Confessed to you [1D] +13

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 feb. 2013
  • Opdateret: 6 maj 2013
  • Status: Igang
Aurora Jane har et specielt navn, et specielt udseende, men på ingen måde et specielt liv. Hun sidder fast i mønstrene på sit college i London, og føler ikke hendes liv går nogle steder hen. Da hun var yngre havde hun problemer med sin vægt, og endte derfor i en spiseforstyrrelse. Ved hjælp af viljestyrke, og en specielt band, fik hun det godt igen, og nu som 18-årig, har hun en krop, som mange piger vill dø for at få.
Da hun efter den mest fantastiske koncert med hendes yndlingsband One Direction, får drukket sig lidt for fuld, og næste dag vågner i et fremmed værelse, dog med en ikke så fremmed dreng ved siden af sig, går hun i panik.
Harry Styles er blevet skørtejæger, og er ikke bange for et slagsmål i byen, hvilket selve managementet og hans bandmedlemmer er ved at blive godt trætte af. De forstår ikke hvornår Harry er blevet så højrøvet af hans berømmelse, og den snart afsluttede verdensturne, har ikke hjulpet på det. Men da Aurora Jane kommer ind i billedet, hvad sker der så?

30Likes
65Kommentarer
3057Visninger
AA

6. Kapitel 4

 

Staring at the bottom of your glass

Hoping one day, you'll make a dream last

But dreams come slow and they go so fast

- Let Her Go

 

The workday

 

 

Auroras synsvinkel

Jeg havde affundet mig med ikke at møde dem. Jeg havde affundet mig med at cutte kontakten til mine største idoler nogen sinde. Jeg havde affundet mig med, at de skulle forblive uopnåelige.

Men sådan ville skæbnen mig ikke, eller hvad vi nu kalder den.

Jeg havde egentlig aftalt med mig selv, at jeg ikke ville sige til Tillie, at jeg havde mødt dem. Hun havde alligevel sovet andesteds, og jeg var kommet først hjem. Hvis hun vidste det, ville hun kunne overbevise mig på nul kommer fem om, at jeg skulle kontakte dem igen.
Eller, kontakte dem, jeg skulle tage Tillie under armen over til Harrys lejlighed, og så kunne vi fangirle sammen derovre.

Jeg ville gerne have haft, at de var forblevet uopnåelige, såfremt guddommelige. 5 fantastiske drenge, som jeg aldrig ville møde eller se igen. Jeg var bange for, at de ville ødelægge min drøm om deres perfektion, som det allerede var sket med Harry.

Men som sagt, skæbnen var ikke med mig.

Harry kom forbi i går, Tillie kom hjem, og skulle selvfølgelig vide det hele. Det tog lang tid, før hun havde forstået hvad der var sket, men hun undskyldte ikke en eneste gang for hendes forsvunden på natklubben.

Hun var nærmere misundelig over, at det ikke var hende der havde fået det dårligt, og var blevet hjulpet hjem af Harry Styles fra One Direction.

Det var søndag d. 18. Marts, det vil sige der var præcis fem dage til Liams fest, og både Tillie og mig var ret så meget oppe at køre over det. Helt ærligt, vi skulle til fest med One Direction, hvor der sikkert var mange andre kendte stjerner!

Nogle gange måtte jeg stoppe op og trække vejret ordentligt, fordi jeg kom til at tænke på, at Ed Sheeran måske ville være der. Det ville blive vildt, og ville nok blive min største oplevelse nogensinde. Det overgik endda at sidde ved morgenbordet sammen med dem, næsten. Ej, det kan jeg ikke sige. Det hele er jo vildt!

Men alligevel var det som om, det hele blev trukket lidt ned af, at Harry var min parter eller date, eller hvad vi skulle kalde det. Jeg ved ikke, hvad jeg har i mod Harry. Altså, før jeg mødte ham, var der jo ikke rigtig noget galt med ham.

Godt nok havde han ikke været min yndlings, på grund af alle de piger han havde været sammen med, men han var en af de 5 fantastiske drenge, og hans stemme var fantastisk.

Altså.. hvem kan stå for den hæse stemme?

