Confessed to you [1D] +13

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 feb. 2013
  • Opdateret: 6 maj 2013
  • Status: Igang
Aurora Jane har et specielt navn, et specielt udseende, men på ingen måde et specielt liv. Hun sidder fast i mønstrene på sit college i London, og føler ikke hendes liv går nogle steder hen. Da hun var yngre havde hun problemer med sin vægt, og endte derfor i en spiseforstyrrelse. Ved hjælp af viljestyrke, og en specielt band, fik hun det godt igen, og nu som 18-årig, har hun en krop, som mange piger vill dø for at få.
Da hun efter den mest fantastiske koncert med hendes yndlingsband One Direction, får drukket sig lidt for fuld, og næste dag vågner i et fremmed værelse, dog med en ikke så fremmed dreng ved siden af sig, går hun i panik.
Harry Styles er blevet skørtejæger, og er ikke bange for et slagsmål i byen, hvilket selve managementet og hans bandmedlemmer er ved at blive godt trætte af. De forstår ikke hvornår Harry er blevet så højrøvet af hans berømmelse, og den snart afsluttede verdensturne, har ikke hjulpet på det. Men da Aurora Jane kommer ind i billedet, hvad sker der så?

30Likes
64Kommentarer
3191Visninger
AA

14. Kapitel 11

I won't stay

Unless you change your ways

Not another day

Will I be a fool

- Stay, Yuna

 

The confused feelings

 

 

Aurora Janes synsvinkel

Jeg var rent ud sagt et stort rod. Som om en tornado havde invaderet min hjerne, mine tanker og mine følelser, og fået det hele til at være et stort kæmpemæssigt rod. Jeg var egentlig blevet enig med mig selv om, at det var på grund af alkohollen, det var sket. Hvordan ellers? Jeg hjalp Harry, og han reddede sit ry. Det var i hvert fald hvad jeg prøvede at bilde mig selv ind. Inderst inde vidste jeg godt der var andre grunde og følelser som havde ført til vores kys, men det ville jeg ikke indse.

I dag var bare en hygge dag for Tillie og mig. Det føltes som et år siden vi sidst havde holdt en rigtig roomie-dag med te og dårlige komediefilm.  Som de underlige mennesker vi var, startede vi altid vores film-marathoner om middagen, fordi vi begge vidste, at hvis vi først startede om aftenen ville ingen af os holde til mere end en halv.

”Har du filmene!?”

Tillies skingre stemme ude fra køkkenet brød min trance, og jeg vendte blikket væk fra vinduet. Uden at svare hende satte jeg den første film på, og lagde mig ordentligt til rette i sofaen. Vi havde i dagens anledning lejet 5 forskellige film nede i den nærmeste Blockbuster, alle sammen dårlige komediefilm, som vi syntes havde set elendige ud.

”Du kunne godt have svaret mig, men flyt dig så” sagde Tillie med en lettere fornærmet stemme, og satte en bakke med popcorn og te på sofabordet, samtidig med hun vrikkede ned i sofaen. Grinende fjernede jeg mine fødder så der var plads til hende, og tog en af de varme kopper fra bakken.

Med en bestemt mine lagde Tillie sine fødder op på mine lår, og jeg snoede mine ben ind under hendes. Jeg prøvede at følge med i filmen, og dens dårlige humor og amatør skuespiller præstationer fik mig også til at grine flere gange. Tillie derimod havde flere gange haft tårer ned af kinderne af latter, og havde også formået at sparke mig utallige gange i maven af samme grund.

Da vi nåede til film nummer tre var vi begge to lettere rastløse, måske havde det noget at gøre med at vi ikke havde flere popcorn, overhovedet. Vi havde spist dem alle, selv de ekstra vi havde gemt bagerst i skabet for et virkeligt nødstilfælde.

”Så, har du tænkt dig at fortælle mig noget om dig og krøltoppen, eller skal jeg virkelig få det hele at vide af sugarscape?” afbrød Tillie filmen med, og kiggede på mig med vrikkende øjenbryn.

