Confessed to you [1D] +13

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 feb. 2013
  • Opdateret: 6 maj 2013
  • Status: Igang
Aurora Jane har et specielt navn, et specielt udseende, men på ingen måde et specielt liv. Hun sidder fast i mønstrene på sit college i London, og føler ikke hendes liv går nogle steder hen. Da hun var yngre havde hun problemer med sin vægt, og endte derfor i en spiseforstyrrelse. Ved hjælp af viljestyrke, og en specielt band, fik hun det godt igen, og nu som 18-årig, har hun en krop, som mange piger vill dø for at få.
Da hun efter den mest fantastiske koncert med hendes yndlingsband One Direction, får drukket sig lidt for fuld, og næste dag vågner i et fremmed værelse, dog med en ikke så fremmed dreng ved siden af sig, går hun i panik.
Harry Styles er blevet skørtejæger, og er ikke bange for et slagsmål i byen, hvilket selve managementet og hans bandmedlemmer er ved at blive godt trætte af. De forstår ikke hvornår Harry er blevet så højrøvet af hans berømmelse, og den snart afsluttede verdensturne, har ikke hjulpet på det. Men da Aurora Jane kommer ind i billedet, hvad sker der så?

30Likes
65Kommentarer
3067Visninger
AA

5. Kapitel 3

I'll try every trick in the book

With every step that you take, every where that you look

Just look and you'll find 

I'll try to get into you soul

I'll try to get into your mind

- I'm gonna make you mine

 

 

The unexpected visit

 

 

Harrys synsvinkel

Jeg stod med gadenavnet og lejlighedsnummeret på den gule notesblok i min hånd, foran den såkaldte adresse. Det var 4 dage siden, Aurora havde overnattet hjemme ved mig, og jeg havde næsten vænnet mig til hverdagen i London.

Det Louis havde sagt til mig i køkkenet den dag, kørte stadig rundt i mit hoved, og jeg havde egentlig fået udviklet en tanke om, at det var et vædde mål vi havde gang i.

Hvis jeg ikke fik hende med på en date, ville jeg tabe, men hvis jeg gjorde, ville jeg bevise Louis, at jeg godt kunne tage mig sammen, hvis jeg ville.

Og hvis jeg skal være helt ærlig, kunne jeg virkelig ikke lide tanken om, at jeg var blevet afvist. Det plejer at være mig, der afviser. Der havde endda været flere tilbud fra piger i løbet af de 4 dage, men jeg takkede pænt nej, mine tanker var på Aurora.

Jeg skulle finde hende.

Derfor havde jeg brugt de sidste dage i byen på at finde ud af hvor hun boede. Jeg endte med at finde en eller andet dreng på en klub en aften, som fortalte mig de engang havde datet.

Han havde brunt krøllet hår, ligesom mig, men helt blå øjne. Måske havde jeg en chance, når hun godt kunne lide de mørkehårede krøltopper? Han vidste heldigvis, hvor hun boede, og da jeg havde fået hældt nok alkohol i ham, fortalte han det glædeligt.

Hans fortællinger om dem og deres forhold, begyndte at irritere mig, men jo mere han fik indenbords, jo flere historier kom der.

De havde været sammen i lang tid, og havde endda valgt at gå på samme college. Da han sagde det, var det som om et eller andet dybt nede i min mave rørte på sig, det var ikke rart, men det gik over igen, da han fortalte, at de slog op i januar måned, fordi de misforstod hinanden.

Nogle ville måske tænke, jeg var en stalker, og på en måde følte jeg mig også lidt sådan, men det var sjovt, at der var nogle udfordringer, og at Aurora ikke bare tilbød sig med det samme.

Jeg bankede hårdt 3 gange på døren, og så først bagefter ringeklokken ude i siden. Stille grinte jeg af mig selv, men vendte derefter hovedet mod de små ringeklokker ude i siden.

Jeg fandt hendes navn ved siden af en anden piges, Tillie eller noget i den retning. Langsomt lod jeg min pegefinger pressen klokken ind. Imens jeg ventede rettede jeg lidt på mine solbriller, og kørte mit hår ordentligt ind under huen. Selvom solen måske ikke skinnede, var det altid en god idé med solbriller, det gav en lidt mere frihed.

