kroppe, dele sit mundvand med en billig brunette.

Så meget for at være hans date.

Måske skulle jeg være blevet såret, såret over, at han bare var skredet fra mig, for at dele sit mundvand med en fremmed tøs.

Jeg grinte af mig selv, inde i mit hoved selvfølgelig, alt andet ville have været akavet.

Jeg havde faktisk troet, at han ville holde sig til mig i aften, da han nu havde inviteret mig.

Men han havde vel ikke skredet fra mig, det var nærmere mig der var skredet fra ham, og han havde også prøvet at få min opmærksomhed, da jeg snakkede med Ed. Måske var han blevet lidt fornærmet af de diskrete afvisninger fra min side af, men det havde vel ikke betydet, at jeg ville have ham til at dele mundvand med den første og bedste han fandt.

”Jeg havde faktisk troet, at han ville holde sig til hende i nat” lød en stille mumlen fra min side. Det var Louis, der havde hvisket det stille til Eleanor, og det var nok heller ikke meningen, at jeg skulle høre det.

Eleanor trak bedrøvet på skuldrene, og kiggede med medfølelse på mig. Jeg smilte bare til hende, da det egentlig ikke gik mig synderligt på, at Harry var sammen med en anden. Jeg havde mødt Ed Sheeran, og det kunne sammenlignes med at sætte fødderne på månen for første gang.

Tillie. Tillie skulle vide det, og forhåbentlig havde hun forbrændt noget af al den alkohol hun havde fået indenbords siden sidst de sås.

”Har nogen af jer set Tillie?” spurgte jeg de andre om, og afbrød dem egentlig i en samtale. De kiggede alle lidt forvirrede på mig, men så huskede de hvem det var, og rystede på hovedet. Jeg rejste mig hurtigt op, og gik ud for at lede efter hende.

Jeg var stadig lidt svimmel, og det gjorde det ikke lettere, at jeg gik i stilletter. Men jeg kunne løbe et maraton på stilletter, så det var ingenting det her.

Efter at have ledt uafbrudt efter Tillie i jeg ved ikke hvor lang tid, endte jeg med at gå ud i en lille baggård for at få noget frisk luft. Måske var Tillie også derude.

Jeg opfangede meget hurtigt, at jeg var den eneste derude, det ville sige, at Tillie ikke var der. Wow, flot, min berusede hjerne arbejdede hurtigt i dag.

Jeg blev derude lidt, for det var som om den friske luft rensede min hjerne, og gjorde mig mere og mere tilpas.

Mens jeg sad og fik luften lidt, vente jeg hovedet mod himlen, og prøvede at lukke lyden af den hårde bas ude.

Jeg blev forstyrret af et par, som kom bumpende ud af døren og ind i den lille baggård, hvor de lystigt dele deres mundvand, og mere til.

Jeg fnøs stille af væmmelse, og prøvede at snige mig uden om dem og væk, inden en af dem opdagede mig. Det mislykkedes dog gevaldigt, da drengen bankede ind i mig, så jeg med et støn stødte ind i muren bag ved mig. Og nej, dette skulle ikke misforstås på nogen måde, også selvom jeg nok selv også lidt misforstod den..

”Kan I ikke bare i 5 sekunder slippe hinanden, så jeg ikke behøver at overvære jer æde hinanden” vrissede jeg ud, mens jeg med endnu et frustreret støn skubbede drengen væk fra mig.

Et forvirret, velkendt ansigt vendte sig om mod mig. Harrys blik ændrede sig på et øjeblik fra at være mørkt at lyst, til at blive fyldt med skyldfølelse og flovhed.

Han skubbede hårdt og hurtigt brunetten væk fra ham, men havde stadig hans blik rettet mod mig. Jeg stirrede bare på ham med et ligegyldigt blik.

Med en yderst irriterende stemme skar brunetten sig ned mellem Harry og mig og foreslog, at de bare kunne gå et andet sted hen. Jeg kunne tydeligt mærke hende blik gennembore mig, men jeg blev standhaftigt ved med at kigge på Harry.

Hun tog fat i hans håndled, og prøvede at trække ham med sig, men han blev stående, og da han var meget stærkere end hende, gav hun op inden det blev alt for pinligt for hende.

Et billede af hende, stå og prøve at trække en flodhest med sig ind på dansegulvet formede sig i mit hoved, men med et hovedryst forsvandt det igen.

Det måtte være alkohollen der igen talte til mig.