Jeg kan i hvert fald ikke.

Efter jeg mødte ham, er det som om han bare er blevet mindre og mindre sød i mine øjne. Jeg er selvfølgelig taknemmelig for, at han hjalp mig den aften. Hvilket jeg stadig ikke rigtig havde forstået, men det var sødt af ham, det må jeg gi’ ham.

Alligevel var det som om, at alle plusserne han egentlig havde samlet forsvandt, da han prøvede at få mig med på date igen og igen. Og bare da jeg vågnede op ved siden af ham, og jeg vidste, at han havde klædt mig af i fuld tilstand.

Arh hvorfor virkede mine grunde for ikke at kunne lide Harry så ligegyldige når jeg remsede dem op? Jeg brød mig ikke om ham, og det ville ikke ændre sig foreløbig.

Jeg kunne bare mærke, at han ikke var god for mig.

Okay…

God for mig?

Hvad var det for nogle ord? Hvor kom de fra?

Det lød som om, vi var på vej til at blive kærester eller noget i den retning. Hvilket vi ikke var. Harry interesserede sig slet ikke for mig på den måde, det var kun fordi han havde snakket sammen med Louis der, den morgen.

Hvilket også var grunden til jeg sagde nej, men så skulle Tillie selvfølgelig komme og ødelægge det hele.

Jeg følte mig ikke tryg ved Harry, han giver mig ikke nogen form for tryghed. For hvis, HVIS nu vi skulle blive til noget, skulle jeg være perfekt, fejlfri. Bare tanken om at være sammen med Harry, fik de gamle følelser til at blusse op i mig.

Han var verdenskendt, og jeg ville ikke kunne klare presset fra paparazzier og fans som forfulgte mig døgnet rundt, og vidste alt om mig.

 

 

Tillie havde fået mig med på shoppetur, da vi begge havde en fridag fra studierne. Godt nok skulle jeg på arbejde lidt over middag, men vi var stået tidligt op, så vi havde laaaang tid til at shoppe i.

Vi havde gået op og ned af Londons gader i timevis, og ind og ud af butikker milliarder af gange. Hvis jeg selv skulle sige det, var jeg egentlig stolt af, at jeg havde holdt ud så lang tid.

Jeg har aldrig været den fødte shopper, og har altid været bedst til at købe ting på nettet, for så kommer de altid lige hen til min dør, og jeg behøver ikke gå nogen steder.

Men alligevel havde Tillie overtalt mig, for man kunne åbenbart ikke finde det perfekte tøj til festen på nettet.

Prhf… Det kunne man altså godt, det var bare fordi Tillie var vandt til at shoppe på gåben, i stedet for på maven.

Da vi havde været inde i et utal af forskellige tøj- og skobutikker, satte vi os endelig ind på en café. Vi satte os altid på denne, da den lå sådan et fint sted på en lille sidegade til Oxford street.

Tillie havde svært ved at sætte sig ned ved bordet, på grund af hendes tusind poser. Hun havde mindst fået købt 4 par sko, 5 kjoler og flere halskæder. Jeg ved ikke lige, om hun havde tænkt sig at tage det hele på til festen.

Hvis hun gjorde, var jeg da sikker på at have det sjovt.

Hahahahahhaa griner af mig selv, og at Tillie i mit hoved. Jeg må lige spørge hende, om hun ikke vil tage det hele på en dag. Jeg ville få det største grineflip nogensinde altså.

Jeg havde selv ”kun” fået købt en kjole til festen. Det var Tillie som havde fundet den til hende, blandt 30 andre virkelig rædsomme kjoler.

Min var til gengæld overhovedet ikke rædsom, eller det syntes jeg i hvert fald ikke. Ekspedienten å også selv helt forskrækket ud, da vi kom hen med den. Hun troede sikkert ikke de havde sådan noget flot i deres butik.

UH diss mand.

Jeg har virkelig aldrig set så smuk en kjole før. Den var lang, og ville nok gå mig til lige over anklerne. Den bestod af to dele. Den øverste del var råhvid, og var lavet af et rynker skinnende stof. Okay, det kom til at lyde luder-agtigt, men det var det altså ikke.