En undren sprang frem i mig, hvorfor åbnede hun ikke døren for mig? Kunne hun have set mig fra vinduet, og bare ignoreret mig? Frustreret trykkede jeg på klokken til hendes lejlighed igen, og ventede på svar.

Igen var der bare total stilhed.

Langsomt vente jeg mig om, og begyndte at gå ned ad trappen, men stoppede brat da jeg hørte døren blive åbnet.

”ja, du må virkelig undskylde, men døråbneren i lejligheden virker ikke og… Harry?... Hvad fanden laver du her?” hun stoppede brat midt i sætningen, jeg vendte mig smilende om mod hende, og sørgede for at finde det flirtende blik frem i øjnene.

Hun kiggede irriteret på mig, mens jeg gav mig tid til at studere hende.

Hun havde et par korte træningsshorts på, og en stor hvid t-shirt, som hang lidt ned over hendes en skulder, så jeg kunne skimte hendes bh. Hendes hår var bare sat op i en rodet knold midt på hovedet, og hun havde ingen makeup på. For mange piger ville det være et kæmpe no-go, men Aurora så stadig virkelig tiltrækkende ud.

”Må jeg kommer ind?” grinte jeg stille, mens jeg trådte ind ad døren, og gik forbi hende. Mens jeg gik op ad trappen, kunne jeg høre hende mukke ”nej, egentlig ikke”, det fik mig til at trække på smilebåndet, men jeg gik bare videre.

Det var egentlig lidt sjovt, hvordan hun bare fulgte efter mig, lod mig tage kontrollen, selvom det var hende der boede der. Da jeg ikke synes jeg havde hørt noget fra hende i lang tid, vendte jeg hovedet tilbage mod hende, men hun var der ikke.

Fuck Harry, fuck, hvorfor skal du også være så kæphøj, og tro du kan finde vej til hendes lejlighed bedre end hende?

Frustreret gik jeg ned på den nærmeste etage, og så lejlighedsnummeret 8, Auroras nummer var 12, så det var på den her etage. Jeg hørte hendes grin inde bag en dør, og skyndte mig derind. Åh gud det her var pinligt.

Bevar kontrollen Harry, bevar kontrollen, bevar..

Min peptalk til mig selv, blev afbrudt af et stirrende ansigt.

”Har du tænkt dig at gå igen, eller vil du pine mig i længere tid, så du skal have en kop te?”, jeg trådte helt ind i hvad jeg formodede var gangen, og lænede mig op af dørkarmen.

”Vil du med mig på date?”

”Nej” sukkede hun frustreret, mens hun lavede en eller anden bevægelse med hånden, som jeg tror skulle vise, at jeg skulle svare hende på hvad hun spurgte om.

Et flabet smil kom frem på mine læber, ”så tror jeg gerne jeg vil have en kop te”, hun kiggede irriteret på mig, men gik så ud i det, jeg kunne se var køkkenet.

Lidt forvirret gik jeg ind i rummet lige ved siden af, det viste sig at være stuen. Der var en stor hvid sofa stående ovre ved vinduet, vendt ind mod væggen, så man kunne sidde der og se fjernsyn.

Bag sofaen var der en kæmpe bogreol, men i stedet for bøger var den fyldt med alt muligt tøse krims-krams. I midten af stuen stod et aflangt hvidt bord, som jeg satte mig ved.

Jeg pillede lidt ved en serviet, som lå på bordet, mens jeg ventede på Aurora kom.

Mine øjne vandrede videre i rummet, og så hendes telefon ligge på sofabordet henne ved vinduet. Med et skævt smil – i ved, sådan et man har på når man er ude på drengestreger? Nej, nå men sådan et – gik jeg over til hendes telefon, og heldigvis for mig, var der ikke kode på. Jeg skyndte mig at skrive mit nummer ind, og sende en besked til mig selv.

Tænk nu hvis jeg fik brug for hendes nummer en dag?