”Der sker ikke noget, vi har ikke snakket sammen, eller skrevet sammen siden i lørdags” mumlede jeg lavt mens jeg pillede ved min hættetrøje. Jeg havde ikke fortalt Tillie om Harrys og mit kys, jeg havde været for forvirret og for konfus til at kunne overskue at sige det til nogen.

”Der er noget du ikke fortæller mig”. Hendes bestemte tone viste, at hun fuldstændig havde gennemskuet mig, og vidste at det var noget jeg som sagt ikke fortalte hende. Undvigende kiggede jeg ned på mine hænder som fumlede ved min trøje.

”Neej” opgivende trak jeg ’nej’et ud, og undlod bevidste at kigge hende øjnene, også selvom jeg vidste, det var den dårligste løgn, jeg nogensinde havde formået at få ud over mine læber.

”Pus, du ved du kan stole på mig, og du ved jeg ikke går til sugarscape med noget som helst, medmindre jeg får tilbudt en kæmpe sum penge og en tur til Afrika. Men hvornår sker det også lige?”. Tillie stoppede sin talstrøm, og tog i stedet fat i min hånd. Jeg grinte nervøst, og kiggede hende så i øjnene. Øjenkontakten fik mig til at plapre løs.

”Jeg vil jo gerne hjælpe Harry, det ved du også godt, og du ved også godt jeg ingen følelser har for ham, og at han ingen følelser for mig har. I lørdags, da jeg kom hjem fra mødet med Mathew skrev han til mig, og vi tog sammen ind på en klub for at fejre mit vellykkede møde. Det endte vel med at jeg var fuld, og han også var ret beruset, og at vi kyssede foran vores dør” jeg speed-talkede det sidste ud, og kiggede med næsten flove øjne på Tillie.

Hendes øjne var ikke engang overraskede, de viste kun glæde, og det glimt i øjet hun altid fik når hun fik noget nyt og spændende at vide.

”Skal du ikke sige noget til det?” mumlede jeg efter lidt tid i manglen på en reaktion.

”Det tror jeg ikke jeg behøver” smilede Tillie bare, og klemte min hånd. Forvirret kiggede jeg på hende, men hun vendte bare opmærksomheden mod filmen igen.

Sukkende gik jeg ud i køkkenet for at lave noget mere te. Mit eneste tøj var en stor mørkeblå hættetrøje, som gik mig til lige under numsen, og et par uldne sokker. Mens jeg stod og ventede på det kogende vand bankede det på døren, og da jeg vidste Tillie ikke frivilligt ville rejse sig fra den sofa, tøffede jeg ud for at se hvem der kunne banke på halv seks en tirsdag aften.

Med et spørgende blik åbnede jeg døren, men sørgede for at gemme mig lidt bag den, så personen som havde banket på ikke umiddelbart ville kunne se min mangel på tøj.

”Harry?”

Forvirret glemte jeg alt om min mangel på tøj, og trådte helt frem i døråbningen for at se nærmere efter, som om jeg troede jeg havde taget fejl af krøllerne og de grønne øjne. Hans smilehuller viste sig tydeligt da han smilede sødt til ham.

Først der opdagede jeg hans påklædning. Han stod i et sort jakkesæt, som sikkert kostede mere end alle mine møbler tilsammen, og en lyseblå skjorte. Hans ærmer havde han smøget op til lige under albuen, og han havde en butterfly siddende i kraven på hans skjorte.

”Jeg har tænkt mig at tage dig med på en date” smilede han, mens han selvsikkert trådte ind i entreen, og gav mig et kys på kinden.

Stadig forfjamsket mærkede jeg den varme følelse da hans læber ramte min kind, og jeg sukkede svagt, da de fjernede sig.

”Eh.. vi holder roomie-dag i dag” var det eneste som kom ud af min mund, mens jeg langsomt bakkede ind i stuen.

Et grin slap fra Harrys læber, og han kiggede på mig med det uimodståelige blik, som piger besvimede på række for. ”Jeg tror ikke Tillie vil have noget i mod at jeg tager dig med, hun ligger alligevel og sover på sofaen” med en hurtig bevægelse med hånden mod sofaen bag mig, fik han min opmærksomhed rettet mod den lettere snorkende Tillie. Langsomt rystede jeg på hovedet med et smil, men vendte blikket mod Harry igen.