Det råhvide stof stoppede lige i taljen, hvor det gik lidt ind af, og bagefter faldt løst ned over hofterne i et mørkt laksefarvet stof.

Jeg havde også købt et par stilletter, og hvis man ser på min kærlighed til sko, var jeg faktisk rigtig stolt af mig selv.

Tillie var næsten løbet ind og ud af skobutikker, og jeg var trofast fuldt med, men fandt aldrig rigtig noget.

Tillie er sådan en person, som skal prøve alle sko på, inden hun kan sige om hun skal have dem eller ej. Jeg kan se det i det sekund jeg træder ind i butikken.

Jeg tror måske det er fordi jeg er så trænet i at se på nettet, hvor jeg bare ruller og ruller, og så DER lige pludselig er der noget jeg vil have.

I hvert fald, fandt jeg nogle smukke, smukke sølvglimmer stilletter. Jeg havde længe ønsket mig, at købe sådan nogle, men havde ikke kunnet finde nogle jeg ville have. (link i kommentaren til både kjole og stilletter, I skal bare ignorere de andre ting, da jeg også bruger den til næste kapitel).

Da tjeneren kom med menukortene, fik han mig ud af den trance jeg havde været i. Jeg havde overhovedet ikke opdaget, at Tillie bare var blevet ved med at snakke, men jeg måtte have set lyttende ud, siden hun forsatte strømmen af ord.

Vi havde præcis en time til, at jeg blev nødt til at løbe på arbejde, men det var også god tid til at spise i.

Vi var begge to smadrede i benene, så bare tanken om, at jeg snart skulle af sted igen, fik mig til at sukke. Tillie havde det endnu værre, for hendes arme havde vidst også lidt under byrden fra alle hende poser. Det fortalte hun i hvert fald højlydt flere gange.

Imens vi sad og ventede på vores nu bestilte mad, begyndte Tillie at igen at fangirle over, at de skulle med til festen fredag. Hun har slet ikke kunnet stoppe med at snakke om det, og det har også været et af de emner, som har været gennemgående hele dagen.

Da hun begyndte at blive lidt for højlydt til mig, prøvede jeg at dæmpe hende lidt, hvilket hjalp, men hendes blik ændrede sig hurtigt fra begejstret til bebrejdende.

”Hvad fanden er der sket med dig Jane? Jeg troede du var fan af One Direction ligesom mig? Du opfører dig som om skal til fest med Paul fra fysik!” udbrød hun med et opgivende ansigtsudtryk. Flovt kiggede jeg væk fra hende, og ned på bordet.

Jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige, for Tillie havde jo ret. Jeg opførte mig ikke vildt begejstret omkring det, men måske havde det også noget at gøre med, at jeg ikke følte, jeg kunne være bekendt at opføre mig så sindssygt omkring det, fordi det var dem, der havde inviteret mig, og jeg skulle opføre mig anstændigt.

En af grundene er nok også, som jeg også tidligere havde fundet frem til, var, at jeg havde affundet mig med, at de skulle være de uopnåelige drenge, og jeg skulle ikke møde dem igen, fordi jeg måske ville få et forkert indtryk af dem.

Hvilket jeg var rigtig bange for, jeg skulle få. For det måtte ikke se.

Det ville ødelæge mig.

Men selvfølgelig var skæbnen ikke med mig, det har vi ligesom slået fast.

Selv da jeg endelig følte, jeg havde fået Harry overtalt til at stoppe med at spørge mig, endte det alligevel i et møde.

Jeg har aldrig kunnet stå for Tillies hvalpeøjne, og det udnytter hun.

Hele tiden.

”Jeg ved ikke Tillie, jeg elsker dem stadig, men det er som om, at efter jeg har mødt dem, er glansen ligesom gået af dem. Eller nej.. Liam er stadig fantastisk, men Harry har bare ikke været en fantastisk person at møde, han gør mig utryg. Det er måske heller ikke den bedste side han har vist af sig selv, hvis han overhovedet har en bedre side” ender jeg med at mumle.

Jeg kunne se Tillie skulle til at sige noget, men jeg blev reddet af vores mad som kom flyvende. Okay flyvende og flyvende, det kom med en tjener.