Jeg grinte lidt, da jeg så der lå en huskeliste på ordene ”Tillie HUSK for helvede HUSK at købe tamponer, eller ender det med jeg går med et vandfald i mine bukser, you know girlproblems” og så en tegning ved siden af, af en stor pøl under et par bukser.

Jeg havde aldrig været i en piges lejlighed før, sjovt nok. Pigerne tog altid med mig hjem, jeg gad ikke til at fragte mig andre steder hen.

Nu når jeg tænker over det, kan det vel også have været en af grundene til, at Louis gerne ville flytte. Ham og Eleanor, som praktisk talt boede i lejligheden dengang, sagde godt nok også, at de var trætte af den evindelige lyd af stiletter der listede ud og ind af døren om natten.

Hans grund dengang havde været, at han gerne ville flytte sammen med Eleanor, hvilket ikke var sket i nu, og det er vel ca. et år siden Louis og jeg flyttede fra hinanden..

Imens mit blik vandrede videre rundt i rummet, satte jeg mig ned igen, og lod mine fingre pille ved en serviet der lå på bordet.

Jeg fik et chok, jeg siger dig ET KÆMPE CHOK, da der lød et brag lige for næsen af mig. Eller.. det lød som et brag, det var nok højst et lille knald – griner af mig selv – der lød, da bakken Aurora havde i hænderne blev sat på bordet.

Hun løftede to kopper dampende te og en lille skål med småkager fra bakken og ud på bordet. Men sin ene hånd skubbede hun en af de varme kopper over til mig, og tog den anden i hånden, imens hun satte sig ned overfor mig.

”Okay inden du begynder at snakke, vil jeg have svar på tre ting” fastslog hun med en bestemt mine. Jeg grinte lidt af hendes forsøg på at være alvorlig, men nikkede bare, som en bekræftelse til hun bare skulle begynde udspørgelsen.

”Som en start, hvordan fanden ved du hvor jeg bor? Det erindrer jeg ikke at fortælle til nogen af jer?” udbrød hun som det første, mens hun kiggede bebrejdende på mig.

Jeg rystede på hovedet, og satte mit hår på plads med den vante bevægelse, inden jeg svarede. Så flirtende som muligt, smilede jeg til hende, og svarede kort og kontant.

”Jeg har mine kontakter”

Hendes reaktion på mit svar, fik mig til at grine indvendigt. Hendes øjne og mund åbnede sig lige en tand mere, men overraskelsen blev hurtigt erstattet med et forvirret udtryk, og til sidst kneb hun hendes øjne helt sammen og kiggede fornærmet på mig.

Jeg lænede mig tilbage i stolen, imens jeg ventede på hendes næste spørgsmål.

”Hvad fanden laver du her?” vrissede hun lidt efter. Uha tiger, slap lidt af med bandeordene.

Jeg regnede med det var spørgsmålet, for der kom ikke andet fra hende. Jeg vidste ikke helt hvad jeg skulle svare der, jeg kunne vel ikke rigtig fortælle hende sandheden, og sige at jeg skulle have hende med på date, hvis jeg ville vinde en konkurrence, som foregik i mit hoved.

”Jeg ville bare gerne snakke med dig”, det røg egentlig ud af min mund, uden jeg nåede at tænke over det. Men da jeg egentlig var meget tilfreds med svaret, smilede jeg skævt til hende.

Hendes hår var ved at falde ud af den løse knold på toppen af hende hoved, og hendes trøje var gledet lidt op, så man kunne se noget af hendes mave, hvilket fik mig til at blinke smørret til hende.

Det gjorde hende hurtigt opmærksom på hendes bare hud, og hun skyndte sig at trække trøjen ned, mens hun krydsede hendes ben. Hendes kinder blussede let røde, og hun fik et lidt flot udtryk i ansigtet.

Hun var virkelig smuk.

Hvad Harry? Smuk? Det ord bruger du aldrig om piger, de er lækre, sexede, flirtende eller frække. Piger er ikke smukke, ikke for Harry Styles.

Men Aurora var smuk.