”Men jeg er jo slet ikke klar?” fik jeg usikkert sagt, jeg kunne på ingen måde tage af sted sådan her, og specielt ikke med Harry i en smoking ved siden af mig.

”Vi har tid, så bare gør dig klar søde, jeg venter her” smilede han, og vendte blikket mod fjernsynet, hvor den dårlige komediefilm stadig kørte, ”og ser den gode film I ser” grinte han, og lavede en gestus mod mit værelse og mig, som tegn til at jeg skulle komme i gang.

Forfjamsket nikkede jeg på hurtigt, og tøffede ind på mit værelse. Dette her var underligt, Harry kom og var sød, ville have mig med på date uden nogen form for aftale, og opførte sig som om ingenting var sket. Måske var det dét vi skulle, bare glemme det, og lade som om det hele havde været alkohollen? Måske kunne Harry rent faktisk ikke huske kysset? Tanken fik min mave til at krølle sig sammen, men jeg ignorerede det, og gik i gang med jagten på en kjole jeg kunne være bekendt at tage på.

Desperat gik jeg igennem mine kjoler, og fandt til sidste en lyseblå tætsiddende en, som også ville kunne passe til Harrys skjorte. Den var meget enkelt, men havde en skulder bar, og nogle rynker på maven, som gjorde den rigtig elegant. Hurtigt smuttede jeg i nogle stiletter, og ignorerede min sunde fornuft, som sagde at det ville være alt for koldt udenfor til bare fødder.

Med en hurtig bevægelse greb jeg min yndlingsring, og nogle armbånd, da jeg ikke synes der skulle nogen halskæde til denne kjole. Jeg havde heldigvis været i bad til morgen, så mine krøller opførte sig ordentlig, og der behøvedes ikke at gøre noget mere ud af det. (Link i kommentaren til outfit)

Hurtigt gik jeg hen til mit spejl, og lagde en hurtig make-up, hvilket vil sige mascara og en guld øjenskygge.

Med nogle tunge åndedræt gik jeg ud i stuen til Harry igen, som jeg fandt snakkede med Tillie, som åbenbart var vågnet imens jeg havde gjort mig klar.

Jeg rømmede mig svagt, og gik tættere på dem. De vendte på samme tid blikket mod mig, Tillie med et søvnigt men glad udtryk, og Harry kiggede bare på mig med et ulæseligt blik.

”Du er smuk” lød hans hæse stemme, hvilket fik mig til at rødme.

”Tak” mumlede jeg, imens han rejste sig og gik hen mod mig.

”Nu skal du passe på hende, og have hende hjemme inden midnat” sagde Tillie med en sjov stemme, og sendte Harry et bestemmende blik. Han grinte bare af hende, og råbte ’vi ses’ da vi gik ud af døren sammen. Jeg nåede lige at tage min jakke fra knagerækken i gangen, og tog den hurtigt på inden vi gik ud i kulden.

”Så, hvor skal vi hen?” spurgte jeg da vi sad i hans bil.

”Ud at spise” sagde han, mens han koncentrerede sig om vejen.

”Hvor?”

”Så mange spørgsmål søde, hav lidt tålmodighed” grinte han, mens han lagde en hånd på mit lår. En sitrende fornemmelse gik igennem mig, og jeg vendte med blussende kinder blikket mod vinduet.

Efter kun 5 minutters kørsel, eller noget der lignede det, holdt vi foran en af de fineste restauranter i London. Med store øjne vendte jeg blikket mod Harry.

”Det mener du ikke, vel?”

”Hvorfor skulle jeg ikke mene det? Kom så smukke” med de ord trådte han ud af bilen, og gik om for at åbne for mig. Langsomt trådte jeg med hjælp fra Harry ud, og lod mig føre ind af dørene til det smukkeste sted jeg nogensinde havde været.

Mens jeg beundrede de smukke udsmykninger, fik Harry sagt sit navn, og vi blev ført ned bagerst i et af lokalerne. Mundlam satte jeg mig ned, og kiggede stadig bare rundt i de smukke omgivelser.

”Er du her tit?” var det første som slap ud af mine læber, da jeg vendte blikket mod en smilende Harry.  Han rystede på hovedet. ”Kun til specielle lejligheder”.