Eller nej, en tjener kom med vores mad.

Ja sådan Aurora, flot du endelig fandt ud af at sige det rigtigt efter tredje forsøg, flot!

Vi spiste maden i en lidt akavet stilhed, ingen sagde rigtig noget, og man kunne tydeligt høre lyden af maden der blev tygget, hvilket var virkelig ucharmerende.

Jeg har aldrig forstået hvorfor man tager ud at spise på date, for det er så ucharmerende som noget kan blive, at se en anden tygge sin mad godt igennem.. Men måske er det kun mig der synes det?

Da jeg blev færdig med maden, skyndte jeg mig at lægge nogle penge frem på bordet, så Tillie ikke stod med hele regningen for sig selv.

”Ses skat, er hjemme i aften” sagde jeg hurtigt, kyssede hende på kinden, og løb næsten ud af caféen. Jeg vidste det var lidt uhøfligt at skride sådan, men vi var altid uhøflige overfor hinanden, og ingen af os blev sure, kun lidt mopsede i nogle tilfælde.

 

 

Med et bump smed jeg mine to poser på bænken foran mig, og begyndte at klæde om. Jeg var i omklædningsrummet nedenunder butikken jeg arbejdede i.

Jeg har aldrig kunnet lide at arbejde her, eller jo, i starten var det meget fedt at tjene sine egne penge, men det blev bare værre og værre.

Heldigvis var Toby der hele vejen igennem, vi blev ansat sammen. Og igen, heldigvis for mig, var han også på arbejde i dag, vi skulle lukke sammen.

En anden god ting ved mit arbejde var, at man ikke skulle have en eller anden klam uniform på, men bare noget tøj fra butikken, og da det egentlig var noget okay fedt tøj, var det fint nok for mig.

I dag havde jeg kun lyst til et par lyse jeans, og så en stor sweater-agtig trøje, med et vandmønster på i lyseblå og lyserøde farver.

Måske meget afslappende for en arbejdsdag, men jeg var ligeglad. Det var alligevel kun Toby, som skulle være der sammen med mig i dag.

Med stampende skridt nærmede jeg mig butiksarealet.

På vejen ud, nåede jeg lige at få en kop te med på vejen. Jeg er afhængig af te, når jeg er på arbejde. Man skulle tro der var koffein i, så lang tid det kan holde mig gående.

Det var mandag i dag, så der ville ikke være særlig mange kunder at betjene, så jeg ville godt kunne være bekendt at hænge ved disken sammen med Toby.

Da jeg nåede ned i enden til disken, sad Toby der allerede og fløjtede.

”Hey smukke, godt at se dig, det har været dødsygt i dag” grinte han til mig, og kom hen for at give mig et kram og et kys på kinden.

Med et grin i stemmen svarede jeg ham, ”Ja, så er det godt jeg er kommet, for jeg gør jo det hele meget sjovere”, i mellem tiden begyndte jeg at folde lidt tøj ordentligt sammen.

Utroligt hvordan en bevægelse kan blive så vanedannende, jeg gjorde den fuldstændig uden at tænke over det.

Toby nikkede som svar, og tog del i arbejdet.

”Nå, så er der sket noget i dit så fantastisk spændene liv siden sidst?” lød hans drillende stemme efter lidt tid, mens han rykkede frem og tilbage mod disken i et lille dancemove.

Det fik mig til at grine, men samtidig rystede jeg på hovedet. Han behøvede ikke at vide lige nu, at jeg var begyndt at hænge ud med One Direction, eller hvad jeg nu var.

Med en underlig frø-agtig lyd hoppede Toby ned fra disken igen, og løb næsten ud af butikken. Undrende stod jeg tilbage og kiggede efter ham, men da han ikke kom tilbage med det samme, begyndte jeg bare at rydde lidt op på disken.

Der havde samlet sig mange forskellige ubrugelige ting i løbet af dagen, som ligeså godt kunne finde sin plads igen.

Hvad i al verden skulle han? Måske var han ved at tisse i bukserne.