”Hvorfor gad du overhovedet bruge tid på mig til festen? Jeg lå syg på toilettet, og du kunne have haft gang i mindst 5 forskellige villige piger den nat”,

Aurora stoppede min tankegang med en lidt flov stemme, hun var stadig pinlig berørt over episoden lige før. Hvilket jeg ikke forstod, hun havde en god krop.

”Du fangede mig inden, du fik det, du ved, dårligt, og så havde du en god røv” svarede jeg kækt med et blink i øjet. Det måtte ligesom udligne de forkert tanker lige før, og man kunne også se hun blev endnu mere utilpas, da jeg kommenterede hendes røv.

Langsomt lænede jeg mig ind over bordet, og foldede mine hænder, ”så er spørgerunden færdig? Eller var det sidste ikke et spørgsmål?”.

Hun rystede på hovedet, og trak sig tilbage fra bordet, som om hun ikke kunne lide at være for tæt på mig. Irriteret rystede jeg på hovedet, men blev siddende lænende ind over bordet.

”Nå, men burde du så ikke stille mig det sidste spørgsmål?” grinte jeg flabet til hende.

”Nåjo” mumlede hun, og tog et sip af sin te. Afventende kiggede jeg på hende, og tog en småkage.

”Jeg.. jeg vil gerne spørge dig hvorfor det er, du er sammen med så mange piger hele tiden, når du ved det skader dit og drengenes omdømme”, hendes stemme blev mere intens, jeg kunne høre det var det spørgsmål hun havde ventet på at spørge fra starten af. 

Forvirret kiggede jeg på hende. Okay, det var ikke det spørgsmål jeg havde forventet, jeg havde troet, hun ville have spurgt hvorfor jeg ville invitere hende ud, og det havde jeg faktisk også fundet et svar på, men det kunne jeg ikke rigtig bruge i den her sammenhæng.

Ubevidst bevægede jeg mig fra side til side på stolen, men stoppede med det samme, da det udstråler at man er nervøs, og jeg var ikke nervøs.

Eller Aurora skulle ikke vide jeg var nervøs.

Mine tanker fløj rundt i hovedet på mig, og dunkede ind i hinanden. Hvad fanden skal jeg svare på sådan noget her? Jeg har jo ikke engang selv et ordentligt svar på det, det kom bare ligesom med al opmærksomheden.

Hvad skulle hun bruge den viden til? Og hvorfor spurgte hun ham overhovedet om sådan noget?

”Det er ikke noget du skal bryde din smukke hjerne med” fik jeg endelig fremstammet, heldigvis lød det ikke ligeså usikkert, som jeg følte mig.

For at gemme min usikkerhed sendte jeg hende et skævt smil, som hun ignorerede fuldstændig.

Hvorfor reagere hun ikke på mit smil? Ingen kan modstå mig, okay det lød som om jeg var den største selvglade nar, der findes på den her klode.. Jeg er kun med på en top 5, højest.

Jeg plejer at vide hvordan jeg skal forføre piger, og de hopper altid i med begge ben, hvilket er meget morsomt, det at se dem give fuldstændig efter for mig.

Jeg kan altid se det i deres øjne, når de overgiver sig, det er som om der kommer et lidt kærligere og opgivende glimt i dem, medmindre de er fuldstændig væk, og bare sidder på låret af mig fra starten af. For at være ærlig, sker det også tit.

Men nok om det, sagens kerne er, at ingen af mine flirterier smittede af på Aurora, hun var som en kold væg.

Og mig som troede hun var en kæmpe fan.

Det var hun nok også, for Liam havde fortalt hvordan hun reagerede ned i køkkenet om morgenen, og jeg kunne også godt se under morgenmad, at hun sad med skrigene og de hysteriske fnis, over at hun sad ved bord med One Direction, og holdte dem inde.

Det var som om, jeg var den eneste hun ikke kunne lide, som om jeg på en eller anden måde var for meget for hende. Men, jeg kan også godt være for meget, det vil jeg gerne indrømme.

”Hvad skal jeg gøre for, at du vil på en date med mig?”  spurgte jeg hende med en så øm stemme som muligt, jeg kunne mærke, jeg ikke skulle spille en player sammen med hende, så sagde hun aldrig ja.