Jeg nikkede langsomt på hovedet, og tog imod det menukort en tjener kom gående med. ”Vær så god smukke, du siger bare til hvis du har bruge for noget” sagde den mørkhårede tjener, og vendte med et blink ryggen til os, uden overhovedet at ænse Harry. Med et undrende blik kiggede jeg efter ham, og rystede derefter på hovedet.

Harry sad med et vredt blik og kiggede på mig, men det ændrede sig hurtigt da han så mit blik på ham.

”Nar” hørte jeg ham mumle udtydeligt, hvilket fik mig til at grine stille, og tage fat i hans hånd som lå på bordet. Vi bestemte os næsten samtidig, og Harry kaldte modvilligt den flirtende tjener hen til os.

”Så, har I bestemt jer?” smilte han flirtende til mig, han spurgte dog denne gang os begge to. Underholdt vendte jeg blikket mod Harry, som næsten sydede, mens jeg fortalte tjeneren min bestilling. Han sagde noget i retning med ’godt valg, samtidig med han blinkede til mig, og vendte blikket mod Harry.

Rystende på hovedet ventede jeg på Harry havde bestilt, og prøvede så godt som muligt at ignorere den flirtende tjener da han blinkede et farvel til mig. Harrys blik fulgte tjeneren gå ud i køkkenet, og med en pludselig bevægelse rejste han sig op, og gik mod baren.

Jeg så ham stå at snakke med en mand deroppe, men lod som ingenting da han kom tilbage. Vi snakkede om alt og intet, om ting som ingen af os egentlig synes var interessante. Jeg var bange for at komme ind på et af de emner, som vi begge vidste vi skulle tage op på noget tidspunkt. Os.

Da vores mad kom, var det ikke den flirtende tjener, men en ældre dame der satte vores tallerkner på vores bord. Hun ønskede os en god middag, og forsvandt så med en elegant bevægelse.

Med et løftet øjenbryn kiggede jeg på Harry, som bare trækkede på skuldrene. ”Han var arrogant”.

Et grin slap ud af mine læber, men jeg prøvede at dæmpe det, da jeg ikke syntes det var på sin plads at grine højt på sådan en fin restaurant. Det endte i at endnu en af mine flodheste imitationer fløj ud af min mund, og folk omkring os begyndte virkelig at kigge.

Harry grinte bare ligeså højt som mig, og rakte mig en serviet til det vand jeg havde spyttet ned ad min hage.

”Alle kigger” mumlede jeg flovt da jeg fik kontrol over mig selv og min indre flodhest igen.

”Du er også værd at kigge på” var det eneste Harry sagde, før han begyndte at spise af sin mad. Det kunne forstås på to måder, men med det glimt i øjet han havde da han sagde det, regnede jeg med det var godt. Med et enkelt blik fra Harry fjernede jeg mit stirrende blik, og begyndte at spise igen.

 

 

Vi sad og var næsten færdige med vores desserter, da Harry åbenbart tog sig sammen og startede på det gemte emne.

”Kan du huske hvad der skete i lørdags?”.

Hans øjne lyste væk af forventning og fortvivlelse, som om han ikke vidste hvad han skulle forvente. Harry havde ikke glemt kysset, ellers ville han ikke spørge på den måde. Hans spørgende blik fik mig til febrilsk at nikke med hovedet.

”Mmmh” fik jeg frem mellem mine læber, og jeg rødmede svagt. Mit blik mødte hans, og vi sad i lang tid bare at kiggede på hinanden. Ingen af os vidste hvordan vi skulle snakke om det her.

”Hvad… mener du om det?” spurgte Harry igen, og lagde sin ene arm på bordet ved siden af sin tallerken.

Mine øjne undveg hans, og jeg fumlede ved min ring. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige, for jeg skulle jo bare hjælpe ham professionelt, men jeg kunne ikke benægte den rare følelse der kom, når han kyssede mig.

”Jeg fortryder det ikke”.