Da både disken og de nærmeste hylder med tøj var gjort helt fine, kom Toby endelig lettere forpustet tilbage.

Med et brætspil i hånden.

Havde han helt seriøst løbet rundt efter et ludospil?

Åbenbart.

Se.

Toby er en af de underligste mennesker man kommer til at møde, hvilket vil sige han er rigtig underlig, for man møder mange mennesker i ens liv.

Ja flot Aurora, havde du lige nu fundet ud af, at man møder mange mennesker i ens liv? Flot.

”Har du løbet rundt efter et ludospil?” vælter ligesom ud af min mund, inden jeg når at tænke mig om. Det var egentlig mest for at stoppe min tankegang, før den blev helt pinlig.

”Ja, altså vores arbejdsdag kan ikke blive mere kedelig, og vi har 5 timer endnu, ingen kunder og ingen chef til at rive os i ørerne” han kiggede udfordrende på mig, ”hvad siger du?”.

Han vidste, at jeg ikke kunne lide at gøre noget, som jeg ikke måtte, men med hans udfordrende blik havde han overtalt mig med det samme.

Hvilket han sikkert også godt vidste, han havde.

Vi satte os ved disken, og begyndte at pakke spillet ud. Efter flere diskussioner angående regler, blev vi endelig klar til at spille. Vi var begge meget stædige, så det tog lang tid, før vi endelig blev enige.

”Hvad med dig, sker der noget for dig?” spurgte jeg Toby om efter lidt tid. Det kunne godt være spørgsmålet kom sent, men hellere sent end aldrig, ikke sandt?

Han rystede afvisende på hovedet, ligesom hende.

”Nej, ikke rigtig, du ved, det normale”.

”Det vil altså sige, du havde en lækker dreng med en stor pik med hjemme i går?” spurgte jeg drillende. Egentlig blev jeg også selv overrasket over mit sprogbrug, men sammen med Toby, var det altid som om jeg slappede lidt mere af end andre steder.

Jeg skulle ikke koncentrere mig og at sige det rigtige foran Toby, og han brugte selv de ord flittigt.

Han kiggede bare på mig, og grinede, som i bekræftelse. Jeg vendte øjne af ham.

Toby var lækker, rigtig lækker faktisk. Så lækker, at det første lange tid jeg arbejdede sammen med ham, havde jeg et kæmpe crush på ham. Vi endte også med, at hygge os lidt til en fest.

En uge efter fortalte han mig, at han var homoseksuel. Siden da har jeg ikke været i tvivl, når jeg så på ham. Men dengang føltes det lidt som et slag i maven.

Jeg kunne tydeligt huske de ord, som Toby sagde til mig, for at få mit humør op igen.

”Skat, prøv at tænk på det på den her måde. Jeg ved godt hvilke tanker der kører rundt i hovedet på dig lige nu, men sådan er det ikke. Jeg fandt godt nok ud af det ved hjælp fra dig. Men kun fordi jeg ikke på nogen måde ville kunne stå og kysse med sådan en smuk, fantastisk, lækker, fræk og sød pige, medmindre det slet ikke var det jeg skulle. Du var så fantastisk, og jeg kunne simpelthen ikke forstå hvorfor jeg ikke kunne mærke noget”.
Han havde kigget alvorligt på mig, og jeg havde med det samme, med tårer i øjnene, omfavnet ham. Siden da havde de været som smedet sammen, selvom han nu var mere homoseksuel end hvad godt var – det sprang ligesom ud som en blomst, lidt efter lidt blev han mere og mere fimset.

Og selvom det nu var tydeligt for mig, at han var bøsse, kunne Tillie stadig ikke stå for ham.

Hvis han overnattede hos mig, hvilket han tit gjorde, savlede hun altid over ham dagen efter, mens jeg bare sad og grinte af hende.

Nogle dage, hvor hun var virkelig nede, kunne hun endda finde på at sige, at det var snyd, at jeg havde nået at kysse ham, inden han gik over til ”den mørke side”, som hun kaldte det.

En undskyldende lyd forstyrrede min tankegang, og Toby’s og mit spil.

Jeg rettede mig straks op, og klistrede et smil fast.