Et opgivende suk lød fra Aurora, og jeg kiggede hende intenst i øjnene. Hun lænede sig ind over bordet, så jeg næsten kunne mærke hendes ånde mod min mund. Det fik mig til at trække vejret dybt ned i maven, og pustede ud. Hvilket jeg ikke skulle have gjort, for hurtigt rykkede hun sig lidt tilbage.

”Harry Styles jeg vil ikke på en date med dig, og jeg vil gerne have dig til at forstå, at lige meget hvor mange blomster du sender mig, og hvor mange flyvere du får til at lave mit navn af røg på himlen, så sker det ikke”, hun kiggede mig dybt ind i øjnene da hun sagde det, og lænede sig derefter tilbage i stolen, så vores ansigter ikke på nogle måder var tætte på hinanden mere.

Det kom lidt som et slag i maven, at hun overhovedet ikke havde tænkt sig at gå på en date med mig.

Hvordan kunne en fan sige nej til sådan et tilbud?

Jeg forstod det simpelthen ikke. For ligesom at redde mit skind grinte jeg stille, men falskt, ”okay babe, jeg havde dog heller ikke tænkt mig at gå så langt”.

Ud fra hendes ansigtsudtryk kunne jeg se hun købte den, hun gennemskuede mig ikke. Jeg kunne se, hun blev flov over overhovedet at have troet, at jeg ville gå så langt. Men hun tog ikke engang fejl, jeg ville måske have gjort det, for sjov selvfølgelig.

Men læg mærke til ville.

Selvfølgelig ville jeg ikke gøre det nu, så ville jeg latterliggøre mig selv mere end noget andet.

”Liam har fødselsdag i næste uge, hvor han holder en fest i hans lejlighed. Jeg ved de andre drenge ikke vil have noget i mod, at du kommer, og jeg vil rigtig gerne have dig med” jeg kiggede over på hende, og så hendes øjne blive lyst op, da jeg sagde Liams navn.

På en måde irriterede det mig, det gjorde mig frustreret, at hun ikke gjorde sådan ved mig.

”Så… vil du? Fik jeg fremstammet, for hun havde bare siddet helt stille på stolen, og kigget ned i bordet.

”Nej Harry”

Jeg kunne tydeligt se, hvor svært det var for hende at sige det, for hun ville sikkert mere end noget andet gerne med til Liams fødselsdagsfest, bare ikke som min date.

”Som jeg lige har sagt, synes jeg det er en dårlig idé vi ses, så jeg forstår ikke hvorfor du overhovedet opsøgte mig til at begynde med” fortsatte hun. Hun kiggede bedrøvet på mig, som om hun forventede, at det ville såre mig.

Det gjorde det også, men ikke på vilkår at jeg ville vise hende det.

Da mine øjne ikke viste andet end opgivenhed, ændrede hendes sig til hårde. Ingen af os havde lagt mærke til, at døren havde åbnet sig imens vi snakkede, men da en lys pigestemme lige pludselig skreg, blev vi begge så forskrækkede, at vi gav et gisp fra os på samme tid.

Da jeg sad med ryggen mod døren, kunne jeg kun høre stemmen skrige bage mig.

”OH MY GOSH SIDDER DU MED HARRY STYLES? HVAD FANDEN HAR DU IKKE FORTALT MIG? O.M.G. ER DU HARRY STYLES?? OG VIL DU VIRKELIG GERNE HAVE JANE MED TIL LIAMS FEST??” lige først blev jeg forvirret over navnet Jane, og tænkte hvem fanden det var, men kom i tanke om, at det egentlig også var det navn Aurora havde bedt mig om at kalde hende i starten.

Den hysteriske piges stemme skar i min øregang, men da jeg blev konfronteret med det hver dag, gik det mig ikke særlig meget på.

Se dét var en rigtig fan.