Hans blik viste glæde, men også forvirrelse, hvilket fik mig til at kigge på spørgende på ham. Jeg var på dybt vand, hvis han ikke sagde noget lignende, hvis han ikke følte noget overhovedet. Han blev bare ved med at kigge på mig, så jeg begyndte hurtigt på en undskyldning.

”Men selvfølgelig, jeg var jo påvirket af..” ”Jeg fortryder det heller ikke” afbrød Harry mig med et skævt smil.

Jeg smilede med røde kinder tilbage til ham, og sådan sad jeg indtil han fik betalt og rejste sig fra vores bord.

Sammen fulgtes vi ud til bilen, han åbnede for mig og gik derefter tilbage til førersædet og satte sig ind. Vi kørte i stilhed i et stykke tid, men Harry valgte at bryde den.

”Vil du med hjem til mig? Klokken er kun halv ni, så vi kan se en film eller noget?” forhåbningen i hans stemme var ikke til at tage fejl af, og det var den heller ikke i hans øjne da han vendte blikket mod mig.

”Det lyder fint” smilede jeg til ham. ”Men så må jeg vidst lige skrive til Tillie, ellers lever du ikke  morgen” fik jeg ud med et fnis, og skrev en hurtig sms til Tillie.

 

Gonna head back to Harrys place with him, don’t you worry, don’t you worry chiiiiiiiild xx

 

Med et grin låste jeg min telefon, og puttede den tilbage i min clutch. Tillie og jeg havde altid haft noget med den sang, og vi kunne altid bryde ud i et kæmpe nummer ved aftensbordet. En brummende lyd fortalte mig, at hun havde svaret, men jeg ignorerede det, da vi holdte foran Harrys lejlighed.

Inden jeg nåede at gøre andet en at spænde min sele op, stod Harry i døråbningen med hånden fremme. Jeg tog taknemmeligt imod den, og følte for tredje gang denne aften den skærende kulde på mine ben og fødder. Med næsten klaprende tænder førte Harry mig ind, og varmede min overkrop ved at lægge armen omkring mig.

Tilpas i hans omfavnelse lod jeg mig lede ind i elevatoren, hvor jeg stod og grinte lidt at den latterlige baggrundsmusik. Jeg elsker elevatormusik, specielt de elevatorer som prøver ikke at være alt for klassiske.

Harry grinte af min nynnen, men begyndte stille også at synge med. Da vi trådte ud af elevatoren og ind ad hans hoveddør var vi begge i gang med et større grineflip.

Da vi kom ind i køkkenet sad Niall i gang med at fortære en pizza ved køkkenøen, og Louis stod med hovedet i køleskabet mens han nynnede en eller anden Britney Spears sang.

Overrasket over hele scenariet stoppede jeg halvvejs derinde, mens Harry gav slip på mig med en meget irriteret mine.

”Hvad laver I her?” lød hans frustrerede stemme, mens han lavede hans kendte hårflip.

”Vi var hjemme ved Niall, men du ved, han havde spist al maden, og så tænkte vi at du sikkert havde noget” fortalte Louis med en meget forklarende stemme, og vrikkede langsomt med øjenbrynene mod mig.

”Og hej Aurora, altid en fornøjelse at møde dig” sagde han med et smil, før han vendte rundt med en vrikkende numse. Fnisende vendte jeg mig mod Harry, og kiggede spørgende på ham. Hans blik ændrede sig hurtigt, og blevet meget blødere da han kiggede ned på mig.

”Kom, de kan selv finde vejen ud” sagde han med et smil, og kyssede mig på kinden. Uden at sige mere vendte han sig om uden at skænke de andre drenge et blik.

Jeg kiggede undskyldende på dem, og skulle lige til at følge efter Harry, da Louis greb fat i min arm.

”Må jeg ikke lige snakke med dig Aurora?” sagde han med den alvorligste stemme jeg havde hørt Louis præstere nogensinde. Jeg nikkede bare forvirret, og lod mig trække med ud i gangen igen.

”Okay Aurora, det kan godt være det virker som om, at Harry og mig og drengene ikke lige svinger så godt mere. Det er vel også delvist sandt, men det betyder ikke at jeg ikke holder af ham mere, og passer på ham” han kiggede på mig med et sigende blik, som fik mig til at krydse mine arme foran mit bryst.