”Hvad kan jeg hjælpe dem med?” spurgte jeg høfligt kvinden om.

Flovt hjalp jeg hende med at finde det hun bad om Jeg anede ikke hvor længe hun havde stået der, for jeg havde helt glemt, at vi sad i butikken, og ikke hjemme i stuen og spillede ludo.

Da hun igen gik ud på gaden, skruede Toby op for musikken.

Det var Let Her Go med Passenger som spillede i radioen.

Min yndlingssang lige for tiden.

Jeg kunne egentlig slet ikke lide popmusik, One Direction var virkelig bare min svaghed. Jeg har altid bedre kunnet lidt mere speciel musik, som Passenger, og Jeff Buckley.

Selvfølgelig også Ed Sheeran. Jeg kunne ligge og tude konstant til hans musik, lige meget hvilket humør jeg var i.

Det kunne være glædestårer, overraskelsestårer og bare normale tårer, som hans musik fremkaldte hos mig.

Med en meget elegant bevægelse snurrede jeg mig rundt, og over til Toby. Han greb mig uden tøven i hans favn, og rokkede mig frem og tilbage med ryggen mod hans bryst.

Stille stod vi og dansede lidt tid, men så brød vi begge ud i latter, og jeg kyssede ham for sjovt på kæben.

Jeg ville egentlig have kysset ham på hans kind, men jeg kunne ikke nå derop, han var for høj.

”Aurora?”

Jeg vendte mig forvirret om, da en velkendt stemme sagde mit navn. Hvad lavede han her?

Toby tog fat i mig bagfra, og klemmede mig lidt i delle man har lige der ved buksekanten, den var egentlig ikke-eksisterende på mig, men der hvor den kunne have været..

Ja, I ved hvad jeg mener.

Jeg fniste, og skubbede hans hænder diskret væk, mens jeg vendte blikket mod Louis, som stod foran mig.

Han havde et kækt smil på læberne, og kiggede på Toby med et drillende blik.

”Ja?” svarede jeg ham efter lidt tid.

Jeg havde egentlig glemt han havde sagt mit navn som et spørgsmål, og ventede bare på han sagde noget.

”Jeg vidste ikke, du arbejdede her?” sagde han med et smørret smil, men stadig med et spørgende blik i øjet.

”Louis, vi var sammen i hvad? 3 timer, og snakkede sammen i 1 af dem, det er ikke ligefrem relevant hvilken tøjbutik jeg arbejder i i min fritid” grinte jeg til ham.

Jeg havde intet i mod Louis, og nu når jeg var tvunget til at være sammen med ham til festen også, måtte jeg ikke virke for afvisende.

Jeg havde nemlig lavet en plan for mig selv, og mit kendskab til drengene.

Jeg ville tage med til Liams fødselsdag.

For det første, fordi jeg elsker Liam, og ville gøre alt for at møde ham igen, selvom det måske var i mod mine andre regler.

For det andet, fordi Tillie ligesom havde fundet ud af det, og var helt oppe i det lysegrønne felt - altså, det røde felt er når man er sur, og det lyserøde felt er når man er forelsket, så må det lysegrønne felt vel være når man glæder sig - fordi hun skulle med til en fest hvor One Direction var værter. Hvilket jeg egentlig også var, men det var bare bedre hvis jeg ikke kendte dem privat, også med paparazzier og sindssyge fans (som mig selv) på nakken hele tiden.

Det ville jeg ikke kunne holde til.

Nå, videre i min plan. Efter festen ville jeg sige, at det var rigtig hyggeligt til Harry og Co. og fortælle dem, at jeg havde rigtig travlt med mine studier og mit arbejde lige for tiden, så jeg ville ikke have tid til at hygge mig med dem.

Til Tillie ville jeg sige, at Harry ikke ville være sammen med mig mere, og spille lidt knust, så jeg var troværdig.

Tro mig.

Jeg er en god skuespiller, når jeg vil.

Først der, opdagede jeg Harry som stod lidt længere tilbage i butikken, og kiggede med et skeptisk blik på Toby. 