Jeg drejede hovedet, og vendte mundvigene opad. En god ting ved at være kendt, og blive genkendt konstant i pressede situationer, er, at man lærer at smile lige meget hvilken irriterende og forfærdelig situation man står i. Ingen opdager det, men hvis jeg ser billeder af mig selv, kan jeg godt se hvilke dage, det smil prægede mit ansigt.

Sådan et var nu klistret fast på mit ansigt, mens jeg studerede den hysteriske pige. Hun var ikke grim. Hendes brune hår hang langt ned over skuldrene på hende, hun havde stramme sorte jeans på, og en stor sweater. Afslappet tøj, men man kunne godt se, at hun havde nogle ærinder, ellers ville hun nok have set ud som Aurora.

”Ja Tillie, det her er Harry Styles, og ja han vil have mig med til fest, men jeg skal ikke med” fastlog Aurora hårdt, og kiggede stift på Tillie, som tegn til hun ikke skulle kommentere det.

Hvilket Tillie enten ikke fattede, eller valgte at ignorere.

”Hvorfor fanden vil du ikke med til Liams fest, du er sku da fuldstændig skudt i ham, du plaprer da i hvert fald løs om ham konstant, næsten ligeså meget som jeg gør om Harry” hun endte sin talestrøm næsten drømmende da hun nævnte mit navn, hvilket fik mig til at grine lavmælt.

Hun blev fuldstændig rød i hovedet, det var, som om hun havde glemt jeg var der.

”Hvis du kan på Aurora med, må du virkelig også gerne komme, det ved jeg Liam ikke har noget i mod” sagde jeg smilende til hende.

Med store øjne kiggede hun på mig, det var ikke det, hun havde forventet jeg ville sige. Hendes øjne blev to gange så store og bedende, mens hun vendte sig mod Aurora.

”Nej”, pigen, som vidst hed Tillie, lavede en klynkende lyd, som fik Aurora til at tø helt op.

Hun kunne virkelig ikke stå for hundeblikket. *skriv dette mentalt ind i hjernen Harry, det kan blive nyttigt*.

Med et opgivende støn, for at vise hun havde overgivet sig, vendte hun sig mod mig igen.

”Vi kommer åbenbart, men ingen af os ved hvor Liam bor, tror jeg” sagde hun, og skævede over til Tillie, men fortsatte ”så, vil du hente os inden?”

Jeg nikkede tilfreds som svar, rejste mig, og gik hende for at give hende et kys på kinden, hvilket fik hende til at rødme endnu engang.

Inden jeg gik ud smilte jeg en ekstra gang til hende den anden pige, Tillie.

Da jeg stod i gangen og tog mine sko og jakke på, kunne jeg høre Tillies lidt dæmpede stemme snakke hysterisk om, at jeg have kaldt hende babe, og at ”oh my god vi skal til fest hos Liam fucking Payne og han mega-giga lækre venner”.

 

Lige da jeg trådte ud af døren, kunne jeg høre et lav skrig derinde fra. Med en lette mine smækkede jeg den i, og lod mit ansigt folde sig sammen igen. For hvert skridt jeg tog væk fra den hysteriske pige, forsvandt mit smil. Jeg gjorde fremskridt, jeg havde fået hende med til en fest. Hvad jeg gjorde fremskridt imod, vidste jeg ikke helt. Men det  måtte komme på et tidspunkt.

Nu skulle jeg bare først overbevise Liam om, at der godt måtte komme en hysterisk fan med til hans fødselsdag.

 

♡♡♡

 

Det var så det tredje kapitel, iiihhh hvor er det vildt at jeg er nået så langt allerede. Der er ikke så mange som læser med, men jer der gør, det ville være fantastisk hvis i ville give respons?

Så.. hvordan tror i festen hos Liam kommer til at gå? Tror i Harry egentlig selv har styr på hvad han laver med Aurora, og tror i Aurora har styr på hvad hun laver med ham?

Seriøst, I er de bedste, og bare at der er nogen der læser den, får mig lyst til at skrive videre! 

Dette kapitel er ikke rettet igennem, da jeg synes I skulle have det så hurtigt som muligt, men enten i aften eller en af de kommende dage retter jeg det lige igennem..

xoxo mathildeP

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...