”Det er godt Louis, han har brug for dig” smilte jeg bare, og skulle til at vende mig om endnu en gang.

”Det var ikke det jeg ville sige. Jeg ville beskytte ham” sagde han frustreret, da han endnu en gang rakte ud efter min arm og trak mig tilbage.

”Siger du, at du vil beskytte ham mod mig?”

”Han kan lide dig Aurora, du skal passe på. Du skal tænke dig om, for jeg kan se at han holder af dig, og jeg ved ikke hvad du vil med det her. Jeg vil bare have at du tænker dig om, og tænker på ham. Han har ikke opført sig omkring piger som han gør med dig i flere år”.

Jeg kiggede forvirret på ham. Selvfølgelig kunne Harry lide mig, jeg kunne også lide Harry. Men det var jo ikke mere end det, vi fik bare hans rygte på plads sammen.

”Jeg sårer ham ikke, det lover jeg dig Louis”.

Som om det var det han ville høre, nikkede han, klemte min skulder og vendte rundt for at gå ud i køkkenet til Niall.

Jeg så ham sige et eller andet til Niall, som med et skuffet udtryk pakkede sin pizza sammen og tog den under armen. Inden jeg så hvad de skulle fortsatte jeg ind i stuen for at finde Harry.

Harry var ikke i stuen, men jeg blev stående lidt, for at finde ro. Harry holdt virkelig af mig. Vi kyssede, og den rare følelse hver gang jeg var sammen med ham var ikke til at tage fejl af. Måske følte han også sådan. Han var i hvert fald beskyttende, og ville ikke lade mig tale rigtigt med andre drenge.

”AURORA?” Harrys råb fik mig til forfjamsket at råbe et ja, for derefter at følge hans stemme ind på hans værelse. Jeg fandt ham siddende i sofaen, hvor han havde tændt fjernsynet og så en eller anden film.

Langsomt lagde jeg mig ned ved siden af ham efter jeg havde taget mine stiletter af, men Harry trak mig med det samme ind til ham, så jeg lå med hovedet på hans brystkasse, og hans arm liggende beskyttende omkring mig.

Efter lidt tid mærkede jeg hans hånd begynde at nusse min arm, og nogle gange nulre lidt i mit hår. Med et smil på læben faldt jeg i søvn.

 

 

Jeg vågnede næste dag i en stor t-shirt. Endnu en gang havde Harry skiftet mit tøj mens jeg sov. Flov over at han havde set mig i undertøj endnu en gang fik jeg røde kinder, men det gik hurtigt over, da jeg opdagede jeg var alene i værelset.

Undrende stod jeg op, og gik ud i køkkenet, hvor jeg fandt en seddel med Harrys kragetær på. Han skulle til et møde med bandet, og ville først være hjemme til eftermiddag, men at jeg bare skulle blive så længe jeg havde lyst.

Min mave rumlede, så jeg åbnede køleskabet for at finde et eller andet, som Louis og Niall ikke havde spist i går. Jeg fandt nogle æg, som jeg hurtigt lavede til scrambled eggs, og satte mig ved køkkenbordet for at kigge ud af de store vinduer.

Der var udsigt til Big Ben fra hans lejlighed, hvilket fik mig til at se hvad tiden var. Jeg skulle på arbejde om 1 time. Hurtigt løb jeg ud på toilettet, fik fjernet den overskudende make-up, og fik hurtigt pakket min kjole sammen.

Uden at tænke på at spørge Harry rev jeg et par joggingbukser ud fra hans tøjskab, og jeg løb næsten ud af døren, da jeg huskede nøglen han havde bedt mig om at bruge.

Stønnende løb jeg tilbage i mine stilletter, greb nøglen på bordet, låste døren efter mig og skyndte mig ned til den nærmeste metro.

 

 

Harrys synsvinkel

Jeg havde efterladt Aurora sovende i min seng, hvilket havde været et af de smukkeste syn jeg længe havde set. I går var hun faldet i søvn næsten med det samme, og jeg havde hurtigt fået hendes kjole af hende og i en af mine t-shirts. Jeg gjorde det næsten uden at studere hendes krop, da jeg vidste hun ville have følt sig utilpas ved det.