Hans øjenbryn var trukket sammen, så han havde en lille rynke mellem dem. Hans øjne var knebet lidt sammen. Han så ikke ligefrem glad ud.

Men et drillende blik smilede jeg til ham, han måtte tro hvad han ville. Louis kiggede med et forvirret blik mellem os, men ændrede det hurtigt til et forstående et, og rystede så på hovedet.

”Nå, men på et tidspunkt må vi få tid til at høre alle de saftige deltaljer i dit liv” sagde han med et sarkastisk tonefald, og klappede hænderne sammen.

”Måske til festen på fredag, der kommer du da, ikke?”

Jeg nikkede, lidt modvilligt.

Jeg havde egentlig ikke fået fortalt Toby, at jeg skulle til fest med One Direction, så hvordan ville han lige reagere på, at jeg stod og havde en samtale med mine største idoler.

Toby havde i tidens løb hørt på millioner af prædikener om, hvor fantastisk de var, så lige nu måtte han være fuldstændig blank.

Og ganske rigtigt, han stod med det mest forvirrende udtryk jeg nogensinde havde set ham med. Han kiggede mig i øjnene med et blik, som bare skreg ”hvad fanden sker der her?!”.

Jeg rystede lidt på hovedet, som tegn på, at jeg ville forklare senere.

”Nå, hvem er jer skal have hjælp til at finde noget tøj?” spurgte jeg, mens jeg smilte til dem, som jeg smiler til alle kunder.

”Det er mig”

Hans hæse stemme overraskede mig igen, jeg fik helt kuldegysninger af den. Han sagde flirtende, at han skulle have hjælp til at finde et par bukser og nogle t-shirts.

Med en elegant bevægelse vendte han sige mod bukserne, og kiggede tilbage på mig med et skævt smil, for at vise, at jeg skulle komme og hjælpe ham.

Med et drillende tonefald sagde jeg:

”Det er Toby, som hjælper dig med det, jeg hjælper kun pigerne, og så vidt jeg ved, er du ikke en pige”

Jeg refererede med vilje til, at jeg havde set ham nøgen, hvilket jeg kunne se gjorde ham lidt flov i et øjeblikket.

Først blev han forvirret, men det ændrede sig hurtigt til et lettere fornærmet og skuffet blik. Louis grine i baggrunden, helt ærligt, den dreng kunne ikke andet at grine.

Med en kærlig bevægelse skubbede Toby lidt til mig, så han kunne komme forbi, og hjælpe Harry med at finde noget tøj.

Imens jeg ventede på, at Harry skulle ind i prøverummet, så Toby kom tilbage, pakkede jeg ludospillet sammen. Efter lidt tid kom han også med et spørgende blik.

I korte træk fortalte jeg ham, hvad der var sket, og vender så hovedet mod ham.

”Nå, så fik du flirtet igennem hos de lækre drenge?” jeg vidste, at Toby syntes Harry var den lækreste af de 5 drenge, så han ville nok ikke spilde den mulighed, liiige at tjekke om han nu var hetero.

Han rystede afvisende på hovedet.

”For det første, synes jeg ikke jeg kan være bekendt at gøre det ved dine idoler, det ville jo ødelægger dig, hvis de alle blev bøsser på grund af mig” han blinkede ironisk til hende, ”for det andet, var det sjovere at lade som om vi var kærester, for det så ud til at irritere Harry rigtig meget, og hvem har ikke lyst til at irritere en verdensberømt popsanger?”.

Et højt grin undslap mine læber, og fordi det lyder så sjovt når jeg griner, brød Toby også sammen af grin.

Vi stod stadig og prøvede at holde latteren inde, da Harry og Louis kom tilbage med tøjet, Harry skulle have.

Jeg smilte til ham, og bippede det hurtigt ind, for derefter at få afsluttet handelen. Med et mistænksomt blik mumlede Harry farvel, og gik mod udgangen.

Louis vinkede energisk, og råbte efter mig, ”Vi ses på fredag Aurora!”.

Jeg grinte af hans underlige opførsel, og vinkede også, indtil de var ud af butikken.