”Bare gå ind, jeg kommer om lidt” mumlede hans hæse stemme, og afbrød et kort sekund vores øjenkontakt.

Brunetten vendte sig med en fornærmet mine om, og skred ind ad døren igen, men nåede dog at sende mig et hoverende blik.

I lang tid stod vi bare at kiggede på hinanden, Harry og jeg.

Jeg sendte ham et lettere forvirret og spørgende blik, da jeg egentlig ikke helt forstod, hvad der lige var sket, men det eneste jeg fik tilbage fra Harry, var et blik jeg overhovedet ikke kunne tyde. Jeg ville ikke engang prøve at finde hoved og hale i det, men jeg kunne se, at der både gemte sig skyldfølelse og fortrydelse i de mørke grønne øjne.

”Så…. det er jeg ked af” mumlede Harry utydeligt, efter hvad der føltes som flere timer.

Hverken Harry eller jeg havde lagt mærke til musikken, det var som om den slet ikke havde være der imens vi bare havde stået stille og kigget på hinanden. Men da Harry åbnede munden, kom den tilbage med et brag, hvilket fik mig til at skære en grimasse, fordi den var så høj.

”Hvad har du at være ked af?” sagde jeg forvirret, det var egentlig ikke se meget et spørgsmål, nærmere en konstatering, ”nå jo, og så alligevel, du var vel egentlig mig date i aften, var det ikke det, du gerne ville have jeg skulle være? Men i stedet for at bruge tiden med mig, finder du en billig tøs på dansegulvet og deler dit åh så dyrebare mundvand med hende. Nu jeg tænker over det, må det godt nok være mange rundt i verden som render rundt med dit spyt de næste 6 år”. Jeg åndede hurtigt ud, men forsatte inden han nåede at sige noget, ”Jeg ved godt det sikkert er det du plejer, og jeg er sku også skide ligeglad, men jeg tror ikke ligefrem dine venner synes du opførte dig ordentligt her til aften” spyttede jeg til sidst ud.

Selvom jeg egentlig ikke var sur på ham, var jeg alligevel irriteret over, at han bare var bumpet ind i mig, og nu bare stod som en eller anden idiot og mumlede en næsten lydløs undskyldning.

Han borede hans grønne øjne ind i mine, mens hans ansigt kom tættere og tættere på. Langsomt gik det op for mig, hvad han var på vej til, men jeg var for fuld, og for chokeret til at gøre noget ved det.

”Undskyld Aurora” lød hans hæse stemme i mit øre, samtidig med han lagde hans hånd under min kæbe, og pressede mit ansigt lidt op.

Musikken tonede langsomt ud igen, og forsvandt helt, da Harrys læber ramte mine. Det kunne ikke beskrives, hvordan det føltes.

En enkelt lille sommerfugl blafrede rundt i maven på mig, men faldt hurtigt sammen igen, og jeg forblev en stenstøtte.

Der var ingen fyrværkeri, og ingen varme i mine kinder. Men det var rart alligevel, som om dét, af alt i verden, gav mig lidt tryghed.

Den rare følelse i min mave gjorde, at der gik alt for lang tid før jeg fik mig trukket væk.

Med en hurtigt, og ret så impulsiv bevægelse slog jeg ham på kinden med en flad hånd. ”Hvad fanden tror du, du laver?” vrissede jeg af ham, og gik med faste skridt væk, uden at ænse ham med mit blik.

Jeg gik lige forbi Niall, Louis og de andre drenge, og fortsatte bare lige ud på gaden. Tillie måtte selv finde hjem, for jeg skulle hjem, og det kunne kun gå for hurtigt.

Min hånd skulle hjem og have is på.

 

 

Jaaaa, et nyt kapitel! Wow det blev meget, meget længere end jeg havde troet - men jeg håber i kan lide det! Som jeg har skrevet i min forfatternote, er jeg så sindssygt glad for, at I vil læse med, og at I liker! Desuden vil jeg lige give mig selv lov til at fangirle en lille smule, fordi måde MirahBrinchG og Amanda Da har skrevet at de godt kunne lidt historien! IiIhhh altså altså altså, bliver bare så glad når nogen roser den - så endelig kom med en kommentar om hvad I synes om den! 

Jeg lover jer, at næste kapitel kommer inden fredag, og denne gang bliver det Harrys synsvinkel, og måske får vi lidt af festen at se en gang til ;)

xx mathildeP

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...