I morges da jeg gik, kyssede jeg hende ubevidst på panden, hvilket havde fået mig til at ryste på hovedet af mig selv da jeg tog tøj på.

Med et suk åbnede jeg døren ind til mødelokalet, hvor de andre og drenge og mig skulle mødes med managementet.

”Hej Harry!”

”Hey Hazza!”

”WAZZUP Harold!”

Forskellige velkomster ramte mig da jeg trådte ind i lokalet, og jeg smilede bare svagt til de andre drenge. I går havde Louis og Niall invaderet min lejlighed, hvor jeg egentlig havde håbet på at være alene med Aurora. Det var jeg også hurtig blevet, men de skulle alligevel ikke bare komme uanmeldt. Ikke mere.

Alligevel var det som om, at de ikke irriterede mig så meget mere. Det var siden Aurora var kommet, som om det var hende der smittede af på mig, for hun beundrede de andre drenge, og var stadig i en drømmeverden hvor vi alle var bedste venner.

Jeg satte mig ned ved siden af Liam, hvorefter Louis fjernede sig fra Zayns ryg, og satte sig på min anden side. Han klappede mig kort på skulderen, og lavede nogle vrikkende øjenbryn til mig.

Ind ad døren kom Harry, Richard og Simon med smilende ansigter.

”Hej drenge” sagde Simon da han satte sig ned overfor os, og de andre drenge svarede som altid i kor. Jeg forholdt mig bare stille, og ventede på de ville begynde at forklare os noget.

Hvis jeg skulle være ærlig hørte jeg ikke helt efter, jeg hørte bare at de evaluerede vores afsluttede World Tour, og begyndte at snakke om et nyt album, som de egentlig havde ønsket færdig i sommers, men som ingen af os havde haft tid til.

”Harry” lød Richards mørke sløve stemme pludselig, og jeg vendte hurtigt blikket op mod ham.

”Du ved, du har været svær at arbejde med her på det sidste, og du opfører dig ikke specielt godt foran pressen. Du bliver nødt til at prøve at falde lidt til ro, og måske ikke tage så mange piger med hjem i weekenden” ”Richard, du ved Harry er faktisk..” Louis prøvede at sige noget, men Richard fortsatte bare.

”Du skal virkelig til at tage dig sammen Harry, ellers ved vi virkelig ikke hvad vi skal gøre.” med et strengt blik kiggede han på mig, og ligeså gjorde de to andre mænd. Jeg kommenterede det ikke, trak bare på skuldrene og ventede på mødet ville slutte. Ingen kommenterede mere på deres reprimande til mig, og ingen ænsede mig resten af mødet.

Da de endelig takkede af strøg jeg irriteret og frustreret ud derfra så hurtigt som muligt.

Jeg sagde ikke farvel til nogen af dem, og gjorde det første som faldt mig ind, og fandt en klub tæt derved.

Uden rigtig at ligge mærke til hvor få mennesker der var her, klokken 5 om eftermiddagen satte jeg mig i baren og kaldte en bartender hen.

”Det stærkeste du har” sagde jeg bare, og modtog kort tid efter den første af mange drinks den aften.

 

 

Aurora Janes synsvinkel

Jeg vågnede ved en høj larm ude fra min gang, og jeg tumlede søvndrukkent ud af min seng. Langsomt gik det op for mig, at det var dørklokken. Tillie var ikke hjemme, så jeg væltede mig selv hele vejen ned til gadeniveauet, da vores dørtelefon stadig ikke var blevet lavet.

Imens jeg stod og gned mig i øjnene åbnede jeg døren op til en meget rødøjet Harry. Overrasket lod jeg ham bare vælte ind forbi ham, og fulgte bare ham op ad trapperne og ind i lejligheden.

Da han kom op satte han sig ved bordet i stuen, og gjorde tegn til jeg skulle sætte mig overfor ham. Jeg kunne tydeligt se han var påvirket af alkohol på den måde han fumlede med alting, og hans røde øje afslørede ham fuldstændig.

”Harry du har drukket, meget” sagde jeg klart imens jeg satte mig ned foran ham med en bestemt mine.