 

 

Resten af arbejdsdagen sneglede sig af sted. De havde prøvet at få tiden til at gå med, at lege gemme rundt i butikken, men det var endt i, at en masse kunder kom ind, og skulle have hjælp af Toby, som stod bag en mannequin og gemte sig.

Da han ville skynde sig ned og hjælpe kunderne, havde han væltet mannequinen, og ham selv, hvilket blev rigtig pinligt i længden.

Endelig stod jeg i omklædningsrummet, og skiftede tilbage til mig eget tøj igen.

Bare tanken om, at Harry havde troet hende og Toby var noget, havde fået hende til at grine. Toby må virkelig have spillet godt, for normalt virker han så fimset som noget kan blive.

Jeg gik ud mod bagindgangen, og mødte Toby på vejen derud. Vi skulle følges ud. VI havde lukket butikken sammen, og plejede altid at følges sammen ud derefter, selvom vi skulle hver sin vej lige med det samme igen.

Egentlig plejede Toby at gå en omvej gennem parken hjem, så han kunne følges med mig lidt længere.

Vi snakkede lidt på vejen ud, om ting som ikke behøver at blive oplyst.

Toby åbnede døren for mig, og lod mig træde ud inden ham. Jeg vendte hovedet smilende mod ham, hvilket resulterede i jeg næsten trådte op i et andet velkendt ansigt.

Harry.

”Kan jeg lige snakke med dig?” mumlede han. Jeg nikkede som svar.

”Vi ses søde” sagde Toby glad, og kyssede mig på kinden mens han blinkede til mig. Jeg rystede på hovedet af hans opførsel, og fulgte efter Harry.

Hans skridt var både hurtige og lange, så jeg havde svært ved at følge med, men det lykkedes dog, hvis jeg halvløb lidt. Det irriterede mig lidt, at vi skulle gå så langt, for det var ikke retningen mod min lejlighed, det var nærmere den modsatte vej.

Han stoppede op, mellem to bygninger, så vi stod lidt skjult for menneskerne på gaden.

Han ville sikkert ikke genkendes.

Selv med solbriller og hue, blev han alligevel altid opdaget.

Havde han egentlig stået og ventet på mig siden, han var gået ud af butikken? Det var jo flere timer siden, så han må da være taget hjem imens. Men han vidste jo ikke hvornår jeg havde fri, for det havde jeg da ikke fortalt ham, vel?

Undrende kiggede jeg bare spørgende på ham.

”Hvad vi du spørge om Harry? Som ikke kunne vente til fredag”.

Han sank, og kiggede mig intenst i øjnene, som for at prøve at overbevise mig om at eller andet, men jeg gav ikke op i vores lille stirre konkurrence, så han endte med at give op.

”Er du sammen med ham drengen?”

Et grin undslap mine læber, fordi det egentlig havde ”lykkedes” at overbevise ham om, at Toby og mig var sammen. Måske opførte vi os også lidt som et kærestepar, hvis man så på os, uden at kende til Tobys seksualitet og omstændighederne.

Harry kiggede bare uforstående på hende.

”Nej, vi er ikke kærester Harry, gode venner. Men det er lidt komisk, at du følte dig truet af en homoseksuel” drillede jeg ham lidt.

Jeg vidste, at jeg hentydede til, at han gerne ville have mig, men ud fra hans reaktion vidste jeg, at jeg havde ramt plet.

Hans kinder blev let røde et øjeblik, og han rømmede sig hurtigt. Så grinte han bare skævt, og hans flove udtryk blev erstattet med et flirtende et.

”Jeg henter dig klokken 18” sagde han, og kyssede mig på kinden, for at vende sig om og gå.

Med et opgivende suk vendte jeg mig også rundt, og begyndte at gå hjem.

 

♡♡♡

 

Ihhhhhh 12 favoritlister!! Jeg kan kun sige tusind tusind tak fordi I har lyst til at læse med! Dette kapitel er ikke rettet igennem, men jeg følte ikke rigtig i skulle vente længere..

Det er til gengæld længere end nogen af de andre jeg har skrevet indtil nu..

Skriv endelig hvad i synes om historien! Det giver mig altid mere lyst til at skrive på den, når jeg hører jeres mening

 

xx mathildeP

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...