”Jeg er stadig mig” snøvlede han frem efter lidt tid, og tog fat i mine hænder som lå på bordet foran mig.

”Aurora, kan du lide mig?” spurgte han med et sårbart udtryk, og uden at tøve svarede jeg ja.

”Du mener det ikke” sagde han vredt, og gav slip på mine hænder.

”Hvad ved du om, om jeg mener det eller ej?” siger jeg opgivende og fjerner mine hænder fra bordet. I det jeg går det, er det som om Harry rækker ud efter dem igen, men i stedet vælter han hovedet ned i bordet. Han stønner lavt af smerte, og jeg gisper forskrækket, men hans vrede udtryk ændrer sig ikke.

”Jeg kan se det på dig, du kan ikke lide mig” han piller lidt ved sine krøller, ”du kan bedre lide alle andre”.

Jeg rystede på hovedet, ”hør, Harry…” mere nåede jeg ikke at sige før han havde trukket sin stol ud fra bordet og rejst sig op i en truende stilling.

”DU kan IKKE lide mig, du er kun sammen med mig fordi du er sådan en klam lille ludder som bare vil være berømt og være sammen med de åh så fantastisk 5 drenge! DU burde fandeme skamme dig Aurora, din klamme kælling” forskrækket rejste jeg mig også op, og opdagede først jeg græd, da tårerne ramte mine læber.

”Harry, jeg gjorde det for at hjælpe dig! Kan du ikke selv se, at du er ved at ødelægge dig og drengenes ry fuldstændig? Jeg kunne hjælpe, jeg KAN hjælpe!” hikstede jeg, mens jeg så Harry stå og gnide sig selv på panden, og hans øjenbryn trække sig sammen.

”Jeg troede vi var enige om, at vi gjorde det her for at hjælpe dig!” tilføjede jeg lidt højere og mere selvsikkert.

”Du skal SLET IKKE fortælle mig om mit ry, det er noget røv pis du står og fortæller mig, og du skal forhelvede jeg ikke hjælpe mig!. JEG KUNNE LIDE DIG” skreg han næsten af mig, ”jeg kan lide dig” tilføjede han roligere, imens han gik hen og tog hårdt fat om mit hoved med hans to hænder.

”Du er en stor fed løgner” sagde han vredt, men han holdt stadig fat i mit ansigt, og hans øjne så stadig lige hjælpeløse ud.

”Harry det var dig der startede med at tage mig med på en date for at rette op på dit rygte, ikke mig”.

Frustreret gav han slip på mit ansigt og drejede en runde rundt om sig selv, hvilket fik ham til at slingre og gribe fat i bordkantet, så bordet næsten væltede. Da han fandt balancen igen, var det som om det hele blev roligere for ham, og han tog en dyb indånding.

Bange for hvad han var på vej til at gøre, trådte jeg et skridt bag ud. Jeg havde hørt hvad Harry kunne finde på i fuld tilstand, det havde hele verden.

”Aurora” åndede han næsten ud, og jeg blev hurtigt mere rolig. Jeg kiggede ham i øjnene, og så dem blive fyldt med vand.

”Aurora det er okay” mumlede han til mig, mens han kørte en hånd igennem hans hår. ”Det er okay du ikke kan lide mig”.

”Harry jeg kan lide dig!” råbte jeg næsten til ham, for at få ham til at forstå det, men han bremsede mig med en enkelt håndbevægelse.

”Du skal ikke lyve mere, jeg havde bare håbet det var gengældt” med det gav han mig et blik fyldt med alt for mange følelser, og vendte rundt for at tumle ud af døren. På vejen væltede han ind i en stol, men han bandede bare nogle gange og forsvandt kort efter ud af døren.

Jeg hørte døren smække, og løb ind på mit værelse og fald grædende i søvn.

 

 

Well.. UNDSKYLD.. Jeg vil ikke sige mere.. Jeg er så utrolig ked af, at det først kommer nu - meeen jeg har gjort det ekstra langt for jeres skyld!

SÅ.. Harry kan lide Aurora?? Aewww er det ikke bare sødt, jeg synes det er sødt, synes i det er sødt? Skal nok prøve at få det næst kapitel ud hurtigere..

xx mathildeP

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...